Havebesøg med rådgivning og sparring parcelhushave Slangerup, august 2023

Ny haveejer fik rådgivning omkring vedligeholdelse af væksterne i en gammel veltilplantet have

Ulla bød mig ind til et havebesøg, var for et par år siden flyttet ind i en veltilplantet parcelhushave. Hun er ikke helt uerfaren, men der var mange planter hun ikke kendte og ville gerne vide hvordan hun skulle vedligeholde væksterne hver især. Vi gennemgik haven, jeg fortalte og min brede erfaring med dyrkning af mange forskellige vækster i min egen have, gav jeg videre til Ulla, der flittigt noterede undervejs.

Den tidligere haveejere havde en lidt anden smag end Ulla omkring hvordan bedenes sammensætning skulle være. Jeg gav rådgivning omkring hvordan planterne kunne sættes sammen, hvordan og hvornår de bør flyttes.

Haveejerne ønskede at flytte flere af stauderne, men var usikre på hvordan og hvornår man gør. Under havebesøget nåede vi at blive ‘hands-on’, hvor haveejerne under min vejledning gravede nogle af stauderne op. Jeg viste dem hvordan de kunne deles og blive til flere. Jeg viste dem også hvordan de kunne deles, og hvordan man genplanter dem, så de giver mest mulig blomstring.

Haven består også af mange smukke blomstrende buske, under havebesøget fik haveejerne vejledning i hvordan og hvornår de kunne beskæres og eventuelt flyttes, så haverummet får det udtryk de ønsker sig.

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved fortsat brug af siden, accepterer du vort brug af cookies.  Læs mere