Havedesign med duft, farver og spiseligt.
Fra kedelig græsplæne til levende haverum.
Vi købte hus i 1989 et fint og nobelt gult murstenshus Lind & Risør med mørkebrunt tag, bygget af de forrige ejere i 1987. Grunden er 657 m2 hvoraf huset er 140 m2. De 500 m2 uden hus har for mig altid været potentielt dyrkningsareal hver eneste kvadratcentimeter.
Ved indflytningen bestod haven af en store græsplæne, flisebelagte terrasser og gange rundt om huset, nogle få grantræer, alt for store til en lille parcelhushave. Granerne blev fældet nogle få år efter vi kom til. Et par forkølede røde roser, jeg hurtigt fik taget livet af, de var dog sat i dårlig jord i kummerne ved terrassen, så måske var jeg alene ikke den skyldige.
Jeg anede ikke at jeg havde en latent haveglæde der kun ventede på at blive vakt. Haveglæden blev vakt for alvor da jeg kort efter indflytningen valgte at være hjemmeløbende husmor med pasning af vores 3 døtre, som blev født 1991, 1992, 1996.
Jeg havde en stor trang til at forandre den kedelige have til et blomstrende, duftende, spiseligt paradis. Rom blev ikke bygget på 1 dag og træerne groede heller ikke ind i himlen. Når der var lidt plads i husholdningspengene, blev der købt et æbletræ, et par stauder, nogle frugtbuske. Jeg sneg mig ud i haven, når pigerne sov til middag.
Havens design
Haven udviklede sig stille og roligt gennem årene, i begyndelsen kun i kanterne langs hækken. Den store forandring kom, da pigerne var blevet så store at de ikke behøvede plads til den store leg, jeg fik ”brugsretten” til haven.
Cirklerne
Af græsplænen blev der kun cirkler tilbage og de har lige siden dannet grundstammen i indretningen af haven. Cirklerne er placeret således at der dannes rum hvor siddepladserne har læ/sol/skygge afhængig af vindretningen, tidspunkt på dagen samt årstiden.
Udenom cirklerne er der bede helt ud til kanten af hækken. Jeg har lært at trædesten er nødvendige, selvom det de første år gjorde ondt, hver sten stjal for mig et potentielt dyrkningsareal. Har dog lært at de få kvadratcentimeter trædestenene optager er offeret værd, – at man ikke træder forskellige steder i bedet når der skal luges eller plantes.
Farveskalaen forsøges holdt i pink, lyserød, lilla og blå farver, dog er der afsat et bed i midten til fersken-laksefarvede sager og længst mod nordvest et gult/hvidt bed. De gule farver dog helst i kølige gule farver.
Buske og træer udgør overstandere, mod nord danner træer og høje buske læ for nordenvinden.
Klatrende vækster bidrager med dufte og farver til træer efter deres egen blomstring er aftaget. I en lille have gælder det om at udnytte pladsen, og klatrende vækster bidrager fyldigt over jordhøjde uden af optage megen plads ved jorden.
Stedsegrønne buksbomkugler og lave hække af egen avl bidrager med grønne strukturer, man ikke ser så meget i sommerhalvåret, men er til stor glæde og pryd om vinteren.
Stauder og løgvækster med forskellige blomstringstidspunkter bidrager med farver og ofte dufte hele året rundt.
Roser er spredt ud over hele haven, jeg dyrker ikke rosenbede som sådan, men planter roser i staudebede. Omkring cirklen mod syd har jeg valgt at koncentrere mange roser, drømmen er at man ad åre føler at man sidder omgivet at roser og dufte hele sommeren.
Søen
Min afdøe morfar var uddannet gartner og en af hans smukke detaljer i hans gamle have var en nøkkeroser hjembragt fra Sverige. Et kært minde om ham lever videre i søen i haven.
Højbedene og køkkenhave
Mod syd og øst forsøgte jeg de første år at dyrke køkkenhave direkte i den hårde lerjord, uden erfaring med hvordan lerjord forbedres med tilførsel af kompost, valgte jeg at bygge højbede af gamle terrassebrædder, som pigerne ikke gad lege med mere. Højbedene gav struktur og sikrede at jeg ikke trådte i bedene, adskillige læs kommunekompost er blevet tilført.
De holdt udmærket de første år, de seneste år der de skiftet ud successivt med gedigne højbede af sibirisk lærketræ. Højbedene gav også højde til bedene således at de kom fri af skyggen fra hækkene mod syd og øst.
Her dyrkes salater, bønner, ærter og forskellige krydderurter. Vil man spare penge er det værd at dyrke helt almindelige urter som persille, purløg, koriander, dild, kørvel. Har jeg tomatplanter tilovers efter udplantning i drivhuset
Mellem højbedene gror forskellige frugttræer og buske, rabarber og hyld.
Havens træer og buske
Mine krav til træerne i haven er at de skal bidrage med noget hele året. Der skal være en blomstring, gerne frugt, løvet på flere af træerne er i mørkerøde farver. Flere af træerne har fået selskab af enten kaprifolie, klematis eller slyngende/klatrende roser. Der er udvalgt træer og buske så der altid er noget i blomst.
Drivhuset
I 2015 fik jeg efter mange års drømmerier mit eget drivhus, små 16 m2. De første år blev alting prøvet af både dyrknings- og indretningsmæssigt. Drivhuset er placeret på den gamle morgenterrasse på fliser og dermed er der ikke bar jord til dyrkning. Jeg dyrker derfor i højbede og potter.
Her er plads til både at sidde og slappe af, dyrke tomater, forspire stauder og spiselige urter og grøntsager, plads til stueplanter samt et arbejdsbord til kolde regn- og ruskdage. Om vinteren er det lykkedes at dine en metode til opbevaring af frostfølsomme sager, selvom drivhuset er uopvarmet.
Arbejdsplads bag drivhuset
Bag drivhuset er en meters penge, her har jeg indrettet min udendørs arbejdsplads, primært til potning og stiklingeformering.
Den overdækkede terrasse
Vi har erfaret at vi er udemennesker, vi elsker at sidde ude så snart vejret tillader det, morgen, middag og aften. Vi elsker at lave mad udenfor. De første år erfarede vi dog at duggen om aftenen ofte afkortede fornøjelsen ved udelivet på terrassen. Efter lange overvejelser fik vi bygget en overdækket terrasse, ca 20 m2, som er placeret på vestsiden af huset længst mod nord. Her har vi både spisebord og sofaplads, udekøkken.
Her skal selvfølgelig også være dufte og farver og gerne spiseligt hele året. Op ad stolper og vægge er plantet Akebia, Klematis, Roser, Vindruer, Kiwi, Blåregn og Kaprifolie.
Siddepladser
Haven har mange siddepladser, nogle mere stationære end andre, morgenterrassen er en af mine yndlingsteder, gemt bag æbleespalier ved siden af drivhuset, med ryggen op mod et hegn af klatreroser, klematis, kaprifolie og vindruer, nyder jeg at indtage min morgenkaffe, når vejret er til det.