Indgangspartiet

Velkommen til min have. Dette syn møder du, når du ankommer til haven, en stenhøj med dufte, farver og spiseligt de fleste af årets 365 dage.

Artiklen her handler om Indgangspartiets stenhøj og dens beplantning. Her er forårsløg, buske, stedsegrønt, krydderurter og stauder tilpasset livet på en drænet, tør og om sommeren meget varm stenhøj.

Artiklen beskriver årets gang i Indgangspartiet.

Den familie der anlagde haven i 1987, to år før vi flyttede ind, omkrandsede hele haven med en jordhøj på cirka en meter. Ud mod Indgangspartiet bliver jorden holdt på plads af en stenmur. En mur skabt af de samme fliser som på havens terrasse- og gangpartier. Muren er pæn i sig selv, men jeg holder af at bryde de skarpe linjer og ville gerne gøre muren og jorden ind til hækken mere grøn.

Det har taget en del år at få beplantningen til at lykkes, jeg havde absolut ingen erfaring med havedyrkning, da vi flyttede ind. Mange penge og tid er brugt forgæves. “Learning-by-doing” og en spirende have-interesse, der bl.a. betød indkøb og læsning af masser af havebøger, både danske og udenlandske, betød at succesraten stille og roligt blev forbedret. Det hjalp at lære at forstå hvilke planter, der trives i en tør jord, der tilmed er tung lerjord. Samt ikke mindst læringen om, vil du dyrke planter, må du dyrke jorden først.

Tilførsel af kompost og tørketålende planter var kodeordet. Læs med og se, måske bliver du inspireret af Indgangspartiets duftende, farverige og spiselige planter.

Indgangspartiet kalder jeg dette haverum, som er den første beplantning man ser, når man ankommer til haven. Indgangspartiet er synligt også inde fra haven og fra huset. Her er noget smukt at se på, gerne noget der dufter samt ikke mindst krydderurter i en del af partiet, så her er også noget spiseligt hele året.

Måske får du lyst til at komme og se haven. Jeg kommer også gerne forbi dig med rådgivning om din egen have, det være sig små som store projekter.

Kigget her er fra haven ud mod vejen, det vil sige kigget er 180 grader modsat de første billeder du lige har set på.

Billedet til venstre er fra de første år, hvor beplantningen begyndte at lykkes. Det er april, hækken er i fuld blomst. Det er Snedrivebusk, Spirea x cinerea. Denne hæk skal absolut ikke klippes i firkantet form, som en bøgehæk eller hæk af liguster. Spirea skal have lov til at vokse frit for at blomstre så smukt at det i april ligner vi har fået sne. Hvert år udtynder jeg hækken, klipper nogle af de ældste grene af helt ved basis. De første år kunne den ikke blive høj nok. Spirea skyder kun nye skud i toppen af en gren, hvis man ikke udtynder den, så står den med meterhøje brune grene i bunden og kun lidt blomstring i toppen.

Man ser på billedet til venstre stadig en del af stenmuren, på trods af at lyngfloksene er begyndt at hænge ned over muren. De første år var det lidt en udfordring at finde planter, der ville vælte ud over muren og ikke kun gro opad ind mod hækken. Lyngfloks er en nem tørketålende forårsblomstrende staude, jeg varmt kan anbefale.

Læg også mærke til at jeg lader selvsåede planter gro imellem stenhøjen og flisebelægningen. Sprækkerne er så smalle at det ikke er muligt at plante noget ind, men det der lader så sig selv, er livskraftige planter. De er meget velkomne, jeg holder af at de lige linjer brydes. Planter eller ukrudt der ikke passer ind, fjerner jeg bare.

Billedet til højre er fra maj måned 2020, beplantningen dækker nu næsten hele stenhøjen. Buksbomkuglerne er velvoksne, Rosenskovmærke, Phuopsis stylosa og Sporebaldrian, Centranthus ruber ‘coccineus’ er dominerende farver.

Kig fra haven ud mod vejen henholdsvis juli, oktober og januar. Ta med på tur i artiklen om Indgangspartiet.

Et kig til og fra haven gennem Indgangspartiet. Stenhøjen på den ene side og Hegnet der skærmer os for indsyn og udsyn til bilerne der parkeres udenfor hegnet.

Da Indgangspartiet har dufte og farver hele året, så er det ikke lige til at se hvornår et haveår starter og slutter. Jeg vælger at begynde med marts måned, det er tidligt forår, haven er ved at vågne til dåd.

Troldnøds blomster er meget specielle med deres lange trevler af farvede blade. Er vinteren meget mild og busken meget gammel, kan man være heldig at blomstringen starter allerede i december. Her hos mig har jeg oplevet at de kan starte i februar måned, ellers er marts måned, der hvor farvefesten begynder.

Troldnød, Hamamelis intermedia har jeg plantet flere forskellige sorter af med varierende blomsterfarver i lysende gul over orange til rød og nærmest pink jævnt fordelt over hele Indgangspartiet. Nogle få er plantet ude i haven. Men jeg ville have de fleste plantet her i Indgangspartiet, hvor jeg er sikker på ikke kun jeg men alle der kommer til og fra huset, bliver mødt af farver og dufte en tid på året, der kan være lidt af en udfordring at få til at være frodig.

Troldnød, Hamamelis ‘Rubin’ og ‘Feuerzauber’ har røde blomster, der er smukke både tæt på og på afstand.

Fik jeg sagt at blomsterne dufter ? Det gør de, men busken skal være gammel, der skal være mange blomster, før man kan dufte dem på afstand. Jeg besøger gerne Landbohøjskolens have i marts måned, her står der store gamle buske og hvis det ikke blæser for meget, kan man dufte buskene på lang afstand. Duften er krydret men frisk ikke sød.

Troldnød, Hamamelis ‘Jelena’ har lysende orangefarvede blomster, der ses på lang afstand, når busken er i fuld blomst.

Troldnød, Hamamelis ‘Aphrodite’ og ‘Orange beauty’ i Indgangspartiet. Jeg plejer at holde de gule farver i det bed for sig inde i haven. Men her i forårsmånederne, hvor der ikke er så mange andre farver, har jeg valgt at her gerne må være både noget gult og orange, selvom Indgangspartiet resten af året er præget af farver på den kolde skala af blå, lyserød, pink og rød. Resten af året, står de anonymt med grønne blade og forstyrrer derfor ikke farveskalaen i bedet.

Troldnød vokser ikke så hurtigt og bliver ikke særlig høj, det er derfor et lille træ eller nærmere end busk, der egner sig fint til små haver. Jeg glæder mig til buskene er blevet så store, at man ser deres smukke og særprægede blomstring på lang afstand.

Jeg er vild med Kejserbusk, Vibernum bodnantese og har plantet flere forskellige navnesorter i Indgangspartiet. Knopperne på buskene, gør sig klar til blomstring allerede i december måned. I marts går det for alvor løs. Blomstringen varer i ugevis.

Når buskene er gamle er blomstringen overdådig og kan ses på lang afstand, jeg har derfor også plantet flere buske ude i havens staudebede, men her i Indgangspartiet, skulle der være nogle stykker. Både fordi vi dagligt kan nyde blomstringen, når vi bevæger os til og fra huset, men så sandelig også for at kunne nyde deres dufte, når vi passerer buskene.

Selvom vi skriver marts måned, så kan vi stadig få et drys sne. For enden af Indgangspartiet i hjørnet mellem Indgangspartiet og Vestterrassen står et stort gammelt Oktoberkirsebærtræ, Prunus subhirtella ‘Autumnalis rosea’. Oktoberkirsebær kan starte sin blomstring her i haven allerede i november måned.

Oktoberkirsebær sætter mange blomsterknopper. De springer ud gradvist fra november til april. Knopperne springer ud, når vi har dage med mildt vintervejr. Oktoberkirsebærtræet er en pryd både med og uden løv. Kirsebær, Prunus indtager utroligt skønne gyldne efterårsfarver, man lægger derfor meget mærke til træet lige før løvfald.

Jeg dyrker ikke have med henblik på at plukke blomster ind fra haven til stuen. Jeg nyder mit maleri i haven udenfor. Men med Oktoberkirsebær er det en anden sag. Det er blevet en tradition at drive grene til blomstring til julebordet. De mørke dage i december, er det kærkomment at kunne plukke noget ind der minder os om at lyset vender og forår og sommer er på vej.

Oktoberkirsebær er utrolig let at få i blomst i december, årsagen er at blomsterne i forvejen står på spring til at spring ud, bare vi får lidt mildere vejr. Jeg plejer derfor bare at klippe nogle grene et par uger før jul, tage dem ind gradvist, således at vi har grene i blomst på forskelligt stadie i juledagene.

Oktoberkirsebætræet er en pryd ikke kun med løv. Vækstformet er smukt vifteformet, som tydeligt ses både om natten ved fuldmåne samt en kedelig gråvejrsdag med mørke truende tordenskyer i baggrunden.

De kære små Alpevioler, Cyclamen coum er en bunddækkende knoldvækst, der starter sin blomstring i februar ved milde vintre. Ellers er marts måned, der hvor de titter frem, hvor blomstringen fortsætter til ind i april måned.

De forårsblomstrende Alpevioler tåler at vi i forårsmånederne ofte får en omgang frost. Blomsterne står uanfægtet med rimfrost.

Alpevioler er knoldvækster. Jeg købte knoldene for en del år tilbage efter et havebesøg i England. Jeg havde aldrig før lagt mærke til denne vækst ud over at man ofte ser den som stueplante i små potter. Jeg var ikke klar over at man kan få knolde som klarer den danske vinter.

Der findes også en efterårsblomstrende variant Cyclamen hederifolium. Som jeg også har plantet flere steder i Indgangspartiet.

Begge varianter af Cyclamen trives i den tørre jord i stenhøjen. De holder faktisk af at blive bagt af solen om sommeren. De har stået her en del år nu og spreder sig langsomt.

Har vinteren været miild titter Krokus, Crocus og Erantis, Eranthis hyemalis frem og melder forårets kommen.

Sidst i marts titter blomsterknopper frem af Kæmpestenbræk, Bergenia er en nem staude, der trives på tørre veldrænede steder. Om sommeren står den med store kødfulde mørkegrønne blade, der giver lidt skygge til jorden omkring den.

Krukkeriet kalder jeg det område for enden af Indgangspartiet, hvor jeg stiller samlingen af krukker. Indholdet varierer efter årstiden. Krukkeriet er beskrevet i artiklen “Krukkeriet”. I artiklen beskriver jeg årstidens vækster og hvordan jeg dyrker forårsløg og sommerblomster i krukker.

Det tidlige forår i marts begynder Lyngfloks, Phlox subulata og andre forårsblomstrende bunddækkende stauder blomstringen. Endnu er det de hjemmeavlede kugler af Buksbom, Buxus sempervirens, der er de markante spillere i Indgangspartiet.

Alle mine buksbom er fremavlet af stiklinger af en gammel plante, der var i haven da vi flyttede ind. Hvert år når jeg beskar den gamle busk, stak jeg stiklinger direkte et et stykke jord et skyggefuldt sted i haven. Efter et års tid havde de sat rødder og væksten godt igang. De er blevet plantet ud forskellige steder i haven.

Jeg har en del kugler, som bidrager med stedsegrønne vinterstrukturer og har avlet små hække om flere af havens bede. Kuglerne har taget år om at blive til de smukke vækster de nu er.

Jeg håber, jeg kan undgå svamp og skadedyr, som englænderne bøvler meget med ved ikke at indføre nye buksbomplanter udefra.

Stenhøjen falder i højden i takt med man bevæger sig ind mod haven. På den inderste del har jeg blandt de lave bunddækkende stauder, erfaret at krydderurter som Timian, Thymus, Oregano, Origanum, og Salvie, Salvia stortrives i den tørre veldrænede jord. Jeg har plantet en del forskellige af disse urter og har derfor mulighed for at hente en varieret smagspallette ind til både gryderetter, dressinger og salater.

Især Timian selvsår sig flittigt mellem sprækkerne både på flisegangen og på stenhøjens mur. De får lov til at være her, jeg synes det er smukt at bryde de skarpe linjer med krydderurterne.

Krydderurterne står her, hvor de ikke står langt fra hoveddøren, det er let at gå ud selv en frostkold vinterdag og plukke lidt urter til vinterens langtidskogte gryderetter. Ud over jeg glæder mig over at let at kunne klippe urter til madlavningen, så holder krydderurterne af den jævnlige studsning, de forynges og lever længere.

Krydderurterne blomstrer også, hvis de da får lov, jeg plejer at klippe meget af dem til madlavningen, men der plejer at dukke nogle blomster op senere på sommeren.

Forår i Stenhøjen. Lyngfloks, Phlox subulata og Akelejer, Aquilegia er de første stauder i blomst. Løvet fra Sporebaldrian, Centranthus ruber og Lupiner, Lupinus står grønne sammen med buksbomkuglerne, der er begyndt at skyde nye skud.

Akelejerne blev plantet i stenhøjens jord mellem muren og hækken. De trives åbenbart så godt, at de har selvsået sig og det tilmed i den smalle sprække mellem flisearealet og stenhøjens mur. Her får de lov at stå og er med til at sætte kulør sammen med alle de andre dejlige farvestrålende forårsvækster. Vi er ved at være i april. Lupinerne er så småt ved at vågne til dåd også.

Sporebaldrian er en nøjsom tørketålende staude, trives i den tørre veldrænede jord på højen og selvsår sig også flittigt mellem sprækkerne i muren og mellem flisebelægningen. Er der nogen der står ubeljligt, er de lette at flytte til andre steder i haven, gratis planter holder jeg meget af.

Sporebaldrian er smuk både i knopstadiet og i fuld blomstring. Jeg klipper den ned i juni måned efter endt blomstring, så kvitterer den med blomstring igen i sensommeren.

Jeg klipper alle stauderne ned løbende efter endt blomstring, nogle sætter blomster igen, andre skyder blot med nyt grønt løv. Men alene for det friske grønne løvs skyld, klipper jeg stauderne ned, så de ikke står resten af sommeren, som kedelige brune visne vækster. Nogle få stængler lader jeg stå, de får lov at sætte frø, med håbet om at de vil så sig selv imellem sprækkerne i fliserne. På denne måde får jeg mulighed for at forynge bestanden. Nogle af stauderne især Akelejer er som regel ikke længelevende planter, det er derfor godt at lade nogle sætte frø.

Bjergknopurt, Centaurea montana har også sået sig mellem fliserne. Bjergknopurt er en af de stauder, der starter blomstringen ofte allerede i april. Især her blandt fliserne, hvor der hurtigt bliver varmt. Når solen skinner, så bager solen hele dagen på muren og fliserne, det varmer jorden op, hvilket gør at mange af havens stauder springer ud her tidligere end i resten af haven.

Det er maj. Alt er grønt. Buksbomkuglerne trænger snart til at blive klippet. Syrenen sender sin skønne duft ud til os, når vi passerer forbi. Det mørke løv på Blodblomme og Prydæbletræet giver variation til alt det grøenne. Lupiner og Sporebaldrian er i fuld blomst. Blå Iris lyser op ved siden af Jasminbusken. Akelejerne kan stadig, men det er Rosenskovmærkerne der er ved at blive hovedaktørerne i blomstringen nu.

Lupiner, Lupinus trives hvor der er tørt og veldrænet. Det må man sige der er i Stenhøjen og især i sprækkerne mellem fliserne på gangarealer og på muren.

Lupinerne er så smukke lige fra knopstadiet til de er ved at takke af og sætte frø. Jeg klipper gerne de fleste lupiner ned, da de ellers kan være kortlivede stauder. Ved nedklipning øger man chancen for at de lever et år mere. Nedklipningen gør også at de kan finde på at give en lille blomstring senere på sommeren.

Lupiner findes i så mange farver, afhængig af om de ses i de blålige morgenlys eller aftenens gyldne solstråler, så changerer farverne over dagen.

Rosenskovmærke, Phuopsis stylosa plantede jeg i Stenhøjen for mange år siden. Økonomien var ikke til andet end at indkøbe en enkelt plante.

Rosenskovmærke er en af de planter i Stenhøjen jeg holder meget af. Den blomstrer længe, vælter ud over muren, men kravler også gerne op ad jorden, og så dufter den.

Rosenskovmærke sætter mange blomsterknopper, knopperne er smukke i sig selv. Sætter nye knopper medens andre er i blomst. Blomstringen varer dog længe.

Mange insekter tiltrækkes af de duftende blomster. Nektaren er let at komme til i de åbne blomster.

Stor var glæden da den fik fat, at de lange stængler gerne slår rod, når de rør ved jorden. Jeg har derfor de senere år kunnet flytte mange små planter rundt til flere steder på Stenhøjen samt ikke mindst forsyne havens bede med disse skønheder.

Man skal dog være opmærksom på at de ikke holder af at stå med rødderne i våd tung vinterjord.

Selv bittesmå insekter holder af blomsterne på Rosenskovmærke. Det er maj, solen skinner og her er smukt.

Bag hækken på Stenhøjen i Indgangspartiet er plantet forskellige buske og træer med hver deres attraktioner. Syrener, Syringa vulgaris var nogle af de første buske jeg plantede. Da de derfor er ved at være en hel del år gamle, intensiveres blomstringen år for år. Busken er blevet så høj at den hører med i maleriet af Indgangspartiet. Syrenen spreder sine dufte og vi nyder dem når vi dagligt passerer den. Syrenerne blev særligt udvalgt efter de sorter, som giver den smukkeste blomstring, jeg brugte en del tid på at undersøge og finde anbefalede sorter både i havebøger og på nettet. Desværre er jeg ikke helt sikker på navnet på denne variant her, men smuk er den lige fra knopstadie til fuldt udspring. Hvor den i mellemperioden changerer i de smukkeste nuancer mellem mørk og lys rød.

Syrenen i Indgangspartiet er smuk både på afstand og tæt på.

Bag hækken i Indgangspartiet hæver et smukt Prydæbletræ, Malus med mørkerødt løv sig over Stenhøjen. Træer og buske med mørkt løv giver stor variation mellem alt det grønne. Jeg har plantet en del træer og buske rundt omkring i haven, der giver ekstra farver til ud over blomstring.

Dette er ikke Indgangspartiet, men er afgrænsningen af haven ud mod vejen. Her er også en jordvold. Volden er tilplantet med Vinca, hækken er Spirea. Bag hækken har jeg også plantet både Frugttræer såsom Blomme og Æbler samt Kvæder foruden Syrener og Prydæble- og Kirsebærtræer med både smuke blomstring og løv i både mørkerøde nærmest sorte farver og grønt løv.

Hjørnet af Indgangspartiet var ikke rigtigt i mit fokus de første år. Jeg afprøvede lidt forskelligt som ikke rigtigt lykkedes. For et par år siden fandt jeg på at flytte de fleste af havens Iris, Iris Germanica ud på dette stykke jord. De blomstrede ikke i havens bede, hvor de stod i for megen skygge af anden beplantning.

Det ser ud som om at de kan lade at være her i den tørre drænede jord, hvor de hele dagen bages af solens varme stråler.

Iris Germanica er en knoldvækst, hvor knolden ikke må dækkes af jord. Knolden skal hvis man vil blomstring plantes så den ligger øverligt på jorden.

Da Irisknoldene endnu ikke dækker jorden helt, så såede en Voksurt, Cerinthe sig i efteråret 2019, stod grøn vinteren over, blev ret kompakt, men satte mange blomster. Voksurt er en etårig hårdfør sommerblomst, jeg dyrker selv fra frø. Frø samler hvert år i løbet af sommeren. Jeg bruger planterne både ude i staudebedene og i Krukkeriet. Her bliver de store planter, der meget let bliver ranglede. Det er derfor en stor læring at se den vokse her i den tørre jord, hvor den trivedes fint, satte mange blomster og ikke blev så lang og ranglet. Voksurten i Indgangspartiet blev overhovedet ikke passet og plejet. Viser mig at det er en meget sejllivet plante. Som faktisk har det bedre for tørt end for våt.

Kig fra vejen mod hoveddøren. Stenhøjen ligger til venstre og til højre er hegnet der afgrænser for ind- og udsyn. Som sagt så holder jeg af selvsåede planter, især dem som passer ind i det maleri jeg ønsker at male i haven. Jeg holder af en stil, der kan se lidt tilfældig ud, men alligevel kontrolleret.

Mellem fliserne er der ikke plads til at plante planter, jeg holder derfor af når planter find vej af sig selv. Den grønne rundbladede vækst ved foden af hegnet er en selvsået Løvefod, Alchemilla mollis. Og den høje plante der smyger sig op ad hegnet er en selvsået Blåhat, Knautia macedonica. Blåhatten er så livskraftig at jeg bliver nødt til at binde den ind til hegnet.

Blåhatten sætter mange blomster. Jeg når ikke altid at få klippet de afblomstrede knopper af. De sætter derfor ofte frø og nye små planter sår sig mellem fliserne. De bliver dog aldrig en plage, jeg flytter bare dem, der ikke lige passer ind i maleriet.

Både insekter og jeg holder meget af Blåhat.

Kig fra Blåhatten på Ingangspartiet med retning mod vejen. Jeg er meget glad for denne selvsåede Blåhat, den bløder op på den lige linje på hegnet.

Det er juni, Lavendlerne begynder at tage farve. Jasminen og Kaprifolien er blomst. Kommer du forbi, bliver du nærmest bedøvet af duftene.

En meget smuk duftende og farverig Kaprifolie, Lonicera trives fint på trods af den tørre soleksponerede jord. Den får lov at mingle sig op i Jasminbusken.

Her er duft og farver i mange uger.

Den gamle kaprifolie der mingler sig rundt i Jasminbusken. Lavendlerne har sat mange knopper, der bliver snart helt blåt i Indgangspartiet.

Som sagt så er havens design med fokus på dufte, farver og spiseligt så mange dage om året som overhovedet muligt.

Uægte Jasmin, Philadelphus coronarius står lige overfor hegnet, der afskærmer for ind- og udsyn. Jeg ønskede at plante en buske i Stenhøjen, der også kunne være med til at afskærme for ind- og udsyn med kravet om både en smuk blomstring og en busk med en skøn duft.

Jasminen blev ret hurtigt et oplagt valg, men da den kun blomstrer i juni måned, så plantede jeg en kaprifolie sammen med den, som blomstrer både ofte samtidig med Jasminen men også flere gange efter. Jeg har haft blomster på Kaprifolien helt hen i december.

Iris Germanica trives på den tørre soleskonerede jord, blomstringen bliver smukkere og rigere år for år.

Indgangspartiet er nærmest helt blåt af Lavendel, Lavandula angustifolia i juli måned. Lavendel fås også lyserød, en lyserød Lavendel lyser op blandt de blå buske.

Her er en summen af insekter og de store gamle buske spreder en skøn duft i flere uger.

Jeg blev ret hurtigt klar over at Lavendel måtte være et godt bud på både farver og dufte i den tørre veldrænede jord i Indgangspartiet. Buskene er mange år gamle nu. De klippes godt ned hvert år efter blomstring, det sikrer at de til stadighed er smukke kompakte buske.

Blomstringen er så rig, at jeg hver sommer kan klippe af til buketter.

Voksurtens farver matcher på smukkeste vis de blå Lavendler.

Lavendel selvsår sig gerne mellem fliserne, der er derfor flere buske i stenhøjens murværk end de få jeg oprindeligt plantede i jorden ovenfor.

Sommer og sol, det er juli Lavendlerne er ved at takke af, det ser snart tid til den årlige klipning.

Kig fra haven hen over lidt af Krukkeriet, så spotter du i juli og august den store lyserøde Mamelukærmebusk, Lavatera. Mamelukærmebusk er en halvbusk, den fryser ned hver vinter og jeg klipper den derfor ned sidst på vinteren.

Insekterne elsker Mamelukærmebuskens åbne blomster.

Mamelukærmebuske er de seneste år blevet næsten et par meter høj. Blomstringen er meget rig, varer i ugevis og passer så smukt ind i de farver jeg ellers har i bedene omkring den.

Endnu en Mamelukærmebusk, men denne her er en selvsået plante, der står ude på hjørnet af Indgangspartiet ude ved vejen. Har jeg sagt jeg elsker selvsåede planter.

Pudenellike, Dianthus gratianoplitanus er også en tørketålende plante. Planterne er ikke så store, men får de lov at blive gamle, bliver de efterhånden gode bunddækkende stauder, der giver gode farver til Indgangspartiet. Nellike dufter også, en sød vaniljeagtigt duft.

Strandnellike, Dianthus superbus i den tørre jord i Indgangspartiet, her en hvid variant, der lyser smukt og og dufter sødt.

Karteusernellike, Dianthus carthusianorum er også en nem Nellike, der trives i den tørre jord. Denne magentafarvede passer utroligt godt sammen med den lilla Blodrød Storkenæb, Geranium sanguineum. Blodrød Storkenæb trives også godt her.

På hjørnet af Indgangspartiet strøede jeg en del frø af etårige sommerblomster. Nogle hvide Kornblomster, Centaurea cyanus spirede og blevet til livskraftige rigtblomstrende planter, der i flere måneder var smukke sammen med pink Røllike, Achillea millefolium.

Rølliker er også gode bud på beplantninger til tør veldrænet jord. Røllike kvitterer for nedklipning, giver ekstra blomstring. Men bør omplantes med få års mellemrum, da gamle planter holder op med at blomstre. Omplantning og deling forynger planterne.

Det er ved at være efterår, september måned har indfundet sig. En af de få træer der blomstrer i Indgangspartiet på dette tidspunkt er Himlens Syv Sønner, Heptacodium miconioides. Blomsterne dufter og insekterne elsker at der er noget at sætte kurs mod på denne ti af året.

Oktober i Indgangspartiet, Himlens Syv Sønner blomstrer stadig med Stormhat, Aconomitum napellus i baggrunden.

November Indgangspartiet er præget af efterårets gyldne farver på buske og træer. Himlens Syv Sønner blomstrer stadig. Blomstringen har stået på i nogle måneder nu.

November og Oktoberkirsebærtræet står i sin meget smukke gyldne efterårsdragt.

November Kaprifolien giver endnu en opvisning medens Jasminens blade farves gule. Kom ikke og sig at efteråret er kedeligt. Det er lige før jeg vil påstå at efterår i Danmark er den tid på året, hvor der er størst farvevariation.

Løvfarver og blå himmel en novemberdag. Gyldne farver på Oktoberkrisebærtræet, gule farver på Spireahækken og Jasminen, mørke farver på Blodblommen og nærmest kobberfarvede på Prydkirsebærtræet. Bladene er snart faldet helt af. Haven er ved at gå i hi.

Men Indgangspartiet går aldrig helt i hi. Buksbomkuglerne giver sammen med de grå Lavendelbusk farver og struktur hele vinteren. Og den lille stikling af den gamle Vinterjasmin, Jasminum nudiflorum, starter sin blomstring så småt allerede i december, fortsætter til ind i april med pauser når vi har streng frost.

I de mørke måneder sætter jeg lys ved Drivhuset. Drivhuset står lige til højre indenfor hegnet og er en bygning, der også byder dig velkommen, når du kommer til haven. vi har ikke installeret permanent lys i Indgangspartiet, jeg holder af at lave afvekslende belysning hvert år. Her er former lyskæder hængt op i Æbleespalieret et smukt stor hjerte.

Blå himmel og et lille drys sne viser at Indgangspartiet også har noget at byde på i vinterhalvåret. Buksbomkuglernes runde former. For enden af Indgangspartiet står en gammel Troldhasselbusk, Corylus avellana, der er smuk at se på med sine smukke krogede grene.

Det er vinter. I ventetiden på et nyt haveår i Indgangspartiet er det hyggeligt ved frostvejr at lave snelygter, sætte dem i Indgangspartiet, hvor vi byder gæster velkommen ved at tænde lys.