Morgenterrassen

Morgenterrassen er en af mine yndlings-siddepladser, elsker at sidde her en sommermorgen, go kaffe på kanden, et lækkert måltid gerne frembragt af frugt, grønt og urter fra haven. Et intimt rum, hvor drivhuset danner væg mod vest, æbleespalier afskærmer mod øst og nord, bag bænken mod syd er tønder tilplantet med klatreroser, kaprifolier, klematis og vindruer af diverse slags. Her er blomster, dufte og spiseligt hele sommerhalvåret.

Morgenterrassen ligger gemt bag æbleespalieret, efter løvfald er placeringen mere synlig. Æbleespalier gør haverummet intimt og skærmer for de fleste vinde.

Fem forskellige klatreroser blev sat her i whiskytønder. De blev sat i tønder fordi bøgehækkens rødder fylder jorden mellem hækken og terrassen. Roserne ville ikke have en chance for at blive livskraftige, hvis de blev plantet direkte i jorden. Bøgehækkens rødder ville trække al næring og vand ud af jorden på bekostning af roserne. Jorden i tønderne er en blanding mellem min egen lerholdige havejord og kompost. Hvert år tilføjes et lag ekstra kompost og gødning.

Jeg elsker roser og her på morgenterrassen har jeg også mulighed for at følge rosernes udspring og skønne dufte på nært hold. Roserne er efterhånden så høje, at de også skærmer for middagssolen på en varm sommerdag, her er derfor også svalt at sidde på denne tid af dagen.

Roser får jeg aldrig nok af, de uger hvor haven bugner af roser, klipper jeg gerne en stor buket, som pynter og kan nydes på borden om morgenen. Rosen på billedet til venstre er Eskelunds Our Last Summer. Den er lidt langsommere om at komme i gang end de andre klatreroser i tønderne, men blomsterne er utroligt smukke og meget velduftende. Den skal nok komme efter det.

Roser er smukke i sig selv, men bliver endnu smukkere i selskab. En Gulerodsblomst, Daucus Carota ‘Dara* med de mørke blomsterskærme havde fundet vej til en af tønderne og valgte at mingle sig med den ene klatrerose. Den vilde gulerodsblomst er meget smuk i udsprunget stadie, men også meget serværdig i stadiet, hvor den sætter frø. Jeg gemmer frø fra år til år, forspirer både i sensommeren og flere gange i løbet af foråret. Gulerodsblomst er en hårdfør toårig plante, som meget gerne selvsår sig. Smukke blomster der selvsår sig er yderst velkomne i min lille have.

Jeg elsker roser, men klematis står bestemt også højt på listen over planter jeg holder af. Klematis findes i så utroligt mange sorter, at det er muligt at finde nogen, der passer lige netop til det design, man ønsker sig.

En af dem jeg er blevet meget glad for er Klematis Purpurea Plena Elegans, den blomstrer længe, blomstrer meget rigt, blomstrer efter rosernes blomstring. Denne klematis bidrager derfor med farver i flere måneder efter rosernes hovedblomstring.

På en egenhændigt planlagt rosentur til Nordtyskland lagde jeg vejen forbi en planteskole udelukkende for klematis. Planteskolen formerer selv alle sine klematis og det er sunde planter man får derfra. Glæden var stor, da jeg opdagede en variant af Plena Elegans i en mørklilla farve. Navnet på denne klematis er Mary Rose. Den har nu fundet vej til min have flere steder. Her ved morgenterrassen får den lov til at mingle sig med Plena Elegans, de klæder hinanden fantastisk.

Mary Rose og Purpurea Plena Elegans er smukke fra knopstadie til fuldt udspring. De sætter mange knopper, som ikke springer ud allesammen på en gang, det giver en utrolig lang blomstring.

Her er også plantet andre klematis med en tidligere blomstring. Klematis og roserne sammen er et “match in heaven”. Dette match kan man selv skabe.

Vil man dufte er kaprifolier et sikkert valg. Her som med klematis findes utroligt mange varianter og med forskellig blomstringstidspunkter og farver.

Jeg har plantet flere på hver side af tønderne, de får lov at mingle sig med roserne. Planen er at de skal holdes i en ikke for stor højde og beskæres jævnligt så blomstringen bliver kompakt.

Kaprifolien sætter bær i sensommeren, dekorative orangerøde bær, som også bidrager med farver til morgenterrassen.

Selvom der er megen blomstring og duft omkring morgenterrassen i forvejen, og jeg svor på hvert år, at jeg har rigeligt at passe, så ender det alligevel med at krukker fyldes med farver og dufte.

Nogle år køber jeg færdige sommerblomster fra et gartneri på Nordsjælland, andre gange er det blomster jeg selv har forspiret. Men hvert år sættes krukker med sarte krydderurter, der har overvintret i drivhuset ud på morgenterrassen, så er de lette at finde, når man skal bruge dem til madlavningen.

En sommerblomst der er blevet en af mine yndlinge er voksurt. Den er utrolig dekorativ med sit lyse blågrå løv. Blomsterne er smukke med deres mørklilla farve. Voksurt er en hårdfør et årig sommerblomst, som er let at tage frø af, jeg gemmer en stor portion hvert år.

En hel del frø falder dog til jorden og selvsår sig alle mulige og umulige steder, nogle graves op til overvintring i drivhuset. For at være på den sikre side, forspirer jeg i sensommeren nogle planter som også overvintres i drivhuset. For at forlænge blomstringen forspirer jeg også et par hold i løbet af foråret.

Voksurten er en smuk bund for ærteblomsterne som også plantes i krukkerne om sommeren.

Det ene æbleespalier skærmer af mod indgangspartiet, vestterrassen og resten af haven mod nord. Det andet æbleespalier skærmer af mod højbedene mod øst og indkig fra naboer. De leverer farver under blomstring og er en pryd, når æblerne begynder at tage farve. Her er sat æblesorter som er velsmagende. Træerne ser ud til at trives selvom de blev sat i meget små huller mellem fliserne på terrassen. En barsk behandling, som var lidt med vilje. Jeg købte træer på kraftige rødder, og tænkte at hvis de fik det lidt barskt, så kan de lettere styres, men alligevel være livskraftige nok til at kunne klare de barske forhold.

De var ikke købt som espalier, jeg former dem selv hen ad vejen. Jeg holder af at skabe mine former i haven selv, det er et hyggeligt nusse- og pillearbejde, jeg tænker man kan holde ud at lave i mange år, hvis helbredet bare er nogenlunde. At plante æbletræer til espalier, forventer jeg giver mulig for havearbejde og værdiskabende underholding i mange år.

Ærteblomster bidrager med farver om sommeren, ærteblomster forspires både i sensommeren til overvintring i drivhuset og udplantning efter den værste frost er overstået. For at forlænge blomstringen forspirer jeg også i foråret og forsommeren. Krukkerne leverer derfor blomstring og skønne dufte i mange måneder.

Ærteblomster er også en af mine yndlingsblomster. De blomstrer så smukt, jo mere man plukker, jo mere blomstrer de. Deres vækst er dekorativ og æbletræerne tager ikke skade af deres selskab. At de tilmed fylder morgenterrassen med deres delikate duft, er jo bare en ekstra kærkommen bonus.

Sensommerens farver hører georginerne til, jeg sætter nogle knolde i en tønde tæt på drivhuset, jeg har købt knolde fra en engelsk leverandør.

Gulerodsblomst er en pryd i mange måneder, fra knopstadie, til udspring, afblomstring og frøsætning.

Op ad drivhuset er plantet blåregn, her er tidligt blomstrende japansk kirsebær, en jasmin stiklingeformeret af en af yndlingsbuskene fra pæonbedet, jasminen er ved at gro til og spreder dufte i juni.

I en stor gammel gruekedel stortrives nogle gamle lyserøde roser sammen med længeblomstrende lyserøde geranier.

Fra morgenterrassen er det let at følge med i, hvad der sker i drivhuset.

Her som andre steder i haven forandrer haverummet morgenterrassen sig hen over året, ikke kun fordi planterne følger årstidernes gang, men også fordi jeg trives med at skabe forandringer. Nogle elementer forbliver faste fra år til år, bliver smukkere og stærkere. Andre udskiftes hvert år eller med års mellemrum.

En have er ikke statisk, kan være under mere eller mindre forandring, men det er lige netop det, jeg synes gøre havedyrkning til en spændende beskæftigelse, og det vigtigste af alt, man bestemmer selv hvor meget energi man vil lægge i det, her gælder ingen smagsdommertyrani.