Haverum omgivet af dufte, farver og spiseligt

Rosenrondellen er et hyggeligt intimt haverum, hvor man i flere måneder kan sidde omgivet af smukke duftende roser. Jeg holder meget af roser og haverummet her er fyldt med roser.

Roserne har selskab af blomstrende og duftende vækster, der både blomstrer samtidig med men også udenfor rosernes blomstringsperiode. Bedene er fyldt med mange forskellige forårsløg, stauder, klematis, kaprifolie, et- og toårige sommerblomster samt prydbuske og frugttræer.

Rosenrondellen startede ligesom mange andre projekter i min have med en drøm. Rosenrondellen var drømmen om at skabe et haverum med en siddeplads, hvor man er omgivet af roser og deres vidunderlige dufte i så mange måneder om året som muligt. Rosenrondellen ligger placeret i havens sydvestlige hjørne og er en del af haverummet Cirklerne.

Rosenrondellen består af en rund græsplæne med en diameter på ca 3 meter med bede udenom, adgang gennem en lille sti fra Æbleparasollerne. Da der kun er adgang til Rosenrondellen ad en lille åbning fra Æbleparasollerne, bliver haverummet intimt og hyggeligt. Man kan sidde ugeneret fra resten af haven og uden at forbipasserende på vejen opdager, man sidder der.

Der er adgang til Rosenrondellen fra haverummet Æbleparasollerne. Når du sidder i Rosenrondellen, vil du på nær i den allerkoldeste vinterperiode kunne finde farver og dufte.

Her er tilmed også spiseligt, da der i busketterne omkring haverummet ud over prydtræer og -buske også er plantet æble-, blomme- og kvædetræer.

Formålet med haverummet er også at have en siddeplads, hvor vi er omgivet af duftende, farverige og spiselige vækster så mange dage om året som muligt. Siddepladsen er hyggelig at sidde på, fordi den er placeret op ad en levende væg bestående af store gamle bus-k og klatreroser. Bænken er placeret på nordsiden af roserne, og da roserne er ret høje, giver de skygge midt på dagen, her er derfor dejligt at sidde på varme sommerdage.

Roser, buske og træer, som blomstrer tidligt, har fået selskab af klatrende vækster, som blomstrer senere. Jeg er ret begejstret for de rigt- og sentblomstrende Klematis viticella. De tager aldrig livet af værtsplanterne, fordi de hvert år i marts måned klippes ned til 30 cm, hvorefter de skyder nyt løv og blomstrer fra juli og flere måneder frem.

Haverummet er utrolig smukt også i maj, maj er nu også en nem måned, utroligt mange planter blomstrer i maj og først i juni måned. Her er Syrener og Prydæble, foråsløg og duftende Natviol.

Nogle af de første buske og træer der blev plantet i haven, var Syrener. Jeg holder meget af Syrenerne, de blomstrer mere og mere jo ældre de bliver. Jeg gjorde mig stor umage med at vælge sorter, som blomstrer smukt og længe.

Bjerghulsvøb starter blomstringen før Pimpinella major Rosea (der ikke har et dansk navn). Begge er stauder med lyserøde skærme. Smukke skærme i ugevis som et smukt supplement til de øvrige vækster i bedene.

Haveåret starter afhængig af hvor streng vinteren har været i februar eller marts. Forårsløgene vælter op af jorden. Læg mærke til de lave stauder i forkanten med de rødlige blomster. Det er Lungeurt, Pulmonaria longifolia.

Lungeurt blomstrer i flere måneder, starter i marts og fortsætter til ind i maj måned. Når de er afblomstret klipper jeg dem helt ned, ellers står de hele sommeren med lange tørre kedelige stængler. Nedklipningen provokerer planterne til at skyde nyt grønt løv. De fleste lungeurt har et smukt hvidplettet løv, som er meget dekorativt i sommerhalvåret som bunddække.

Senere på sommeren fylder de duftende etårige Ærteblomster, Lathyrus odoratus haverummet med deres skønne dufte og er med til at forlænge blomstrings-sæsonen i rosenrondellen. De bidrager til den romantiske stemning jeg ønsker i Rosenrondellen. Jeg forspirer en del sommerblomster og en af dem jeg er lykkedes med gennem mange år er duftende ærteblomster, Lathyrus odoratus. Jeg lader gerne nogle af planterne sætte frø og har på denne vis kunnet samlet frø, så jeg efterhånden er selvforsynende med frø.

Forår betyder også tulipaner. Jeg plejer at lægge nye løg med års mellemrum, for lige at se om jeg er heldig at nogle kommer igen året efter, eksperimenterer med de forskellige og køber som regel kun de der anses for at være stabile og som tåler en dansk våd vinter. Min tunge lerjord og ofte besøg af sultne mus og mosegrise om vinteren, er en udfordring.

Bedene er fyldt med mange forskellige stauder, som overtager blomstringen efter forårsløgene og tulipanerne. Deres varierede løv dækker for nedvisningen af forårsløgenes blade og stængler.

Toårige vækster som Forglemmigej og Sibirisk Vinterportulak, der villigt sår sig selv, er kærkomne bedfyldere der mingler sig mellem og svæver smukt over staudernes begyndende vækst.

En af de første Storkenæb, Geranier der blomstrer i haven er Bølgekronet Storkenæb, Geranium phaeum. Denne Storkenæb blomstrer længe og selvsår sig meget villigt. De små nye planter er lette at genkende og kan bare flyttes til andre steder i haven.

Blodrød Storkenæb selvsår sig som sagt meget villigt. En lille plante blev i løbet af et par år en stor sag, nogle vil måske synes den står ubelejligt, jeg synes det er smukt, når planterne bløder op på de skarpe linjer. Ja så må vi indskrænke os og rykke lidt sammen på bænken. En stor attraktion ved denne Storkenæb er der mørke tegninger, de har på bladene. Planten er derfor attraktiv ikke kun for blomstringen, men også for det smukke varierede løv. Når de i slutningen af juni er ved at blive lige lovligt ranglede, klipper jeg dem helt ned til jorden. Geranierne skyder nyt løv, som kan nydes resten af sommeren. Måske sætter de en omgang nye blomster og kan derfor give ekstra farver til haverummet i sensommeren.

Bølgekronet Storkenæb med forskelligt løv og forskellige farver på blomsterne, hvis variation yderligere ses afhængig om det er morgenens kølige blålige eller aftenens gyldne sollys.

Jeg tilstræber en beplantning, der giver duft, farver og spiseligt i så mange dage om året som overhovedet muligt med de betingelser de danske årstider byder sig til med. En af mulighederne for at øge farverne i haven, er ikke kun at tænke i blomstring, men også løv.

Jeg er meget glad for den mørkbladede Troldhassel, Corylus avellana, som ud over sine mørke blade også er en smuk busk, der pryder haven ved vintertide med sine krogede grene. Den har mange fine stadier også under udspringet.

Bagerst i Rosenrondellen står en stor gammel blodblomme. Den står smukt med sine mørkerøde blade lige til de gyldnes i efteråret. Sammen med det grønne og de hvide æbleblomster er de smukke badet i forårssolens skarpe stråler på baggrund af en mørk tordensky, der varsler snarlig regn.

Tre mørkbladede Hyldeblomstbuske, Sambucus nigra ‘Black lace’ står spredt i det ene af Rosenrondellens bede. Hylden bevarer sine smukke mørke farve lige til frostens komme. Jeg holder gerne øje med, om der er blomsterknopper, denne hylds blomstring er nemlig ikke hvid, men lyserød.

Prydæbletræer, Malus fås også med mørke blade, denne her er et gammel træ, fra dengang jeg ikke gemte navnene på det jeg plantede. Det gamle Prydæbletræ har en utrolig smuk og intens rød blomstring i maj.

Akelejer hører det sene forår og forsommeren til. De findes i så utroligt mange varianter, jeg holder af dem hver og en.

Når tulipanerne blomstrer gør Akelejerne klar til blomstring. For i løbet af få uger at give farver til haven i ugevis. Når de er afblomstret klipper jeg de fleste ned. Det forlænger livet for de ellers relativt kortlivede stauder. Men jeg lader også en del sætte frø. Akelejer sår sig flittigt rundt omkring i haven. Der er efterhånden mange som jeg ikke genkender, som nogen jeg har købt hjem eller selv sået fra frø, da de krydser sig og nye varianter opstår.

Akelejeblomster findes i mange forskellige former, især synes jeg de, der nærmest ligner små kyser, denne type Akelejer finder jeg meget romantiske og passer godt ind i stemningen i Rosenrondellen sammen med blandt andet Klematis, Natviol og Storkenæb.

Farvevariationen på Akelejerne opstår også på den enkelte plante om man ser den i morgenens kølige lys eller aftensolens gyldne stråler. Her er Akelejer i selskab med den smukke skærmblomst Bjerghulsvøb.

Prydløg findes i utroligt mange varianter af størrelser og farver i skalaen, fra hvid over lyseblå, lyserød til mørk lilla. Her er en af de almindelige mørke lilla Prydløg i knop. Når jeg designer bede, forsøger jeg altid at tænke både farver og form. Skærmblomster, spir, kugler, åbne og lukkede blomster, farver der komplementerer hinanden. De runde kugler fra Prydløg er smukke modsætninger til de åbne skærmblomster på Bjerghulsvøb, farverne er forskellige, men da farverne lyserød og lilla klæder hinanden, bliver bedet ikke uroligt for øjet selvom der er forskelle både i form og farver.

For et par år siden fik jeg fat i frø købt hjem fra et engelsk frøfirma af den mørkbladede judaspenge med magenta blomster, Lunaria annua Chedglow. 10 små spirer blev det til ud af 30 frø, jeg passede godt på dem og de blomstrede året efter, da Judaspenge er en 2-årig sommerblomst. Det vil sige den blomstrer året efter frøet har spiret. Ligesom med Fingerbøl. De 10 planter satte mange frø, jeg fik sået i efteråret, mange spirede, og året efter har de stået som små planter med mørke blade. Gemte et hold frø, som bliver sået her i foråret 2023, som gerne skulle blomstre i 2024. De mange planter der står i skrivende stund i haven i januar med store mørke blade, burde blomstre i sommeren 2023. Og så burde jeg have gang i en cyklus, hvor jeg kan nyde de smukke blomster i maj måned.

Den allerførste rose der blomstrer i Rosenrondellen er Rose pimpinellifolia Frühlingsduft. Starter ofte allerede sidste i maj, hvis foråret har været mildt. Rosen blev plantet i rondellen, som en af de første og har fået lov til at bruge det gamle Rønnebærtræ som klatrestativ. Rønnebærtræet er ved at gå ud, men jeg vil hellere bruge de gamle stammer end at sætte noget kunstigt klatrestativ op, som jeg ikke synes passer ind i min måde at plante på. Jeg vil helst at beplantningen ser naturlig ud, som om naturen selv har valgt at bedene skal se ud som de gør. I naturen er der heller ingen bar jord, hvilket jeg tilstræber at eftergøre på en kontrolleret måde, men kultiverede planter.

Rose Frühlingsduft har smukke blomster, der changerer i farverne. Allerede i knopstadiet aner man at rosen vil changere i farverne lysegul og fersken for til sidste at falme til flødefarvet hvid.

Da Frühlingsduft får lov at klartre op i det gamle Rønnebærtræ, så sætter den mange roser an, som kan betragtes mod himlen. En klar dag er rosernes nuancer smukke på baggrund af de blå himmel. Frühlingsduft remonterer og sætter nogle år blomster an flere gange efter det først store flor sidst i maj.

De næste roser der springer ud i Rosenrondellen er en stor gammel klatrerose Rose Arvensis Splendens.

Rose Arvensis splendens har fået lov til at bruge en af Æbleparasollerne som klatrestativ og den gamle buskrose Maidens Blush, som er endnu en af roserne bag bænken. Roserne beskæres med års mellemrum, da de er meget livskraftig roser.

Bænken er hyggelig og rar at sidde på med roserne og klematis som blomstrende og duftende væg. Det er både smukt men giver også læ for vinde fra sydlige retninger. Men forestil dig at du sidde på en bænk med en væg som baggrund, det er rart, men endnu mere hyggeligt, hvis du har noget beplantning vide siden af bænken. Jeg tilstræber at have en beplantning omkring bænken der gør opholdet her intimt, rart og oplevelsesrigt alligevel. Beplantningen ved siden af den, skal derfor også være noget duftende og farverigt. På begge sider af bænken er sat to gamle whiskytønder, hvis indhold skifter fra farver fra tidlige forårsløg til udplantede Ærteblomster og andre sommerblomster.

En staude jeg holder meget af er Stjerneskærm, Astrantia, som står med mange stjerneformede blomster i forskellige nuancer af hvid over lyserød til pink og mørkerøde farver som bunddække, der passer så fint sammen med roserne.

Den almindelige Gederams er en plante jeg ikke ønsker i haven, den breder sig uhæmmet med rodskud og selvsår sig lige lovligt flittigt. Men den forædlede sort af Gederams, Epilobium angustifolium ‘ Stahl rose’ er meget velkommen, den breder sig ikke lige så uhæmmet. Jeg plantede for et par år siden tre små planter. De blev delt i her i efteråret 2020, hvor det nordlige bed af Rosenrondellen blev renoveret. Jeg glæder mig til der kommer flere af disse smukke lyserøde spir. Blomstrende spir er smukke komplementære former til rosernes runde blomster.

Gederams ‘Stahl Rose’ gør også noget for insektlivet i haven. Insekterne har let ved at komme til nektaren i de åbne blomster.

Jeg holder meget af de velduftende Ærteblomster, Lathyrus odoratus. Disse ærteblomster er etårige sommerblomster. Jeg forspirer hvert år mange planter selv. Første hold forspires i efteråret og står i det uopvarmede Drivhus vinteren over, fra sen vinter og ind i foråret forspirer jeg et par hold mere, for at forlænge sæsonen med disse duftende skønheder.

Tag plads på bænken, tag en kop kaffe med, måske en god bog, det gør jeg en gang imellem, eller sidder måske bare og nyder duftene og farverne i Rosenrondellen. Alle Ærteblomsterne på billedet her vokser i en og samme gamle tønde.

Ærteblomster er etårige sommerblomster. Med Ærteblomster gælder det samme som med andre etårige sommerblomster, klip blomsterne af, før de får mulighed for at sætte frø, og du forlænger blomstringen.

Ærteblomster fås i mange farvevariationer, de fleste er i den kolde farveskala. Her en lyslilla variant og bagerst en flødefarvet nærmest lysegul. Jeg køber nogle år nye frø hjem, der findes så mange smukke varianter af Ærteblomster, det er svært ikke at købe mange nye før hvert år. Jeg holder dog meget af samle frø selv, det er meget tilfredsstillende at have knækket koden til at være selvforsynende med frø. Da Ærteblomster kan finde på at krydse sig med hinanden, så er det efterhånden ikke alle varianter jeg genkender, som nogen jeg oprindeligt har købt. Men uanset så er de smukke alle sammen og stadig meget velduftende.

Jeg har plantet en del klematis i Rosenrondellen. Der findes mange arter af klematis. Arter med forskellig vækstform, både klatrende og lave opretstående stauder, klematis med forskellige blomsterformer samt ikke mindst forskellige blomstringstidspunkter. Jeg har forsøgt at plante nogle fra hver af grupperne.

Jeg planter gerne klematis ved foden af buske og træer. Enten for at komplementere blomstringen på buske og træer eller forlænge deres blomstring, ved at lade klematis kravle op i planterne og blomstre på tidspunkter, hvor busken eller træet kun står med løv.

De senere år er der kommet flere stauder til med blomstring i sensommer og efterår, Stormhat, Asters, Kertepileurt og Kvæsurt er stabile og nemme stauder, som jeg kun kan beklage at jeg ikke har plantet noget før, – men de først år med have gjorde jeg jo ligesom som så mange andre, styrtede afsted på planteskolen i foråret og kørte træt når vi nåede til efteråret.

Efterår i Rosenrondellen. Æbletræerne står med modne æbler, sommerblomster som Stolt Kavaler er med til at forlænge sæsonen, der bliver ved indtil frost, overlever endda som regel de første nætter med frost i november.