Udestue omgivet af duft, farver og spiseligt

Den overdækkede Terrasse er mere end bare stolper med tag. Da jeg holder af at designe min have med så mange duftende, farverige og spiselige vækster som muligt, er haverummet her også iklædt mange klatrende planter; Op ad stolper og langs vægge bor Akebia, Klematis, Kaprifolie, Blåregn, Vindruer samt klatreroser. Tæt på Overdækningen er plantet buske, hvis farver og dufte kan nydes. Desuden er Overdækningens vægge mod syd og vest så lave at flere af havens øvrige bede og haverum også kan nydes. Vi nyder at være omgivet af duftende, farverige og spiselige vækster og bruger vor udestue fra tidligt forår til det sene efterår. Vi kan sågar finde på at samle familie og venner en kold december aften herude med gløgg og æbleskiver, nuvel godt klædt på i varme sweatre og uldne tæpper.

Ud over at haverummet et en pryd og nydelse for os mennesker, så besøges væksterne i blomstringsperioden flittigt af summende bier og masser af andre insekter, at klæde haverummet på med levende vækster gør en forskel og gavner biodiversiteten.

Umiddelbart efter overdækningen blev bygget plantede jeg klatreplanter ved alle stolper. Her er vi i dag omgivet af dufte, farver og spiseligt i mange måneder fra planter, der efterhånden har fået en del år på bagen, som blomstrer og dufter i rigt mål til stor glæde og nydelse for os i mange måneder fra tidligt forår til sent efterår.

Den overdækkede Terrasse er iklædt Akebia, Klematis, Kaprifolie, Blåregn, Klatreroser, Kiwi og Vindrue. Mange af dem har dekorative grene, der pryder overdækningen også om vinteren.

Overdækningen er blevet vor stue hele sommerhalvåret. Vi har derfor indrettet os med både spisebord og sofa. Grillen er også flyttet herind, det gør det muligt at lave mad i tørvejr og bekvemt at grillen er tæt på spisepladsen.

Vi er udemennesker og bruger haven meget. Vi savnede en mere permanent løsning til at give ly for duggen, der falder på de sene sommeraftener. Omkring årtusindskiftet fik vi dygtige håndværkere til at bygge en smuk overdækning af træ, et gedigent stykke tømmerarbejder, som er en pryd også uden beplantning.

Den overdækkede Terrasse er placeret hvor husets nordvestside er den ene væg. Mod nord er overdækningens væg høj, med det formål at give læ for Nordenvinden. Væggene mod vest og syd er lavere. De lavere vægge gør den til et relativt åbent rum, hvor vi har udsyn over haven.

Overdækningen er placeret på vestsiden af huset længst mod nord. En placering, der gør den til et mere tilbagetrukket element i haven i stedet for en dominerende sag midt i haverummet.

Det er siddepladsen på Vestterrassen, der gav os ideen til at få bygget en overdækket siddeplads længere mod nord tæt på huset. Vi havde i mange år siddet her på Vestterrassen og savnet en mere permanent løsning, der kunne give ly for dug om aftenen og skygge for solen på varme dage. Vi sidder stadig på Vestterrassen, men på tidspunkter af året og dage, hvor der ikke er så varmt.

Siddepladsen på Vestterrassen ville vi ikke undvære, her er sol og dejligt at sidde i forårs- og efterårsmånederne, hvor man ikke behøver tag over hovedet. Overdækningen skulle derfor ikke placeres lige dér.

Endnu en årsag til ikke at placere Overdækningen på den gamle siddeplads, er at det er lige ud for stuevinduerne. At placere en overdækning lige dér, ville gøre stuen meget mørk. Derfor blev overdækningen rykket længere mod nord, ud for et af de gamle børneværelser, der nu kun bruges som gæsteværelse.

Da overdækningen er placeret på vestsiden af huset, har vi aftensol og mange smukke kig ud mod haven gennem beplantningen omkring terrassen. At nyde aftensolens gyldne lys gennem vindruens blade og smukke druer vækker glæde og virker beroligende.

Jeg holder meget af at sidde i hjørnet i sofaen, selvom jeg ofte ikke bliver siddende længe ad gangen. Som regel får jeg altid øje på noget ude i haven, som lige skal ordnes. Men én kop kaffe’s tid, plejer jeg da at kunne blive siddende. Havens farve, dufte og spiseligt både tæt på og på afstand kan nydes fra denne plads.

På ydersiden af væggen mod vest forsøger jeg at skabe et hortensiabed. Hortensia Pink Annabelle er den af hortensiaerne der er kommet bedst fra start. Pink Annabelle er en pryd fra de første blomster i juni til de står i september og oktober med gyldne efterårsfarver.

En af mine yndlingssiddepladser i haven er i hjørnet i sofaen. Hvis jeg ellers ikke har travlt i haven, sætter jeg mig gerne her og nyder en god kop kaffe, måske et stykke hjemmebagt kage. Strikketøj, have- og kogebøger samt et af mine yndlingsprogrammer Gardeners World er skøn afslappende underholdning.

Vi fik ret hurtigt installeret strøm og har derfor både lys til lamper i de mørke timer og til den bærbar pc, vi ofte anvender som “udebiograf”.

På meget varme sommernætter kan det sagtens lade sig gøre at overnatte ude, så hænger vi et kæmpe insektnet op for at undgå myg.

Det er dejligt vi har strøm og elektrisk lys, men hyggeligt er det altså også at tænde stearinlys. Stearinlyset giver en helt særlig stemning.

Den første klatreplante, der bringer farver og duft til den overdækkede terrasse er Akebia, Quinata. Akebiaen er plantet ved stolpen på det sydvestlige hjørne.

Når Akebia starter sin blomstring sen marts / tidlig april, så er foråret godt på vej og vi rykker udendørs til de første måltider og en kop kaffe i sofaen i hjørnet. Snart følger de duftende klematis montana og blåregnene. Klatreroserne ved den lave væg mod syd står i maj med mange grønne skud og lover godt for sommerens dufte og farver.

Der gik nok en 10 års tid før Akebia begyndte at blomstre. Men ventetiden var det hele værd. Akebia blomstrer nu mere og mere rigt år for år. De smukke mørke blomster kan nydes fra april til maj.

Allerede i marts begynder Akebia at sætte de første knopper. Jeg holder dagligt øje med de små grønne runde perler, følger deres udvikling.

Akebias blomster fra tidligt stadie til fuldt udspring. De særprægede blomster er utroligt smukke. Desuden dufter de og når de er i fuld blomst spreder de en sødlig vaniljeagtig duft, som kan duftes på flere meters afstand.

Akebia sætter flere og flere blomster jo ældre den bliver. Jeg snor de nye skud ind mellem de gamle grene. Det giver en intens og kompakt blomstring. Det er smukt når Akebia er i fuld blomst og der hænger mange klaser af de særprægede duftende blomster som smukke mørklilla guirlander.

Det er maj, Syrenerne står på spring. Forårsolen er skarp og det er dejligt at kunne søge lidt skygge under overdækningen midt på dagen. Men inden de tager fat, så er det farver og dufte fra klematis vi nyder.

Efter Akebia tager Bjergskovranke, Clematis montana over. Jeg har plantet et par forskellige lyserøde duftende varianter. I april begynder knopperne at tage form, de åbner sig i løbet af måneden, hvor de sender deres søde duft ud i haverummet i maj.

Klematis’erne er plantet på ydersiden af væggen mod nord. Klematis holder af at rødderne står i kølig skygge. Clematis montana er livskraftige planter, der gik ikke mange år, før vi hvert forår har kunnet nyde den smukke blomstring og duft.

Jeg må ofte klippe den kraftigt tilbage. Hvilket jeg gør umiddelbart efter blomstringen. Den skal gerne have tid til at sætte nye knopper, da den blomstrer på sidste års skud. Men ofte er jeg nødt til at beskære den endnu en gang senere på sommeren. Jeg sørger for, at der stadig er gamle grene tilbage, så blomstringen næste år ikke udebliver.

Allerede i april kan jeg få øje på hvilke knopper der på Blåregnene, Wisteria vil give maj måneds smukke duftende blomstring. Knopperne på Blåregn er efter min mening en smuk dekoration i sig selv. Jeg holder meget af at følge knoppernes udvikling.

Blåregn holder jeg af både for de smukke blomster, men også fordi de sender en lækker frisk duft ud i haverummet i maj måned. Jeg har plantet Blåregn flere steder i haven og selvfølgelig skulle der være Blåregn ved Den overdækkede Terrasse også. Blåregnene er plantet op ad den nordvestlige stolpe.

Blåregnene har begyndt deres blomstring, Klematis takker snart af. Den ene duft afløser den anden. Læg mærke til vinranken på stolpen til venstre, – vinrankerne er så småt ved at springe ud. Men indtil da, kan de smukke grenes struktur nydes.

Jeg har plantet to Blåregn ved den nordvestlige stolpe. En Blå og en hvid. Blomsterne på den blå bliver kun en 20-25 m lange. Den hvide sætter lange blomsterranker som ofte bliver en 40 cm. Jeg synes Blåregnene med lange blomster er de smukkeste, men lige her, over siddepladsen i sofaen, er det nu meget praktisk at blomsterne ikke hænger ned fra loftet og er en meter lange.

Det er ikke alle nye sommerskud på Blåregnene, der får lov at til at blive på planten. Jeg vurderer hver sommer hvilke nye sommerskud der skal have lov til at blive. Der skal ikke være for mange, målet er at få nogle få, der får lov at til at blive gamle og tykke og blive til smukke skulpturer under taget.

Vi lod ikke nordvæggen gå helt op til loftet, fordi vi gerne vil have lidt lys ind og fordi det ser godt ud sammen med den lave væg mod vest. Åbningen over nordvæggen har samme højde, som højdeforskellen mellem nord- og vestvæggen, det er proportioner der ser godt ud.

Jeg leder nogle af Blåregnens skud ned i åbningen mellem væggen og taget. Åbningen vender mod nord, sammenfletningerne af Blåregnens grene er ved at være så tæt, at de snart har opfyldt formålet med at give læ for de kraftigste vinde fra nord. Faktisk er bevoksningen i åbningen også med til at vinden ikke trækker ned over siddepladsen.

Den hvide Blåregn med sine lange blomsterklaser, synes jeg er meget graciøs. Den dufter anderledes end den blå. De kan duftes på afstand, men er også en nydelse at stikke næsen helt ned i og trække vejret godt ind. Et eller flere daglige snif til blomsterne gør godt for sanserne, påvirker mig på en måde, så jeg slapper af og er tilstede i nuet. For mig er det vigtigt at haven ikke kun rummer farver og spiseligt, dufte må der til.

Der er smukt i det nordvestlige hjørne i maj. Især når både klematis og de to blåregn blomstrer samtidig. Her er jeg omgivet af masser af farver og dufte, her slapper jeg af.

Når Blåregnens blomster springer ud smider de små kapsler. Ligeledes fyldes sofaen af de visne når blomster, når Blåregnene takker af. Man må lide for skønheden, det er nu ikke så besværligt at ryste puderne, hente en kost, fylde en spand og bringe affaldet til komposten bag huset mod nord.

Blåregn beskæres 2 gange på en havesæson. Første gang i juli/august måned. Blåregn sender mange lange skud ud hver sommer, de klippes ind til 20-30 cm længde her om sommeren. De beskæres sidste i december måned / først i januar. Nye hovedgrene for lov at blive. Men sideskud på hovedgrenene klippes tilbage til 3-5 knopper.

Vi er stadig i maj måned på billederne her. Syrenen ved det sydvestlige hjørne varmer op til farver og dufte i massevis. Klatrerosernes lange nedbøjede grene er på vej med mange knopper.

Ved det sydvestlige hjørne tæt på Akebia har jeg plantet en Syren, Syringa vulgaris, desværre har jeg glemt navnet på den. Den er plantet for mange år siden, er efterhånden blevet voksen og sætter blomster i rigt mål. Da Syrenen er plantet så tæt på Overdækningen, kan vi også nyde både farver og duftene, når vi sidder under overdækningen.

Det sydvestlige hjørnes beboere Akebia og Syren bidrager med farve og dufte i flere måneder.

Syrenen ved sydvestlige hjørne har ud over en skøn duft også en meget smuk blomstring. Changerer fra mørk pink til lyserød i fuldt udspring. Fra spisepladsen under Overdækningen kan de nydes på tæt hold.

Jeg holder utroligt meget af roser og planter til stadighed nye i havens bede og haverum, der er altid plads til en rose mere.

Udenfor væggen mod syd, plantede jeg også umiddelbart efter færdiggørelsen af byggeriet af Overdækningen, flere forskellige klatreroser. Her bor nu de livskraftige klatreroser Alchymist, James Galway og Leander.

De første år lod jeg klatreroserne få lov at sætte mange lange skud. De senere år klipper jeg dem dog ret kraftigt ned, da de var blevet bare for neden og efterhånden kun blomstrede over taget til glæde for fuglene og mere og mere usynlige for os.

Da klatreroserne er plantet på sydsiden af den overdækkede terrasse, så blev denne smukke blomstring til en meget mørk væg på bagsiden ind mod terrassen, hvor vi sidder. Klatreroserne skyggede for solen fra syd og der var blevet ret mørkt.

For et par år siden klippede jeg derfor de gamle lange skud på klatreroserne ned. Nu vil jeg holde dem i en højde, hvor vi kan nyde blomsterne i øjenhøjde og få smukke kig fra syd ind til den overdækkede terrasse. På billederne er det roserne James Galway, Alchymist og Leander der blomstrer i smuk forening.

Som sagt så klippede jeg de lange gamle skud i sensommeren for et par år siden ned til en højde på en 30 cm. Allerede i efteråret og næste forår skød de gamle stubbe nye skud. Jeg satte nogle lange bueformede rustne stålstænger ned tæt på væggen. De nye skud bliver løbende bundet ned til disse runde buer.

Når man binder rosernes grene ned til vandret, så sætter de mange blomsterknopper langs hele stænglen i stedet for kun at sætte blomster i toppen. Et trick jeg hørte om første gang, da jeg var begyndt at følge hele Danmarks haveguru Claus Dalby på hans spirende smukke blog.

Claus havde lært det af englænderne, som er sande mestre i havedyrkning. Jeg følger stadig Claus Dalby, han formår til stadighed at forny sig og inspirere. Det var Claus Dalby der åbnede mine øjne for Englændernes havedyrkning, jeg høster stor inspiration der fra.

Jeg rejser også gerne selv til England for at studere deres havekultur nærmere på vandreture, hvor jeg vandrer fra overnatningssted til overnatningssted krydret med besøg i nogle af deres berømte haver og parker, samt ikke mindst nyder jeg vandreturene, hvor man ofte kommer tæt på private haver og ser at det ikke kun er i de berømte haver man kan inspireres, men så sandelig også i de private haver.

Klatreroserne er en del år gamle og har virkelig fået fat. Blomstringen er overdådig i juni og juli. Med lidt ekstra blomstring i løbet af sensommeren og efteråret. James Galway og Leander blomstrer flere gange. Alchymist må man nyde fra sidst i juni til et stykke ind i juli måned, den remonterer ikke. Smukt er det når de alle tre blomstrer samtidig, så er her overdådigt smukt.

Står man inde under overdækningen og kigger ud i haven mod syd, har man dette smukke kig. Alle klatreroserne dufter, jeg nyder at være tæt på og dufte, de dufter skønt allesammen men dufter ikke ens.

Billederne her er Leander. Leanders knopper er som regel orange i udspring, men nogle gange især i koldt vejr er de mere lyserøde. Udspring er rosen ferskenfarvet. Leander sætter ofte store klaser af roser, hvor der er både knopper og roser i forskelligt udspringsstadie.

James Galway i knop på første billede, i fuldt flor på billedet i midten. James Galway er en af de efter min mening og næse, roser som dufter allerbedst. Jeg holder meget af en frugtagtig frisk duft. På billedet til højre genkender man James Galway som de lyserøde roser nederst i billedet, hvor de mere mørke roser er Alchymist. Læg også mærke til blomsternes udseende, de er bestem forskellige. James Galways blade krøller en smule, ligner nærmest silkepapir.

Alchymist blomstrer kun én gang på en sommer, men hvilken gang. Den har et utroligt farvespænd. Farvespændet øges yderligere, når vejret skifter mellem kulde og varme. Min erfaring er jo koldere vejr, jo mørkere farver.

Dufte og farver er der masser af omkring Den overdækkede Terrasse. Vinrankerne ved den midterste stolpe mod vest sætter mange drueklaser og giver derfor også noget spiseligt til os. Vindruen er blå sød spisedrue, dog med mange kerner, jeg ynder derfor at lave saft af de meget modne druer.

Vinrankerne bidrager ikke kun med spiseligt, men så sandeligt også med masser af farver. Grønne smukke drueklaser i flere måneder, hvor de sidst på sommeren modnes til blå druer. Smukt er det, når de blå druer stadig hænger på rankerne samtidig med bladene gyldnes og får orange efterårsfarver.

Vinrankerne er smukke også uden blade og frugt. Jeg har snoet dem lidt omkring stolpen og nogle få hoved grene ledes hen under loftet.

Vinrankerne her et formål mere. Selvom taget ikke er gennemsigtigt, så varmer solens stråler alligevel rummet godt op. På meget varme dage er det derfor behageligt at det meste af loftet er dækket af vinrankernes grønne blade. Det giver et lidt mere behageligt klima. På rejser til Sydeuropa har vi mange gange siddet under en pergola i skyggen af smukke vinranker. Den stemning ville jeg gerne have med under Den overdækkede Terrasse.

Vinrankerne ved stolpen ledes op under taget. Nye skud som bryder frem på ranken ved stolpen brækkes af. Jeg vil gerne at der stadig er udsyn fra siddepladserne ud mod havens øvrige rum og bede.

Sensommer og masser af farve på vinrankerne, vi sidder stadig ude, mange gange helt hen i september måned og ved varme efterår har endda siddet ude midt på dagen i oktober måned uden at behøve tykke varme sweatre.

Da Overdækningens en lave væg vender mod vest, giver det mulighed for at nyde beplantningen dér i modlys. Her en smuk forårsdag hvor Akebia indrammer kigget mod siddepladsen ved mosrosen. Det er eftermiddag og solens stråler rammer Akebias løv og blomster på smukkeste vis.

Ved solnedgang stråler vinrankernes løv og frugt i modlyset. Kigget fra siddepladserne under overdækningen ud mod haven mod vest.

Fra hjørnet i sofaen er der også udsigt til Hulen. Det lille haverum mellem frugttræerne i den nordlige del af haven. Hulen som vi sidder i på meget varme dage. Her er svalt under frugttræernes grønne løvtag. Fra siddepladsen kan jeg følge med i udspringet på en smukke rhododendron og duftende azaleaer.

Mosrosen er en stor gammel busk, der hver sommer sætter mange mørkerøde duftende knopper. Den blomstrer kun én gang men blomstrer til gengæld længe. Her et smukt kig fra siddepladsen i sofaen gennem de høje spir af lilla Torskemund mod Mosrosens mørke blomster.

Den overdækkede Terrasse er fyldt med dufte, farver og spiseligt i sig selv. Da væggen mod vest og syd er lav, giver det også mulighed for kig til havens øvrige rum. Kig til beplantning tæt på og på afstand.

Om vinteren sidder vi ikke så meget ude, selvom vi da har praktiseret at holde Glühweinsgilde med de unge og vennerne i december iklædt skidragter, varme sweatre og svøbt i uldtæpper.

Jeg er derfor begyndt at anvende noget at den ubrugte plads om vinteren til at sætte Krukkeriets mange krukker herind i ly for de værste regnbyger. Krukkerne bliver i efteråret fyldt med forårsløg, lige fra krokus, scilla, snepryd, påskeliljer, tulipaner og hvad der ellers lokker af smukke forårsløg på planteskolerne i efteråret.

Jeg dækker krukkerne med net, så fuglene, især solsortene ikke skraber jorden ud af potterne. Sætter et par musefælder op, med håbet om at musene går i fælderne og ikke smutter op i krukkerne og spiser det der ellers skulle blive et smukt forårsflor i Krukkeriet.

Krukkerne vandes ikke hele vinteren, af den årsag at de ikke må være for fugtige under eventuel frost. Frost og vintervæde i krukker kan både sprænge krukkerne og forårsage at forårsløgene rådner.

Der er oplagt at hænge urter og grønt til tørre under loftet på overdækningen. Her er luftigt og tørt. Hvidløg holder i månedsvis på denne facon.

Den overdækkede Terrasse er et haverum vi nyder rigtigt meget. Jeg er meget glad for at jeg helt fra den blev anlagt fik klædt den på med masser af dufte, farver og spiseligt.

Hvem ved om jeg ikke hen ad vejen finder på mere. En have er altid under udvikling, om man selv påvirker udviklingen eller lader planterne styre udviklingen selv.