Tomater

Tomater dyrker jeg hvert år. Jeg holder af at dyrke forskellige slags både i farver og størrelser. Her er er derfor både ribs-, cocktail-, blomme-, bøf- og almindelige tomater i røde, gule, orange og grønne varianter. Jeg gemmer frø af mine egne tomater, de der smager bedst.

men køber som regel hver sæson nogle nye varianter hjem også. Mangfoldigheden tiltaler mig, udfordringen er dyrkningspladsen, som ikke er uendelig i en lille have. Men ligesom med roserne og ærteblomsterne, så plejer jeg at finde en plads til én til. Køber helst frø fra økologiske avlere og frø som er frøkonstante, altså ikke F1 frø. Jeg vil gerne være sikker på at få den samme tomat næste sæson, når jeg gemmer frø af egen avl.

Tomater i drivhus og ude

Sæsonen for tomater er som regel længst ved dyrkning i drivhuset. De første år dyrkede jeg i gamle store runde krukker, det gik fint. Men de runde krukker optog relativt meget plads i drivhuset. Jeg besluttede mig derfor for at investere i nogle store firkantede højbede af sibirisk lærketræ, i samme stil som højbedene udendørs. Det har givet mere struktur og en bedre udnyttelse af pladsen i drivhuset.

Hjemmedyrkede solvarme tomater plukket lige fra busken smager vidunderligt. Da jeg gerne dyrker mange slags og gerne vil gøre en form for helgardering for at sikre en rimelig høst hver år, dyrker jeg også tomaterne udendørs.

Pladsen op ad hegnet bag drivhuset ser ud til at bekomme planterne vel. Her er godt med læ, sol det meste af dagen om sommeren, som jo er tiden for dyrkning af tomaterne. Her dyrkes i store runde krukker. Afhængig af størrelse planter jeg 3-4 planter i hver krukke. Stikker en hasselkæp ned i hver potte, binder sejlgarn omkring kæppene og hegnet, så det danner en slags gitter. Herude gør jeg mig ikke samme umage som inde i drivhuset med opbinding og knibning. Her får planterne lov til at yde, det de kan.

I højbedene på syd- og østsiden af huset bliver resten af planterne sat ud, i varme somre fungerer det fint. Også her får de lov at få frit løb. Min holdning er, udendørs kommer der mere luft omkring planterne. Knibning af planterne, så væksten ikke bliver så tæt, er ikke så påkrævet udenfor som inde i drivhuset.

Skimmel i planterne, kommer på et eller andet tidspunkt hvert år. Tidligere når det er en kølig og fugtig sommer, senere når sommeren er meget varm og tør. Det er ikke hvert år, det er de udendørs planter, der går til først.

Formering af tomatplanter fra frø

Tomaterne dyrker jeg fra frø. Frøene starter deres liv her hos mig medio marts måned inde i vindueskarmen. Jeg sår i de små jordblokke skabt ved hjælp af Soilblocks (se artikel om formering af planter fra frø).

Vindueskarmen er ikke det optimale grosted efter spiring. Her er for varmt og for lidt lys. Ved første blivende bladsæt pottes de til en lille potte og flytter til spirekassen i drivhuset, som ved hjælp af en varmemåtte holdes på 20 grader.

Ofte så må der en potning eller to mere til, da tomatplanter gror hurtigt. Jeg holder øje med om rødderne har nået pottens bund, har de det, er det på tide at potte om, hvis tiden for udplantning endnu ikke er nået.

Livet i spirekassen giver mere robuste og planter, der ikke bliver ranglede. Her får de rette mængde af varme og lys. Hver dag luftes ud i kasserne, vinduernes løftes af, det er vigtigt at planterne får luft, så man undgår svamp. Desuden har planterne godt af at mærke den kølige luft ovenfra, det bevirker at planterne ikke strækker sig for højt og man undgår planterne bliver for ranglede.

Medio maj måned er planterne ved at være høje og har som regel fået de første sæt blomster, det er på tide at de plantes til blivende sted. Temperatuen i drivhuset er som regel også ved at være passende til udplantning.

Selskabsplanter

Ligesom med langt de fleste planter har også tomatplanter godt af selskab. Selskab af planter som tiltrækker insekter til bestøvning, ser godt ud eller er krydderurter, som vi kan nøde godt af til madlavningen.

Sommerblomster som tagetes trives godt i drivhuset. Tagetes er gode til at holde utøj væk fra tomatplanterne samtidig med de forbedrer jorden. Jeg dyrker citron- og appelsintagetes, fordi dufter godt, kan spises og ser smukke ud med deres mange små gule og orange blomster. Desuden en tagetes med store flødefarvede blomster (Vanilla eller Eskimo) som alene dyrkes for dens prydværdi.

Basilikum er en anden yndet plante, som jeg også sår fra frø. Planter ud under tomatplanterne eller bare lade dem gro i potter ved siden af. Ingen tomater uden basilikum.

Krydderurter som persille og koriander, blev sået i jorden i efteråret, nogle af disse planter får lov at stå, hvor jeg kan høste bladene indtil de får lov at sætte frø. En række med purløg har fast plads i det ene bed langs kanten.

Eftermodning ved afslutning af sæsonen

I løbet af oktober måned lakker det som regel mod enden for mine planter, de begynder at få for meget skimmel, som ikke kan holdes nede ved blot at klippe nogle få angrebne blade og grene af. De resterende tomater som ikke er modne, får lov at ligge i drivhuset og eftermodne. De, der ikke når at modne er lækre som grønne syltede tomater eller bare stegte til en salat eller omelet.

Indsamling og håndtering af egne frø

Undervejs i dyrkningssæsonen husker jeg at tage frø af de tomater jeg synes har gjort det godt, kriteriet er stærke planter med velsmagende tomater. Tomaten deles, frøene skrabes ud og hældes ned i et glas. Lægger en seddel ved med navn. Glasset fyldes med vand, får lov at stå en lille uges tid. Der skal dannes mug på overfladen af vandet. Det lugter og ser ikke særlig lækkert ud. Det skulle være nødvendigt for at opløse den hinde, der er omkring frøet, så frøet bliver spiredygtigt. Frøene tages op af glasset, sies for urenheder. Lægges til tørre på bagepapir en uges tid. Hver sort kommes i sin egen pose i form af et kaffefilter. Noterer navnet på tomaten på posen samt året for dyrknings sæsonen. Frøene opbevares blot på et køligt værelse, jeg opbevarer ikke i køleskab. De plejer at holde spireevnen godt alligevel et par år.

PASNING OG PLEJE

Udplantning

Når planterne plantes ud, er de så høje, at de har flere sæt blade op ad stammen. Jeg sætter dem så dybt at mindst kimbladene kommer under jorden, så dybt at næste sæt blade står lige i jordoverfladen. Tomatplanternes stængler danner urtroligt let rødder, det kan man drage fordel af ved at plante planten dybt. Planten vil danne rødder op ad stængelen under jorden. Planten får et endnu større rodnet og mulighed for at blive en sund plante.

Knibning af sideskud

Hos mig får planterne lov at at beholde de første sideskud, derved får planten 2-4 stammer. Bøftomaterne er som regel de langsomst voksende mindst yderige planter, de får lov til at få 3-4 stammer. De øvrige planter får 2-3 stammer, afhængig af hvor tæt jeg har sat dem og hvor kraftigt de gror til. Som regel kan man allerede på en ung plante se, om den kommer til at blive en kraftigt voksende en af slagsen.

De første måneder tilser jeg planterne et par gange om ugen. Lidt afhængig af pladsen i drivhuset og hvor kraftigt planten gror og sætter blomster, kniber jeg sideskud af. De første år nænnede jeg det ikke og drivhuset blev en stor jungle af tomatplanter. Det er da hyggeligt og sjovt i sig selv. Men det giver for stillestående luft mellem planterne, der går skimmel i planterne for hurtigt. Jeg er derfor blevet bedre til at knibe sideskud af, så planterne ikke bliver for tætte. Jeg kniber ikke mine planter med henblik på at få store præmietomater. Hellere nogle lidt mindre udgaver og flere forskellige, det ser flotte ud i salatskålen. Knibning gør ikke noget for smagen, det er alene ønsket om at kontrollere plantens vækst eller få større frugter.

Gamle blade brækkes af i rækkefølgen nedefra. Man starter med blade under en klase, der er begyndt at modnes. Blade som bliver angrebet af utøj eller skimmel/svamp brækkes også af, dise smides i skraldespanden. Fjernelse af gamle og dårlige blade giver også luft til planten. Luft mellem planterne bliver mere og mere nødvendigt som sommeren skrider frem, hvor der bliver lunere og mere fugtigt.

Opbinding

Jeg anvender store hasselkæppe gerne med nogen forgrening som støtte for planterne. Jeg er ikke så meget til lige kedelige bambuspinde, for mig må tomatplanterne gerne ligne lidt af en jungle, bare junglen er så kontrolleret at planterne er yderige og sunde. Nye skud og grene på tomaterne ledes rundt om kæppene eller bindes til. Underlader man at binde planterne til og give dem støtte under deres opvækst, opdager man det først, når det er for sent. Planterne er blevet nogle meter lange, begyndt at få en del frugter, de har ikke kræfter til at holde sig oprejst og knækker sammen. Drømmen om at skulle spise lækre tomater gik ikke i opfyldelse. Det har jeg måttet sande nogle gange efterhånden, når jeg i min iver efter at planterne skal have lov at gro som de vil, en dag kommer ud i drivhuset og junglen er faldet til jorden. Så lærer man at noget struktur må der til, hvis man vil høste lækre tomater i lang tid.

Vanding

De første måneder efter udplantning og under planternes tilvækst og frugtsætning vander jeg først, hvis jorden er tør i det øverste lag. De får en omgang vand indtil vandet begynder at løbe ud af bunden af højbedene. De skal have vand dybt i jorden så rødderne søger nedad. Rødderne søger kun nedad hvis jorden i toppen er tør. At give rødderne mulighed for at søge nedad, giver et større rodnet og dermed stærkere plante.

Når vi når sensommeren og det bliver mere fugtigt i vejret, vander jeg sjældent, kun hvis jorden er tørret helt ud. Det begrænser fugtigheden i drivhuset generelt og gør også at tomaterne får mere smag.

Gødning og jorden

Jorden i højbedene består af en blanding af almindelig havejord fra min have som er leret, kompost fra genbrugspladsen en god del omsat komøg. Jeg blander nogle hønsegødningspiller ned i jorden også.

Inden jeg udplanter tomatplanterne blander jeg et mindre lag kompost og ny gødning i form af komøg og hønsegødningspiller ned i jorden. Nogen siger at man ikke kan plante tomatplanter i den samme jord andre mener at tomatplanter ikke er sås følsomme. Jeg praktiserer derfor en mellemting, udskifter noget af jorden og / eller tilføjer ny jord/kompost/gødning.