Haveskitse villahave, Allerød februar 2025
Erfarne haveejere ønskede en skitse over, hvordan en ny terrasse kunne indrettes med smuk belægning omgivet af en alsidig beplantning.
Ønskede inspiration til at etablere en beplantning fyldt med duftende, farverige og spiselige vækster, der både skaber rum, har noget at byde på hver dag året rundt og som kan nydes både ude i haven og inde fra huset
Genbesøgt september 2025


Haveejerne bød mig ind til et havebesøg, hvor vi i forvejen havde aftalt, at jeg skulle udarbejde en idéskitse over hvordan baghaven kunne blive mere indbydende at opholde sig i.
Beskrivelsen her giver dig indblik i mit samarbejde med kunden, tankerne bag havens nye elementer og få glimt af hvordan haveejerne allerede få måneder efter mit besøg i haven, har realiseret nogle af deres havedrømme.

Ny terrasse med smuk belægning omgivet af busketter med duftende, farverige og spiselige vækster skaber rum og giver lyst til at opholde sig – med kig til himlen


Haveejerne ønskede at det store haverum i baghaven bliver brugt noget mere. Her er sol i mange timer hver dag, da haverummet vender mod syd.
De ønskede sparring omkring hvordan deres havedrømme om at etablere en permanent terrasse lige udenfor havedøren kunne realiseres.

Belægningen skulle være smuk, så den ud over at være praktisk, give et fast underlag til havemøblerne også forskønner haverummet.
En smuk belægning af sandsten i Chelseamønster er allerede efter få måneder etableret.
Små busketter er plantet ind, som skaber rum omkring siddepladsen. Beplantningen er udvalgt, så den kan holdes i en højde, der ikke kommer til at skygge for meget for siddepladserne og stadig giver mulighed for kig til himlen.


Terrassens størrelse, form og placering


Haveejerne var godt forberedte, så tovværk og vandslanger lå klar før jeg ankom til haven. De blev anvendt til at visualisere størrelsen på den kommende terrasse skulle være.

Haveejerne havde i forvejen besluttet sig for at det gamle træ skulle fjernes. De både blokerede for kig til haverummet inde fra husets stuer og for den optimale placering af den kommende spiseplads.
Havemøbler blev stillet op så det var lettere for haveejerne at forestille sig, hvor stor terrassen bør være.


Krukker og andre flytbare større genstande blev også brugt til at markere højde og placering af ny beplantning.


Terrassen skulle ligge lige udenfor havedøren, så det er let at komme til fra havedøren.


De ønskede inspiration til hvordan de lange lige linjer på en stor rektangulær terrasse kunne brydes, så den både bliver mere interessant at se på men også giver mulighed for at etablere end spændende beplantning omkring terrassen.
Jeg foreslog at lade felter i hjørnerne af terrasse være uden fliser, allerede få måneder efter mit besøg hvor jeg i haveskitsen havde tegnet forslag til hvordan linjerne kunne brydes, var der etableret små busketter, der er med til både at bryde de lange lige linjer og skabe rum i haven.
Spisepladsen


Haveejerne er så glade for den nye spiseplads. Hvor der er blevet meget mere luft og plads omkring efter fjernelse af det gamle frugttræ.
Efter anlæg af terrassen kan man bevæge sig tørskoet ud til spisepladsen og nyde et måltid med kig til nye smukke busketter og himlen.


Belægningen

Haveejerne havde før mit besøg allerede et godt øje til de smukke sandstens-fliser. Det dekorative Chelsea-mønster er giver mulighed for på smuk vis at lade felter være åbne til beplantning og dermed bryde lange og store flader på en interessant måde.


En stor flade brydes af to nye busketter, der også skaber rum omkring terrassen


Hjørnerne på terrassen er efterladt med åbne felter, hvori der allerede få måneder efter mit første besøg i haven er plantet til.


Buskettet tæt på spisepladsen er med til at gøre pladsen her mere hyggelig og intim.
Beplantningen er udvalgt så den kan holdes i en højde, der stadig efterlader kig til det øvrige haverum.




Beplantningen i begge busketter er udvalgt, så de består af buske der har forskellige blomstringstidspunkter.
Bunden i bedene plantes efterhånden til med stauder også med forskellige blomstringstidspunkter, løvfarver og -former.


Det andet busket er placeret på det modsatte hjørne af terrassen også i et åbent felt, der bryder den lange linje på den store terrasse.
Buskettet danner en smuk levende væg, der gør siddepladsen hyggelig og intim.


Siddepladser ved husmuren


Haveejerne blev glade for at føre flisebelægningen helt op til husmuren. Det har givet mulighed for at placere en bænk op ad husmuren, hvor de ofte sidder og nyder aftensolens sidste stråler.
Et par krukker omkring bænken er med til at skabe et lille hyggeligt rum omkring bænken.



Terrassens forlængelse mod øst er så bred at man både kan komme tørskoet til og fra havedøren og give plads til et par lænestole, hvor der også er dejligt at sidde i solen.