Spiseligt hele året

I en lille parcelhushave er det ikke muligt at være selvforsynende hele året med alt i både frugt og grønt. Men det har været og er alligevel en spændende rejse at udforske hvad der kan lade sig gøre at få ud af en lille have, når jeg også har det krav at der skal være noget duftende og farverigt hele året. Spiselige ting gør det ikke alene.

Min havestil er som sagt en slags cottagestyle, som jeg definerer som en måde at dyrke have på, der blander spiseligt med duftende og farverige vækster.

Madlavning har altid interesseret mig, og at kunne hente et helt måltid eller dele heraf ude i min egen have, er dybt tilfredsstillende. Inspiration til at lære at krydre måltiderne på en spændende måde har jeg hente fra mange kogebøger, Camilla Plum står der på ryggen af rigtigt mange af dem. Camilla er ikke kun en dygtig madskribent, hun er også vil jeg mene det man på engelske kalder en “Plantswoman”, mange af hendes kogebøger er også beskrivelser af hvordan man dyrker frugt og grønt samt ikke mindst krydderurter.

Det bedste måltid spises efter min mening ude, vi spiser som regel ude lige fra det er muligt at opholde sig i drivhuset, til at sidde ude på terrassen, ude i haven under træerne eller på vores elskede overdækkede terrasse.

Min målsætning med min havedyrkning er bl.a. at gøre det muligt at finde noget spiseligt hele året i haven. Vintermånederne er de sejeste og mest udfordrende. Noget af det jeg har haft stor succes med, er at dyrke krydderurter i indgangspartiets stenhøj.

Timian var noget af det første der indtog stenhøjen, gennem årene har de flittigt sået sig selv imellem fliserne i stenhøjen. Det får de lov til. De trives dér, her får de ikke våde fødder om vinteren, som for deres vedkommende er de mest udfordrende måneder. De brokker sig ikke over sommerens tørke i dette bed.

At gå ud i vintermånederne og klippe krydderurter ind til gryderne er en stor tilfredsstillelse. Og det sparer mange penge ved at man ikke skal ud at købe en lille dusk hver gang. I stenhøjen henter jeg bl.a. timian, salvie og merian/oregano.

Vi er blevet vænnet til at vi kan få stort set alt i supermarkedet hele året. Set i lyset af det større og større fokus på at vi skal være miljøbevidste, er det blevet mere og mere ind at spise lokale råvarer. Her kommer kål ind som en råvare vi kan dyrke under vore klimastrøg, kål forspires i forsommeren og plantes ud i bedene i sensommeren eller efteråret. De meget hårdføre kålsorter overvintrer, er det en mild vinter kan de mere eksotiske kålsorter også overvintre. De grønne blade kan høstes fra efteråret gennem vinteren.

Tidligt i foråret begynder kål at sætte an til blomsterskud. Kålplanten er en to-årig plante og sætter blomster året efter den er sået. Inden blomsterne er udviklet kan de grønne kålskud både spises rå i salater, men efter min smag lækrest at stege kort på panden med friske skud af hvidløg eller purløg.

Efter at jeg har fået drivhus er det blevet lettere at kunne hente noget spiseligt hele året. De sidste par år har jeg eksperimenteret med at så i løbet af efteråret samt hentet ekstra planter ind fra højbedene, hvor der har været for mange planter. Forskellige salater står her hvor billedet er taget i slutningen af januar med friske blade lige til at plukke ind. Vi kan ikke spise os mætte, men der bliver til nogle skåle med salatgrønt som supplement til vinterens måltider. Rucola er en af god vintersalat, dyrkes faktisk bedst og lettest udenfor de varmeste sommermåneder. Rucola findes både med fyldige salatblade og mere små og fligede. De små fligede smager mere kraftigt, og er flerårige planter.

Vårsalat trives fint og behøver egentligt ikke at blive dækket til med glas, men et par steder hvor de gror i højbedene har jeg lagt glas over for at forlænge tiden, hvor denne type salat kan plukkes ind.

Billedet at bladbedene er taget i drivhuset i januar måned. Både blade og stængler kan spises både rå og tilberedt. At kunne lave en lille lynstegt grønsagsblanding i januar måned er ikke kun godt for maven men også for øjnene.

I milde vintre spirer ramsløg frem allerede i februar. Ramsløg bladene smager mildt af hvidløg. Anvendes til blandt andet pesto, til dressinger og krydring af mos og gryderetter. Bladene kan fryses hvilket også kan lade sig gøre med pesto, blot der ikke er blandet ost i. Det vil sige her er mulighed for at forlænge sæsonen for spiseligt.

I højbedene i drivhuset dyrker jeg ikke kun salat men også krydderurter. Purløg har sin faste plads langs den ene kant. Den kommer tidligere op her end ude i højbedene i haven.

I efteråret såede jeg koriander, persille, dild og andre salater og kål. De spirede ret hurtigt, og står her i februar måned og venter på at der skal blive lunere. De fleste har fået deres første blivende blade og er lette at kende. De små spirer er koriander. De står lidt tæt, og bør udtyndes, hvilket jeg gør ved enten at flytte nogle af de små planter eller hive dem op og anvende dem som krydderi, måske i en omelet til et dejligt morgenmåltid en grå og kold søndag morgen.

Forskellige mynter dyrkes i krukker. De skal ikke ud i hverken højbede eller bedene i haven, hertil er de alt for invasive. Dyrkning i krukker gør det muligt at opbevare dem i drivhuset i vintermånederne, hvor de spirer frem ret tidligt, i milde vintre spirer de frem i februar måned og det er muligt at plukke friske skud til brug i dressinger og drys på maden. Om sommeren bliver det for varmt for mynterne og de flyttes ret tidligt ud af drivhuset og indgår i krukkesamlingen på morgenterrassen.

Når marts og april måned nåes, er der fuld fest under de såede frø af forskellige salater, kål og asiatiske kål. Nogle gange får de lov til at stå tæt og jeg plukker af dem til minigrønt til salatskålen, andre gange flytter jeg nogle af planterne, som for lov til at vokse sig store, enten i drivhuset, i krukker eller ude i højbedene. Salaterne her blev sået primo marts måned. De spirer hurtigt i løbet af nogle få uger ser de sådan her ud.

Hestebønner kan man stort set ikke købe hverken i supermarkederne eller hos grønthandleren. Hestebønne startede jeg egentlig med at dyrke fordi man kunne få dem med smukt farvede blomster. Men jeg har lært at det er en plante, hvor man kan spise både topskudene, blomsterne og frøene indeni. Plukker man bælgene før frøene bliver alt for store og før frøene danner skind, det vil sige frøene må ikke være større end 1 max 2 cm lange, er de en utrolig delikat spise. Lynsteg dem på panden med lidt friske krydderurter og du har et delikat, simpelt og næringsrigt måltid.

Når planten har ydet sit, kan man lade nogle af dem stå, klippe stænglerne til jorden og være heldig at planten skyder igen, sætter skud i løbet af sommeren.

Ærter kender vi allesammen. Friskplukkede ærter spist umiddelbart efter plukning smager tusinde gange bedre end de ærter der har ligget hos grønthandleren i flere dage. Ærtefrø fåes i mange varianter, og mange af dem har smukke blomster, hvor både blomster og skud kan bruges i salatskålen. Flere sorter har mørke bælge, men uanset bælgenes farver, så er ærterne indeni grønne. Ærter sår jeg i efteråret til overvintring i drivhuset, forspirer dem tidligt i foråret over et par gange til udplantning i højbedene og sår også direkte når jorden er levet varm. Det giver mulighed for høst over en lang periode.

Højbedene har jeg stor glæde af, de giver mulig for at dyrke mange forskellige grøntsager og ikke mindst jordbær relativt tæt på lille plads. Jeg opdaterer hvert år min plan for bedene, tager udgangtspunkt i sædskifte, men tager det ikke så højtideligt, hvis der opstår huller og jeg har forspirede planter der ikke lige passer ind i sædskiftet, det sker der ikke så meget ved. Jeg har gennem årene høstet den erfaring at det kan betale sig at forspire stort set alt, så planterne har en anselig størrelse før de plantes ud i bedene. Hermed mener jeg at de har et godt udviklet rodnet og flere blade, så er de mere modstandsdygtige overfor sneglebesøg.

Jeg dedikerer et af højbedene hvert år til jordbær. Skulle jeg gøre som bøgerne skriver burde jeg have 3 til 4 højbede hvert år alene til jordbær, hvis jeg skulle overholde hele tiden at have gang i en løbende udskiftning af planterne. Så mange bede har jeg ikke, så det bliver til 1 bed hvert år, når planterne ikke kan yde mere, indtages et nyt højbed til nye jordbærplanter.

Når juni måned nåes, starter bærfesten. Ribs, solbær, stikkelsbær kan begynde at blive plukket og spist. Langt de fleste spises til morgenmad i en blandet frugtskål, nogle laver jeg kompot af andre sirup og andre igen fryser jeg ned. Det forlænger jo selvforsyningssæsonen med bær. At kunne tage en pose op med sommerens bær i februar måned, hvor der ikke er meget at hente i haven, er dejligt og giver et godt vitamintilskud. At hælde en frugtsirup eller kompot hen over sin morgenyoughurt i december, når forår og sommer synes meget langt væk gør både maven og sindet glad.

Jeg har både sommer- og efterårshindbær, både røde og gule. Og de seneste år er der kommet mørkerøde nærmest sorte hindbær til også. Planterne af de mørke er endnu ikke så store. Men jeg glæder mig til at kunne lave en frugt- og bærskål med forskelligt farvede hindbær.

Mit drivhus bidrager ikke kun med muligheden for at forspire og dyrke grønt tidligt på sæsonen, men så sandelig også at dyrke tomater. De første år dyrkede jeg i store potter, men har fået installeret to store højbede, pladsen i drivhuset udnyttes mere effektivt og tomatplanterne har mulighed for at få et større rodnet end i en mindre krukke. Jeg gemmer frø hvert år af de bedste planter og bedst smagende frugter. Og nogle år køber jeg nye sorter til. Tomathøsten starter i juli måned og fortsætter et godt stykke ind i efteråret, afhængig af vind og vejr.

Basilikum sår jeg selv, de trives fint i drivhuset. Nogle står i krukker andre plantes ud mellem tomatplanterne. Basilikum kan man ikke få nok af. Som regel lykkes det at have basilikum det meste af sommeren til ud på efteråret.

Senere på sommeren modner blåbær, jeg elsker blåbær, har dedikeret et større bed til blåbærplanter. Planterne er endnu ikke så store, jeg glæder mig til de bliver så store at jeg kan høste bær til mange dage og også have nok til at fryse ned.

Sidst i juli først i august har vi modne kirsebær, jeg har forskellige træer i haven også surkirsebær. Nogle år har vi kirsebær i sådant et omfang at vi alene ikke kan nå at spise allesammen. Kun surkirsebær egner sig til syltning. Spisekirsebær egner sig ikke til at varme op, de mister smagen fuldstændig. De kirsebær jeg har modner ikke på samme tid, så vi har friske kirsebær over nogle uger.

Æbler var nogle af de første frugttræer der fandt indpas i haven. Træerne er anvendt på mange forskellige måder, nogle er espealieret, andre beskåret til parasoller andre danner skygge i “Hulen” og andre endnu er plantet rundt omkring i staudebedene. Alle beskæres så der også er lys og luft til andre blomstrende vækster. Men beskæringen foregår altid på en måde så frugtsætningen optimeres. Her i haven er der små 20 forskellige sorter. Vi har æbler fra august til sent ud på efteråret.

Som sagt anvendes æbletræerne både som pryd og som parasoller til nogle af havens siddepladser. Her er dejligt svalt en varm sommerdag, – herligt at kunne sidde i skyggen og række ud efter, plukke et perfekt modnet æble. Nogle æbler smager bedst når de har ligget et par dage andre smager bedst lige fra træet.

I høstmånederne august og september bugner haven af frugt. Abrikoser, ferskner og nektariner modner nu, lidt tidligere i drivhuset end de der står ude i haven langs med husmuren.

En morgenfrugtskål eller en salat til aftensmåltidet med både grønt og frugt er muligt fra juli til hen på efteråret. Et morbærtræ plantet for en 10 år siden er ved at vokse godt til, frugtsætningen bliver mere og mere rig. Morbær er efter min smag noget af de bedste bær der findes. Modner i august. Det ligner et brombær, men smager mere krydret og sødt. Er bedst direkte fra træet, kan ikke gemmes, men marmelade eller kompot er utroligt lækkert og velsmagende.

Figner har jeg både i drivhuset og ude i haven, både frit og langs husmuren. I drivhuset er træet ikke så gammelt, men det er begyndt at give frugt. Figner hentes her i juli, i august modner de ude i haven, og jeg har været heldig at andet hold modnede i efteråret i drivhuset. Andet hold i haven når ikke at modnes.

Vindruer har jeg i haven ikke kun for frugtens skyld. De er plantet fritstående i bedene, som strukturelle indslag, jeg holder meget af deres smukke stammer. Nogle er plantet ved overdækningen som klatrende skyggefulde planter, der giver associationer til at være under sydligere himmelstrøg. 3 forskellige er plantet i drivhuset.

Jeg har derfor vindruer fra sidst i juli måned til langt hen i efteråret. Nogle er syrlige og smager bedst at lave sirup af, andre er fantastisk bordfrugt, smager skønt som en del af frugtskål til morgenmad. Vindruerne er i sig selv ikke kun en fryd for ganen men så sandelig også en pryd for øjet, smukke at følge deres modning fra grønne perler til farverige farveindslag i haven

Da min have er lille prioriterer jeg som regel at dyrke det man ikke kan få i supermarkederne eller det der er dyrt at købe ind hele tiden.

Klatrebønner dyrker jeg ikke så meget for at kunne høste bælge. Men for at kunne høste frøene før de er modne og anvende dem i madlavningen. De SKAL koges eller steges møre, de må ikke spires rå. Friske bønnefrø kan ikke købes. Friske bønnefrø stegt på panden med hvidløg og tomater smager fantastisk.

Bønner fås i mange varianter, efter min erfaring smager de alle godt, når de plukkes på rette tidspunkt, jeg vælger derfor at dyrke dem der også er en pryd for øjet. Bønner fås med mange forskellige bælgfarver og allerede på blomstrings tidspunktet kan man se forskel på sorterne, da blomster farverne afspejler at bælgene ikke bare er grønne ved modning.

Nøddebuske har jeg en del forskellige af. De blev for mange år siden plantet med to formål, at danne læ for nordvinden og få mulighed for at høste nødder af forskellig slags. Jeg holder meget af ideen om biodiversitet ikke kun af hensyn til miljøet men også for øjet for for maven. Nogle år svælger vi os i nødder og holdt ligefrem et nøddegilde. Andre år er høsten mere sparsom. Nogle gange er det vejrliget der er årsagen andre gange er høstet året efter en beskæring ikke så omfangsrig. Friske nødder smager fantastisk og fra slutningen af september til et stykke ind i oktober holder jeg øje med hvornår de begynder at slippe haserne. Man skal helst fange dem før musene har opdaget at de er lækre.

Chilli dyrker jeg for at kunne krydre maden. Jeg sår nye planter hvert år, men er de senere år lykkedes med at overvintre nogle af dem i vindueskarmen. De sætter blomster løbende gennem vintermånederne i vindueskarmen og tilmed modnes nogle af dem også inde. Største høst er i sensommeren og efteråret.

Udfordringen med at dyrke vækster så vi har spiseligt hele året indebær også at forsøge at dyrke citrus. Det optimale ville være at have et vinteropvarmet drivhus, hvor mindste temperaturen kunne holdes på 5 grader. Jeg forsøger alligevel. Eksperimenterer stadig. Vi havde en vinter med ret meget frost, det kunne de ikke lide heller ikke ved opbevaring i drivhuset. De frøs ned. Jeg måtte klippe dem godt ned, har ikke smidt dem ud, men tilladt mig at købe et par nye små træer. De sidste par år har vi haft milde vintre, så her går overvintringen bedre. Lidt afhængig af sort, så tåler de en smule frost. Hvis vi får streng frost og det kun vil være i nogle få dage, har jeg tænkt mig at flytte dem ind i et køligt værelse. Hvis det varer mange dage, forestiller jeg mig at sætte dem på en flamingoplade og “pakke” dem ind i flamingo. Lette på låget om dagen, da selv på en frostdag med solskin er der ikke frost i drivhuset. Citrus skal ikke ind i vore varme tørre stuer, de bryder sig ikke om den tørre luft der. Skal helst have det lidt fugtigt, lyst og lidt over 5 grader.

Der findes mange blomster som er spiselige. Lavendler kan bruges til krydderi i sammenkogte retter og til bagværk.

Andre blomster som tallerkensmækker kan anvendes til salater, bladene er meget brugt som salatblade, her en peberagtigt smag, frøene kan syltes som kapers.

Dagliljeblade kan bruges til salatskålen.

Og mange andre blomster kan bruges til madlavning. Roser som pynt i salaten, nogle smager så kraftigt at de smagen kan udtrækkes i sirup. Dahliers blade kan anvendes til salater.

Meget andet spiseligt findes i haven, her har jeg forsøgt at komme igennem et helt år og fortælle lidt om hvad min have kan levere af spiseligt. Har man højbede og drivhus forlænges sæsonen betragteligt. God fornøjelse og håber artiklen her har inspireret dig til at forsøge at tænke spiselige vækster ind i din have. Nogle er mere pasnings krævende end andre, her er lidt for enhver smag.