Blomstrende bede der skaber rum omkring terrassen mod vest


Kunden ønskede flere levende rum i haven. Et af ønskerne var, at siddepladsen på den vestvendte terrasse bliver mere intim, hyggelig og omgivet af blomstrende vækster.

To nye cirkelformede bede forskønner allerede første sommer haverummet omkring siddepladsen



Under havebesøget i november foreslog jeg at etablere nye blomstrende bede formet som halvcirkler på kanten af flisebelægningen på terrassen.


Undervejs i processen blev mine forslag til etablering af nye bede visualiseret med tovværk. På denne vis var det lettere for haveejeren at forestille sig udbredelsen af de nye bede.


Det var vigtigt for kunden at den nye beplantning ikke bliver højere end, at der stadig er kig til til den smukke beplantning og himlen mod vest både når man sidder på terrassen og kigger ud i haven inde fra huset.
Bambusstokke sat provisorisk i jorden visualiserer hvor høj den nye beplantning må blive uden at blokere for de smukke kig. Visualiseringen gjorde letter for mig tidligt i processen at afstemme højden på de nye levende vægge og dermed lettere for mig at udvælge egnede vækster.


Der blev etableret to nye bede, hvor beplantningen, ud over at danne en levende og blomstrende væg, der skaber et mere intimt rum omkring siddepladsen på terrassen også har det formål at bryde med de lange lige linjer på terrassens flisebelægning.


Undervejs i processen arbejdede vi også med visualisering af bredden på de nye beplantninger, da kunden ønsker at der stadig skal være let adgang mellem terrassen og det øvrige haverum.


De nye bede skaber nogle nye smukke linjer og kig i haverummet alene i kraft af deres runde form modsat de lange lige linjer på terrassens flisebelægning.
Beplantningen kom til at bestå af et udvalg af forskellige stauder med forskellige blomstringstidspunkter, løvfarver og former. Stauder som ikke bliver alt for høje i vækstsæsonen. Efterhånden som stauderne vokser til, vil de dække jorden helt og gøre pasningen af bedene til et overskueligt arbejde.
Jeg har foreslået at lægge en masse forskellige forårsløgvækster, der bidrager til forlængelse af blomstringen i bedene.


Da beplantningen i bedene består af stauder, er der udarbejdet bedplaner, hvor bedene er inddelt i felter, i felterne er noteret navne på stauder, der skal plantes i hvert felt.
Numre referer til planteliste sendt til kunden. Plantelisterne indeholder både det danske og latinske navn på planterne, lidt om vækstform, blomstringstidspunkt, farver og på blomster og løv samt mine erfaringer med dyrkning af væksterne og tips til pasning og pleje.

Da haveejeren ikke er så erfaren med dyrkning af stauder, har jeg på bedplanen angivet at jeg at plante flere af samme slags staude i større felter. Det gør pasningen af bedene lettere og lettere for haveejeren at lære planterne at kende.
Da planterne var ankommet blev jeg budt ind til at vise hvordan de nye planter skulle placeres i bedene, så det blev i overensstemmelse med bedplanerne.


Det ene nye bed bryder den lange lige linje på terrassens flisebelægninger. Er smukt både på afstand fra den nye bænk under grantræet og beskuet tæt på fra siddepladsen på terrassen.
Stauderne i bedene er nøje udvalgt, så der er blomstring i lang tid gennem havesæsonen.



Det andet bed bryder hjørnet på terrassen og er med til at skabe rum omkring siddepladsen.
Stauderne er allerede vokset godt til den første sommer. Løvfarver på stauderne komplementerer løvfarverne på den omkringliggende beplantning.
