Rosenrondellen, roser i godt selskab

Artiklen handler om beplantningen i det hyggelige intime haverum Rosenrondellen, hvor man i flere måneder kan sidde omgivet af smukke duftende roser. Jeg holder meget af roser og haverummet her er fyldt med roser, men roser har efter min smag godt af selskab i form af forårsløg, stauder, klematis, kaprifolie, et- og toårige sommerblomster samt prydbuske og frugttræer. Her er masser af selskabsplanter, som giver farver og dufte både samtidig med roserne og gør haverummet smukt også udenfor rosernes blomstringsperioder.

Rosenrondellen er et cirkelformet haverum, cirklen består af en rund græsplæne, med en lille åbning, hvor der er adgang fra haverummet Æbleparasollerne. Rundt om græsplænen er der staudebede, hvori jeg løbende har tilført roser. Jeg holder af roser, når der har selskab af vækster, der komplimenterer deres blomstring samt tilføjer farver og dufte udenfor rosernes blomstringstid. Når du sidder i Rosenrondellen, vil du på nær i den allerkoldeste vinterperiode kunne finde farver og dufte. Her er tilmed også spiseligt at finde i form af forskellige frugttræer.

Rosenrondellen startede ligesom mange andre projekter i min have med en drøm. Rosenrondellen var drøm om at skabe et haverum med en siddeplads, hvor man omgivet af roser og deres vidunderlige dufte i så mange måneder om året som muligt. Rosenrondellen ligger placeret i havens sydvestlige hjørne og er en del af haverummet Cirklerne. Rosenrondellen består af en rund græsplæne med en diameter på ca 3 meter med bede udenom, adgang gennem en lille sti fra Æbleparasollerne. Da der kun er adgang til Rosenrondellen ad en lille åbning fra Æbleparasollerne, bliver haverummet intimt og hyggeligt. Man kan sidde ugeneret fra resten af haven og uden at forbipasserende på vejen opdager, man sidder der.

Haveåret starter afhængig af hvor streng vinteren har været i februar eller marts. Her et kig til Rosenrondellens nordlige bed i slutningen af marts måned efter en mild vinter. Forårsløgene vælter op af jorden, roserne står med grønne skud. Læg mærke til de lave stauder i forkanten med de rødlige blomster. Det er Lungeurt, Pulmonaria longifolia.

Lungeurt, Pulmonaria longifolia holder jeg meget af at bruge som kantplante. Lungeurt fåes med blomster i forskellige farver fra hvide over lyseblå til pink, blå og lilla. På de fleste planter changerer blomsterfarverne alt afhængig af hvor langt de er i udspring samt temperatur. Nogle er meget tidlige andre blomstrer lidt senere. Variation i blomstringstid, kan man også selv bestemme. Planter du dem i skygge blomstrer de senere end hvis du planter dem i sol. De holder af at jorden ikke er for tør om sommeren.

Lungeurt blomstrer i flere måneder, starter i marts og fortsætter til ind i maj måned. Når de er afblomstret klipper jeg dem helt ned, ellers står de hele sommeren med lange tørre kedelige stængler. Nedklipningen provokerer planterne til at skyde nyt grønt løv. De fleste lungeurt har et smukt hvidplettet løv, som er meget dekorativt i sommerhalvåret som bunddække.

Her et kig ind over det Østlige bed i Rosenrondellen. Også dette bed er fyldt med forårsvækster. Lungeurt er igen anvendt som kantplante, Læg mærke til de hvidplettede blade. Vi er i april, Påskeklokker, Helleborus orientalis står også i fuld blomst.

Det er april, roserne er begyndt at skyde knopper og gør klar til årets blomsterflor. Læg mærke til at rosengrenene er bøjet ned. Når rosernes grene ligger mere vandret sætter de blomsterskud langs hele stænglen i stedet for kun at sætte blomster i toppen af grenen. På denne måde kan man få en enkelt busk til at give et langt større flor og får bedet til at se meget mere frodigt ud, uden at optage særlig meget plads på jorden. Der bliver derfor plads til selskabsplanter uden at disse generer rosernes rødder.

Forårsløg er med til at sætte kulør på bedene rundt om Rosenrondellen i forårsmånederne. Her er det blå Snepryd, Chionodoxa.

Snepryd findes også i lyserøde farver. Der er ikke noget så dejligt som at gå en tur til Rosenrondellen på lune forårsdage, sætte sig på bænken og nyde at det pibler overalt i bedene, et nyt haveår er godt igang.

Endnu en nærbilleder af nedbøjede rosengrene, det kan ikke siges for tit, hvor meget ekstra blomstring nedbøjning af rosengrene giver.

Forår betyder også små duftende hvide påskeliljer. Jeg har plantet en del forskellige blandt andet den lille hvide Thalia. Påskeklokker, Helleborus orientalis er smukke sammen med de forskellige lyse påskeliljer.

Blå forårsløg der har sået sig i græsplænen, det får de lov til, jeg holder meget af at haven ikke er for stram og friseret, der må gerne være plads til vækster, der sår sig selv.

Flere forårsvækster, her Lærkespore, Corydalis giver farve til bunden i de tidlige forår. Man genkender den tidligt med det smukke gråblå løv, hvor man ret hurtigt aner de små blomsterknopper. Corydalis visner ned hen på sommeren. Sår sig gerne flittigt rundt omkring.

Lærkespore i kanten af det østlige bed i Rosenrondellen, den passer så fint ind blandt de øvrige kantplanter. Lærkespore sår sig mellem de øvrige kantplanter, men er ikke en plante der generer naboerne. Den passer fint sammen med Lungeurt, der blomstrer på samme tid.

Vibeæg, Fritillaria meleagris med de særprægede mønstre på blomsterne er begyndt at trives i haven. De må meget gerne så sig og blive til mange.

Kæmpestenbræk er en god kantplante, de fleste blomstrer ret tidligt i foråret og står med store grønne kødfulde blade indtil næste forår, hvor bladende visner væk. En nøjsom plante, der også trives, hvor jorden er tør og næringsfattig.

Krybende Læbeløs, Ajuga sorten med de mørke blade og smukke blå blomster giver variation til alt de forårsgrønne. Krybende er et godt navn, den enkelte plante sætter stængler, der så snart de rør jorden, slår rødder. Hvor den trives kan den brede sig meget og være lidt svære at styre med hensyn til at blive på sin plads. Men da det jo ikke er en kæmpe stor plante, så kan de små nye planter let flyttes til andre passende steder i haven. God bunddækkende plante, der egner sig til kanten af Rosenrondellen.

Martsviol, Viola odorata i selskab med Snepryd i maj. Det latinske navn “odorata” indikerer at planten dufter. Så her tidligt i foråret er der foruden farver også dufte at spotte.

Tre gamle whiskytønder står i Rosenrondellen på græsset. I Tønderne har jeg gennem årene sat små stiklinger af bunddækkende stauder, her i foråret blomstrer Lyngfloks, Phlox subulata. I efteråret lægger jeg tidligt blomstrrende forårsløg i tønderne. Når forårsløgende har takket af planter jeg forspirede sommerblomster, på billedet herover ses runde blade af Tallerkensmækker, Tropaeolum majus og små skud af Dahliaknolde, der overvintrede i flamingokasser i det uopvarmede Drivhus.

Jeg forspirer en del sommerblomster og en af dem jeg er lykkedes med gennem mange år er duftende ærteblomster, Lathyrus odoratus. Jeg lader gerne nogle af planterne sætte frø og har på denne vis kunnet samlet frø, så jeg efterhånden er selvforsynende med frø.

Ærteblomster er klatrende planter. Jeg sætter gerne hasselgrene i Tønderne, binder grenene sammen til store buer, så har både Ærteblomster noget at kravle i og Dahliaerne har noget at støtte sig til.

Forår i en af Tønderne i Rosenrondellen, det lover godt for sommerens flor af duftende og farverige ærteblomster. De små planter ser meget livskraftige ud. Jeg forspirer Ærteblomster både i efteråret og flere gange i løbet af foråret. Ærteblomster forspiret i efteråret, står vinteren over i det uopvarmede Drivhus, hvor de små planter står vinteren over og danner store fine rodnet. Efterårssåede sommerblomster blomstrer både tidligere og mere rigt end forårssåede.

Endnu en smuk kantplante er Sibirisk Vinterportulak, Claytonia sibirica. Den blomstrer meget længe. Starter i april og fortsætter i flere måneder.

Sibirisk Vinterportulak er vnterhårdfør og står vinteren over med små grønne bladrosetter. En plante der villigt sår sig selv. Hos mig et det kærkomment på lige fod med at man aldrig kan få nok af Forglemmigej. Står de ubeljligt flytter man dem bare. Sibirisk Vinterportulak er en nøjsom lav staude, som ikke generer sine naboer. Sibirisk Vinterportulak er en god selskabsplante tilmed en spiselig en af slagsen.

Endnu et kig hen over den østlige del af Rosenrondellens bede. Det er maj måned. De tidlige forårsvækster står nu i trængsel mellem alle de andre stauder og løgvækster på vej op, ser du godt efter kan du også spotte grene og skud fra roser. Nederst til venstre er det Sibirisk Vinterportulak med de små lyserøde blomster. Hvidplettede blade er Lungeurt.

Forsætter du læsningen, får du mere at se til de lyserøde skærmblomster på Bjerghulsvøb, Chaerophyllum hirsutum og Bølgekronet Storkenæb, Geranium phaeum med de mørklilla blomster og brogede blade.

Hvide blomster bruger jeg faktisk ikke så meget. Men her har alligevel sneget sig en hvis Judaspenge, Lunaria annua ind bag bænken og tønden. Hvide blomster lyser op i skyggen, effekten var i foråret 2020 ret stor, da der var flere planter her og de blev store i den næringsrige lerjord. Ærteblomsterne er på vej i tønden. Og ser du godt efter, så kan du spotte små stiklinger af Rosenskovmærke, Phuopsis, som gerne med årene skulle blive stor kraftige planter, der vælter ud over kanten på tønden og giver farve og duft i flere uger fra maj til juni.

Spanske skilla, Scilla hispanica ser man oftest i blå, men jeg har også lagt nogle lyserøde løg i et efterår for mange år siden. Skilla er nemme løgplanter, de deler sig og selvsår sig flittigt. Her er de sammen med Lungeurt og Forglemmigej, Myosotis. Et smukt farverigt forårstæppe i et af bedene i Rosenrondellen.

Spansk skilla både lyserøde og blå.

Tulipaner hører foråret til. Den grønhvide stribede Springgreen og Greenland er en af de få tulipaner, som kommer igen i haven år efter år. Et efterår fik jeg løg af Tulipanen Virichic, en smuk sentblomstrende tulipan, der minder om Greenland, men har mere spidse blomsterblade. Spændt på om den kommer igen.

Pinselilje, Narcissu Poeticus Recurvus er en trofast meget smuk og velduftende forårsløgvækst. Løgene lægges i efteråret og blomstrer i maj måned nogle gange ind i juni. Da jeg har lagt en del løg i det ene bed, spreder de i foråret deres duft helt over til bænken. Her er de i selskab med mange blå Spanske Skilla.

En af de første Storkenæb, Geranier der blomstrer i haven er Bølgekronet Storkenæb, Geranium phaeum. Denne Storkenæb blomstrer længe og selvsår sig meget villigt. De små nye planter er lette at genkende og kan bare flyttes til andre steder i haven.

Blodrød Storkenæb selvsår sig som sagt meget villigt. En lille plante blev i løbet af et par år en stor sag, nogle vil måske synes den står ubelejligt, jeg synes det er smukt, når planterne bløder op på de skarpe linjer. Ja så må vi indskrænke os og rykke lidt sammen på bænken. En stor attraktion ved denne Storkenæb er der mørke tegninger, de har på bladene. Planten er derfor attraktiv ikke kun for blomstringen, men også for det smukke varierede løv. Når de i slutningen af juni er ved at blive lige lovligt ranglede, klipper jeg dem helt ned til jorden. Geranierne skyder nyt løv, som kan nydes resten af sommeren. Måske sætter de en omgang nye blomster og kan derfor give ekstra farver til haverummet i sensommeren.

De første Bølgekronede Storkenæb jeg plantede i haven, var mørkelilla og mørkerøde nærmest mørkebrune. De har krydset sig indbyrdes, så faktisk ved jeg ikke rigtigt hvilke, der er de oprindelige. Da jeg har succes med denne plante, var jeg ikke sen til at købe nogle af de lyseblå og lyselilla også, jeg glæder mig til de bliver så store, at jeg kan dele dem og sprede dem ud over bedene.

Bølgekronet Storkenæb i aftenlys i Rosenrondellen.

Nærbilleder af Bølgekronet Storkenæb med forskelligt løv og forskellige farver på blomsterne, hvis variation yderligere ses afhængig om det er morgenens kølige blålige eller aftenens gyldne sollys.

Jeg holder af at plante de forskellige vækster godt blandet sammen og uden bar jord. Det må gerne se lidt tilfældigt ud, ligne en grøftekant og se ud som om planterne selv har fundet vej. Det er maj, roserne er endnu ikke i blomst, det er stadig forårsløgvækster og -stauder der dominerer maleriet i bunden af bedet, hvor velduftende Natviol, Hesperis matronalis og Syrener, Syringa Vulgaris dufter og bidrager med farver i højden.

Maj og tidlig juni, Geranier, Bjerghulsvøb, Prærieliljer mingler sig mellem hinanden med tulipaner i baggrunden.

De store lyserøde skærmblomster er Bjerghulsvøb, Chaerophyllum hirsutum. Bagerst blomstrer tulipaner i Søbedet. Syrener svæver duftende og lyslilla over bedet. De hvide blomster til højre i billedet er Judaspenge. Ærteblomsterne er ved at vokse til i tønden ved bænken.

Bjerghulsvøb har meget smukke lyserøde skærmblomster, der er smukke og farverrige allerede i knopstadiet.

Når Bjerghulsvøb er fuldt udsprunget og lige før afblomstring, blegner de, men har stadig væk et lyserødt skær.

Bjerghulsvøb har været i haven i nogle år, de ser ud til at trives, da de er blevet store rigtblomstrende planter. Selvom de ikke er hvide, så lyser de op også i skumringen.

Bjerghulsvøb i selskab med Tulipan Virichic.

I løbet af maj sætter roserne for alvor skud. Selvfølgelig glæder jeg mig til rosernes blomster og deres dejlige dufte. Men løvet er også en attraktion, det kobberfarvede løv er smukt sammen med alt det maj-grønne løv og er man bladene i aftenens gyldne modlys, så lyser der smukt op og kan ses på lang afstand.

I løbet af maj begynder man også at kunne spotte små rosenknopper på de allertidligste blomstrende roser.

Jeg tilstræber en beplantning, der giver duft, farver og spiseligt i så mange dage om året som overhovedet muligt med de betingelser de danske årstider byder sig til med. En af mulighederne for at øge farverne i haven, er ikke kun at tænke i blomstring, men også løv.

Ret tidligt i anlægget af Cirklerne plantede jeg forskellige buske og træer med mørkrøde/-brune/bordeaux nærmest sorte blade. Jeg er meget glad for den mørkbladede Troldhassel, Corylus avellana, som ud over sine mørke blade også er en smuk busk, der pryder haven ved vintertide med sine krogede grene. Den har mange fine stadier også under udspringet.

Bagerst i Rosenrondellen står en stor gammel blodblomme. Den står smukt med sine mørkerøde blade lige til de gyldnes i efteråret. Sammen med det grønne og de hvide æbleblomster er de smukke badet i forårssolens skarpe stråler på baggrund af en mørk tordensky, der varsler snarlig regn.

Tre mørkbladede Hyldeblomstbuske, Sambucus nigra ‘Black lace’ står spredt i det ene af Rosenrondellens bede. Hylden bevarer sine smukke mørke farve lige til frostens komme. Jeg holder gerne øje med, om der er blomsterknopper, denne hylds blomstring er nemlig ikke hvid, men lyserød.

Prydæbletræer, Malus fås også med mørke blade, denne her er et gammel træ, fra dengang jeg ikke gemte navnene på det jeg plantede.

Det gamle Prydæbletræ har en utrolig smuk og intens rød blomstring i maj.

Haven har flere mørkbladede Prydæbletræer, som spiller smukt sammen med de øvrige træer og buske, variationen af farver i haven findes også i højden og ikke kun i bunden af bedene.

Haven er utrolig smuk i maj, maj er også en nem måned, utroligt mange planter blomstrer i maj og først i juni måned. Her er Syrener og Prydæble, foråsløg og duftende Natviol.

Nogle af de første buske og træer der blev plantet i haven, var Syrener. Jeg holder meget af Syrenerne, de blomstrer mere og mere jo ældre de bliver. Jeg gjorde mig stor umage med at vælge sorter, som blomstrer smukt og længe. Desværre er de så gamle og fra den tid, hvor jeg ikke gemte navnene, jeg har derfor glemt hvad Syrenerne herover hedder.

Syren mod en smuk blå aftenhimmel, hvor Bjerghulsvøb lyser op i bunden af bedet.

Syrener kan man efter min smag ikke for for mange af. Jeg nyder at gå i haven hele året rundt, jeg holder af at betragte både de store linjer men også at nyde de små detaljer. Det er en stor fornøjelse at følge Syrenernes blomstring, fra de står med store mørke knopper til de lige før afblomstring ligner store lyse candyfloss.

Kig til en af Syrenerne fra kanten af den ene tønde, hvor de små stiklinger af stauderne, der gerne med tiden skal blive store og hænge farverigt ud over kanten, er begyndt at blomstre. Lyngfloks med de røde blomster og Rosenskovmærke er ved at gøre klar.

Maj kan godt byde på kraftige regnbyger med torden, smukt kan det nu alligevel se ud, når det er som baggrund fra Syrener på vej i blomst og Blodblommes mørke blade sammen med alt det grønne.

Maj betyder mange æbleblomster i haven, da haven har ca. 20 forskellige sorter æbletræer. Det kan lade sig gøre at have dem sammen med al den øvrige beplantning, fordi frugttræerne beskæres årligt med henblik på at holde dem i en lav espalieret form.

Flere af Æbletræerne kan ses fra bænken i Rosenrondellen og æbleblomsterne kan man derfor betragte både tæt på og på afstand. Æbleblomsterne er smukke i sig selv men også skønne sammen med den øvrige blomstring og meget tydelige på en baggrund af et mørkbladet prydæble træ.

Bjergknopurt, Centaurea montana bruger jeg flere steder i haven. Den er en af de stauder der blomstrer tidligt.

Bjergknopurtens tidlige blomstring supplerer forårsløgvæksternes farver og former. Rosenrondellens farver holdes i lyserøde, røde, lilla og blå i den kølige scala. Det er derfor let at få farverne til at passe sammen i tone-i-tone.

Bjergknopurtens særprægede blomster er smukke allerede i knopstadiet, knoppens markante sort/grønne farvetegninger er meget smukke og tydelige.

Bjergknopurtens særprægede fligede blomsterblade er smukke som kontrast til andre blomsterformer, fra venstre Spansk Skilla, Til højre lyslilla prydløg.

Akelejer hører det sene forår og forsommeren til. De findes i så utroligt mange varianter, jeg holder af dem hver og en.

Når tulipanerne blomstrer gør Akelejerne klar til blomstring. For i løbet af få uger at give farver til haven i ugevis. Når de er afblomstret klipper jeg de fleste ned. Det forlænger livet for de ellers relativt kortlivede stauder. Men jeg lader også en del sætte frø. Akelejer sår sig flittigt rundt omkring i haven. Der er efterhånden mange som jeg ikke genkender, som nogen jeg har købt hjem eller selv sået fra frø, da de krydser sig og nye varianter opstår.

Akelejeblomster findes i mange forskellige former, især synes jeg de, der nærmest ligner små kyser, denne type Akelejer finder jeg meget romantiske og passer godt ind i stemningen i Rosenrondellen sammen med blandt andet Klematis, Natviol og Storkenæb.

Akelejerne har som sagt en stor variation i blomsternes former, men så sandelig også i farvevariation indenfor de enkelte former. På nær nogle få så er de allesammen i den kølige farveskala fra hvid over lyserød til pink, blå og lilla toner.

Farvevariationen på Akelejerne opstår også på den enkelte plante om man ser den i morgenens kølige lys eller aftensolens gyldne stråler. Her er Akelejer i selskab med den smukke skærmblomst Bjerghulsvøb.

Det østlige bed i Rosenrondellen vi er i starten af juni, forårsløgvæksternes blomster har takket af, deres løv der er ved at visne ned og blive kedeligt at se på er gemt under staudernes grønne løv. Midt i billedet er hvide Prærielijer, Camassia så småt ved at starte deres spirformede blomstring. Bedet bliver smukt at se på når blomsternes former er forskellige. Spir fra Pærieliljer, Skærmblomster fra Bjerghulsvøb, Akelejernes klokker og runde former på Prydløg.

Bjerghulsvøb og Akelejer er efter min mening et “match in heaven” både i farver og de forskellige blomsterformer.

Akelejer findes i så mange skønne former og farver, her lyserøde hængende klokker og en storblomstret med lange sporer.

Lidt flere forskellige akelejer fra juni måned i Rosenrondellen.

Først i juni er der masser af farver og dufte i Rosenrondellen. De hvide blomster er velduftende Natviol, Hesperis matronalis. Natviol dufter som navnet antyder mest om aftenen, jeg vil beskrive duften krydret vaniljeagtig. Da der er flere planter i Rosenrondellen, som tilmed er ret store, så er duften tydelig sidder man her en lun juniaften på bænken i Rosenrondellen.

Natviols blomster er fine sammen med de lyserøde skærmblomster fra Bjerghulsvøb og Prærieliljernes spir.

I princippet er det en toårig plante, sætter en grøn roset første år for at blomstre året efter. Jeg klipper de fleste planter ned til grunden, når blomstringen har takket af for i år. Det forynger planten og den lever som regel nogle år mere. Jeg lader dog en enkelt gren hist og her få lov at modne frø. De sår sig villigt nedenfor den gamle plante, de kan let flyttes og plantes andre steder i haven. På denne vis har jeg haft planter i mange år, som stammer fra nogle få hjemkøbte planter.

Natviolerne er blevet store gamle planter, der sætter markant kulør på Rosenrondellen sidst i maj, først i juni sammen med Syren i højden og Storkenæb i bunden af bedet.

Først i juni lyser Natviols hvide blomster op blandt de lyserøde Syrener og Bjerghulsvøb. Læg mærke til de mørke farver imellem alt det grønne løv. Det er bagerst Blodblomme, Prunus cerasifera og forrest i billedet Hyld, Sambucus nigra ‘Black lace’. Meget af det grønne løv på billedet er løv fra roserne, der gør klar til sommerens duftende og farverige blomsterfest. Bag bænken nyder klatreroser godt af støtten fra det gamle Rønnebærtræ, som desværre er gået ud. Ser du godt efter lige bag bænken anes de nedbøjede grene af flere klatreroser og rosen Maidens Blush. Alle roserne udvikler i maj og juni masser af knopper.

Forrest i billedet er det en gammel buksbom. Jeg bruger buksbom som både kugler og små hække rundt omkring i havens bede. Det giver struktur især ved vintertid, men også stedsegrønne stramme former og baggrunde for den mere løsslupne blomstring.

Natviol i selskab med Syrener i maj og juni.

Stemning fra Rosenrondellen i maj/juni. Her er dejligt at sidde omgivet af dejlige dufte fra Natviol og Syren.

De store runde kugler på lilla og hvide Prydløg, Allium er med til at gøre blomstringen varieret i maj måned. De har ikke stået her i så mange år endnu. Det ville klæde bedet, at der tilføres flere løg.

Løg der kan lægges i efteråret eller man kan vente på at de sår sig selv, og derfor selv formerer sig, hvilket de, når de trives, gør i rigeligt mål. Den sidste løsning kræver noget tålmodighed, da der går nogle år fra de små selvsåede løg har vokset sig store nok til at give den flotte opvisning her i maj og juni.

Prydløg findes i utroligt mange varianter af størrelser og farver i skalaen, fra hvid over lyseblå, lyserød til mørk lilla. Her er en af de almindelige mørke lilla Prydløg i knop. Når jeg designer bede, forsøger jeg altid at tænke både farver og form. Skærmblomster, spir, kugler, åbne og lukkede blomster, farver der komplementerer hinanden. De runde kugler fra Prydløg er smukke modsætninger til de åbne skærmblomster på Bjerghulsvøb, farverne er forskellige, men da farverne lyserød og lilla klæder hinanden, bliver bedet ikke uroligt for øjet selvom der er forskelle både i form og farver.

Prydløg findes som sagt i mange varianter af størrelser og farver, jeg har gennem årene forsøgt at plante lidt forskellige. Alle relativt høje planter, ca. en halv meter oppe står kuglerne og svæver over bedet. På denne tid af året er bedet grønt og frodigt i en højde på 30-40 cm, det er derfor de høje Prydløg, jeg planter ind i bedet, således at de smukke kugler ikke forsvinder nede i staudernes frodighed.

Her en smuk stor rund halvkugle af en ret dyr Prydløg, jeg bragte nogle få løg med hjem fra Holland, det gør bestemt ikke noget at disse løg formerer sig.

En af de store meget smukke forsommerblomstrende løgvækster er Honningløg, Allium siculum. Løgene købes hjem i det tidlige efterår og lægges i jorden umiddelbart efter. Næste sommer får du disse smukke særprægede klokker på en lang tyk stængel at se. Prydløg er vækster der er lette at lægge ind i bedet, fylder ikke meget nede ved jorden, men giver masser af farver og form over bedet.

Prærielilje er med sine smukke spir fyldt med små stjerneformede blomster også en løgplante. Løgene lægges i efteråret. Løgene deler sig og bliver til flere år for år. De lyserøde Skærmblomster for derfor hen over årene mere selskab af disse smukke hvide spir.

Stemninger fra det Østlige bed i Rosenrondellen i juni. Bjerghulsvøb er ved at takke af for i år, står nu både med lyserøde skærme og afblomstrede skærme, der er på vej til at sætte frø.

Det varer ikke længe før jeg klipper Bjerghulsvøb helt ned til grunden. Bjerghulsvøb har et smukt bregnelignende løv, som skyder flittigt igen efter en nedklipning. Nedklipningen gør, at jeg kan se den ledige jord der er omkring Bjerghulsvøb, som ellers fylder ret meget i bedet.

Den ledige plads giver mulighed for at plante sommerblomster ind i bedet, som kan være med til at sætte farver på bedet i sensommeren. Sommerblomster som Stolt Kavaler, Cosmos, holder jeg meget af, de kan blive høje planter med mangler blomster på hver stilk, der svæver højt over bedet og fylder ikke meget nede ved jorden. Sommerblomsterne får mulighed for at vokse til, før løvet fra Bjerghulsvøb igen står friskt og grønt efter nedklipningen.

Nogle få Prærieliljer med denne skønne sarte lyseblå farve blev sat i bedet for nogle år siden, læg mærke til hvor smuk en farver det er sammen med de lyserøde skærme af Bjerghulsvøb.

Roserne er ved at gøre klar til sommerens blomsterflor, Til venstre i billedet står en gammel vinstok. Jeg har for mange år siden plantet vindruer ind forskellige steder i havens bede. Jeg synes gamle vinstokke i sig selv er smukke faste strukturer, som man kan beskære og formgive, så de ikke bliver for voldsomme. Minder mig om familie-rejser til Sydeuropa, hvor vi har vandret i og passeret mange smukke vinmarker.

Vindruerne tilfører også bedet noget spiseligt. Vinstokken her er ret gammel og giver hvert år mange store klaser med velsmagende mørkeblå druer. Druer som hænger smukt ned og giver farve og form til bedet i sensommer og det tidlige efterår. På denne vis tænker jeg mange forskellige planter ind i havens bede, forskellige vækster, der gør det muligt at der er noget smukt at se på, noget sundt at spise og dejligt at dufte til så mange dage om året som overhovedet muligt.

Nærbilleder af rosenknopper og det mørke løv fra Hyld ‘Black lace’ med kig ind mod syd mod bænken under klatreroserne.

Det mørke løv fra Hyld ‘Black lace’ komplementerer både i form og farver på smukkeste vis de hvide blomster fra Natviol.

Det er juni og det varer ikke længe før roserne blomstrer. Jeg holder dagligt øje med knopperne, synes faktisk knopperne kan være en lige så stor attraktion som blomsterne. I baggrunden den mørkbladede Hyld, ‘Black lace’. Og så har en snudebille vist været på besøg i rosenknoppen på billedet til venstre, åh det lover ikke godt for lige netop denne blomst. Men så er det godt at mange andre står klar og ikke har haft besøg af diverse insekter. Jeg sprøjter ikke mine roser. Haven dyrkes giftfri, det betyder at jeg må leve med at noget ikke altid lykkes, til gengæld er her et rigt insektliv. Et rigt insektliv fremmer at de forskellige dyr, kan holde hinanden i skak.

Jeg nyder at følge med i udviklingen af Hyld ‘Black lase’s udvikling af knopper. Følger spændt med hvor mange knopper der sættes an mellem alt det smukke fligede mørke løv.

Hyld ‘Black lace’ er en plante der bidrager med både dufte, farver og noget spiseligt. Farver fra både løv, blomster og bær, dufte fra de smukke lyserøde blomster i juni samt spiseligt i form af både blomster og bær.

Rosenknopperne udvikles samtidig med blomsterklaserne på Hyld ‘Black lace’.

Jeg holder meget af den smukke mørkbladede hyld, der tilmed blomstrer med lyserøde skærme. De dufter og smager ligesom den almindelige hvide hyld og kan også bruges til saft, det bliver endda en lyserød en af slagsen.

Kig ind over det nordlige bed i Rosenrondellen mod syd. Hyld ‘Black lace’ blomstrer, det mørke løv giver så fin en variation til bedets øvrige grønne løv. Bemærk de lange stængler i tønden til venstre for bænken, de forspirede ærteblomster, som blev udplantet sidst i april, er ved at gøre klar til en overdådig blomstring senere på sommeren. Godt jeg fik lavet nogle smukke stativer af gamle hasselgrene, det nyder Ærteblomsterne godt af nu, hvor de har brug for noget at kravle op ad og støtte sig til.

Vi er nået til begyndelsen af juli måned, de første roser blomstrer samtidig med de lyserøde blomster på Hyld ‘Black lace. Fingerbøl med de høje pink spir er med til at gøre bedet romantisk og smukt.

Storkenæb, Geranium har jeg mange af i haven. I juni måned er der mange Storkenæb i blomst i haven. Og selvfølgelig er de med her i Rosenrondellen. De fleste står som bunddække i bedene, men da de sår sig selv flittigt, dukker de op de mest uventede steder. Hvor de står ubelejligt flytter jeg dem, men disse her der såede sig ved foden af tønden ved siden af bænken, har fået lov at blive. Her i juni måned er de nu så høje at de helt dækker for den gamle tønde. Smyger sig op ad siden og finder støtte hos de mange stængler af ærteblomster. De lyserøde blomster vil jeg mene løvet taget i betragtning stammer fra Geranium sylvaticum.

Caroline Mathildestiens Planteskole har jeg besøgt mange gange gennem årene, da Birgit Riemer havde åbent for plantesalg. Birgit havde blandt andet Geranier som sit speciale og har solgt mig mange forskellige gennem årene. Vor privatøkonomi var dengang ikke til at købe store partier planter hjem, det har derfor taget en del år at få så mange Storkenæb i haven som jeg har i dag. Storkenæb er lette at formere ved deling, hvilket jeg har gjort flittigt gennem årene. Der findes så mange forskellige sorter og så mange forskellige farver på blomsterne. De er alle i en den kolde farveskala fra hvid over lyserød til blå og lilla. Mange af dem har nogle meget smukke aftegninger på blomsterne, når man betragter dem tæt på.

Smukke blomster af Storkenæb her lyse toner fra hvid til lyslilla. De lyser smukt op på tidspunkter af dagen, hvor bede står i lidt skygge.

Det er sidst i juni, roserne står i fuldt flor med Storkenæb som et flimrende lyserødt og grønt bunddække. Det er også planter af gamle Geranium sylvaticum.

Storkenæb sylvaticum sætter mange blomster an, står som smukt bunddække under de blomsterne i højden fra Syren, Natviol og den opstammede Dronningebusk, Kolkwitzia

Dronningebusk var også en af de første buske jeg plantede i haven. Jeg valgte ret hurtigt efter plantningen af den at lade de unge skud sno sig om hinanden, så de kunne støtte hinanden uden at jeg behøvede en kedelig støttepind. Jeg befrier den hvert år for mange sideskud og skud på stammen nedenunder. Klipper den i rund form efter blomstring.

Et år stod flere lyserøde Fingerbøl, Digitalis tæt på busken. Mere romantisk kan det næste ikke blive. Tilmed en duftende Uægte Jasmin, Philadelphus tæt på også. Dufte og farver i juni også fra disse buske.

De smukke smukke Frøstjerner, Thalictrium både de tidligtblomstrende Akelejefrøstjerner Thalictrium aquilegiifolium og højsommerblomstrende Violfrøstjerne holder jeg meget af. Jeg har plantet adskillige gennem årene, de har dog været lidt svære at få til at trives i haven. Jeg glæder mig til de vokser til og bliver til flere, at jeg kan dele dem og sprede flere af de smukke blomster, der fungerer som florlette overstandere på bedenes mere kompakte bunddækkende blomstring og løv.

Den allerførste rose der blomstrer i Rosenrondellen er Rose pimpinellifolia Frühlingsduft. Starter ofte allerede sidste i maj, hvis foråret har været mildt. Rosen blev plantet i rondellen, som en af de første og har fået lov til at bruge det gamle Rønnebærtræ som klatrestativ. Rønnebærtræet er ved at gå ud, men jeg vil hellere bruge de gamle stammer end at sætte noget kunstigt klatrestativ op, som jeg ikke synes passer ind i min måde at plante på. Jeg vil helst at beplantningen ser naturlig ud, som om naturen selv har valgt at bedene skal se ud som de gør. I naturen er der heller ingen bar jord, hvilket jeg tilstræber at eftergøre på en kontrolleret måde, men kultiverede planter.

Rose Frühlingsduft har smukke blomster, der changerer i farverne. Allerede i knopstadiet aner man at rosen vil changere i farverne lysegul og fersken for til sidste at falme til flødefarvet hvid.

Da Frühlingsduft får lov at klartre op i det gamle Rønnebærtræ, så sætter den mange roser an, som kan betragtes mod himlen. En klar dag er rosernes nuancer smukke på baggrund af de blå himmel. Frühlingsduft remonterer og sætter nogle år blomster an flere gange efter det først store flor sidst i maj.

Den næste rose der springer ud i Rosenrondellen er en stor gammel klatrerose Rose Arvensis Splendens. Arvensis har fået lov til at bruge en af Æbleparasollerne som klatrestativ. Rosen beskæres med års mellemrum, da den er en meget livskraftig rose, der sender meterlange skud ud hver sommer.

Arvensis sætter tusindvis af knopper hvert år, hver især er der smukke, jeg nyder at følge med dagligt i deres udspring. I et par uger er der knopper og blomster samtidig.

Knopperne på Arvensis er pink, for at åbne blomsterne i sart lyserød med pink kanter for til sidste at falme i hvide toner.

Bænken står med ryggen til den sydlige del af Rosenrondellen. En siddeplads føles hyggelig og rar, når man har en væg i ryggen. Jeg vil gerne at væggen er både duftende og farverrig. Jeg har gennem årene eksperimenteret lidt med beplantningen bagved. Jeg har en forestilling om at væggen skal være en stor rosenvæg, med blomster i mange uger om sommeren, gerne roser der remonterer helt til frostens komme. Frühlingduft har hovedblomstring i juni med en mindre remonterende blomstring. Der skal derfor nogle flere klatreroser til. En af dem der er ved at vokse godt til er en Pink New Dawn. Her er Pink New Dawn afbilledet en dag efter en heftig regnbyge, blomsterne er slået lidt ned, de hænger lidt, men så snart de tørrer op står de flot igen.

Rose Pink New Dawn er en smuk duftende farverrig væg bag bænken. Her er meget romantisk at sidde i juni og juli. Rosen remonterer flittigt resten af året til frosten fryser knopperne tilbage.

Portlandrosen Rose de Rescht blomstrer i højsommeren og er en af de få historiske roser der remonterer. Jeg stiller store krav til roserne i Rosenrondellen, de skal helst allesammen både dufte og blomstre mere end en gang, helst kontinuerligt. Haverummet er jo ikke så stort, så jeg bliver nødt til at prioritere, det er på en måde let, fordi der er så mange dejlige roser at vælge imellem som opfylder disse krav. Men alligevel svært fordi der er så mange, og jeg ville gerne plante dem allesammen.

Rose de Rescht er kendt for sin kraftige velduft, som udnyttes både i parfumeindustrien og mange laver rosengele af rosens blade. Jeg nænner dog ikke at plukke blomsterne til brug for madlavning, haven har så meget andet at byde på til madlavning, roserne skal have lov til at blive ude i havens bede, hvor bidrager til det blomstrende flor.

Som sagt så arbejder jeg på at optimere væggen bag bænken til at være en blomstrende og duftende væg. Tålmodighed må der til, når man ikke lige vil bruge mange penge på at købe nogle få store dyre planter hjem. En af mulighederne for at gøre væggen til en smuk blomstrende væg er ved at gøre brug af klematis. Ikke de kraftigt voksende klematis, som vil overgro rosernes grene, men at plante et udvalg af klematis, som gror lidt mere nænsomt og er lette at styre ved årlig beskæring.

En af de klematis der er ved at komme efter at mingle sig nænsomt men smukt op i klatrerosernes grene bag bænken er Clematis texensis ‘Princess Diana’. En smuk klematis der blomstrer første gang i juli måned, for at blomstre igen i sensommer og efteråret. En lidt anderledes klematis end de storblomstrede. Jeg synes denne klematis med de lidt mindre stjerneformede blomster passer fint sammen med roserne. Væksten er heller ikke mere voldsom end at den er en god selskabsplante til klatreroserne. Der er flere klematis på vej i bunden af væggen, klematis som vil komplementere rosernes blomstring, men også blomstre på tidspunkter, hvor nogle af roserne tager en pause.

Roser i Rosenrondellen sidst i juni først i juli. Til venstre er det Albarosen Dronningen af Danmark. I midten har Dronningen selskab af Rose de Rescht og til højre er det Maidens Blush på baggrund af en blå himmel med lette hvide sommerskyer.

Bænken er hyggelig og rar at sidde på med roserne og klematis som blomstrende og duftende væg. Det er både smukt men giver også læ for vinde fra sydlige retninger. Men forestil dig at du sidde på en bænk med en væg som baggrund, det er rart, men endnu mere hyggeligt, hvis du har noget beplantning vide siden af bænken. Jeg tilstræber at have en beplantning omkring bænken der gør opholdet her intimt, rart og oplevelsesrigt alligevel. Beplantningen ved siden af den, skal derfor også være noget duftende og farverigt. På begge sider af bænken er sat to gamle whiskytønder, hvis indhold skifter fra farver fra tidlige forårsløg til udplantede Ærteblomster og Georginer, Dahlia. Beplantningen holdes i en højde, så man stadig kan se de bagvedblomstrende roser. Læg mærke til at Stjerneskærm, Astrantia står med mange hvide stjerneformede blomster som bunddække, der passer så fint sammen med roserne. Stjerneskærm er gode selskabsplanter til roser. Rosen ved siden af bænken er en lyserød klaserose, jeg desværre har glemt navnet på. Se nærbilleder af de smukke klaser på de næste billeder.

Nærbilleder af den smukke lyserøde klaseroser ved siden af bænken, som er afbilledet på forrige billede.

De fleste Storkenæb har deres hovedblomstring i juni og først i juli måned, hvilket falder sammen med mange af de historiske rosers blomstring. Storkenæb og roser er et “match in heaven” både i farver og form samt ikke mindst at klematis er bunddækkende stauder der dækker for rosernes ofte bare grene nederst. Og så er Storkenæb gode selskabsplanter til roserne, fordi de let kan styres og dermed holdes væk fra at konkurrere med rosernes rødder, der helst skal have god plads, især de første år under etablaring af deres rødder.

Roseknopper og høje spir af Fingerbøl, Digitalis. De flimrende pink blomster i baggrunden foran den mørkbladede Hyld ‘Black lace’ er blomsterne på Storkenæb, Geranium Patricia.

Roser har efter min smag godt af selskab. Selskab af planter der komplementer farver og form. Spir i form af Fingerbøl, Katteurt, Nepeta. Farver fra både en blå og lyserød Katteurt.

Lyserøde rosers runde former genspejles i fyldte blomster pink Dagpragtstjerne, Silene, hvor variationen ikke er formen men farven.

Mørke lyserøde roser på baggrund af mørke nærmest sorte løvfarver på Hyld ‘Black lace’.

For nogle år siden var jeg på rosetur til det nordlige Tyskland, her besøgte jeg blandt andet planteskolen ved Glücksborg Rosarium seaside garden. I deres rosarium spottede jeg en klatrerose, jeg aldrig havde set før. Navnet på rosen er Ina an Mona og der kom tre planter med hjem. De blev plantet ud i Rosenrondellen, vokser stille og roligt til kraftigere planter år for år. Jeg glæder mig til at de bliver høje og kraftige. De særlige ved denne rose er at den changerer i de mest vidunderlige nuancer fra mørk pinkorange knopper til over i lys pink til lyserød og flødefarvet hvid. Da der er både knopper og blomster på samme tid, så er der stor variation i farverne på en og samme plante.

Den almindelige Gederams er en plante jeg ikke ønsker i haven, den breder sig uhæmmet med rodskud og selvsår sig lige lovligt flittigt. Men den forædlede sort af Gederams, Epilobium angustifolium ‘ Stahl rose’ er meget velkommen, den breder sig ikke lige så uhæmmet. Jeg plantede for et par år siden tre små planter. De blev delt i her i efteråret 2020, hvor det nordlige bed af Rosenrondellen blev renoveret. Jeg glæder mig til der kommer flere af disse smukke lyserøde spir. Blomstrende spir er smukke komplementære former til rosernes runde blomster.

Gederams ‘Stahl Rose’ gør også noget for insektlivet i haven. Insekterne har let ved at komme til nektaren i de åbne blomster.

Endnu en roser forskønner siddepladsen på bænken i Rosenrondellen. Den historiske Alba-Rose Maidens Blush er en af de første roser, der blev plantet i haven. Maidens Blush blomstrer desværre kun én gang, men hvilken gang. De uger blomstringen står på er der lyserødt og meget velduftende i rosenvæggen bag bænken. De år hvor Ærteblomsterne i tønden ved siden af bænken blomstrer samtidig med Maidens Blush er her meget romantisk, meget farverigt og utroligt velduftende.

Rose Maidens Blush er meget vinterhårdfør, fryser aldrig tilbage. Jeg forynger med års mellemrum busken, ved at skære en eller to af de gamle grene af ved jorden. Knopperne på Maidens Blush har en smuk sart ferskenfarve, i udspring er blomsterne lyserøde for at falme til sart lyserød næsten hvid. I nogle uger først i juli består blomstringen af både knopper og roser på forskelligt udspringsstadie, farverindtrykket er derfor meget smuk og varieret.

Ærteblomster der blev plantet i tønden ved siden af bænken i april måned efter den værste frost var overstået, er i juli blevet så høje at de kravler ud af hasselstativerne i tønden og finder vej op i rosen Maidens Blush. I sommeren var det en hvid-bordeaux farvet Ærteblomst der minglede sig smukt og velduftende med de lyserøde Maidens Blush roser.

Jeg holder meget af de velduftende Ærteblomster, Lathyrus odoratus. Disse ærteblomster er etårige sommerblomster. Jeg forspirer hvert år mange planter selv. Første hold forspires i efteråret og står i det uopvarmede Drivhus vinteren over. De i efteråret forspirede hårdføre sommerblomster får et forspring i forhold til de sommerblomster, der forspires i foråret. Vinteren over står de i potter i Drivhuset og danner kraftige rodnet, klar til at gå tidligt i gang, når foråret melder sin ankomst med lidt varmere vejr og flere lyse timer. De får et forspring ved at starte blomstringen, før de i foråret forspirede sommerblomster, foruden at blomstringen bliver rigere.

Lathyrus odoratus er hårdføre etårige sommerblomster, ikke forstået at de klarer at overleve ude i en fugtig streng dansk frostvinter. Men tåler en smule frost. Ærteblomsterne spirer ved selv lave temperaturer. Ærteblomsterne spirer ved selv lave temperaturer og behøver derfor ikke undervarme for at spire. Jeg forspirer yderligere et par hold i løbet af foråret, med henblik på at forlænge blomstringen. I tønderne planter jeg gerne ærteblomster forspiret på forskellige tidspunkter med det formål at jeg på samme sted i haven har Ærteblomster i mange uger sommeren over.

Tag plads på bænken, tag en kop kaffe med, måske en god bog, det gør jeg en gang imellem, eller sidder måske bare og nyder duftene og farverne i Rosenrondellen. Alle Ærteblomsterne på billedet her vosker i en og samme gamle tønde.

Ærteblomsterne er smukke lige fra knopstadiet til udspring, det er dog i udspringet det dufter allermest.

Billedet til venstre er fra april måned, hvor Ærteblomsterne lige er blevet plantet ud i tønden. De små planter af ærteblomsterne står de første uger og ser ud som om de ikke rigtigt tager fat. Men som det midterste billede viser, som er fra maj, skal man ikke opgive eller blive utålmodig. De første uger efter udplantning, står de og danner et kraftigt rodnet. Når rodnettet er blevet kraftigt skyder de lange stængler. Billedet til højre er far juni, det varer ikke længe for de lange stængler sætter blomsterknopper.

Dette er de samme Ærteblomster som på de foregående billeder, billederne herover er blot taget i morgenens blålige lys, hvor nogle af de andre billeder er fra eftermidagens og aftenens mere gyldne sollys. Jeg lægger meget mærke til den variation blomstringen giver afhængig af tiden på dagen man betragter blomsterne.

Selv på en grå regnevejrsdag i juli er væggen bag bænken frodig velduftende og farverig af roser, klematis, ærteblomster i en bund af blomstrende storkenæb. Ud over at jeg holder meget af at betragte farvevariationen afhængig af tiden på dagen man betragter blomsterne på, så holder jeg faktisk af farverne efter en regnbyge. Farverne i haven bliver efter regn meget klare og kraftigere.

Da jeg har plantet Ærteblomster forspiret på forskellige tidspunkter både fra forspiringen i efteråret og et par hold forspirede planter i foråret, så varer blomstringen fra juni, hele juli og et stykke ind i august, måske ligefrem helt hen i september måned.

Ærteblomster er etårige sommerblomster. Med Ærteblomster gælder det samme som med andre etårige sommerblomster, klip blomsterne af, før de får mulighed for at sætte frø, og du forlænger blomstringen.

Meningen med etårige sommerblomsters liv er at formere sig ved frøsætning. Klipper man Ærteblomsternes blomster af løbende i stedet for at lade planterne sætte frø, bliver de ved med at sætte blomster.

Dog skal man være opmærksom på at en enkelt plante ikke har formår at sætte blomster i mere end et par måneder. Vil man være selvforsynende med frø, skal man dog være opmærksom på at holde inde med afklipningen af blomsterne i tide før de stopper med blomstringen af sig selv.

Jeg plejer at stoppe med klipningen af blomsterne, når de begynder at blive ret kortstilkede. De første hold blomster Ærteblomster sætter er meget langstilkede, vel at mærke hvis man har husket at vande og de gror i næringsrig jord. Ærteblomster er grådige planter og tåler ikke udtørring. ,Som regel passer det med at jeg stopper med at klippe blomster af i august måned. De får derved mulighed for at sætte frø, og modne frøene i løbet af september måned. De skal nemlig nå at sætte frø før frosten sætter ind.

Ærteblomster fås i mange farvevariationer, de fleste er i den kolde farveskala. Her en lyslilla variant og bagerst en flødefarvet nærmest lysegul. Jeg køber nogle år nye frø hjem, der findes så mange smukke varianter af Ærteblomster, det er svært ikke at købe mange nye før hvert år. Jeg holder dog meget af samle frø selv, det er meget tilfredsstillende at have knækket koden til at være selvforsynende med frø. Da Ærteblomster kan finde på at krydse sig med hinanden, så er det efterhånden ikke alle varianter jeg genkender, som nogen jeg oprindeligt har købt. Men uanset så er de smukke alle sammen og stadig meget velduftende.

Jeg har plantet en del klematis i Rosenrondellen. Der findes mange arter af klematis. Arter med forskellig vækstform, både klatrende og lave opretstående stauder, klematis med forskellige blomsterformer samt ikke mindst forskellige blomstringstidspunkter. Jeg har forsøgt at plante nogle fra hver af grupperne. Her er det en klokkeformet klematis, jeg desværre ikke husker navnet på, men den minder om om de kødfulde blomster i gruppen viorna eller texensis. Blomstrer i august. At plante sentblomstrende klematis i Rosenrondellen bidrager med farver på et tidspunkt, hvor de fleste roser holder pause.

Den lyslilla klokkeformede klematis er smuk sammen med den sentblomstrende mørkelilla klematis viticella Mary Rose.

Jeg planter gerne klematis ved foden af buske og træer. Enten for at komplementere blomstringen på buske og træer eller forlænge deres blomstring, ved at lade klematis kravle op i planterne og blomstre på tidspunkter, hvor busken eller træet kun står med løv.

Blomsten på Mary Rose ligner til forveksling den mere almindeligt sete klematis viticella Purpurea Plena Elegans. Mary Rose er dog mørkelilla, hvor Plena Elegans er rødlig.

Herover billeder af nogle af de klematis, der er plantet i Rosenrondellen.

En storblomstrende klematis, der blomstrer i august måned. Denne klematis er plantet ved foden af Belle Boskoop æbletræet der står på hjørnet ved indgangen til Rosenrondellen, hvor Belle Boskoop er en del af Æbleparasollerne. Belle Boskop æbletræet har foruden klematisen her også selskab af den foromtalte klatrerose Arvensis Splendens. Også her ved dette træ optimeres blomstringen, pladsen udnyttet optimalt.

Flere klematis, der er relativt nye i Rosenrondellen, jeg glæder mig til at de vokser sig store og kraftige.

I tønderne ved siden af bænken har jeg ud over Ærteblomster også plantet Georginer, Dahlia. Ærteblomsterne får lov at kravle rundt i Georginerne.

For nogle år siden bestilte jeg Georgineknolde hjem fra England. En af dem var denne smukke mørke ponpon-dahlia.

Georginerne er et godt suplement til den øvrige blomstring i Rosenrondellen. Georginer kan ved drivning af knoldene i det tidlige forår opnå en tidlig blomstring allerede i juli måned. Blomstringen fortsætter til forsten sætter ind.

Dahlia findes i et utal af varianter. Forskellig blomsterformer og farver. Her en enkeltblomstrende lilla og til højre en fyldt Gerberalignende blomst. Løvet på Georginerne skinner limegrønt i aftenens sollys.

Nogle af de hjemkøbte knolde fra England, var store dinnerplate dahlia. Blomster så store som spisetallerkener. Her er en af dem abrikosfarvet med fyldt blomst.

Når ærteblomsterne blomstrer samtidig med Georginerne i tønderne, så er der fuld tryk på både farver og dufte.

Georgineknoldene skal tages op af tønderne, når den første frost har fået stænglerne til at blive sorte og slatne. Vent ikke på at frosten går i jorden, så rådner knoldene. Jeg overvintrer Georgineknoldene i pottemuld, i flamingokasser i det uopvarmede Drivhus. Frdelen ved at gemme knoldene fra år til år er at de bliver større og blomstrer rigere med årene.

Det er sensommer, den store dinnerplate dahlia blomstrer i tønden for foden af Belle Boskoop æbletræet. Belle Boskoop æbletræet bliver beskåret i parasolform, for at holde væksten lav, gøre det let at plukke frugten. Når æblerne modnes er der gyldne farver i Rosenrondellen.

Sensommer i Rosenrondellen. Asters starter blomstringen sidst i september, først i oktober. Asters er nemme hårdføre stauder, lette formere ved delen. Jeg har delt planterne et par gange efterhånden. De enkelte blomster holder længe, så her er farver til også efter de første frostdage.

Jeg har plantet høje Asters i både rødlige og lilla blomsterfarver.

Det nordlige bed i Rosenrondellen blev renoveret i efteråret 2020. Da vi bor på de gamle lergrave, er jorden som udgangspunkt meget tung lerjord. Lerjord er god næringsrig jord, men her er den tung og nærmest uigennemtrængelig for planternes rødder. Jeg har med årene lært at vil man dyrke planter, må man dyrke jorden først. Med års mellemrum har jeg de senere år, renoveret bedene én for én. Omplantning og tilførsel af nye planter er en del af renoveringen, men det vigtigste er at jeg henter mange sække kompost på genbrugspladsen. Kompost som kan hentes gratis. Kompost er fortrinlig til jordforbedring.

Alle planter blev gravet op, selv flere af roserne. komposten blev fordelt ud over bedet. Jord og kompost blev blandet og gennemgravet. Før beplantningen blev genetableret, fordelte jeg trædesten ud over bedet. Trædesten gør det let at komme rundt i bedet, når der skal luges, plantes nyt i bedet.

En del af renoveringen af det nordlige bed i rosenrondellen havde det formål, at tilføre bedet beplantning med blomstring i sensommeren og tilføre bedet flere roser. Bedet er tilført mange nye stauder, men også flere staudeklematis. På en haverejse til England for nogle år siden, så jeg i Kifsgate Garden, at man plantede staudeklematis ind i bede sammen med roser.

Sensommerblomster er tilføjet bedet blandt i form af Kvæsurt, Sanguisorba ‘Pink Brushes’. På en haverejse til Holland i sensommeren 2019 så jeg Kvæsurt brugt mange steder. En særpræget hårdfør staude, jeg glæder mig til skal sætte masser af farver på bedet i mange år fremover.

Der findes en del forskellige Kvæsurt, jeg indkøbte flere forskellige slags i efteråret 2020, Pink Brushes er med hængende blomster der ligner bløde fjerboaer en særpræget dramaqueen som sammen med de mere oprette røde spir af Kvæsurt ‘Blackthorn’.

Jeg er vild med Kvæsurt ‘Pink Brushes’ hvilket insekterne også er. Den alsidige beplantning i Rosenrondellen tiltrækker mange bier og andre insekter. Det er godt for miljøet og for biodiversiteten.

Stormhat, Aconitum er en af de sidste stauder der blomstrer i Rosenrondellen sammen med Kvæsurt og Asters.

Det blev efterår i Rosenrondellen. Det østlige bed blev også renoveret.

Vinteren er kommet. Det meste af haven er i dvale. Jeg venter spændt på forårets kommen, glæder mig til en ny havesæson med dufte, farver og spiseligt i Rosenrondellen.

Der er lige den sydlige del og lidt af det vestlige bed, der også trænger til at få tilført flere farver og dufte. Heldigvis kan en have altid udvikles, altid gøres bedre. Jeg nyder haven, som den er, men mindst lige så meget, at der hele tiden er noget der kan forbedres, farver der kan intensiveres, planter der trænger til en deling og omplantning. Jeg holder meget af at haven altid er under forandring, det være sig på min foranledning eller bare helt af sig selv.