Fra HAVEBESØG til realiserede HAVEDRØMME

Få indsigt i processen

Havebesøg med rådgivning og inspiration samt forberedelser til haveplan

I oktober 2024 var jeg på indledende havebesøg, hvor kunden fik mulighed for at vurdere om jeg skulle løse opgaven. Jeg fik samtidig indblik i opgavens omgang og således mulighed for at give et tilbud på hvad kunden skulle betale mig for at løse opgaven.

Læs mere om hvordan jeg arbejder med en haveplan .

Under mit besøg i haven har kunden fået rådgivning og inspiration til, hvordan den eksisterende beplantning kan vedligeholdes og hvordan nye elementer kan etableres.

Med tovværk og forhåndenværende elementer visualiserer jeg nye elementers udbredelse og højde. På denne måde er det let tidligt i processen at afstemme kundens forventninger og mine forslag til nye elementer i haverummet.

I slutningen af besøget sagde kunden ja tak til mit tilbud, processen med udarbejdelse af haveplan blev sat i gang.

Råskitse – udkast til haveplan

Råskitse okt 2024

På baggrund af mine noter og billeder taget under det indledende havebesøg, udarbejdede jeg en råskitse, som er et udkast til den endelige haveplan.

Gennemgang af haveplan

Råskitsen blev gennemgået med kunden på et efterfølgende afstemningsmøde hos kunden.

På mødet gennemgås alle detaljer, med henblik på at jeg sikrer mig, at jeg har forstået opgaven og får udarbejdet den endelige haveplan i overensstemmelse med kundens ønsker til det kommende haverum.

Bedplaner

Haveplanen viser hele haven med angivelse af gamle og nye bede til beplantning. På haveplanen angives buske og træer, hvor numre refererer til plantelister.

Kunden havde også brug for hjælp til design af bedenes bundbeplantning af mange forskellige stauder. Hertil udarbejdede jeg bedplaner.

Numre på haveplan og bedplaner refererer til plantelister, som er tilsendt kunden pr. email.

Aflevering af haveplan

Gennemgang af planer

Haveplan og bedplaner blev afleveret i november og gennemgået med kunden i dennes have.

Indkøbsliste og hjælp til placering af stauder i bedene

Opgaven blev i marts 2025 udvidet med hjælp til indkøb af planter og i april min assistance til at placere de leverede planter i havens rum og bede i overensstemmelse med bedplanerne.

Indkøbsliste og hjælp til placering af stauder i foråret 2025

Opfølgende besøg

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved fortsat brug af siden, accepterer du vort brug af cookies.  Læs mere