Farver vinter

December / Januar / Februar

Duft, farver og spiseligt hele året, artiklen her handler om farver i vintermånederne. Vintermånederne er kalendermæssigt, månederne december, januar og februar. Skiftende vejrforhold kan give Danmark en mild, meget streng vinter med barfrost eller bare en kedelig grå og meget fugtigt vinter. Afhængig af disse variationer, varierer vinterplanternes og forårsplanternes blomstring.

Oktober kirsebær, Prunus subhertilla autumnalis starter som regel først med blomstring her hos mig i november/december. Blomstringen fortsætter til ind i april måned, hvor løvet springer ud. Godt træ at klippe grene af til pynt i stuen, hvor knopper, der først ville springe ud langt senere springer ud i fuldt flor.

Vinterjasminen, Jasminum nudiflorum, er en mere end tyve år gammel busk her i haven. Trives hvor der er tørt og drænet. Busken her står ved husmuren mod syd og blomstrer fra oktober til april. Klip gerne grene ind til stuen ved juletid. Lange grene der lægger sig på jorden slår meget gerne rod, aflæggerne er lette at flytte ud andre steder i haven, men der skal være drænet jord, gerne mager jord i sol.

En af mine absolut yndlinge, Kejserbusken, Vibernum bodnantese, har jeg i flere sorter, flere af dem står i indgangspartiet, så vi kan nyde blomsternes dufte når vi går forbi. Busken starter blomstringen i januar/februar og fortsætter til april. Gamle buske sætter mange blomster som lyser op i en ellers brun og trist vinterhave.

Troldnød, Hammamelis findes i flere arter og med varierende farver fra lysende lysegule over gyldne orange toner til mørkerøde farver med pink skær. Starter blomstringen typiske i februaer og fortsætter et par måneder.

Erantis findes i massevis i haven, nogle få klumper af knolde gravet op i en gammel have for mange år siden har fået lov at sætte frø og har efterhånden spredt sig til det meste af haven, både ved frø men også når andre planter er gravet op og flyttet til andre steder i haven, hvor de små knolde er fulgt med. De seneste år har jeg dog brugt noget tid på at rykke stængler med afblomstrede hoveder op før de modner frø. Der hvor man ønsker de dækker af for ukrudt, er de velkomne til at sætte frø og deres blade får lov at stå til de visner ned. De grønne blade er et effektivt dække for spirende ukrudt, da bladene er udviklede før ukrudtet i foråret begynder at spire. Erantis generer ikke stauder, som overtager og dækker for de nedvisne blade af erantis.

Krokus er lidt langsommere spredere i haven, men der er ved at være en del efterhånden, da nye løg sættes hvert efterår.

Vintergækker forsøgte jeg de første år med indkøbte løg i planteskoler om efteråret, med en nærmest ikke eksisterende succesrate. Men efter at have fået klumper forærende umiddelbart efter deres afblomstring, hvor de blev plantet ud i haven med det samme, begynder haven at lyse mere og mere hvidt i januar / februaer og nogle gange lidt ind i marts måned.

Cyclamen, Alpeviol, findes i både en efterårs- og forårsblomstrende udgave. Jeg har dem begge. De er kommet til indenfor de seneste år, efter at jeg oplevede store flader med disse yndigheder under mine haverejser til England. De findes i farverne hvide, lyserøde og magenta. Hos mig er de sat i stenbedet i indgangspartiet. Jorden her er drænet og meget tør om sommeren. Men de ser ud til at trives og stille og roligt breder de sig. Midt på sommeren ser man dem ikke da er både blomster og blade visnet, så man skal vide at de er der, for ikke at risikere at grave dem op i min iver efter at tilføje partiet flere farver og dufte. Den forårsblomstrende starter i februar og fortsætter også til april.

Kaj Munks Blå Anemone, Hepatica Nobilis, starter nogle gange blomstringen allerede i februar, står med sine lysende blå blomster i et par måneder, hos mig spreder den sig ikke så voldsomt, så den lille klump jeg har værner jeg om og er fuldt bevidst om hvor den står.

Italiensk Ingefær, Arum italicum er absolut ikke en ingefær man skal spise, den er giftig. Da jeg indførte den i haven for mange år siden, var det på grund af de smukke grønne blade med hvide tegninger, der står hele vinteren. Jeg var ikke klar over hvor ivrigt den spreder sig og slet ikke hvor sværd den er at komme af med på steder hvor den er uønsket. Den danner rodknolde med underjordiske stængler der søger væk fra knolden, hvor stænglerne så danne nye små knolde. Stænglerne er sprøde og graver du dem op kan du være helt sikker på at noget af stænglen og små nye knolde bliver i jorden. Jeg kæmper stadig en lille indædt kamp i forskellige bede, hvor den engang har stået, – jeg hiver bladene op flere gange i løbet af sommeren, og håber på at kunne udsulte de små knolde hen ad vejen.

Men på skyggefulde steder f.eks. langs med hækken må de gerne være og her lyser de smukt op fra januar til et stykke hen i maj, hvor bladene visner ned. Man ser den først igen i sensommeren, hvor en stængel skyder op, som bliver dækket af små orangerøde runde knopper.

Pebertræ plantede jeg i haven for mange år siden som noget af de første tidligtblomstrende buske. Havde læste om at den dufter meget kraftigt og lækkert i de tidlige forårsmåneder og lyser op med sine lysmagenta små blomster langst med stænglen. Man skal være opmærksom på at frøene den sætter på busken efter blomstring er giftige. De er smukt orangerøde i april og maj, lader man dem modne og falde til jorden, spirer de meget nemt. På denne måde har jeg flyttet små nye planter til andre steder i haven. Den gamle buske gik til for en del år siden af noget svamp. Men de nye små afkom, som efterhånden er ved at være velvoksne trives stadig fint. Ofte er jeg gået i haven i de tidlige forårsmåneder og mødes af den kraftige liljekonvalagtige duft på mange meters afstand.

Påskeklokkerne, Helleborus X hybridus vil jeg ikke undvære, jeg har en del indkøbte planter fra en dygtig gartner på Sjælland, men har også overtaget nogle gamle planter fra min mors og mors venindes gamle haver.

Påskeklokkerne findes i så mange skønne farver fra hvide, lyserøde, mørk bourdeaux og blandinger af disse farver. Enkelte og fyldte. Blomsterne dukker op i milde vintre i februar og står med farver på blomsterne helt hen i april måned. De grønne stjerneformede blade kommer op af jorden i løbet af marts måned, de står vintergrønne, de skal dog klippes af allesammen helt nede ved jorden, før blomsterne og nye blade skyder op. Påskeklokker kan have en tilbøjelighed til at få noget svamp, som man undgår spreder sig til årets blade ved at klippe dem af og brænde dem eller smide dem i skraldespanden. Afklippede blade bør absolut ikke med i komposten.

Efter jeg har fået drivhus er der gået lidt sport i at sætte forårsløg i efteråret i krukker og opbevare disse i drivhuset. Alene med henblik på at få en tidligere blomstring end hvis de stod i haven. Det giver også mulighed for at dyrke nogle typer af løg, som ikke rigtigt klarer betingelserne i min have eller bare er for følsomme til den danske vinter generelt. At komme ud i drivhuset en kedelig, grå og trist januardag og opdage at disse skønne Iris snart springer ud og andre forårsløg bare helt almindelige krokos og tulipaner er på vej og snart kan flyttes ud i indgangspartiet, er da noget man bliver glad i låget af.

Derfor husk farver i haven om vinteren – har du farver i haven om vinteren, bliver vinteren ikke grå og trist men fuld af farver og fest.