Plads til skærehave


Kunden ønskede mit forslag til hvor i haven en skærehave kunne placeres.
Da jeg ved det første besøg i haven kom forbi højbedene ved den nedsunkne terrasse, fortalte kunden at hun ønskede beplantningen reetableret tilpasset den tørre jord.
Terrassen bliver ikke brugt til ophold og højbedene kan heller ikke ses inde fra huset.

En skærehave kan i perioder være tom for blomster, jeg foreslog derfor at skærehaven blev placeret her i højbedene.


Allerede første sommer har haveejeren stor glæde af skærehaven. Undervejs i processen har kunden fået rådgivning omkring dyrkning af stauderne i bedene.


Bedplanen for skærehaven omfatter mange forskellige stauder, der kan anvendes til snit til buketter.


Kunden besluttede sig for at stauder kun skal være i det nederste bed, hvor det øverste bed bruges til dyrkning af etårige sommerblomster og dahliaer.

Under mit besøg i haven i marts, var bedene klargjort, indkøbslisten blev blev tilpasset til kundens ønsker om at der også skal være plads til at dyrke etårige sommerblomster og dahlier.


Haveejeren har hurtigt lært sig hvordan man også dyrker blomster fra frø, som blev sået direkte i jorden i det øverste højbed.

Skærehaven er et til stor glæde for haveejeren, som allerede den første sommer har kunnet plukke smukke blomster ind til buketter fra både stauder, etårige sommerblomster og dahliaknolde, sat i det tidlige forår.