Fra HAVEBESØG til nyt HAVERUM
Beskrivelse af processen
Fra HAVEBESØG til anlæg af det nye haverum via RÅSKITSE- og VISUALISERING-smøde til HAVEPLAN og OPFØLGENDE BESØG
( siden er under opdatering med nye tekster )


Det indledende HAVEBESØG marts 2024
Familien bød mig ind til et indledende HAVEBESØG , hvor vi sammen gik en tur i haverummene.
Jeg fik indsigt i hvilke havedrømme de havde og kom med mine forslag til, hvordan de kunne realiseres.
Haveejerne ønskede en varieret farverig beplantning, gerne med duftende og spiselige vækster. En beplantning, der kunne give mange smukke kig både inde fra huset og under ophold i haverummene.
De havde stort behov for afskærmning fra indkig fra forbipasserende på vejen. De gamle rhododendron skulle gerne genbruges, så man også om vinteren har en fortsat stedsegrøn afskærmning for indsyn fra og udsyn til vejen. Samtidig skulle kigget til himlen og høje træer i naboers haver mod nord bevares.
Under havebesøget dannede jeg mig et indtryk af haverummet, noterede deres ønsker til beplantning og brug af haverummet. Desuden tog jeg en masse billeder, som hjælp til min hukommelse af haverum, sigtelinjer for ind- og udsyn samt eksisterende beplantning.
Kunden accepterede mit tilbud om at udarbejde en haveplan med tilhørende bedplaner og plantelister efter modtagelse af en mail fra mig med beskrivelse af casen og forslag til tidsplan for gennemgang af råskitse og aflevering af haveplan, bedplaner og plantelister.
RÅSKITSE til HAVEPLAN afstemmes med kunden april 2024


Forhaven april 2024 og råskitsen under gennemgang i kundens have
Efter mit første besøg, udarbejdede jeg en råskitse med mit forslag til beplantning. Råskitsen blev gennemgået med haveejerne i deres have. Formålet med at udarbejde en råskitse med mine hovedtanker for de nye haverum, er at sikre mig at den færdige og gennemarbejdede haveplan bliver som kunden ønsker det.


Under råskitse-mødet bliver jeg altid meget konkret i at forsøge at hjælpe kunden med at visualisere mine ideer til det nye haverums brug og beplantning.
Her hos kunden i Rungsted forslog jeg at forhaven bliver indrettet med en siddeplads, der placeres i den nordlige del af haverummet, med en lavere beplantning bestående af buske og træer, der giver læ for nordlige vinde og danner en smuk væg der afskærmer mod kigget til taget på den nye carport.
Med tovværk markeres udstrækningen af belægning og sti til siddepladsen.
Øvrige dele af råskitsen for forhaven, indgangspartiet og den nye frugt- og bærlund ved vejen blev også gennemgået i detaljer.
HAVEPLAN, BEDPLANER og PLANTELISTER april 2024


Den færdige håndtegnede og gennemarbejde haveplan blev afleveret i april 2024 sammen med bedplanen.
Haveplanen viser eksisterende og nye elementer i haverummet samt angiver hvilke buske og træer, der skal plantes hvor. Buske og træer, der med tiden vil danne smukke levende vægge og og nogle steder et blomstrende og spiseligt loft.
Bedplanen viser bundebeplantningen som består af en større variation af stauder med forskellige blomstringstidspunkter, farver og vinterinteresse.
Numre på planerne refererer til plantelister tilsendt kunden pr. email i PDF-format.
Som altid blev alt materialet også her gennemgået i detaljer hjemme hos kunden i forbindelse med afleveringen.
Kunden arbejdede selv videre med indkøb og realisering af beplantningen. Jeg følger løbende processen, hvor kunden også har mulighed for at sparre med mig undervejs.