Holland 2019 – Sensommerblomstring

Mangler du blomstring i sensommeren ? Tag med på tur til Holland i september 2019 i artiklen herunder, find masser af billeder af skønne vækster med farver til haven.

De første år var der næsten kun blomster i haven i foråret og forsommeren. Efter en lang og mørk vinter, når foråret kommer, styrtede jeg ligesom så mange andre afsted til planteskolerne, hjembragte det rigtblomstrende udvalg planteskolerne har på det tidspunkt. Hen på sommeren er plantelysten aftog iveren noget, og man får ikke set hvad der giver blomstring senere på året.

Man opdager gennem årene, at det faktisk er muligt at få farver i haven hele året. De senere år er jeg blevet mere opmærksom på at søge inspiration både i haver, parker og planteskoler, ikke kun om foråret. Med det formål at finde planter, der kan bidrage til dufte, farver og spiseligt i haven hele året.

Formålet med turen til Holland, var ikke kun at nyde hvad jeg så, men håbet var at komme hjem med masser af inspiration til, hvilke planter, især stauder der giver blomstring i september. Jeg tog derfor mange billeder, ikke kun af planter, det er lettere at huske, når man har billeder med hjem.

Holland minder en del om Danmark klimamæssigt, på nær at de er nogle uger foran os sæsonmæssigt og som regel ikke har helt så streng frost, – selvom vi dog de seneste år ikke kan klage over strenge vintre med lange perioder med hård frost. Man skal være lidt opmærksom på, når de skriver en plante er hårdfør, det er ikke sikkert, det holder helt under danske forhold.

Hjemmefra havde jeg undersøgt emnet grundigt, hvilke haver og planteskoler ville være værd at besøge. Betingelsen var at kørslen skulle kunne gøres inden for en halvanden times kørsel, fra hvor vi boede. Min mand skulle sejle VM i laserjolle ud fra havnen i Port Zelande, som ligger syd for Rotterdam. Det var jo oplagt, når bilen kørte derned i forvejen, at jeg kørte med og brugte den i dagtimerne til haveture. Min mand elsker vand og sejl, jeg elsker jord under neglene. Selvom det er vidt forskellige interesser, så har vi det tilfælles at være ret nørdede med hver vor interesse og derfor let ved at respektere hinanden.

Besøg blev aflagt i bl.a. Piet Odulfs have i Vlinderhof, Villa Augustus, De Boeshoeve, Planteskolen Hessenhof, og andre lækre planteskoler. Jeg er efter turen dybt inspireret, kunsten bliver at få plads til i hvert fald noget af det i min egen have uden at ødelægge helhedsindtrykket.

SEVEN HILLS GARDEN PLANTS

En lille men utrolig velarsorteret planteskole med smukke salgsarealer og egen produktion af planter. Besøget her var ikke planlagt hjemmefra, det var én jeg støtte på under min færden fra A til B.

Planteskolerne blev en meget positiv overraskelse. En af dem der virkelig gjorde indtryk, var Seven Hills Garden Plant. Salgsudstillingen var meget smuk, farve- og sortsafstemt, planterne i potterne var store og livskraftige. Her er en planteskolen, der er seriøs. De har ikke websalg, så man må en tur derned, hvis man vil have planter med hjem derfra. Jeg undte mig derfor at købe nogle af godterne med hjem.

Her var mange lækre stauder, der lokkede, en del kom med hjem. Er spændt på Lobelia Speciosa ‘Russian Princess’, den skulle efter sigende være hårdfør. Den er plantet ud i efteråret. Vinteren 2019/20 har i skrivende stund (februar 2020) endnu ikke vist sig fra sin kolde side, men til gengæld en noget fugtig en af slagsen. Lobeliaen lokkede gevaldigt med sine dybt pink blomster og mørke blade. Det ser ud til den indtil videre har det fint i haven ude.

Tudselilje har jeg i haven i forvejen, den er en del år gammel efterhånden, en gammel plante jeg overtog efter min mors have. Den har derfor overlevet også en flytning. Hos Seven Hills spottede jeg en lysegul sort, lige til at komme med hjem og blive plantet ud i det gule bed. Det gule bed trænger til et kærligt eftersyn og opdatering.

At kunne få alunrud i mange forskellige sorter med forskellig farvet løv er kendt for de fleste havenørder. Men måden de var sat op til salg på, – dette massive display af kompakte planter og farver var meget lækkert. Forøvrigt en måde de generelt havde sat potterne til salg op på. Displayet her mindede mig om, at jeg gerne vil huske at bruge alunrod noget mere i haven, og at der findes løvfarver der kan passe ind i næsten enhver sammenhæng.

DE BOSCHOEVE

En planteskole med præsentationshave med forskellige haverum, stor moderplantemark og planter til salg. Egen produktion.

Boschhoeve har længe stået på min ønskeliste. Køreturen på en halvanden times kørsel fra Port Zelande var virkelig turen værd. Jeg fik efterhånden lært at køre rundt om Rotterdam uden gps. Smukke farveafstemte staudebede med både græsser, stauder og sommerblomster og -knolde. Store skalaer da haven er større end en parcelhusehave, men sammensætningen af stauderne kan man godt overføre til mindre skala, blot skal der plantes færre planter af hver slags.

I krukken ved bænken er plantet frostfølsomme planter. At plante frostfølsomme i krukker, gør det lidt lettere at huske at få dem taget ind før frost. Har man plads kan man lade dem stå i krukkerne og sætte dem et frostfrit tørt sted. Det der tager livet af de fleste planter der er følsomme, er ikke kulden som sådan, men hvis rødderne har det for fugtigt. Der var ingen skilte ved planterne her, men jeg er temmelig sikker på at de to høje er salvier, den ene må være Salvia Ammistad, den anden mere lysere pink er jeg usikker på hvad hedder.

Ud over at dahlier var plantet ind i staudebedene, var her også et stort område med kun dahlier. Her var mange forskellige farver, men særlig én skilte sig ud, desværre fik jeg ikke navnet med på den. Har været en tur forbi hjemmesiden og plantelisten for 2020, men synes ikke rigtigt jeg kan finde et billede af én der har samme farver og form. Både farven på mit eget billede og farver på billederne på deres hjemmeside kan spille et puds. Men heldigvis findes der så mange vidunderlige dahlier, så billederne her er for at minde om, at dahliaer er skønne skønne planter med blomstring fra juli måned og helt til frostens komme.

Selve haverummene på Boschhoeve er inspirerende, men planteskolen er mindst ligeså smuk. Et stort område er dedikeret til moderplanter. Moderplanterne bruges til at formere planter til salg. Man får lov at gå omkring i bedene og kan se hvordan planterne udvikler sig, når de er fuldt ud voksede. Her er en planteskole, hvor man kan sin metie. Det er en fornøjelse at vandre omkring her.

I min egen have har jeg ikke prioriteret de gyldne farver, jeg er mest til de kølige blå, pink og lyserøde farver. Men de gyldne bede på Boschhoeve var inspirerende at se alligevel, her var fersken- og laksefarvede planter sat mellem de gyldne. Måske er der alligevel noget af det gyldne, der kan bruges i mit eget ferskenfarvede bed. De mørke solhatte og planter med gyldent løv kunne måske godt passes ind i bedet derhjemme. Det ferskenfarvede kan godt blive tydeligere, når de sættes sammen med komplementære farver.

Et at haverummen på Boschoeve er en utrolig smuk køkkenhave, køkkenhaven er meget inspirerende, her er mange elementer, man sagtens kan overføre til en lille have.

Køkkenhaven er indrettet med små afgrænsede rum, her er både stedsegrønne formklippede buksbom og taks, grønsager brugt dekorativt og masser af sommerblomster- og knolde.

Her er ikke kun store staudebede, men også en skyggehave og en åben solrig terrasse, store plæner kantet med staudebede. Staudebedene er smukke og meget inspirerende i sig selv. Men hvis det var min have, ville jeg ikke have så firkantede former og ikke kun have staudebede i periferien, og plante flere træer og buske, som ikke er så store, men som kan være med at til at skabe noget mere hulestemning. Ja sådan kan det gå, at man kommer hjem med et billede, som ikke lige indeholder det man gerne selv vil skabe, men minder én om hvordan man kunne få endnu mere blomstring ud af et areal end det man lige så.

Skyggehaven, har en del formklippede buksbom i spiraler og mange hostaer. Ikke helt så let at afbillede med kameraet på en mobiltelefon, hvis billeder bliver bedst i klart vejr.

Espalieret på gavlen af huset ved terrassen var meget dekorativt. Endnu et indslag der kan overføres til en lille have i større eller mindre målestok, både fritstående og op ad en mur.

HESSENHOF

En planteskole med stor moderplantemark, stemningsfulde salgsarealer indrettet i smukke haverum, demonstrationsbede afstemt efter vækstforhold. Plantesalg af egenproducerede kvalitetsplanter.

Den allerstørste oplevelse var besøget på planteskolen Hessenhof. Allerede på parkeringspladsen får man indtryk af at her er mennesker som er planteglade.

Hessenhof producerer deres planter selv. Det særlige ved denne planteskole, er at man har en stor moderplantemark. Her gror de fleste af moderplanterne, fra hvilke man tager stiklinger, dele planterne eller tager frø.

Her findes også mange mindre bede, hvor jord og beplantning er tilpasset forskellige vækstforhold f.eks. stenbede og skyggebede. Her gror også moderplanter. Der er navneskilte på stort set alt, så husk når du går rundt at tage billeder eller notere ned. Det latinske navn skal bruges til at finde planten i kataloget.

Salgsarealerne er haverum omgivet af smuk beplantning af mange forskellige buske og træer. Planterne i salgsarealerne er pottet, sunde og livskraftige, med rødder der har fået godt fat i jorden i potten. Det er altid en god ide at se om planter i potter har rødder, der når bunden af potten, det betyder at planten ikke nypottet. Jeg køber helst aldrig nypottede planter, jeg har mange gange i mit tidlige havevirke ikke været klar over dette, – og har ofte købt planter med hjem, der ikke overlevede. En seriøs planteskole, sætter ikke planter til salg, som er nypottede.

Man skal dog lige være opmærksom på at, der skal bruges noget ekstra tid, hvis man ønsker at finde en bestemt plante. Man skal kende plantens latinske navn og slå op i et monster af et plantekatalog (som man får lov at låne på forespørgsel). Har man fundet planten i kataloget, bemærker man salgsnummeret, som henviser til i hvilket salgsareal man skal finde planten. Planterne er ikke sorteret efter latinske navne i salgsarealerne, og derfor anderledes end den gængse måde at præsentere pottede planter til salg.

Jeg kunne købe mig fattig på denne planteskole. Her var så mange forskellige stauder, jeg gerne ville have med hjem. Inden jeg fik set mig om, var der gået et par timer alene bare med vandring rundt i moderplantemarken.

Jeg fik taget mange billeder. ikke kun af blomsten. Jeg har lært at skal jeg huske hvilken plante der hedder hvad på mine billeder, så tager jeg altid billeder af en plante i følgende rækkefølge; blomst, plante og navneskilt. Har lært at jeg ikke kan huske, når jeg er hjemme igen, hvad der ellers hører sammen.

Motiverne var utallige, mage til baggrund for portrætbilleder af skønhederne, skal man lede længe efter. Kunne have brugt flere timer. Og jeg havde brug for mere tid til at finde de eksakte planter i salgsarealerne efter metoden ved hjælp af kataloget. I stedet blev det til en gennemgang af salgsarealerne fra ende til anden, dykke ned og nuppe et par potter, når jeg genkendte nogle af planterne ude fra moderplantemarken.

Staudeklematis bør vi bruge meget mere, den er en så anvendelig standhaftig plante, der er let at passe ind i bede. Den må gerne stå lidt tæt op ad andre stærke stauder, som den kan læne sig lidt op imod.

Skærmliljer stod plantet ud i bedene, de skal nu tages op af jorden og overvintres frostfrit. Mens smukt så det ud at bruge dem på denne vis, som regel ser man dem solitært i store potter, stillet op på række på terrasser. Men de kan da plantes ud i bedene, ligesom man gør med dahliaer.

Staudeklematis og høstfloks i lyse lilla nuancer, de kan bruges sammen med andre kolde farver, f.eks. lyserød.

Glæden var stor da jeg uden besvær faldt over potter til salg i salgsarealerne af Chrysanthemum ‘Apricot’. En smuk smuk Chrysanthemum jeg faldt i svime over i marken. Sjældent har man set mage til farvespil i én og samme plante. Hjemme er den plantet ud i det ferskenfarvede bed, da disse toner ser ud til at være de mest dominerende. Et par potter står i det uopvarmede drivhus til overvintring, – hvis nu vinteren skulle blive streng. Den skulle være hårdfør, men jeg er ikke helt overbevist. Det må tiden vise. Noteret bag øret at jeg vil forsøge at lave stiklinger af planterne, til foråret, når væksten er kommet godt igang. De må også kunne klare et Chealsea-chop, – en hel eller delvis nedklipning i forsommeren, med henblik på at forlænge blomstringen.

En sort af Gederams, med det latinske navn: Epilobium fleischeri (det første billede), var også at finde i moderplantemarken. Her var utroligt mange lyserøde stauder, denne sag var en af de yndige. En Knautia jeg heller ikke har set før.

Det var vildt inspirerende at gå i marken og falde over den ene smukke staude efter den anden. Jeg genkendte de fleste arter, men variationen i sorterne og dermed blomsternes farvenuancer og størrelser, mindede mig om at der findes så mange smukke stauder. Og da arterne trives her i Danmark, har jeg en forventning om at sorterne også vil trives her.

Kertepileurt og Stjerneskærm er kendte planter herhjemme, men her var farver jeg ikke har set så ofte. Indigofera, ja en sjov staude, nærmest busk, med blåregnslignende blade og ærteblomstlignende blomster. Den skal jeg undersøge nærmere ved lejlighed.

Bistorta på dansk Slangeurt, Persicaria på dansk Pileurt, Sanguisorba på dansk Kvæsurt. Kendte og meget anvendte planter herhjemme, men farvenuancer, jeg ikke har set så ofte.

Lille blomster gør godt imellem alt det lyserøde.

Billedet af runde hoveder og spir, minder mig om, det godt er med variation ikke kun i farver.

Tritonia disticha rubrol. short red form (Montbretia) er blomsten yderst til venstre. En smuk nuance. Sammen med inkaliljen og jeg tror det er en art af stokrose, Althea på de to billeder længst til højre. Alle vil gøre godt i mit ferskenfarvede bed, der mangler farver i sensommeren.

Og så en fræk lille detalje, den mørklilla Aster ser da godt ud sammen med den lyse.

Jeg havde også øjnene åbne for gule blomster. Mit gule bed trænger også til et løft. Her er skønne ting der vil passe fint ind.

Månestråle har jeg købt med hjem og de er plantet ud i det gule bed, staudesolsikken har jeg i forvejen. De to i samme bed vil gøre det godt. Her er næsten samme farvenuance, men forskellige væktsform. Månestråle holder af ikke at stå i fuld sol, og vil derfor passe fint ind i det gule bed, hvor noget af bedet ligger i skygge det meste af dagen under Discovery-æbletræet.

Endnu har fuchsia ikke fundet indpas i min have. jeg har oftest set haver, hvor fuchsia har fyldt hele haven, en have med kun en slags planter er kedelig efter min mening. Men her var en skøn fuchsia i en pastellyserød. Den står flere steder i bedene i salgsarealerne, det var stor buske, jeg er temmelig sikker på at den må være hårdfør og ikke graves op og flyttes ind om vinteren.

Denne fantastiske blomstrende busk vil jeg gerne kende navnet på. Jeg fandt ikke navneskilt ved siden af planten. Og nåede ikke at spørge mig for på planteskolen. Jeg tænker jeg ved lejlighed vil sende billede til dem og forespørge om navnet. Se de mange blomster der er sprunget ud og så de mange knopper der endnu ikke er udsprungne, den ligner en vækst der blomstrer i en hel del uger.

BYVANDRINGER

Planteskolerne og de store haver er smukke og serværdige, men er man lidt åben, på en byvandring, kan man være heldig at finde mange gode ideer til beplantning. Ofte ser man jo så også hvad der er praktisk muligt for private mennesker, der ikke lige har en hel hær af gartnere, som hjælper med at passe haven.

Kunne ikke helt bestemme mig for om gadebeplantningen her var lidt for kommunal, farverne kunne godt have været lidt mere afstemte. Men frodigheden fejler ikke noget. Og mindede mig om at jeg vil forsøge at gøre beplantingen i mine egne krukker bedre. Finde kombinationer af vækster der falder ud over kanten, mellembeplantning der er fyldig i midten og høje, der rager op over og danner spir/tag/overstandere. Stolt kavaler er gode som overstandere, Tallerkensmækker, der vælter ud over kanten, Tagetes der danner fyld – nej nok ikke Tagetes de findes i gyldne gule og røde farver, jeg havde nok mere tænkt mig kølige rødlige farver, så det er nok bedre med dahlier, nogle af dem der ikke er for høje. Jo Cosmos, tallerkensmækker, dahlia, de findes alle i kølige rødlige farver, der kunne passe sammen. Ja denne “kommunale” beplantning satte mange tanker igang.

Mange kig ind over hække og gærder vidner om her bor mennesker som holder af deres haver og gerne dyrker dem. Noget mere gennemtænkt end andet, men frodighed har altid tiltalt mig, og elementer af frodigheden kan sagtens inspirere. Nogle gange er det farver og helhed, andre gange enkelte elementer.

Vi kunne gøre mere ud af forhaverne herhjemme. Hvorfor ikke gøre det smukt for forbipasserende, man kan jo også selv glædes over forhaven. Det kunne være en smuk havelåge utrolig dekorativ imod alt det grønne.

Andre forhaver med vækser i mange farver, der rammes ind af stramme former som klippede lave buksbomhække, er let at gøre efter selv.

Forhaver kan også være smukke selvom de er vilde og umiddelbart ser upassede ud.

I området vi boede i er man åbenbart ret vild med styltehække. De fantes i mange variationer. Oftest var det prydæbler, der var espalieret.

Mange steder var smukke prydæbler i fri form overstandere for hækkene, ofte en sort med store, røde, dekorative frugter. Jeg har købt et som nu står tæt på hækken ud mod vejen, glæder mig til at det vokser sig stort og frodigt. Det

et et moderne parcelhuskvarter, er det nok ikke lige muligt at lave disse variationer på forhaver. Men elementerne de smukke stenbelægninger, kan man overføre til stier eller terrasser i haven.

Vi har dog stadig mange gamle huse i de gamle dele af byer i Danmark, de små stykker jord mellem væg og fortov, kan da klædes farverrigt på, se bare her.

Omkring torvet i en af de små byer var forhaverne indrettet med lave buksbomhække i stramme former og kanter.

Hostaer så man mange steder, store gamle buske med masser af blomster. Forhaven ved huset her, er smuk i sig selv. Men designet på vinduer, hegn og gadelygte passer perfekt sammen.

Selvsåede planter hiver vi som regel op, planter der ikke er planlagt til at skulle gro lige netop dér, fjerner vi. Den brostensbelagte gade var stemningsfuld og smuk i al sin løsslupne frodighed. Minder mig om at vi got må lade selvsåede planter gro, frodighed og løssluppenhen kan sagtens være smukt.

Andre steder var rabatten mellem fortov og vej bevist plantet med ens planter i store arealer. En stram og meget frodig og farverig form. Her får selvsåede planter ikke lov at blive, det kræver pasning og pleje. Smukt så det ud med de lange partier af den tørketålende spanske bakkestjerne og andre bede fyldt med pink solhat.

ESVELD PLANTESKOLE v. BOSKOOP

Den ene dag på vejen retur, så jeg mit snit til at køre forbi en af planteskolerne i Boskoop. Jeg havde læst på lektien hjemmefra, at her skulle planteskolerne ligge på rad og række helt ned til kanaler, af hvilke der er mange af i Boskoop. Også her kunne jeg have brugt langt mere tid.

Det er dog ikke alle planteskoler, der har salg til private, langt de fleste har kun engrossalg, det er værd at undersøge hjemmefra. Vil gerne en tur tilbage en gang og se på flere af planteskolerne dernede. Er sikker på der er nogle godter imellem, og så ligger de utroligt smukt langs kanalerne. En vandretur værd i sig selv.

PIET OUDULF, VLINDERHOF

Stor have designet af Piet Oudulf i Vlinderhof-parken. Vær opmærksom på at man skal gå et stykke vej for at finde haven. Smuk og meget velholdt. Masser af sensommerblomster.

Piet Odoulf har ikke tidligere været en havedesigner, jeg har fundet interessant. Når jeg selv planter mere cottagestyle-agtigt, så forventede jeg ikke at hans måde at plante i store flader og med mange græsser kunne inspirere til beplantning i min egen have.

Umiddelbart er jeg heller ikke styrtet hjem og gravet hele haven op. Men jeg fik øjnene op for at man måske godt kan flette et par græsser ind nogle steder som supplement til mine egne bedes blomster. Bedet bag rosenroundellen og det gule bed har fået nye beboere, tiden må vise om jeg synes de passer ind.

Besøget i Piet Oudulfs have i Vlinderhof-parken, blev som sagt langt mere inspirerende end jeg lige havde regnet med. Brugte faktisk et par timer på at gå rundt og nærstudere herlighederne. Her var faktisk meget andet end bare græsser. Solhat og salvie blomstrede om kap her i september. Her er ingen navneskilte, efterfølgende har jeg fundet en planteliste over haven, og mener at have fundet de rigtige navne på havens beboere.

Stjerneskærm blomstrede og det må være for anden gang. Lythrum lyste op med sine pinklilla farver og er med her for også at minde om at spir er godt sammen med runde blomster. Stjerneskærm var her i flere nuancer, jeg har selv en del forskellige, men det hører med at jeg må huske at klippe dem ned efter første blomstring, for det må være årsagen til at de stod i blomst her i Vlinderhof i september.

Der var en ro over de store bede med store flader med ens beplantning. I en cottagehave kan beplantningen hvis farvevalget er for broget, meget hurtigt blive uroligt for øjnene at se på. Min egen have er ikke så stor, og jeg vil ikke gå på kompromis og indrette bare et af bedene til nogle få store flader med få arter. Men det er værd at huske, hvis jeg skulle komme ud for nogen, der gerne vil have rådgivning til hvordan man tilplanter bedene a la Piet Oudulf. Faktisk har jeg en forventning om at bede tilplantet på hans vis er noget lettere at passe og holde smukke end en cottagehave. Selvom en cottagehave ser vild ud, er den det bestemt ikke, man skal have nøje øje for hvordan planterne trives og vokser sammen, stærke stauder kan let overtage små mindre livskraftige vækster.

Tudselilje, har jeg i forvejen i den pinke farve her, hos mig står den i et surbundsbed i ret meget skygge og trives fint. At se den her i et ret åbent bed og sikkert ikke surbund, fortæller mig at Tudselilje sagtens kan bruges andre steder i haven. En gul variant jeg fandt hos Seven Hills planteskolen, kom jo også med hjem og bor nu i det gule bed i haven.

Skt. Hansurt har jeg i haven ligeså med pileurt. Oudulf anvender her i haven meget mørke pink / margenta farver, skt hansurtens mørkerøde nærmest sorte blade var smuk kontrast til mange af græsserne der sang på deres sidste vers. Skt Hansurt er en nem staude, tåler både tør jord og almindelig jord, den er derfor let at passe ind i mange bede.

Kertepileurt skal man passe lidt på med, en del af dem er ret livskraftige og de kan i løbet af nogle år helt overtage et bed. Jeg har lært at placere dem mere bagerts i mine bede, hvilket også ser godt ud, da de kan blive ret høje, en meters penge eller mere. Umiddelbart ser de godt ud at plante midt i bede, fordi deres høje stængler med de blomstrende spir, ikke fylder hele billedet, men giver et fint slør at se igennem. Udfordringen er at de fylder meget i bunden, rødderne er tykke knolde, der kvæler alt hvad de kommer i nærheden af og bladene fylder også ret meget i bunden.

Tidselkugle har jeg aldrig anvendt i min egen have. Men at se dem her i Vlinderhof åbnede mine øjne for at der findes andre tidselkugler en bare den lidt kedelige og invasive russiske Mandstro, vi oftest ser herhjemme. Jeg så den dog også for et par år siden i haven på Kifsgate i Cotswolds, England, der var den plantet ind i staudebedene på en mere cottageagtigt stil.

Jo jeg er nu overbevist om at tidselkugle skal have et forsøg, og der må kunne findes huller i bedene, hvor de kan få lov at komplementere de øvrige planter. Har derfor fået købt frø af forskellige arter og så må vi se om det lykkes at få nye små planter, der kan få lov til at mingle sig med de andre blomster i min egen have.

I Vlinderhof var en del forskellige lille stauder. Djævelsbid er også en ny plante for mig. Den skulle efter at have slået den op trives på enge og overdrev, – være en lægeplante. Her i haven i Vlinderhof, så den ud til at trives fint sammen med den øvrige beplantning, en halv meter høj. Med en fin grøn roset, der dækker jorden. Den er fin med sine runde lille blomster.

Kæmpeverbena er jeg ret meget fan af. Den fylder ikke meget ved jorden. Er smuk som overstander i et staudebed med sine runde lilla blomster. Den blomstrer længe. I princippet tåler den ikke frost, men overlever i haven i milde vintre. Vil man være sikker på den overlever, skal den graves op og opbevares tørt og frostfrit. På denne måde kan man få planter som er ret store. Alternativt så nye planter hvert år, men de når ikke at blive så fyldige. Planterne hos mig ser ud til ikke rigtigt at trives i bedene, i hvert fald bliver de ikke så store og blomsterrige, har lidt på fornemmelsen at det skyldes min tunge lerjord, – der må forsøges at gøre jorden lettere og mere drænet ved at blande kompost og måske grus i jorden.

Geranier var der mange af, og den blå længeblomstrende er værd at plante i haven, ser godt ud sammen med kæmpeverbena og lyselilla asters. De fleste geranier blomstrer i maj-juni måned. Nogle af dem kan ved nedklipning efter blomstring, provokeres til at blomstre endnu en gang. Uanset om de blomstrer igen, er det værd at klippe dem ned efter blomstring, også bladene, i løbet af et par uger har de skudt igen, og står i det mindste med en smuk roset af blade og ikke lange ranglede stængler med visne blomster for enden, som vælter ud over alt.

Asters er en nem staude i haven, trives i almindelig havejord. Fåes i mange forskellige nuancer i lyserød, rød, lille, blå. Både høje og lave. Blomstrer i sensommeren og efteråret, tåler nogle snært frost. Arter sig pænt, breder sig ikke voldsomt.

Asclepias tuberosa Orange Silkeplante og Månestråle. Silkeplante, den havde jeg aldrig set før. Den orange farver er lige lysende nok til mit gule bed, men frøstandene er noget særligt, nærmest skulpturelle. Har man et bed hvor den skrappe orange farve kunne passe ind, er den værd at plante.

Månestråle, Kirengeshoma palmata er plantet i flere af bedene her i Oudulfts have i Vlinderhof. De så ud til at trives, selvom de stod ret solrigt. En plante jeg er overbevist om skal finde plads i min have. Den ser ud til at blomstre længe. Løvet er smukt mørkegrønt og frodigt.

Oudulf bruger jo græsser en masse, og selvom jeg ikke er til græsser, og var glædeligt overrasket over al inspirationen jeg kom hjem med omkring stauder. Så må jeg indrømme at i sammenhængen her i Vlinderhof, var græsserne meget smukke. Mange forskellige græsser med høj vækst, nærmest skulpturel virkning og smukt slør at kigge igennem.

KANALBILLEDE

Det lysegrønne er altså ikke fortov – men en af de mange kanaler i Holland. Vandet i kanalen er farvet lysegrøn af alger. Smuk farve som får de andre farver til at lyse op. Og endnu et dejligt kig og inspirerende kig ind over hegnet til en have, hvor der må bo nogle mennesker som er haveglade. Dejligt at haven ikke var lukket inde af en høj kedelige ligusterhæk, men af forskellige buske, der tillod kig ind til en have der kunne være sjov at få lov at gå en tur rundt i.

VILLA AUGUSTUS

Hotel og restaurant med kæmpestor serværdig køkkenhave, smukt design og masser af blomster og spiseligt. Her er inspiration at hente til både køkkenhave, staudebede, cottagehave, skærehave, stilleleben, strukturelle rammer. Se med på de næste billeder. Muligt at få et dejligt økologisk vegetarisk måltid, både inde og ude, runder da lige oplevelsen af.

Jeg havde glædet mig til besøget hos Villa Augustus. En kæmpestor køkkenhave, hvor beplantningen er meget æstetisk, her er både grønt og frugt som anvendes i den tilhørende økologiske restaurant og masser af blomster.

Solsikken, som jeg er rimeligt sikker på er Pastiche changerer så flot fra mørk orange til en slags varmpink farve. Solsikker er længeblomstrende og gode at huske til sensommerens farveflor. De kan sagtens plantes ind i staudebedene. Jeg plejer at forspire dem i roottrainers, og først plante dem ud i staudebedene, når rødderne har nået pottens bund.

Trompetblomsten er en klatreplante, jeg har forsøgt mig med adskillige gange i min egen have, indtil videre uden held. Måske jeg skulle prøve igen. Den findes i både orange og gule farver, så hvis den skal afprøves igen, må det blive nede i det gule bed. Min erfaring er dog at den for at overleve en muligt dansk vinter med hård frost, så skal den være en gammel plante. Ellers skal den dækkes til.

En klematis stod med store knopper, fandt ikke ud af hvilken. Se bedet bagved med de flotte morgenfruer. Der var så mange smukke motiver i haven. Så mange muligheder for blomsterportrætter med smukke farverige baggrunde.

Dahlier var også plantet ud i bede sammen med andre blomster, men nogle af dem plantet i et langt bed, hvor farverne var smukt afstemt. En fin ide til en skærehave. Dahlier er de seneste år blevet en moderne plante hjemme i Danmark, den har ellers være dømt ude i årevis. Jeg tror muligheden for at få fat i flere forskellige farver og dermed mulighed for at plante i afstemte farver og ikke kun en skrækkelig blanding af farver, der forstyrrer øjnene, har gjort at denne plante igen er ved at finde indpas. Georginer er blomsterrige planter. Som blomstrer fra cirka juli måned og til frostens komme.

Udfordringen er den danske vinter. Knoldene tåler ikke frost og skal graves op efter den første frost, hvor stænglerne er blevet farvet sorte og er blevet slatne. De første år havde jeg min skepsis, jeg har ikke den mest optimale opbevaringsmulighed, som er en mørk kælder på 5-10 grader. Men jeg tror jeg efterhånden har fundet en metode. Når de er gravet op i efteråret og efter at have ligget til tørre i et par uger et tørt og luftigt sted udenfor. Fylder jeg en smule pottemuld i en flamingokasse, lægger et lagt knolde, endnu et lag muld på til de er dækket og afhængig af kassens højde, kan der være et lag mere, muld øverst. Kassen stilles i det uopvarmede drivhus. Og kun hvis der kommer frost lægger jeg låg på kasserne. De sidste par vintre, har vi stort set ikke haft frost, frosten er overhovedet ikke gået i drivhuset, så opbevaringsmetoden er lykkedes. Jeg vil også mene at der skal en del ugers hård frost til før at jeg skal flytte dem til f.eks. skuret, eller hvad jeg helst vil undgå tænde for en varmeblæser i drivhuset.

Spansk bakkestjerne, Erigeron Karvinskianus, jeg har snart lært at sige og skrive navnet uden at skulle google mig til det. Bakkestjernen er de seneste par år blevet ret populær herhjemme. På Augustus blev den anvendt både i staudebedene og som kanter langs med muren under de espalierede frugttræer. Bakkestjernen skulle efter sigende trives i drænet jord, der gerne må være tør. I England har jeg set den mange steder, bl.a. som kant i bede hævet over vandkanten langs med åer og vandløb. I baggrunden ses Kertepileurt- Persicaria amplexicaulis ‘Rosea’, smuk baggrund for bakkestjernens runde blomster, der passer yndigt sammen med den lyserøde kertepileurt.

Gillenia har jeg i haven i den meste sete udgave, den hvide form, den er mange år gammel efterhånden, og i efteråret 2019 gravede jeg et stykke op af den og plantede ud i staudebedet i rosenrondellen. Den lyserøde variant plantede jeg i rosenbedet for et par år siden, men den kom efter vinteren ikke op. Skal lige have det undersøgt lidt nærmere, det er en meget smuk plante, jeg godt kunne tænke mig. Jeg har lidt på fornemmelsen det er noget med væde og frost, den ikke tåler.

Et helt bed kun med Evighedsblomst – smuk skærehave, som jeg ikke vil prioritere pladsen i min have til, men bruger den som indplantningsplante blandt stauderne, sætter forspirede planter ud i bedene efter nedklipningen af de tidligt blomstrende stauder i slutningen af juni. Evighedsblomst blomstrer meget længe, nogle bruger dem som tørrede blomster, hvor de skulle bevare farven i langt tid.

Den stokroselignende staude, Althea Canabina, er en smuk sag, der er fin sat ind i staudebedet, den fylder ikke meget ved jorden, da den har pælerod. Blomstringen er yndig som overstander i staudebede. Smuk sammen med roser.

Haven på Augustus på den ene side af hotellet er utrolig farverig, det kan være en hel lise at komme om på den anden side af bebyggelsen og blive positivt overrasket over det stille og “rolige” rum der findes her. Her er det meste grønt med få farveindslag. Formklippede buksbom og en pergola med blåregn. Masser af detaljer heriblandt en smuk stenopsats fyldt med Spansk Bakkestjerne. Skal da forresten huske at bakkestjerne vil være flot i en krukke som underbeplantning til georginerne eller stolt kavaler eller andre høje blomster der ikke fylder så meget ved jorden.

Jeg har mange flere billeder fra Augustus end dem jeg viser i artiklen her, kan kun anbefale dig at tage en tur derned, tag dig god tid, sæt gerne en 3 timer af, så er der også tid til at nyde et godt måltid mad.

Mage til dekorativ bænk, skal man da lede længe efter. Den bænk kunne jeg godt tænke mig i min egen have.

På bagsiden af hotellet modsat køkkenhaven er også et haverum. Haverummene her er præget at store træer, stedsegrøn beplantning, vand et meget mere roligt udtryk end køkkenhaven. Her er en del inspiration at hente, hvis man er til den stil, køkkenhaven er efter min mening den store serværdighed.

Basilikum så store som buske, trivedes i drivbænkene. Det skal jeg prøve hjemme hos mig selv. Ikke i drivbænkene, men i højbedene i det uopvarmede drivhus. Jeg skal prøve at huske ikke at plante bedene fuldstændig til med tomatplanter, der skal være jord, lys og plads til at basilikum kan få lov til at vise hvad de duer til.

De smukke terracottakrukker ved siden af drivhuset, er krukker man anvender til at drive rabarber med. I køkkenhaven så jeg dem dog også i brugt til at blege selleri.

Der var mange citrustræer i haven plantet i krukker. Er sikker på de bliver opbevaret inde om vinteren. Jeg tog billedet her for at huske, at jeg vil prøve at forme en af mine citrus derhjemme. Her i haven anvendte de bambusstokke til at tvinge citrusgrenene i mere vandret stilling. Jeg ville nu nok have anvendt hasselgrene, som vil være lidt mere anonyme. Synes bambus lyser for meget op og ser kunstige ud. Men ideen med at tvinge grenene i en mere vandret stilling, er givetvis for ligesom med at bøje rosengrene ned, at provokere planten til at sætte blomster og dermed frugt ikke kun for enden af en gren, men i hele grenens længde. For øvrigt en teknik, der er værd at huske med mange andre vækster.

Køkkenhaven indeles i rum blandt andet ved espalierede frugttræer af alle mulige slags. Endnu en mulighed for smukke kig og motiver til billeder.

I køkkenhaverne er der utrolig meget forskelligt spiseligt. Klatrebønner, som må være en Borlotto, pærer af forskellig slags. Haven bærer præg af æstetik, struktur, frodighed og en farverrigdom uden lige, selv grønsager og frugt dyrkes dekorativ. Her er mange motiver og inspiration at hente og mange af ideerne kan sagtens overføres til en mindre have.

Espalieret frugt både fristående og langs murene omkring haven.

I den ene ende af haven lige nedenfor selve hotellet. Ligger et smukt orangeri. Området her nåede jeg ikke at se så meget nærmere på, området meget frodigt, grønt og med masser af strukturelle elementer.

Tak fordi du læste med helt til slut, jeg håber det har givet dig ideer til din egen have. Eller måske får du lyst til at søge rådgivning eller sparring hos mig.