Morgenterrassen

Morgenterrassen er et lille intimt rum på ca 15 kvm. Drivhuset danner væg mod vest, æbleespalierer afskærmer mod øst og nord, bag bænken mod syd er tønder tilplantet med klatreroser, kaprifolier, klematis og vindruer. Faste beboere der danner vægge og dermed et intimt rum. Her er masser af krukker som hvert år plantes til med sommerblomster. Sarte krydderurter tager ophold på terrassen og nyder godt af det lune klima i det lille intime rum i sommerhalvåret. Tag med på tur i haverummet, hvor der er farver, dufte og spiseligt i mange måneder om året.

Morgenterrassen er en af mine yndlings-siddepladser, elsker at sidde her en sommermorgen, god kaffe på kanden, et lækkert måltid gerne frembragt af frugt, grønt og urter fra haven. Og så gør det jo ikke noget man i sensommeren blot behøver at række ud og plukke et lækkert saftigt sprødt æble direkte fra et af æbletræerne i espaliererne.

Hyggelige intime haverum skabes ved hjælp af vægge. Her ved morgenterrassen er de to af væggene Æbleespalierer. Det ene æbleespalier skærmer af mod Indgangspartiet, Vestterrassen og resten af haven mod nord.

Det andet æbleespalier skærmer af mod højbedene mod øst og indkig fra naboer og forbipasserende på vejen.

Æbleespaliererne leverer farver under blomstring og er en pryd, når æblerne begynder at tage farve. Her er sat æblesorter som er velsmagende.

Træerne ser ud til at trives selvom de blev sat i meget små huller mellem fliserne på terrassen. En barsk behandling, som var lidt med vilje. Jeg købte træer på kraftige rødder, og tænkte at hvis de fik det lidt barskt, så kan de lettere styres, men alligevel være livskraftige nok til at kunne klare de barske forhold. De var ikke købt som espalier, jeg former dem selv hen ad vejen. Beskæres i sensommeren. Sensommerbeskæring begrænser væksten og fremmer desuden frugtsætningen.

Jeg holder af at skab form og struktur på havens træer og buske. Det er et hyggeligt nusse- og pillearbejde, jeg håber jeg kan holde ud at lave i mange år, hvis helbredet bare er nogenlunde. At plante æbletræer til espalier, forventer jeg giver mulig for havearbejde og værdiskabende underholdning i mange år. Æbleespalieret giver ikke kun læ for haverummet Morgenterrassen, men også struktur og form ved vintertide. Ved vintertide ser man tydeligt grene og frugtsporer når de dækkes af et lag sne.

Jeg holder utroligt meget af roser. Og selvfølgelig skulle haverummet her også have roser. Den tredje væg dannes derfor af fem forskellige klatreroser.

Klatreroserne blev plantet i gamle whiskytønder. De blev sat i tønder fordi bøgehækkens rødder fylder jorden mellem hækken og terrassen. Roserne ville ikke have en chance for at blive livskraftige, hvis de blev plantet direkte i jorden. Bøgehækkens rødder ville trække al næring og vand ud af jorden på bekostning af roserne. Jorden i tønderne er en blanding mellem min egen lerholdige havejord og kompost. Hvert år tilføjes et lag ekstra kompost og gødning.

Pauls himalayan musk er den første rose til at blomstre. Rosen er en ramblerrose, hvilket betyder at den sender flere meget lange skud ud hvert år, er fyldt med torne og blomstrer på 2. års skud, den skal beskæres umiddelbart efter blomstring, hvis man vil have blomster næste år. Jeg har banket 4 lange tykke hasselkæppe i tønden, hvor rosen gror. Snor hvert år nye lange skud rundt om disse kæppe, hvilket giver blomstring på hele væggen og ikke kun i toppen,

Den lyserøde til pink rose er Eskelunds Our Last Summer. Den er lidt langsommere om at komme i gang end de andre klatreroser i tønderne. Blomsterne er utroligt smukke og meget velduftende, den derfor er det værd at vente på.

Jeg elsker roser og her på morgenterrassen har jeg mulighed for at følge rosernes udspring og skønne dufte på nært hold. Roserne er efterhånden så høje, at de også skærmer for middagssolen på en varm sommerdag, her er derfor også svalt at sidde på denne tid af dagen.

Jeg ville ønske jeg havde arkiveret navnet på denne skønne klatrerose her. Men måske der kommer nogen forbi en dag, der kan fortælle mig navnet på den. Sætter blomster i store klaser, starter blomstringen inden Pauls himalayan musk takker af. Rosen fortsætter blomstringen til langt ind i efteråret, i skrivende stund i en frostfyldt januar, står der stadig få knopper tilbage som endnu ikke har givet op.

I en gammel gruekedel blev for en del år siden plantet en skøn rose, desværre fra en tid, hvor jeg ikke var systematisk med hensyn til at gemme og arkivere navne. Smuk, velduftende og genblomstrende.

Her er dejligt ikke kun om morgenen. Dejlig sval skygge ved middagstid, da klatreroserne er blevet høje og skærmer for den stærke middagssol. En hed sommeraften finder vi også gerne vej her til, her er ly for en stadig brændende sol, da Drivhuset og Æbleespaliererne mod vest og nord giver en svalende skygge.

Roser får jeg aldrig nok af, de uger hvor haven bugner af roser, klipper jeg gerne en stor buket, som pynter og kan nydes på borden om morgenen.

Roser er smukke i sig selv, men bliver endnu smukkere i selskab. En Gulerodsblomst, Daucus Carota ‘Dara* med de mørke blomsterskærme havde fundet vej til en af tønderne og valgte at mingle sig med den ene klatrerose. Den vilde gulerodsblomst er meget smuk i udsprunget stadie, men også meget seværdig i stadiet, hvor den sætter frø. Jeg gemmer frø fra år til år, forspirer både i sensommeren og flere gange i løbet af foråret. Gulerodsblomst er en hårdfør toårig plante, som meget gerne selvsår sig. Smukke blomster der selvsår sig er yderst velkomne i min lille have.

Jeg elsker roser, men klematis står bestemt også højt på listen over planter jeg holder af. Klematis findes i så utroligt mange sorter, at det er muligt at finde nogen, der passer lige netop til det design, man ønsker sig. Jeg har plantet både tidligt og senblomstrende klematis i tønderne sammen med roserne.

Klematis giver farve til væggen fra forår til sensommer. Planterne er efterhånden ved at være gamle, farverne fra blomsterne øges år for år. Beskæringen foretages umiddelbart efter blomstring.

En af dem jeg er blevet meget glad for er Klematis Purpurea Plena Elegans, den blomstrer længe, blomstrer meget rigt, blomstrer efter rosernes blomstring. Denne klematis bidrager derfor med farver i flere måneder efter rosernes hovedblomstring.

På en rosentur til Nordtyskland lagde jeg vejen forbi en planteskole udelukkende for klematis. Planteskolen formerer selv alle sine klematis og det er sunde planter man får derfra. Glæden var stor, da jeg opdagede en variant af Plena Elegans i en mørklilla farve. Navnet på denne klematis er Mary Rose. Den har nu fundet vej til min have flere steder. Her ved morgenterrassen får den lov til at mingle sig med Plena Elegans, de klæder hinanden fantastisk.

Mary Rose og Purpurea Plena Elegans er smukke fra knopstadie til fuldt udspring. De sætter mange knopper, som ikke springer ud allesammen på en gang, det giver en utrolig lang blomstring.

Her er også plantet andre klematis med en tidligere blomstring. Klematis og roserne sammen er et “match in heaven”. Dette match kan man selv skabe. Vil man dufte er kaprifolier et sikkert valg. Her som med klematis findes utroligt mange varianter og med forskellig blomstringstidspunkter og farver. Jeg har plantet flere på hver side af tønderne, de får lov at mingle sig med roserne. Planen er at de skal holdes i en ikke for stor højde og beskæres jævnligt så blomstringen bliver kompakt.

Mit ønske til Morgenterrassen er at det er et haverum med masser af dufte og farver i så mange dage, uger og måneder som overhovedet muligt. Kaprifolier er derfor også nogle af de faste beboere på Morgenterrassen.

Her er plantet kaprifolier med forskellige farver og blomstringstid. De er plantet direkte i jorden ved i siden af tønderne. Kaprifolierne er stiklinger jeg har lavet af gamle planter ude fra Cirklerne. Planterne dér er meget gamle og jeg husker ikke mere navnene på dem. Kaprifolie sætter bær i sensommeren, dekorative orangerøde bær, som også bidrager med farver til morgenterrassen i sensommeren.

Blåregn er plantet flere steder omkring Drivhuset. Den ene står i hjørnet mellem rosenhækken mod syd og Drivhuset mod vest. Blåregn bidrager med dufte og farver sidst i maj først i juni. Blåregn skulle derfor også være med på morgenterrassen.

Bag Blåregnen står et japansk prydkirsebær, der blomster før løvspring og før roserne blomstrer. Det lille træ blev oprindeligt plantet der ikke kun for at give farver fra blomster, men for at skabe læ. Mellem bøgehækken mod syd og Drivhuset mod vest er der en lille meter, hvor vinden fra vest gerne blæser ned igennem og gør det ikke så behageligt på dage, hvor der endnu ikke er så varmt ude. Når sommeren er over os og meget andet på Morgenterrassen blomstrer, står det lille træ lidt mere anonym og bare grøn, men giver læ for kølig træk. En jasmin stiklingeformeret af en af yndlingsbuskene fra Pæonbedet, står mellem kirsebærtræet og klatreroserne. Jasminen er utroligt velduftende og jo mere den vokser til, jo mere duft spreder den på Morgenterrassen i juni.

Der er lidt bede på østsiden mellem Morgenterrassen og højbedene, her er plantet bl.a. akelejer og påskeklokker, som giver farve til haven fra sen vinter til ind i forsommeren. En mørkbladet hyld Black Lace er sat tæt på bøgehækken. Det er jo på nordsiden af hækken og her er en del skygge, men det klarer en hyldebusk sagtens. Den var derfor oplagt at plante der, både noget der kunne tåle skyggen og samtidig give farve fra de mørke nærmest sorte fligede blade. Jeg glæder mig til busken er blevet så stor at den smukke lyserøde blomstring både giver farve og duft til et mørkt hjørne af Morgen terrassen.

Ærteblomster bidrager med dufte og farver om sommeren. Jeg forspirer ærteblomster i sensommeren til overvintring i drivhuset og udplantning efter den værste frost er overstået. For at forlænge blomstringen forspirer jeg også i foråret og forsommeren. Krukkerne leverer derfor blomstring og skønne dufte i mange måneder.

Ærteblomster er klatrende planter, det er derfor oplagt at plante dem i krukkerne under Æbleespaliererne. Ærteblomsterne får lov at klatre op i espaliererne. Smukt er det når der både er ærteblomster og grønne æbler på vej.

Ærteblomster er også en af mine yndlingsblomster. De blomstrer så smukt, jo mere man plukker, jo mere blomstrer de. Deres vækst er dekorativ og æbletræerne tager ikke skade af deres selskab. At de tilmed fylder morgenterrassen med deres delikate duft, er jo bare en ekstra kærkommen bonus.

Ærteblomster findes i så mange varianter. Vil man duft, skal man dog vælge Lathyrus odoratus.

Jeg samler frø af mine i sensommeren, nogle år køber jeg nye frø ind, det er let at lade sig lokke af de mange smukker varianter. Køber man frø fra England er udvalget utroligt stort.

En sommerblomst der er blevet en af mine yndlinge er voksurt. Den er utrolig dekorativ med sit lyse blågrå løv. Blomsterne er smukke med deres mørklilla farve.

Voksurt er en hårdfør et årig sommerblomst, som er let at tage frø af, jeg gemmer en stor portion hvert år. En hel del frø falder dog til jorden og selvsår sig alle mulige og umulige steder, nogle graves op til overvintring i drivhuset.

Voksurt der vokser her i krukkerne, vokser i god jord, de bliver derfor høje, dækker for ærteblomsternes bare ben og bidraget med ekstra læ, som især var dejligt de første år, hvor æbleespaliererne ikke var så tætte.

For at være på den sikre side, forspirer jeg i sensommeren nogle planter som også overvintres i drivhuset. For at forlænge blomstringen forspirer jeg også et par hold i løbet af foråret. Voksurten er en smuk bund for ærteblomsterne som også plantes i krukkerne om sommeren.

Morgenterrassen ligger om sommeren gemt bag æbleespalieret. Efter løvfald og i det tidlige forår er placeringen mere synlig og grenenes strukturer mere synlige end om vinteren. Jo ældre frugtespaliererne bliver jo smukkere og dekorative bliver de om vinteren. Om sommeren gemmer de smukke strukturer sig bag de duftende flor af ærteblomster.

Haverummet fungerer fint alene med de permanente flerårige beboere. Men da jeg holder meget af at designe og finde på nye indslag i haverummene, så har jeg taget den nye trend med at dyrke i krukker til mig.

Sarte krydderurter står i sommerhalvåret på Morgenterrassen. Om vinteren står de til overvintring i det uopvarmede Drivhus. Her er bl.a. Laurbær og Citronverbena. Rosmarin, timian og andre ikke så sarte krydderurter står også her, selvom de fleste vil kunne klare en dansk vinter ude, blot de står veldrænet, så er det lækkert at kunne plukke lidt kryddergrønt til maden på tidspunkter af året, hvor der er ikke er så meget ude i haven.

Selvom der er megen blomstring og duft omkring morgenterrassen i forvejen, og jeg svor på hvert år, at jeg har rigeligt at passe, så ender det alligevel med at krukker fyldes med farver og dufte. Nogle år køber jeg færdige sommerblomster fra et gartneri på Nordsjælland, andre gange er det blomster jeg selv har forspiret.

I krukkerne dyrker jeg etårige sommerblomster, som giver både farve og duft i mange måneder i sommerhalvåret. Jeg forspirer i sensommeren/tidligt efterår, hvor de små spirer står til overvintring i de uopvarmede Drivhus. På billederne herover er det Fattigmandsorkide. Indtil videre har jeg kun fundet frøposer med blandede farver. Passer farven ikke rigtigt ind, rykker jeg bare planten op og flytter den til et mere passende sted. I sensommeren 2020 gemte jeg frø af mine egne planter.

Krukkerne med sommerblomster placeres foran Æbleespalieret. Mølleblomst er en gammel dansk sommerblomst, man ser den ikke så ofte mere. Jeg synes den er skøn, let at dyrke.

Mølleblomst er smukke med de blomstrende spir, findes i nuancer fra ferksen til sart lyserød over pink. En lille krukke med 10 planter er giver en flot skue i flere uger. Ligesom med de andre lette sommerblomster forspirer jeg både i sensommeren og et par gange i foråret og forsommeren. Når blomstringen lakker mod enden, erstatter jeg de afblomstrede med nye forspirede planter.

Kinesisk Hundetunge, Cynoglossum amabile pink var ny i haven i sommeren 2020. Cynoglossum er en hårdfør etårig sommerblomst. Det lykkedes mig at forspire og få nogle få planter i god vækst. En smuk sommerblomst, der er kommet for at blive fast inventar i krukkerne på Morgenterrassen. De få planter der lykkedes satte mange frø, jeg har omhyggeligt samlet dem ind, forspiret nogle stykker i sensommeren 2020, en del af dem strøet ud i staudebedene, med håbet om at de dukker op helt af sig selv til sommer. Andre frø er gemt til forspiring i foråret og forsommeren. Cynoglossum blomstrer i flere uger, men da jeg gerne vil have dem i længere tid, forspires de derfor flere gange på en sæson.

Kranssalvie er en hårdfør staude. men i min tunge lerjord ude i staudebedene, selvom jorden derude er forbedret med tilførsel af kompost gennem flere år, så er det endnu ikke lykkedes mig at få dem til at overvintre ude i haven. Da jeg i foråret 2020 købte nogle nye planter, besluttede jeg mig for at plante dem i krukkerne her på Morgenterrassen, det vil jeg forsat gøre og bruge disse som moderplanter, hvoraf jeg kan tage stiklinger, som efterfølgende kan plantes ud i staudebedet i Rosenrondellen.

Jeg bruger krukkerne til at dyrke sarte vækster, der ikke klarer en dansk vinter ude. Lobelia Hadspen Purple og Salvia Amistad klarer ikke en våd dansk kold vinter ude i haven. Jeg tager planterne inde hvert efterår til overvintring i Drivhuset. Planterne er nogle år gamle efterhånden. Lobelia er let at dele og Salvien let at tage stiklinger af.

Salvia Amistad nyder godt af en knibning tidligt når den er i vækst, hvis man holde den lidt under de 1,5-2 meter som den kan blive.

Sensommerens farver hører georginerne til, jeg sætter nogle knolde i en tønde tæt på drivhuset. Knoldene er købt hjem for nogle år siden fra en engelsk leverandør. Knoldene overvintres i det uopvarmede Drivhus i flamingokasser, hvor knoldene lægges i gammel pottemuld fra årets Krukkeri. Loves der frost lægger jeg låg på kasserne, og indtil videre er denne metode lykkedes til fulde. Pottemulden der kun er en anelse fugtig når knoldene gemmes væk for vinteren, sikrer at de hverken tørrer helt ud eller rådner.

Gulerodsblomst, Daucus carota Dara med sine smukke mørke skærmblomster er en pryd i mange måneder, fra knopstadie, til udspring, afblomstring og frøsætning. Jeg forspirer planterne både i efteråret og det tidlige forår. Gulerodsblomst udvikler sig langsomt og er i princippet en toårig vækst, men med tidlig forspiring kan blomstring samme sommer opnås.

Fra morgenterrassen er det let at følge med i, hvad der sker i drivhuset. En fryd for øjet når øjet på sin vej til Drivhuset også ser smukke klare farver fra Georgier, Lobelia og Salvia Amistad.

Morgenterrassen er skøn om sommeren, men da jeg dyrker mange forskellige sommerblomster heriblandt Cosmos, så er der farver i Haverummet indtil frosten tager livet af de smukke Stolte Kavalerer.

Haverummet har ud over fast spiselig beplantning i form af Æbleespaliererne og så 3 gamle vinstokke, de sætter rigeligt med vindruer hvert år. Vinstokkene beskæres hårdt hvert år med henblik på at de sætter optimal frugt. Vinstokkene står mellem tønderne med roser og klematis.

Sågar i efteråret er der farver, nu er det blot gyldne farver. Gule farver fra Blåregn og Æbleespaliererne. De gule farver på æbletræerne er smukke sammen med de mørke farver på Hyld Black Lace. I efteråret er bladene på det japanske prydkirsebærtræ mørk orange og smukt gyldne.

Under løvfaldet gulnes æbleespaliererne for til sidst at blive fuldt synlige. Æbleespalierernes strukturer træder nu tydeligt frem og jo ældre de bliver jo smukkere bliver der.

Ved vintertide er Morgenterrassen ikke et skjult rum, det er nu synligt hvor haverummet er placeret. Æbleespaliererne er en smuk dekoration med en smule sne.

Æbleespalieret ved Morgenterrassen byder os smukt velkommen hjem om vinteren når, jeg har pyntet med julens og vinterens lys.

Her som andre steder i haven forandrer haverummet morgenterrassen sig hen over året, ikke kun fordi planterne følger årstidernes gang, men også fordi jeg trives med at skabe forandringer. Nogle elementer forbliver faste fra år til år, bliver smukkere og stærkere. Andre udskiftes hvert år eller med års mellemrum.

En have er ikke statisk, kan være under mere eller mindre forandring, men det er lige netop det, jeg synes gøre havedyrkning til en spændende beskæftigelse, og det vigtigste af alt, man bestemmer selv, hvor meget energi man vil lægge i det, og her gælder ingen smagsdommertyrani.