Drivhuset

Artiklen handler om indretningen af og om årets gang i Drivhuset. Drivhuset er 16 kvm stort. Her dyrkes både årstidsbestemt grøntsager og frugt. Langs to af væggene gror vindrue, figen, fersken, abrikos og nektarin. I store krukker bor klatreroser og klematis. Stueplanter og sarte krydderurter er på sommerophold i Drivhuset. I Drivhuset står næsten altid et eller andet til forspiring. Sarte vækster overvintrer her.

I det sydøstlige hjørne blev der under hylden plads til en bænk og et lille bord. Et arbejdsbord med plads til at prikle og potte på dage, gør det muligt at arbejde i læ for regn og blæst. Drivhuset er i brug alle årets 365 dage her er plads til både mennesker, dufte, farver og spiseligt hele året.

Mange drivhusdrømme har jeg haft gennem årene, mange skitser med ønsker til hvad et haverum med drivhus skulle rumme er tegnet. I 2015 gik min drøm i opfyldelse og et 16 kvm stort drivhus fra Pavillon Danmark indtog haven. Eller rettere indtog vor morgenterrasse bag hegnet ud mod indkørslen. Morgenterrassen rykkede længere mod øst og blev placeret lige udenfor drivhuset.

Jeg holder meget af at indtage måltiderne i drivhuset på dage, hvor vejret er køligt. Med den rette påklædning og et varmt uldtæppe kan det sagtens lade sig gøre endda også om vinteren. Her er også plads til et par gæster. Dejligt at kunne tage ophold herude på fugtige regnvejrsdage. Her er bord og bænk. Her er rart at sidde med frøsåning, sortering af frø, læse en bog gerne med en god kop kaffe på kanden.

Drivhuset er uopvarmet. Jeg forspirer mange planter selv, både et- og toårige sommerblomster, stauder, grøntsager, salater og krydderuter. Drivhuset har gjort arbejdet med forspiring meget lettere. Den lange grønne reol fulgte med Drivhuset, jeg valgte at den skulle placeres på væggen mod syd. Den er sat i en højde så det både er muligt at have en siddeplads underneden og anvende hylden til forspiring. Hylden er ikke vandtæt, jeg har derfor indkøbt og placeret zinkbakker der passer i bredden, så vandet ikke løber ud.

Højden på hylden passer lige præcis med at flere zinkreoler fra Ikea kunne stå under den. Højden passer så godt at hylden kan hvile på reolerne, hvilket gør at jeg ikke bekymrer mig det store om hylden kan bære hvad jeg sætter på den.

Reolerne anvendes både til forspiring, opbevaring af planter før de er klar til udplantning samt til vinteropbevaring af sarte vækster.

Langs Drivhusets nordvæg blev der plads til en tremmereol. Her er plads til opbevaring og dyrkning i tre lag. Zinkbakker er sat på øverste hylde. Zinkbakkerne er jeg meget glad for både under forspiringen og i sommerhalvåret når stueplanter og krydderurter tager ophold herude.

Højden på nederste og anden hylde er ikke så høj. Den midterste er fin til små kasser til opbevaring af redskaber og materialer til havearbejdet. Da jeg fandt på at hæve højden på det nederste rum under tremmebænken med et par fliser, fik jeg mulighed for at udnytte pladsen i Drivhuset optimalt, her kan jeg nu placere mange krukker med både forårsløg og sarte vækster til vinteropbevaring og drivning.

Pladsen i Drivhuset udnyttes optimalt, her er blevet plads til både en siddeplads, et lille bord samt en arbejdsplads til prikling og potning af planter.

Drivhuset er placeret direkte ovenpå den gamle flisebelægning, og hvad der dyrkes af planter i drivhuset dyrkes i potter og højbedskasser. De første år dyrkede jeg i store runde krukker, men indkøbet af to store højbedskasser, har virkelig gjort det mulig at dyrke spiselige sager i Drivhuset hele året rundt.

Da Drivhuset er i brug hver eneste dag hele året rundt, så er der ikke en bestemt dato for, hvornår haveåret starter i Drivhuset. Jeg vælger at starte fortællingen om årets gang i Drivhuset sidst i marts måned, en tid der har sin helt egen særlige stemning, en tid hvor Drivhusets faste beboere Abrikos, Ferskner og Nektariner springer ud. Her er smukt, Drivhuset er ved at vågne til forårets gøremål.

Her er ufatteligt smukt på en solrig morgen med frost på ruderne, lyserøde blomster fra Fersken og Abrikos, hvide frostterninger på ruderne og blå himmel udenfor, foråret er på vej.

På Nordvæggen i Drivhuset plantede jeg umiddelbart efter Drivhusets anlæggelse flere frugttræer. Frugttræer som yder mere i Drivhuset end ude og som nyder godt af det lidt beskyttede klima i Drivhuset. Her bor 1 Abrikos (Prunus armeniaca), 2 Ferskner (Prunus persica) og 2 Nektariner (Prunus persica var. nucipersica).

Abrikoserne blomstrer hvid i modsætning til Fersknerne og Nektarinerne der blomster lyserødt. Abrikoserne blomstrer som de første, er også de første til at modne frugterne. Træerne er fra 2015 og i skrivende stund 2021, har der været frugt på træerne de seneste par år, ikke så meget, men nogle få. Det midterste billede modne abrikoser i juli.

Mine træer har haft en tendens til at huse Skjoldlus, to af træerne var stærkt angrebet i sommeren 2020 på trods af jeg synes jeg havde været flittig til at fjerne dem. Jeg så ingen anden udvej end at beskære de to træer der var værst angrebet, med håbet om at jeg på denne vis også fik fjernet Skjoldlusene én gang for alle. Om sommeren fjerner jeg mindre angreb ved at skrabe dem af med en gammel kniv og i det tidlige forår før løvspring skrubber jeg grene og stammer med en stiv gulvskrubbe. Det hele er lidt besværligt og irriterende tidsforbrug, men hvad gør man ikke for at nyde det skønne lyserøde flor i marts og bløde, saftige frugter i juli.

Våriris, Iris reticulata lægger jeg i nogle få krukker i efteråret. Jeg har forsøgt at få løgene til at overvintre ude i stenbedet i Indgangspartiet, uden succes. Men lægger dem i krukker, der står i Drivhuset vinteren over, kan jeg afhængig af hvor kold vinteren er, nyde disse smukke farver i marts måned.

Jeg lægger mange forårsløg i krukker i efteråret, de fleste står til overvintring under Den overdækkede Terrasse, men nogle få får lov at blive i Drivhuset. Jeg lægger dem som regel kun én slags i hver krukke, men kan som regel ikke lade være med at at lægge nogle krokusløg i krukker med grøntsager taget ind fra Højbedene udenfor.

Ud over Iris lægger jeg mange forskellige forårsløg i krukker såsom Krokus (Crocus), Skilla (Scilla), Snepryd (Chionodoxa), Påskeliljer (Narcissus), Tulipaner (Tulipa) og Perlehyacinter (Muscari).

Lyset vender for alvor tilbage til Drivhuset, som ellers i december-januar stort set ikke får sol. Drivhuset ligger placeret på den sydlige del af grunden, tæt på Naboens grund og da naboens hus ligger 5 meter fra hækken, så skygger naboens hustag for den lave sol i disse måneder.

Faktisk tror jeg planterne i deres hvileperiode, har godt af at Drivhuset ikke står i fuld sol midt på vinteren. Der skal ikke mange timers fuld sol på Drivhuset til at det varmes op til 15-20 grader selv på dage med frost. Det vil efter min vurdering være en alt for voldsomme temperaturudsving, hvis nætterne siger mange minusgrader og dagstemperaturen på grund af solopvarmningen, når 15-20 grader.

Jeg forspirer hårdføre sommerblomster i efteråret. Her i februar/marts måned står de samme spirer og har overlevet ned til minus 15 graders frost. De får ingen opvarmning ud over den varme lidt sol kan varme Drivhuset op med.

Til gengæld står de beskyttet for blæst og regn. De står i veldrænet såmuld, Såbakkerne er placeret i zinkbakker, der står permanent på hylden. Nogle få gange i løbet af vinteren hælder jeg vand i zinkbakkerne, så de ikke tørrer helt ud.

Spirerne står klar til prikling her i marts måned 2021. I efteråret såede jeg bl.a. Ærteblomster, Lathyrus odoratus, lyserød Høgeskæg, Crepsis rubra, Lyserød Kinesisk Hundetunge, Cynoglossum amabile, lillarosa Sommerridderspore, Consolida Misty Lavendar. Alle af frø af forspirede planter fra sommeren 2020.

Den fastmonterede hylde rummer vinteren over min samling af Duftpelargonier, Pelargonium og stiklinger deraf taget i efteråret. Duftpelargonierne klarer dog ikke for megen frost. Da jeg i forvejen har lagt varmemåtter i bunden af hylden i den ene ende, som jeg bruger til forspiring i foråret, lader jeg varmemåtterne ligge vinteren over og udnytter at jeg har mulighed for at overvintre Duftpelargonierne under næsten optimale betingelser.

Duftpelargonierne kunne også tages ind i stuen, men de har bedre af at få en kølig hvileperiode vinteren over. Min erfaring er at det er bedre at lade dem tage ophold i Drivhuset under de betingelser jeg kan give dem der, end at lade dem stå i en varm vindueskarm indenfor i huset. Vi bor i et gedigent Lind & Risør hus fra 1987 vi ejer kølige lyse værelser, som Pelargonierne gerne vil trives i vinteren over.

Når der loves frost, dækkes potterne med sækkelærred for at holde varmen. Termostaten står på +15 gr, det holder frosten ude af rødderne.

Marts måned, Duftpelargonierne er flyttet til tremmereolen ved nordvæggen, de klarer nu betingelserne uden undervarme. Forspirings-“kasserne” på reolen gøres klar til årets forårets forspiring. Varmemåtterne er jo allerede installeret, da de ligger her permanent, klargøringen er derfor ikke noget der tager tid.

På billederne har jeg sat priklebakkerne direkte på sandet, jeg plejer nu at sætte zinkbakkerne ovenpå, således at jeg kan vande uden at vandet løbet ud af hylden og ned i siddepladsen og reolerne nedenunder.

På hylden ligger 3 varmemåtter, i starten står termostaten på 24-25 grader. Den allerførste tid, her ved forspiringen i det tidlige forår, så starter jeg dem op inde i huset, på vort varme badeværelsesgulv. Langt de fleste frø spirer uden særlig lys. Så snart spirerne titter frem, flytter jeg bakkerne med spirerne ud i Drivhuset på området med undervarme.

I marts måned er der lys nok til de små planter. Betingelserne hvor de får lys fra oven og holdes varme om rødderne har jeg haft stor succes med at producere planter der bliver tilpas kompakte, stænglerne bliver ikke lange og ranglede og de små planter udvikler kompakte rodnet.

Når de små forspirede planter har vokset sig godt til, flyttes de til området, hvor undervarmen er 18 grader. På kolde nætter lægger jeg de gamle vinduer, som også bruges på Højbedene udenfor. Det holder planterne varme på kolde nætter.

Vi er nu i april, der er fuld damp på forspiringen. Der står små nye planter på forskellige stadier. I april er nætterne som regel stadigvæk relativt kolde i forhold til dagstemperatuerne, planterne dækkes derfor med de gamle vinduer, som jeg ellers bruger ude på Højbeden i haven. Jeg har bygget “stativer” af gamle brædder, som jeg anvender til at hæve niveauet for overdækningen med de gamle vinduer. Det giver plads til at sarte vækster stadig kan få lidt beskyttelse selvom de er ved at blive høje.

Jeg havde i vinteren nærstuderet englænderen Charles Dowdings metoder for dyrkning af grøntsager, krydderurter og salater. Han sår de fleste frø flere tæt sammen, han kalder det “multisowing”. Smukt ser det ud når, små spirer af Bladbeder Rainbow Mix allerede i kimstadiet indikerer at de er smukke dekorative grøntsager med stængler i forskellige farver. April og der er fuld fart på forspiringen, en travl tid.

Ifølge Charles Dowding kan man prikle de små planter allerede når kimbladene viser sig. Der er mange dage i april, hvor prikle arbejdet foretages ved arbejdspladsen i Drivhuset. Nogle gange anvender jeg soilblocks andre gange bredsår jeg i såbakker og prikler ud i de priklebakker, med én plante i hvert rum.

Jeg er meget glad for at jeg fik indrettet mig med et solidt havebord, hvor jeg i den ene ende har sat en stor gammel zinkbakke, der rummer pottemuld og hjælper med at holde styr på muld og andet der ellers ville havne på guldet eller i kasserne på hylden nedenfor.

Jeg har et par lyserøde Kamelia, Camellia japonica i krukker. De skulle egentlig kunne klare vinteren ude, da de er en hårdfør variant. Men jeg har ikke lyst til at tage chancen. Jeg prioriterer derfor at at der er plads til disse to krukker i Drivhuset vinteren over. Fordelen ved at lade dem stå i Drivhuset er at blomsterne springer ud tidligere end hvis de står ude i haven, hvor de nok først ville springe ud i maj. I maj har jeg så mange andre duftende og blomstrende buske ude i haven, det er derfor dejligt at have blomstrende Kamelia i april i Drivhuset. Dejligt at tage lidt forskud på foråret.

På det midterste billede er det forspirede Tallerkensmækker, morgenlyset får bladene til at lyse limegrønt.

Tremmereolen er fyldt til bristepunktet med priklede småplanter.

Der er trængsel i Drivhuset i april, al plads bruges til bakker med priklede sommerblomster, grøntsager og krydderurter. Udenfor er der masser af farver på Krukkeriet og den smukke tidligtblomstrende japanske prydkirsebær, der står ved Drivhusets sydøstlige hjørne er i fuld blomst.

Allerede i april begynder jeg akklimatiseringen af bakkerne med prikleder planter til livet udendørs. På lune dage i april sætter jeg dem udenfor på Morgenterrassen. Der er nogle uger, hvor vi skal træde varsomt, hvis vi vil tage plads på morgenterrassen hyggelige bænk, fliser, borde og bænken fyldes godt op. Hver aften sætter jeg bakkerne tilbage til Drivhuset, så de står beskyttet natten over.

Vi er i slutningen af april, de fleste hårdføre sommerblomster, krydderurter og grøntsager er flyttet ud af Drivhuset og plantet i Krukkeriet, Højbedene eller direkte ud i staudebedene. Men de ikke hårdføre såsom Stolt Kavaler og Tagetes får lov at blive i Drivhuset et par uger endnu. De er ikke hårdføre og tåler derfor ikke nætter ude med frost. De plantes først ud når risiko for nattefrost er passe, ved milde forår er det allerede først i maj.

Når planterne får lov at vokse sig godt til i potterne, har de dannet et godt og kraftigt rodnet. hvilket giver langt større succes ved udplantning, især hvis de skal ud i mine tætbeplantede staudebede. Nogle plantes ud i maj, andre venter i Drivhuset til slutningen af juni måned, hvor jeg klipper de tidligtblomstrende stauder såsom geranier og akelejer ned til grunden.

Pladsen i Drivhuset udnyttes maksimalt. Det gælder også dyrkningspladsen i Drivhusets højbede.

I efteråret blev forspirede hårdføre salater og krydderurter plantet ud, det sker umiddelbart efter at tomatplanterne er klippet ned efter at have givet ogs lækre tomater hele sommeren.

De i efteråret udplantede hårdføre salater og krydderurter har i løbet af vinteren dannet et godt rodnet og så snart varmen begynder at indfinde sig i Drivhuset, ser jeg allerede i marts måned tegn på at de har det godt og begynder at yde tidligt grønt som supplement til salatskålen.

I marts måned starter jeg også nye hold hårdføre salater og krydderurter op. De står klar i april måned til at blive plantet ud i Højbedene både her i Drivhuset og Højbedene udenfor. Der er som regel nogle planter der ikke overlevede vinteren, jeg planter derfor de nye planter, hvor der er ledig plads.

I højbedene er der rigeligt med grønt til salatskålen i april og maj. Nogle planter lader jeg stå med god afstand, så de kan vokse sig store og give store blade, andre får lov at stå tæt så vi kan høste mikrogrønt.

Her er ærteplanter der kun dyrkes med det formål at kunne skære ærteskud til salatskålen. Her er overvintrende rucola, der giver masser af blade i det tidlige forår, hvor der ikke er meget at høste udenfor. Vårsalat trives i Drivhuset og begynder allerede i marts at give små delikate sprøde skud. Koriander er på vej, nogle planter får lov at vokse sig store og sætte frø – frø til brug til forspiring af egne planter men også som krydderi til maden – friske korianderfrø smager skønt i salater og wokretter.

Jeg dyrker forskellige slags salater med forskellige farver og bladformer.

Purløg bor fast langs den østlige væg i det ene højbed i Drivhuset. Det giver purløg at klippe af allerede i marts måned. I april kan vi ødsle med purløg og de mange andre salater kan høstes i rigt mål. Højbedene bugner af grønt, Bladbeder med lyserøde stængler smager godt stegt på panden med hvildløg, men er bestemt også en pryd i højbedene. Gulvet er trængsel af bakker med priklede planter.

Hestebønner i højbedene i Drivhuset i april og maj. Vælger man sorter af Hestebønne f.eks. Karmazyn får du ikke kun spiselige bønnefrø senere på sommeren, men også meget smukke blomster. Topskudene af Hestebønne kan også spises. Jeg lader nogle af planternes bønner sætte frø, så er næste års høst sikret. Jeg både forspirer Hestebønner og sår direkte i Højbedene i Drivhuset. Jeg sår også nogle stykker i efteråret sammen med alt det andet grønne til at spise, det giver meget tidlig høst. Hestebønne kan såes direkte ude, så snart frosten er gået af jorden, Hestebønner er ret hårdføre planter og tåler megen kulde. De kan derfor sås direkte i jorden før jorden er blevet varm.

Klatrerosen Senegal har boet i Drivhuset siden det blev bygget. Bor i en stor lerkrukke til højre for indgangen til Drivhuset. Får lov at klatre op ad væggen og hænge ud over borden og siddepladsen. Senegal dufter skønt og er en smuk meget mørkerød rose. Senegal remonterer nogle år op til 4 gange, da den endnu i november og december kan stå med knopper der lige når at springe ud. Senegal kan være lidt sart, og vil højst sandsynlig ikke trives ude i min have.

Trængsel i Drivhuset i maj. Dejligt med en pause under den duftende Klatrerose Senegal. Rosen Senegal blomstrer før roserne i haven, fordi den i Drivhuset står mere beskyttet og jorden i krukken varmes hurtigere op i foråret. Siddepladsen bruges både til at indtage et måltid, drikke en kop kaffe, holde en et lille hvil samt ikke mindst som arbejdsbord.

Til højre for indgangen lige når man kommer ind i Drivhuset står en tilsvarende stor lerkrukke, som den klatrerosen Senegal vokser i. I krukken her står 2 roser, Gertrud Jekyll, William Shakespeare, de har selskab af en mørk Akeleje og en Klematis. De kunne sagtens trives ude, men de står her, fordi det er skønt at have en tidlig blomstring. De trives så godt at de blomstrer op til tre gange hvert år.

Fra sidst i april hvis det er et mildt forår, ellers først i maj måned, så flytter Chilli, Citrongræs, Galangarod, Kardemomme, Ingefær ud i zinkbakkerne på tremmereolen. Da Drivhuset er et uopvarmet et af slagsen og disse planter ikke tåler den samme sparsomme opvarmning som Duftpelargonierne, så har det taget vinterophold indenfor i vort hus.

Alle planterne er nogle jeg har fremavlet fra frø og knolde. Chilli står ofte allerede med blomster i februar måned indenfor i huset, når de kommer ud i Drivhuset kommer de ret hurtigt i fuldt flor og sætter mange chillifrugter i løbet af sommeren. Flere af mine planter har overlevet nogle vintre nu, og de begynder at være de smukke små chillibuske/-træer jeg drømmer om at have.

Jeg kan dog ikke lade være med at forspire nogle flere slags af chilli, selvom jeg slet ikke har nok plads indenfor i huset om vinteren. Jeg synes chilli med sorte frugter og mørke blade er meget dekorative, og forspirer gerne nogle få stykker af dem hvert tidligt forår tidlig marts.

Eksotiske blomster inde som ude. Hjelmbønne, Lab Lab bønne og Blåregn, Wisteria. Lab Lab forspirer jeg hvert forår i marts måned.

Blåregn er klatrende planter der overlever vinteren ude i den danske natur. Jeg holder meget af Blåregn og har plantet nogle stykker rundt om Drivhuset, hvor der med årene bliver beskåret så de står som skulpturelle søjler. Det er smukke planter i blomst, dekorative med deres fligede løv sommeren over, som får smukke gyldne efterårsfarver og ikke mindst er dekorative skulpturer ved vintertide. Alt sammen kan det nydes også inde fra Drivhuset, da de står tæt på.

Hjemmeavlede tomater, der har fået sol og sommer, har sprødt skin og smager skønt. Tomater vil jeg ikke undvære. Jeg planter dem både i Drivhuset, udenfor i krukker samt i højbedene udenfor.

Hvert år tidligt i foråret forspires tomatplanter. Jeg sørger for at forspire sorter som er sortsægte (ikke F1 hybrider), således at frø af årets høst giver den samme tomat som året før. Eksperimenterer dog hvert år med nye sorter. Gemmer kun frø af de planter som yder godt og smager lækkert.

De første år dyrkede jeg tomaterne i krukker, men i vinteren 2018/19 installerede jeg 2 højbede, pænt store. Jeg har nu masser af effektiv plads til dyrkning af tomaterne. I maj måned, når de forspirede planter har dannet et godt rodnet, plantes de ud i højbedene. Som billederne viser planter jeg en 10 stykker i hvert bed. Det giver plads til de enkelte planter og det giver plads til en underbeplantning af masser af Basilikum og Tagetes, jeg planter som regel også et par enkelte planter af forspirede sommerblomster. Alt sammen til glæde for både os og insekter. Smukt at se på og lækkert at spise.

Tomatplanterne plantes ud når de har fået et godt rodnet. Planterne der her er plantet ud er plantet med flere bladsæt under jorden. Tomatplanter vokser i naturen i varme lande som bunddækkkende planter, der har en stor even til at danne rødder på stænglerne, så snart de rør jorden. Denne evne kan udnyttes ved at plante dem dybt, plante dem så dybt at flere bladsæt kommer under jorden. Når planten får lov til at sætte flere rødder, giver det kraftigere og sundere planter, der kan yde mere frugt.

Tomater i juni. Det lover godt for sommerens høst. Jeg sætter gamle hasselkæppe som støtte for de lange stængler. Stænglerne bindes til løbende, jeg undgår derved at stænglerne lægger sig på jorden eller i værste fald brækker af under frugternes vægt.

Når forårets forspiring er overstået er der plads på hylden til at dyrke planter i potter. Jeg har gennem årene forsøgt med forskellige kravlende og klatrende planter. Hylden vender mod syd. Tomaterplanterne i midten af Drivhuset i Højbedene har godt af om sommeren at stå i lidt skygge. Det er derfor optimalt at dyrke planter på hylden som kan kravle op og skærme af for den stærkeste middagssol om sommeren. Jeg har spændt ståltråd på hele sydsiden af tagets vinduer, det gør det muligt at lade planter kravle selv eller binde dem til op under taget.

På midterste billede ses tomatplanter på hylden bagerst.

Min erfaring er at jeg ikke skal forvente at nyde en overdådig blomstring fra kravlende planter mod syd under Drivhusets tag. Da blomsterne vender sig mod syd og derfor blomstrer mere for fuglene og naboen end jeg inde i Drivhuset. Jeg fik derfor den ide i foråret 2020 at forsøge at dyrke tomatplanter under Drivhusets tag. Det lykkedes ret godt. og der hang mange smukke klaser med røde og forskelligt farvede tomater ned fra loften. Forestil dig tomatklaser i stedet for vindrueklaser.

Jeg elsker at lave mad der smager, og hertil holder jeg meget af at bruge friske krydderurter. Basilikum hører sig derfor til hver sommer. Planterne stortrives i drivhuset langt bedre end indenfor i huset eller ude på terrassen.

Hvert år sår jeg forskellige slags. Lange de fleste plantes ud som underbeplantning til tomaterne i Drivhusets højbede. De trives her i skygge af tomatplanterne. Og ser ud til at trives med den vanding de får samtidig med tomatplanterne vandes.

Jeg forspirer Basilikum flere gange i løbet af sæsonen. Starter med første hold i marts måned. På midterste billede og billedet til højre set Græsk Basilikum. Græsk Basilikum er små kompakte planter i modsætning til f.eks. Basilikum Genovese som bliver noget højere.

Jeg er kommet til at holde meget af Græsk Basilikum, synes jeg har lettere ved at få den til at lykkes, tilmed så smager den meget kraftigere end Genovese.

Jeg dyrker gerne flere forskellige slags Basilikum både de med mørke blade og dem med grønne blade. Langt de fleste plantes ud i højbedene i Drivhuset, men en del bliver pottet op og gror videre i potterne sommeren over.

Jeg plejer at lade dem stå i Drivhuset, der plejer at være plads om sommeren. De trives på reolerne under hylden, hvor de ikke får så meget direkte sol. Reolerne er udstyret med zinkbakker, som gør det let at vande potterne.

Smalfliget Tagetes, Tagetes tenuifolia er nogle helt andre slags Tagetes end dem man normalt ser i kommunale sommerblomsterbede. Smalfliget Tagetes er spiselige planter der tilmed er meget smukke og dekorative. Insekterne er glade for Tagetes. Tagetes er godt for jorden, skulle være med til at forhindre jordtræthed.

Som udgangspunkt er de varme gule farver ikke lige den farve jeg dyrker i mine prydbede udenfor, men her i Drivhuset er de kærkomne af de overstående årsager. De trives ret godt i Højbedene i Drivhuset som bunddække for tomatplanterne.

Jeg dyrker både Smalbladet Citron- og Appelsintagetes. De forspires i det tidlige forår allerede tidligt i marts måned. I løbet af en sommer udvikler de sig i Drivhuset til små kraftige buske der blomstrer rigt. Blomsterne besøges ofte af insekter, som tiltrækkes Drivhuset af blomsternes dufte. Bladene fra blomsterne er smukke som drys på salater.

Maj og juni måned. Der er ved at blive lidt stille i Drivhuset arbejdsmæssigt. Der foregår stadig lidt forspiring, men de fleste planter er plantet ud. Fersken, Abrikos og Nektariner har sagt frugter. Der er grønt i Drivhuset.

I Drivhuset bor som tidligere fortalt 2 Ferskner og 2 Nektariner henholdsvis en rund og en flad samt 1 Abrikos. Allerede når frugterne er små og grønne kan man se forskel på dem. Smukt er det når vi når slutningen af juni, først i juli, hvor frugterne modnes og der hænger orange frugter rundt omkring i blandt alt det grønne på Drivhusets nordvæg.

Pladsen udnyttes på bedste vis hele året i Drivhuset. Hylden over siddepladsen og bænken skal derfor ikke stå tom sommeren over. Som tidligere fortalt forsøgte jeg i sommeren 2020 at dyrke de tilovers blevne tomatplanter fra forårets forspiring på hylden her.

Reolerne under hylden står heller ikke tomme, de er oplagte at bruge til forspiring, jeg forspirer flere gange i løbet af sommer og tidligt efterår både sommerblomster, toårige, stauder, grøntsager og krydderurter. Stiklingeformerer mange forskellige planter. De svale ikke for mørke pladser på reolerne er gode stedet til dette formål. Planterne står lunt og svides ikke af en brændende sommersol.

Klatrerosen Senegal blomstrer igen i juli måned, faktisk så formår den jo ældre den er blevet nærmest at blomstre kontinuerligt fra maj til hen i december, hvis vi ikke har fået hård frost. Den vokser som sagt i krukken lige indenfor døren. Trives på trods af begrænset mængde jord, jeg kompenserer for den begrænsede jordmængde ved at give den et lag komposteret komøg i efteråret.

Roser og Klematis i krukken til højre for indgangen til Drivhuset. Dufter og farver i juni og juli måned.

En af de roser jeg holder meget af er rosen Gertrud Jekyll. Rosen kunne sagtens trives ude, men jeg vil ikke undvære den smukke duftende blomstring både tidligt på forsommeren, en omgang mere i højsommeren samt en tredje gang i efteråret.

Zinkbakkerne på tremmereolen er godt fyldt op i sommermånederne. Her dyrkes chilli, sarte krydderurter, duftpelargonier og nogle år havde jeg nogle smukke knoldbegonier. Desværre fik jeg ikke overvintret knoldene godt nok, de rådnede en vinter med hård frost.

Smukke lysende blå Himmelblomst, Commelina har jeg sået fra egne frø hvert år. De forspires tidligt i foråret. Jeg bruger dem både her i Drivhuset samt ude i Krukkeriet, hvor deres lysende blå farver kan passe ind. Himmelblomst danner i løbet af sommeren små stjerneformede knolde. I vinteren 2020/21 har jeg forsøgt at overvintre knoldene, jeg læste mig til at de burde kunne overvintres ligesom Georgineknolde, Dahlia. I skrivende stund slutningen af februaer 2021, ser det ud som om de har overlevet. Men vi får se.

På billedet ses også lyserøde blomster af en Duftpelargonie samt den lyserøde klematis der er under afblomstring.

Citrongræs, galangarod, kardemommeplante, ingefær tager på sommerophold herude og står på tremmereolen sommeren over. De tåler ikke frost og overvintres derfor indenfor i lyse vindueskarme i vinterhalvåret.

Sommerfrodighed i zinkbakkerne på tremmereolen.

Abutilon, Knoldbegonie og en Stolt Kavaler sætter kulør på tremmereolen grønne frodighed om sommeren.

Langs Drivhusets vestvæg er plantet tre forskellige vindruer.

Den midterste drue er Himrod, en skøn sød stenfri vindrue der smager allerbedst når druerne er blevet næsten mørkegule. Smukt er det når der hænger masser af klaser ned fra loftet.

De to yderste er lidt længe om at komme igang og er først i sommeren 2020 begyndt at modne frugter.

Vindruerne ledes op under taget på Drivhuset og er dermed med til at give en behageligt skygge til Drivhuset om sommeren, både til gavn for tomaterne der ikke bør svides af den skarpe sommersol, men også for at køle Drivhuset en smule ned i den værste sommerhede.

Et figentræ er der også blevet plads til. Træet står bag arbejdspladsen op ad Drivhusets vestvæg. Ligesom de øvrige faste beboere vindruer, ferskner, nektarin og abrikos blev Figentræet plantet i et lille hul. Drivhuset er anlagt ovenpå den gamle terrasse. Under fliserne er først sand og 20 cm nede tung lerjord. Frugtplanterne her klarer sig under svære forhold og sætter faktisk bedst frugt, hvis rødderne står lidt trangt. Disse betingelser må siges at være opfyldt på voksepladserne her, og det ser ud til at virke. De fleste af planterne gror godt og yder fint hvert ård.

På kølige dage, på dage med regn, om vinteren, tidlige morgener i sommermånederne, hvor der er lidt for køligt at sidde udenfor på morgenterrassen – nyder vi at jeg har afsat noget plads i Drivhuset til bænk og bord. Her er dejligt at indtage et måltid iblandt alt det duftende, farverige og spiselige. Endda ved vintertide er det hyggeligt at indtage et måltid i Drivhuset, varme klæder og gode uldtæpper afholder os ikke fra at tage ophold herude.

Det er sensommer og efterår. Det er frøsamlingstid, tomater der ikke nåede at modne på planterne ligger til eftermodning. Havehandsker hænger til tørre på bænken.

Jeg samle frø af mange planter i haven, men især fra et- og toårige sommerblomster, krydderurter, grøntsager, salater og tomater.

Det er efterår og Drivhuset er ved at blive pakket ned.

De sarte stueplanter og krydderurter er flyttet indenfor i huset før det blev alt for koldt, de flytter som regel ind sidst i september, men kan vente hvis vi har et lunt efterår, til oktober.’

Den vestlige del af hylden gøres klar til overvintring af Duftpelargonierne. Det skal helst ske før vi for alvor får frost. Termostaten sættes på 18 grader, sænkes senere til 15 grader. Det er umiddelbart varmere end de 5 grader de har bedst af at overvintre ved. Men min erfaring ved at måle temperaturen ved bunden af zinkbakkerne, har vist at hvis jeg skal holde frosten ude af planternes rødder, så skal varmen være noget højere end de 5 grader, da der er ret stor kuldepåvirkning ovenfra. Ved frost uanset om det er dag eller nat står de dækket med to lags sækkelærred. Sækkelærred tillader stadig at noget lyst går igennem, men holder på varmen.

De i sensommeren forspirede hårdføre salater og krydderurter har indtaget højbedene i Drivhuset efter at tomatplanterne er ryddet og lagt på komposten. Der er indtil frosten tager fat vækst i alt det grønne og jeg har så sent som december plukket mikrogrønt til salatskålen.

Vinteren 2020/2021 har været streng, vi har haft mange døgn med frost og nætter helt ned til minus 10 og 15 grader. Væksten gik i stå, men jeg ved at rødderne vokser videre nede i jorden og i skrivende stund sidste dag i februar 2021, hvor vi har haft lunt vejr en uges tid, er planterne ved at vågne til dåd. De varer ikke længe før jeg kan plukke grønt igen.

Bladbeder gravet op fra Højbedene udenfor og sat i krukker til overvintring i Drivhuset. Bladbeder Rainbow mix har skønne dekorative farver. Bladbeder er spiselige planter. Hvad mere kan man ønske sig en vinterdag i Drivhuset.

Jeg holder meget af at plante Georginer, Dahlia ud i Tønderne der står fordelt i haverummen i Cirklerne. Udfordringen har været at finde en metode til overvintring af knoldene, som absolut ikke tåler frost.

Georginernes stængler lægger sig og bliver sorte ved den allerførste frost, nogle gange er det i oktober, andre gange er det først i november måned. Men så snart de stænglerne har lagt sig på grund af frost, graver jeg knoldene op. Lægger dem til tørre på Den overdækkede Terrasse.

Når de er tørre efter et par uger. Henter jeg flamingokasserne frem, fylder et lag jord taget fra sommerens Krukkeri, genbrug er godt og de behøver ikke næringsrig jord på dette tidspunkt. Lægger et lag knolde, dernæst et lag jord og dernæst endnu et lag knolde. Der er som regel plads til 2-3 lag.

Når vi ikke har hård frost klarer Georginerne knolde overvintringen lagt i gammel jord i flamingokasserne sat på reolerne i Drivhuset. Jorden er en smule fugtig hele vinteren uden at være våd. Det er lykkedes en del år nu at overvintre knoldene på denne måde.

I vinteren 2020/2021 fik vi som tidligere nævnt ret streng frost. Det endte faktisk med at på trods af jeg havde lagt lagt låg på kasserne, at der gik en smule frost i det øverste jordlag. Jeg skyndte mig at sætte kasserne ind på entregulvet, det har undervarme, et døgns tid. Det tøede jorden op. Og i skrivende stund nogle uger efter dette midlertidige ophold, står de i Drivhuset og jeg har checket at knoldene ikke er blevet bløde. Det ser ud til at de har overvintret endnu en gang.

Fordelen ved at kunne overvintre knoldene er at få endnu større knolde og mulighed for at dele samt øge blomstringen.

På billedet til højre er det knoldene af himmelblomst, som jeg håber også overvintrer.

I Drivhuset overvintres også mange andre blomster, der nyder godt af at være beskyttet for den danske fugtige kolde vinter og min tunge lerjord. På billederne er det fra venstre Alonsoa, en reserveplante af en smuk Chrysanthemum fra Det ferskenfarvede bed, Spansk Bakkestjerne og potter med Kæmpeverbena.

Udluftning er vigtig på alle tider af året. Der dannes hurtigt megen fugt i det Drivhus, jeg lufter ud selv på kolde vinterdage. Udluftning er godt ikke kun for at holde fugt ude, men også for at udligne temperaturen derinde. Lader man døre og vinduer være lukkede hele døgnet, bliver der meget varmt, når solen skinner og relativt koldt når solen ikke er der og især i forhold til nætterne. Langt de fleste planter trives ikke med store temperaturudsving.

Drivhuset er udstyret med 3 tagvinduer, der åbner og lukker afhængig af temperatuen derinde. Bagerst i Drivhuset på den vestlige væg, har jeg et stort lamelvindue. Der er derfor rig mulighed for at lufte ud.

Fuglene i haven vænnede sig hurtigt til at dørene i Drivhuset står åbne i mange timer især om sommeren. Det blev nødvendigt at sætte noget op i døren, et trådgardin blev løsningen. Det er stadig muligt at gå igennem uden alt for megen besvær.

På dage hvor jeg ikke er så meget om Drivhuset, viste det sig at gråspurve, solsorte, musvitter og rødhalse alligevel fandt vej ind på trods af trådgardinet og flere af dem også fandt vej gennem ind gennem lamelvinduet og endda fandt vej ind gennem tagvinduerne.

Jeg har derfor ved lamel- og tagvinduet sat sorte fuglenet op, som er rimeligt usynlige, og jeg bruger et løst sort fuglenet jeg sætter op i døråbningen, på dage hvor jeg ikke bevæger mig så ofte ind og ud.

Tydelige tegn på sensommer og efterår i Drivhuset er indkøbte poser med forårsløg og æblehøst, æbler der opbevares i Drivhuset i kasser.

Sensommer og efterår forspirer jeg bl.a. etårige sommerblomster. Efterårssåede sommerblomster danner ikke meget grønt over jorden, men danner til gengæld et godt rodnet i løbet af vinteren. Efterårssåede sommerblomster blomstrer tidligere og mere rigt end de sommerblomster der forspires om foråret.

Jeg har i efteråret 2020 forspiret velduftende ærteblomster, Lathyrus odoratus, Sommerridderspore, Consolida, Høgeskæg, Crepsis Rubra, Kinesisk Hundetunge, Cynoglossum amabile og mange andrer etårige hårdføre sommerblomster.

Overvintring af så små planter, kan kun lade sig gøre under de betingelser jeg kan tilbyde dem, et uopvarmet drivhus, fordi det er hårdføre planter, som på nær ærteblomster, ville overleve på friland.

Og hvorfor så forspire, hvad der bare kan gro på friland ? Fordi mine staudebede er ret tæt tilplantet, jeg kan derfor ikke satse på at selvsåede planter får en chance blandt de tætplantede stauder.

Det er vinter, der er frost, frosten er også inde i det uopvarmede Drivhus nu, på trods heraf er der stadig liv i de forspirede sommerblomster. I vintermånederne har jeg lyskæder i Drivhuset, det skaber en hyggelig stemning både derinde men bidrager også med lys til det ellers meget mørke Indgangsparti til huset.

Lys i Drivhuset indikerer også at varmemåtterne under Duftpelargonierne er tændte. Læg mærke til bagerst på billedet længst til højre, sækkelærredet der ligger over Duftpelargonierne. I skrivende stund sidste dag i februaer 2021 efter en del uger med frost, så er der stadig liv i de gamle planter.

Lyserød Kinesisk Hundetunge, Cynoglossum amabile og velduftende Ærteblomster, Lathyrus odoratus er nogle af de sommerblomster som klarer overvintringen i det uopvarmede Drivhus på trods af mange døgn med frost.

I skrivende stund er det slutningen af februar, et haveår er beskrevet i Drivhuset, snart blomstrer de smukke lyserøde Ferskner på ny og det hele starter forfra.