Samling af de runde højbede skaber intimt og hyggeligt haverum ved bænken

( siden er under opdatering med billeder fra juni 2026 og nye tekster )

Ved mit besøg i haven i marts var der i forvejen etableret et område med store runde betonelementer, der bliver brugt til dyrkning af både blomstrende og spiselige vækster.

Spredt rundt i haven stod også en del gamle whiskytønder, jeg foreslog at de flytbare runde højbede blev flyttet over til de runde betonelementer, således at runde dyrkningsbeholdere er samlet ét sted i haverummet.

Haveejeren er en travl udearbejdende hustru og mor til to teenagere, rundt omkring i haven har hun skabt nogle små siddepladser, hvor hun kan sidde for sig selv og slappe af.

En af dem er placeret ved siden af den overdækkede terrasse langt væk fra den store terrasse foran huset.

Efter tilføjelse af flere dyrkningsbeholdere til området er siddepladsen blevet meget mere intim og hyggelig

Haveejeren fortæller mig under mit genbesøg i august at hun er så glad for at de runde kar er samlet ét sted og hun har virkelig nydt de blomstrende vægge de smukke klatrende etårige ærteblomster, der fyldt haverummet med de skønneste dufte og givet endnu mere intimitet til den ligge siddeplads.

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved fortsat brug af siden, accepterer du vort brug af cookies.  Læs mere