Indgangspartiet

Indgangspartiets skrå bed over stensætningen var det første bed jeg arbejdede med. Græsplænen fyldte den øvrige del af haven og den skulle børnene have lov at lege på uden at skulle passe på, og midlerne mens jeg gik hjemme var ikke de store, så tilkøb af nye planter måtte ske i et meget moderat tempo.

Totalt uerfaren uden kendskab til planternes oprindelige voksesteder, beskaffenheden i jorden, lysforhold, den tørre tunge lerjord på en skrånende plads mod syd, forårsagede mange fejlindkøb og plantninger. Learning by doing både for pengepung og mentalt, men hvad er det nu man lærer mest af – de fejl man laver.

De første stauder der blev plantet var vårfloks i lyseblå, hvide og pink farver. De er blevet store nu og blomstrer smukt sammen med den hvidblomstrende spirea i det tidlige forår. Det første billede viser indgangspartiet som det så ud de første år.

Det midterste billede er fra forsommeren 2019. Skråningen er nu godt vokset til, og ligesom med resten af haven, jo mere man dyrker jorden, jo bedre gror planterne. Bar jo holder jeg ikke af og det passer fint sammen med at planterne også ser ud til at trives når de har selskab. De for mange år siden plantede rosenskovmærker er sammen med akelejer og sporebaldrian store og giver skønne farver i maj og juni måned.

Buksbomkuglerne er stadig ret tydelige, men se det tredje billede, her er de næsten helt gemt af de store lavendelbuske. Buksbomkuglerne er af egen produktion, stiklinger lavet for mange år siden af to gamle buske der stod i haven da vi flyttede ind. Indtil videre er jeg gået fri af diverse buksbomplager, håber det skyldes at jeg ikke indfører nye buksbomplanter udefra, formering sker ud fra planter jeg har i haven i forvejen.

Lavendlerne er ligeledes afkom af få gamle planter, formeret ved stiklinger lavet for mange år siden af få buske der startede deres liv langs husmuren mod syd.

Lavendlerne klippes i sensommeren når de er helt afblomstret. De første år havde jeg ikke den store erfaring med klipning af lavendler og de fik lov at gro år for år uden beskæring, de blev ranglede. Det lykkedes dog at klippe dem godt ned og få dem mere tætte. Også her var det learning by doing, en lille lavendel, der havde selvsået sig mellem fliserne et sted, hvor den sidder lidt i vejen når vi går forbi huset, har jeg lige fra starten af klippet den helt i bund hvert forår, når den værste frost er overstået, den lille plante er blevet utrolig tæt og blomstrer mere og mere kompakt for hvert år. Lavendler kan derfor klippes både forår og sommer. På det ene billede ses at jeg også har lyserøde lavendler.

Lavendler er smukke til bukketter, tilmed en meget duftende en af slagsen. De holder sig bedst hvis de klippes lige før de er sprunget helt ud, bindes til buketter eller blot i bundter og hænges til tørre med hovederne nedad.

Voksurt har jeg sået i foråret eller efteråret de seneste år, de plantes enten ud i bede eller krukker, på det fjerde billede er en voksurt plantet i potter i indgangspartiet, dens dyblå-lilla farve mather lavendlerne på smukkeste vis.

Hvornår starter sæsonen i indgangspartiet, faktisk her det ikke nogen pause sådan helt uden farver. I ydermånederne bidrager Colchium af forskellige slags med blomster både sent efterår og tidligt forår, ofte i ikke så hårde vintre en lang blomstring fra januar til og med marts. Knoldene trives fint om sommeren i den tørre jord, der bages af solen fra syd. Man glemmer næsten at de er der, fordi løvet visner ned om sommeren.

Colchium trodser frost og kulde, men når denne er ved at være overstået, hentes krukker med forårsløg frem fra drivhuset. Direkte i jorden er forskellige forårsløg, men jeg kan ikke lade være med at tyvstarte festlighederne og forårsløg såsom tulipaner, påskeliljer, krokus og skilla er lagt i potter i efteråret og sat i det uopvarmede drivhus vinteren over. Her står de i læ for regn. Hvis krukkerne står ude hele vinteren, bliver de vædet af regn og sne, og ved frost fryser de til, man risikerer at krukkerne sprænges og løgene rådner i potterne.

Mange drømme om hvad der ville være smukt i indgangspartiet har måttet ændres, men gennem årene har jeg lært hvad der kan gro dér og samtidig med en jævnlig bearbejdning af jorden og tilførsel af kommunekompost, så trives mange planter her efterhånden, dog med opmærksomhed på at de skal kunne trives under meget tørre forhold i fuld sol om sommeren. Jeg ønsker en have hvor jeg ikke skal vande konstant, planterne skal kunne trives under de betingelser jorden og placeringen af bedene byder dem. – Som englænderne siger – ”right plant, right place” er betingelsen for succes med mine planer.

Her er ikke kun stauder, men også buske og mindre træer. En gammel velduftende uægte jasmin er placeret lige ud for hvor hegnet der adskiller haven fra indkørslen. Jasminen er sat der både for at byde os velkommen med sin skønne duft i juni måned, men også for at skærme af mod udsyn ude fra vejen. Endnu en gang udnytter jeg pladsen optimalt og sammen med busken er sat en kaprifolie, der blomstrer flere gange i løbet af sommeren med yderst velduftende orange og pink blomster.

De mindre træer der er sat langs med spireahækken er blandt andet blodblomme og prydæble med mørkerøde blade. Jeg holder meget af at tilføje alt det grønne løv med løv i mørkerøde næsten sorte blade.

Malva moschata er en halvbusk, det vil sige den visner næsten helt ned til jorden om vinteren, står med en grøn roset og skyder højt i vejret hvert forår og blomstrer med sine pinklyserøde blomster i mange måneder.

På den anden side af jasminen lige hvor hegnet stopper har en Blåhat selvsået sig, byder os hele sommeren velkommen med sine mørkpinke blomster. Det næste billeder viser hvor smukt malvaens lyserøde blomster matcher smukt den opstammede dværgblodblommes mørkerøde farver.

Det gamle oktoberkirsebærtræ får lov at vokse højt, da løvet ikke er så kompakt giver det en svalende skygge for beplantningen og søen der ligger lige bag ved den. Troldhaslen står foran kirsebærtræet og gør ikke meget væsen af sig om sommeren.

Krukkerne som i foråret var fyldt med forårsløg er nu fyldt med sommerblomster, der giver farve i stedet for. I nogle af krukkerne planter jeg forspirede etårige klatreplanter f.eks. klokkeranke og ærteblomster. Det finder nemt vej igennem troldhaslens krogede grene og giver smukke farver og blomster i løbet af sommeren.

Modsat skråningen langs drivhusets langside byder en bænk os velkommen hele året. Bænken flankeres af buksbom langsdrivhusets væg, for at give grøn struktur hele året. Om sommeren pyntes med krukker med varierende beplantning. Om vinteren sætter jeg lyskæder op, da indgangspartiet ellers er meget mørk, da vi ikke har installeret permanent belysning. Indtil videre har vi ikke fundet det nødvendigt, da vi hele sommerhalvåret ikke savner lys her. Jeg synes det er lidt hyggeligt at kunne skifte belysningen ud fra år til år. Når der fest og besøg tændes flere levende lys i de forskellige gamle lanterner.

Da haven og også indgangspartiet har mange blomster af varierende slags er her også mange insekter. Insekter er godt for bestøvningen og jeg tror der er nogle naboer i nærheden med bistader, der er glade for min insektvenlige have.

Ud over stauder er der plantet buske med dufte med forskellige blomstringstidspunkter. I vinterhalvåret blomstrer Hammamelis, Kejserbusk og Vinterjasmin.

Mange små nye planter sår sig selv mellem fliserne, de kan let hives op, plantes andre steder i haven og ikke mindst anvendes som forsøgskaniner andre steder i haven. Ovenikøbet flere tilovers hen over årene der kan pottes op og bruges som fokuspunkter i skønne potter rundt omkring på terrasserne.

Hækken mod indgangspartiet og ud mod vejen er spirea, Hækken blomstrer overdådigt i foråret. Spirea skal efter min mening ikke klippes i form som man gør med bøge- og ligusterhække. Spirea bliver smukkest hvis den får lov at vokse frit, dog har den en tendens til at sætte grønne skud og blomster kun i toppen af grenene, jeg synes den bliver smukkest hvis man hvert år tynder ud i de gamle grene, ellers ender den med at blive en mørkebrun kedelig baggrund, hvor den øvrige beplantning er bedre tjent med en grønlig farve. Som noget nyt forsøger jeg med at skabe en grøftekants blomstring under hækken ud mod vejen, frø af diverse hårdføre sommerblomster og toårige er sået i det tidlige efterår 2019.