Presse

Lokalavisen Uge Nyt Fredensborg april 2022 – Økonomichef springer ud som havedesigner

Tekst journalist Gitte Schwarz, foto Allan Nørregård, Sjællandske Medier

Isabellas marts 2022 – Minihave i fuldt forårsflor

Tekst og foto af havejournalist Jytte Boch.

I marts nummeret af Isabellas 2022 er min have og virksomhed SusHaveDesign portrætteret med billeder fra foråret 2021.

På en af årets første åben havedage i det tidlige forår 2021 dukkede en sød for mig ukendt dame op en bidende kold forårs-søndag, som den eneste !

Jeg tilbød hende at vise rundt i haven, hun takkede straks ja. Efter at have fortalt vidt og bredt om havens tilblivelse på tur rundt i havens mange rum i 3 kvarter,- smiler hun til mig og siger: ”Jeg er for resten havefotograf og -journalist, jeg har fået til opgave af ISABELLAS at skrive en artikel om en forårshave, jeg vil gerne bruge din, hvis jeg må”.

Jeg var ikke i tvivl et øjeblik, Jytte Boch skulle selvfølgelig have lov til det. Jeg gik jo lidt i mit stille sind og håbede, at noget af alt det jeg havde gang i, ville bidrage til at nogen vil få øje på, hvad haven og jeg kan, en mulighed for at nå videre ud i den store verden med SusHaveDesign.

Søde, omhyggelige Jytte har med sit kamera siden den søndag formiddag tilbragt mange timer her i haven i løbet af foråret. Jytte slipper jeg gerne løs i haven uden ”opsyn”. Hvilket også var nødvendigt af og til, da vi ikke altid var hjemme, når lys, vejr og væksterne viste sig fra deres bedste side.

Her i efteråret har vi tilbragt en lang formiddag ”sammen på afstand”, hvor jeg fortalte og Jytte noterede, samtidig med at de mange billeder, som skulle sendes ind til bladet, blev gennemgået og kommenteret. Jeg fik lejlighed til at gennemlæse og kommentere udkastet til artiklen før Jytte skulle sende den ind.

Stor tak til Jytte for at vælge min have, tak for al din tid og flid, og tak til ISABELLAS for at bringe haven i marts nummeret 2022.

Lokalavisen, Ugenyt Fredensborg, september 2021; ÅBEN HAVE på fuldtid med SusHaveDesign

Pressemeddelelse september 2021, SusHaveDesign på fuldtid

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved fortsat brug af siden, accepterer du vort brug af cookies.  Læs mere