Formering af planter fra frø

Denne artikel er ikke en fyldestgørende beskrivelse af formering af planter fra frø. Jeg beskriver nogle af mine egne erfaringer, med de frø og planter jeg har forsøgt mig med gennem årene. Erfaring opnået med de betingelser jeg har for havedyrkning. En parcelhusehave gennem 30 år på små 500 kvm, uopvarmet drivhus, spirekasse og vindueskarme indendørs.

SOILBLOCKS OG SÅJORD

En af metoderne som tilmed er en billig metode til at få flere planter samt et større udvalg af sorter, er formere sine planter fra frø. Jeg har gennem årene forsøgt med mange forskellige måder at formere planter fra frø, jeg har efterhånden knækket koden til, hvordan det lykkes her hos mig med de betingelser jeg har.

De seneste år har jeg med stor succes anvendt “Soilblocks”, som jeg købte efter at have været på såkursus hos Charlotte. Charlotte driver en smuk skærehave på gården Fuglebækgård på Hornsherred, Nordjsælland. Soilblocks er en slags stempler man trykker ned i såjord blandet op med vand, for derefter at trykke små klodser ud på såbakker.

Såbakkerne skal være plane med en lille kant på max 1 cm. Årsag til at kanten ikke må være for høj, er at det skal være let at hælde overskydende vand fra bakken, uden at jordklodserne med spirerne falder ud af bakken eller sejler rundt mellem hinanden.

I hver jordklods placerer man ét frø. Afhængig af frøenes størrelse vælger man et stempel med jordklosser i passende størrelse. Bittesmå frø fra digitalis og op til frø af 1-2 mm sår jeg i de mindste klodser. Ærteblomster og voksurtfrø, sår jeg i de største klodser.

Det kan være en udfordring at få fat på ét lille frø med fingrene. Et godt tip til at få fat på et lille frø er at bruge spidsen af en tandstikker, der er fugtig. Når den fugtige spids rør et lille frø klistrer frøet fast på spidsen, men ikke mere end at det slipper tandstikkeren, når jorden røres. Sørg for at frøet har fået god jordkontakt.

Som såmedie anvender jeg en god indkøbt såjord. Min erfaring har lært mig at det kan betale sig at si jorden først. Hertil har jeg indkøbt en stor jordsi. Mine første erfaringer med soilblocks drillede, fordi der ofte satte sig små sten eller grene fast i stemplerne, som gjorde det svært at få lavet regelmæssige klodser. Et tip mere er at se til, at der ikke sætter sig jord fast i stemplet, der gør det svært at trykke stemplet helt i bund.

Fordelen ved at så i de små klodser, er at man for det første ikke skal forstyrre rødderne ved prikling fra en såkasse. Man undgår at skulle løsne de enkelte små planter og skille dem fra hinanden. For det andet at rodnettet efter sigende skulle blive mere kompakt. For det tredje er de meget lette at tage op af bakken med en lille gaffel eller ske, når de skal prikles/plantes om og transportere over i en større beholder eller direkte udplantning.

Metoden her er lidt mere pladskrævende end at anvende en såbakke, hvor spirerne kan stå tæt, men i mit målestok til min lille have passer det fint at gøre sig den umage at så i soilblocks.

Jeg husker at sætte navneskilte ved, hver enkelt art. Skriver både navn og dato for såtidspunktet. Tro ikke at du kan huske det, – det har været de første af mine lærepenge. Man glemmer, hvad man har sået og ender med ikke at kunne finde ud af hvilke planter, der har spiret hvornår. Som skilte anvender jeg for øjeblikket gamle skilleark af plastik, som alligevel skulle smides ud, klipper dem i passende størrelse og skriver med en tuds, der er både vand- og lysfast. Jeg køber altid mine vandfaste tudser i byggemarkedet.

Hvis jeg har vermeculite drysser jeg et tyndt lag over hvis frøene skal dækkes med jord, ellers anvender jeg bare såjorden. Husker at frøene skal trykkes tilpas til jorden, hvis de ikke har jordkontakt, så spirer de ikke. Da jorden er fugtigt på såtidspunktet, sprayer jeg forsigtigt med en vandforstøver.

SPIRING OG PLEJE AF FRØLINGERNE

Langt de fleste frø spirer hurtigt ved stuetemperatur og kan derfor med fordel startes indendørs. Check altid frøposen med hensyn til betingelser for spiring. Hvis de ikke behøver lys og kræver meget varme 25-28 gr sætter jeg såbakkerne på badeværelsesgulvet. Frø, der kræver mindre varme end stuetemperatur, sætter jeg i spirekassen i drivhuset, hvor temperaturen holdes omkring 18 gr. Hvis vi er i månederne juni-september foregår al spiring i det uopvarmede drivhus. Frø der kræver kuldebehandling for at spire, lægges i køleskabet en uges tid, før jeg sår.

Indtil jeg fik mit uopvarmede drivhus, foregik al forspiring indendørs. Når jeg ville tidligt i gang, måtte jeg vente til april, ellers ville overgangen til forholdene udendørs være for barske. Mange forsøg mislykkedes, ikke selve spiringen, men udfordringen var at give de små spirede planter de rette betingelser indtil endelig udplantning. Forholdet mellem lys og varme var ikke de mest optimale i en vindueskarm. Planterne blev for ranglede og svage eller fik skimmel og rådnede væk i vindueskarmen. Andre rådnede op af kulde udenfor, fordi jeg blev nødt til at flytte dem udendørs for tidligt af pladsmangel inde.

Efter jeg har fået mit uopvarmede drivhus, kan jeg give planterne de rette vækstforhold efter spiringen og kan sætte spiringen i gang langt tidligere end før. I drivhuset har jeg installeret en spirekasse i form af det ene år en kasse, men i år skal jeg forsøge at bruge kassehylderne, der i forvejen er ophængt på drivhusets sydvæg.

I min verden består en spirekasse af en bund af flamingo ca 2 cm tyk, ovenpå en varmemåtte, der giver undervarme til planterne, derover lægges et tyndt lagt strandsand, som beskytter varmemåtten og leder varmen godt. Denne bund skal helst placeres i noget hvor der er kanter der er mindst 10-15 cm høje, således at mine gamle sprossede glasvinduer kan anvendes som tag. Vinduerne skal være med til at holde på varmen.

Der kommer flere sunde planter ud af mine anstrengelser og langt flere drømme om overdådig blomstring er gået i opfyldelse. Der er virkelig kommet gang i produktionen af egne planter.

Vanding foregår ved forsigtigt at lempe vand ned i såbakkerne, ikke vande oveni klodserne, men lade klodserne trække vand fra bakkerne. Efter en halv times tid hælder jeg forsigtigt ovenskydende vand fra. Det er vigtigt at såjorden hele tiden er fugtigt, de må under alle omstændigheder ikke tørre ud, men dog heller ikke være vandlidende, så rådner de små planter.

POTNING AF DE SMÅ SPIRER OG DERES VIDERE VÆKSTFORHOLD

Når planterne har fået de første kimblade, og de næste små blivende blade er på vej, passer det som regel med at rødderne også er ved at nå ud til kanterne på de små jordklodser, så er det tid til at give dem mere jord og mere næring. Jeg anvender en god pottemuld, som jeg også sier, hvis det er omplantning fra de mindste klodser. Det er vigtigt at jorden er drænet og løs og ikke indeholder alt for store stykker af uomsat plantemateriale.

Ved potningen er det vigtigt, ikke at plante de små planter i en for stor beholder. Det kan betale sig at plante de mindste klodser op i udplantningsbakker med ikke for store rum, således at rødderne kun får en smule mere plads. En lille planter kommer meget hurtigere igang med at blive større, hvis rødderne ikke får for meget plads i plantens første levetid.

Er der sået i de større klodser er planterne som regel klar til at blive plantet op i potter af 7-10 cm, jeg sier stadig pottemulden ved første potning.

PLEJE OG GROSTED EFTER FØRSTE OMPLANTNING

I marts og april er der som regel ikke er lunt i drivhuset om natten. Jeg sætter derfor potterne i spirekassen, hvor temperaturen holdes på 15-18 grader. Hvis det ikke er meget koldt om dagen løftes vinduerne af kassen, så der kan komme luft og endnu mere lys til planterne. De små planter har godt af at møde kølighed ovenfra, så de ikke bliver for ranglede.

På dage hvor det er meget koldt, måske overskyet og frost, kan det være for koldt for de små planter, det er dog alligevel vigtigt, at der hver dag luftes ud i kassen, ikke hele dagen, men bare en times tid. Der går ikke mange dage uden udluftning, før de første tegn på skimmel viser sig. Skimmel og svampe er de værste fjender for de små planter.

Vanding foregår ikke ovenfra direkte i potterne, men vand hældes i kasser, der står i spirekassen. Jeg ser til ligesom med vand i såbakkerne, at der ikke står vand i mere end en halv times tid efter vanding.

BEGRÆNSET PLADS – TIMING OG PRIORITERING

Jeg forspirer på mange tidspunkter af året. Selve forspiringen har jeg ret meget styr på, men da jeg har begrænset korrekt opbevaringsplads i de første måneder af have-sæsonen til de små planters videre liv før temperaturen i jorden udenfor er passende til udplanting, må jeg prioritere.

Det hele handler om timing og mængde, når man har begrænset plads. Jeg er stadig under læring, hvilket som udgangspunkt gør det spændende og glæden endnu større, når planerne lykkes. Lykkes når man i løbet af sommeren og efteråret kan nyde sine anstrengelser; blomster og frodighed der supplerer havens øvrige beplantning af buske, træer, blomsterløg og stauder. At tage ved lære, sker når man forstår hvad der gik galt, de fleste gange kan det forklares. Jeg forsøger at være systematisk, notere i min notesbog, ikke hvad der gik galt, men noterer tips og ideer til hvordan det kan gøres anderledes næste gang med henblik på at succesraten øges.

Jeg har gennem årene tage livet af mange små nye planter, spiringen gået fint, men opbevaringen derefter, betingelserne udenfor har været for kolde, indenfor for varme med for lidt lys. Kriblen i fingrene efter at så starter ret tidligt på vinteren, det er en kunst ikke at så for meget for tidligt.

At så for meget sker for mig uanset, hvor systematisk og planlæggende jeg forsøger at være, alligevel hvert år. På et eller andet tidspunkt, bedst som man tror man har nogenlunde styr på det, har planlagt hele processen og hvad man vil så, så er man alligevel kommet til at så for meget. Drømmene tog fart. Det fylder jo ikke så meget lige at så en lille bakke mere med nye små skønne sager. En undskyldning mere for at sætte for meget igang er – hvis nu dette hold ikke lykkes, så går drømmen om sommerens fantastiske flor eller høst af spiselige ting, jo ikke i opfyldelse, så for en sikkerheds skyld sår jeg det jeg absolut ikke vil undvære flere gange i løbet af foråret.

Halvhårdføre et-årige (chilli, tomater, cosmos og klokkeranke)

Spiresæsonen” starter for mit vedkommende i februar. I februar sår jeg planter som kræver en lang vækstperiode for at komme i blomst i den kommende sommer.. De seneste år er det chilli og klokkeranke, der har startet deres liv indendørs. De flytter ud i drivhusets spirekasse, når de har fået deres første sæt blade efter kimbladene. Der er lang tid til at de kan trives udendørs, og de har brug for det beskyttede liv i spirekassen, med undervarme på 15-18 grader.

Der går ca. en måned fra jeg har sået chilli og klokkeranke, til de får brug for pladsen i spirekassen i drivhuset. Det vil sige fra medio marts, skal der være plads til dem derude. De fylder ikke så meget efter første potning. Men da spirekassen har begrænset plads, bør jeg ikke så flere, end hvad der ender med at være en 20-30 små potter efter potning 2. gang. På det tidspunkt skal der være plads til småplanter af forspirede hårdføre og halvhårdføre etårige sommerblomster og spiselige planter.

I marts måned sår jeg tomater og cosmos og andre halvhårdføre etårige som ikke kræver en ligeså lang vækstperiode for at få et godt udbytte/blomstring. Forspiring indendørs i stuetemperatur. Så snart første kimblade, flyttes planterne til spirekassen udendørs. 1. potning når de har fået første blivende blade. Ofte en potning mere inden udplantning.

Cosmos knibes, når de har fået et par bladsæt, knibes måske en gang mere med henblik på at få en mere busket plante, der giver flere blomster.

Cosmos og andre sommerblomster sår jeg et hold mere af i april, samme fremgangsmetode mht spiring, potning og opholdsplads.

Hårdføre etårige (ærteblomster, sommerridderspore, voksurt)

Jeg sår et mindre hold af hårdføre etårige i februar. De starter med at spire indendørs, hvilket de fleste plejer at gøre hurtigt. Så snart de spirer flyttes de til spirekassen i drivhuset. Frølingerne pottes, når de har fået deres første blivende blade. De er så hårdføre, at de kan fortsætte deres vækst udenfor spirekassen. Plantes i haven eller i krukker når den værste frost er overstået – typisk i april.

Jeg sår et sæt mere i april og i maj, forspires også indendørs, flytter ud i spirekassen så snart de har spiret, pottes og fortsætter deres liv i potter i drivhuset indtil udplantning.

De senere år har jeg haft stor succes med at forspire de hårdføre etårige i efteråret. De står i såpotterne i det uopvarmede drivhus. Kun hvis vi får meget streng døgnfrost dækker jeg dem med fleece. Ellers står de uden at få mere vand, end det de fik da de blev sået (medmindre de er ved at tørre helt ud). De må absolut ikke stå og soppe i vand.

Fordelen ved at så på dette tidspunkt er at planterne står og danner et kraftigt rodnet i løbet af vinteren. De er mere kraftigere planter end dem man sår i foråret, starter blomstringen tidligere og yder mere.

Sår man derfor f.eks. et hold ærteblomster i efteråret, et hold i marts, april og maj, har man blomsterflor til mange måneder og ofte helt til den første frost i oktober/november.

Stauder og to-årige

Stauder og to-årige sår jeg i maj og juni måned, de fleste når ikke at komme i blomst i samme år, jeg har derfor ikke det store hastværk med at få sået disse tidligere. Forspires indendørs i stuetemperatur, medmindre de kan nøjes med 15-18 grader, som der er i spirekassen. Stuetemperatur gør dog at spiringen for de flestes vedkommende sker hurtigere. Så hvis der er plads indendørs starter de dér.

Efter spiringen pottes de til udplantningsbakker. Det er vigtigt at man ikke potter i for store potter, den lille plante bliver meget hurtigere større, hvis rødderne ikke farer vild i en stor potte. Det betyder at jeg i løbet af sommeren skal potte til en lidt større potte, når rødderne titter ud af bunden af bakkerne, og højst sandsynligt endnu en potning til en endnu større. Men så er de også blevet kraftige og store planter, der er lige til at plante ud i bedene i haven i sensommeren eller tidlig efterår. Ikke senere end september, primo oktober, rødderne skal have lov at få godt fat i jorden før frosten sætter ind.

FRØTEST

Har man gemt frø fra sidste år, kan det være en rigtig go ide at foretage en spiretest. Det er en god ide at sikre sig at frøene spirer, da det er ærgerligt at bruge en masse tid på at så frø, der ikke spirer.

Jeg gør det ved at lægge vat eller køkkenrulle på en tallerken, fugte dette med vand, lægge frøene derpå, holde øje med at underlaget hele tiden er fugtigt. Det betyder at tilføre en smule vand en gang om dagen.

Spirer frøene ikke som angivet på frøposen, smider jeg ikke posens indhold i skraldespanden, men strør dem et sted i haven, hvor det ikke gør noget, hvis nogle få frø alligevel skulle spire.

IBLØDSÆTNING

Store frø med en hård skal sætter jeg som regel i blød for de sås. Jeg sætter altid ærteblomsterfrø i blød et døgns tid før såning. Men ikke iblødsætning længere end et døgns tid, ellers opløses frøene fuldstændigt og bliver uanvendelige.

INDSAMLING AF EGNE FRØ

De senere år har jeg med succes indsamle, opbevare og få spiredygtige frø af egne frø af flere af mine vækster i haven. Det er lykkedes at samle spiredygtige frø af f.eks. voksurt, ærteblomster, ærter, bønner, chilli og tomater. Frøene tages først når de er helt modne på planten, lægges til tørre et tørt sted et par uger. Kommes i papirsposer og sættes køligt på et mørkt værelse. Jeg har endnu ikke haft behov for at sætte dem i køleskab. Men jeg gemmer som regel også kun mine frø fra en sæson til den næste og tror på at det dermed ikke er nødvendigt med en koldere opbevaring.