Ferskner og figner

Ferskner og figner gror både i drivhus og i det fri her hos mig. Ud over ferskner har jeg også en abrikos i drivhuset. I det fri forsøger jeg også med andre sydfrugter såsom abrikosmandel og andre krydsninger. Disse har indtil videre kun givet blomster tidligt i foråret og ingen frugt. Men den smukke blomstring tidligt på året, berettiger deres tilstedeværelse til fulde.

I drivhuset op ad den nordlige væg er plantet 5 forskellige frugttræer. I midten er plantet en abrikos. På hver side af abrikosen er plantet henholdsvis en almindelig rund fersken og en flad fersken. Ved siden af disse to er plantet henholdsvis en rund nektarin og flad nektarin.

Abrikosen er den første, der sætter blomster, knopperne kan man allerede se i december, sidst i marts springer de ud. Derefter blomstrer fersken og nektarin omkring starten af april.

Hvis denne type frugttræer plantes ude i de fri uden læ for regn, sker der som oftest, at de i løbet af foråret og sommeren får ferskenblæresyge. Det er bladene der ikke tåler regn, de krøller sammen, falder af. Hvis det sker for ofte svækker det træet, blomstring og frugtsætning udebliver efterhånden.

At plante disse frugttræer i drivhus beskytter bladene mod regn og man undgår som regel at de bliver angrebet af ferskenblæresygen.

Træerne i drivhuset blev plantet i 2015, et par fliser i belægningen blev gravet op. Rødderne skåret til så de passede de ned i hullerne. En ret brutal behandling. Men disse typer af frugttræer, trives godt med ikke at have det for let. De trives, hvor der er dræn, varmt og tørt.

Frugtsætningen bliver bare mere og mere overvældende. Jeg tynder meget ud i frugterne, ellers bliver de nogle små tørre tingester, der ikke smager af noget.

Abrikosen er den første, der modner, derefter følger fersken og nektarin. Det er hyggeligt at følge frugternes udvikling på mine daglige besøg i drivhuset. Frugterne er meget smukke og dekorative og det kan være svært at tynde ud i dem, men det er som sagt nødvendigt.

Da drivhuset blev sat op i 2015, blev også en figen plantet. Den ser ud til at stortrives herinde. Vi er begyndt at kunne høste to gange på en sommer.

Blomstringen er ikke noget, man lægger mærke til. Figner skal man dyrke, fordi man kan lide frugten. De starter som små knopper, der stritter opad som omvendte pærer tæt på stammer og grene.

Efterhånden som de modner, hænger de mere og mere nedad. Det er ret let at se, når de er spisemodne. Når de hænger helt nedad og er blevet mørke, er det ved at være tid dagligt at tage fat i dem og forsigt vippe dem opad og se om stængelen slipper. Hvis de slipper nogenlunde let, så er de saftige og søde og meget røde indeni. En stor delikatesse, jeg nyder sammen med anden frisk frugt i en lækker morgenmads-frugtskål.

Modne figner af egen avl er jeg kommet til at holde meget af, meget mere end jeg lige havde forestillet mig. Frisk frugt plukket lige fra træet smager vidunderligt.

Ferskner og nektariner er også plantet udenfor. De står langs med husmuren mod syd og øst. Billederne herover er fra sydsiden af huset.

Vi har et bredt udhæng på taget, og det beskytter dem ret meget mod regn. Det er sjældent at ferskenblæresygen er voldsom på disse træer.

Jorden er meget stenet og sandet her. Træerne trives i den næringsfattige og drænede jord langs med husmuren.

Busken med de gule blomster på billedet er en vinterjasmin. De to træer længst væk på billedet er nektarin og abrikosmandel. Billedet er fra december måned, her står frugttræerne kun med nøgne grene.

Blomstringen er overdådig i april. Lidt senere end de træer, der står i drivhuset. Da der her er både fersken og nektarin, er der smukke blomster i forskellige nuancer af lyserød. Alene deres blomstring berettiger deres plads i haven.

På østsiden af huset står en fersken. Busken er mange år gammel og giver hvert år en del lækre saftige søde ferskner.

Træerne trives ret godt her og skal ofte beskæres. Beskæringen foretager jeg nogle gange hen over sommeren. Passer på med ikke at klippe frugter af.

Klipper nye skud væk som peger ud mod gangstien. Frugtsætningen kommer på de nye skud til næste år. Hvis man klipper alle nye skud af, får man ingen frugt. Derfor prøver jeg at bevare så mange nye skud som muligt, men ikke flere end at der stadig kommer lys og luft ind.

I sensommeren er frugterne ved at være modne på træerne herude. Det er nogle uger senere end dem i drivhuset. Vi får både modne nektariner og ferskner, der smager sødt og er meget saftige.

Udenfor står også et par figentræer. Der er en lille busk på vej langs med husmuren, den er ikke så gammel endnu, at den giver frugt. Men den gamle busk, der står mellem højbedene, sætter mange frugter hvert år.

Jeg beskærer træet ret kraftigt hvert år. Ellers bliver det for voldsomt til min lille have og vil skygge for meget for højbedene. Træet kvitterer for den hårde beskæring og sætter mange frugter hvert år. Jeg passer dog på med ikke at skære alle grene af, der har nye knopper.

Figentræer sætter frugt to gange om året. I det tidlige forår og efter det første hold er modnet i august. Det sidste hold når ikke at modnes udendørs. Det er indtil videre kun i drivhuset, vi har glæde af to hold modne figner.

De umodne figner plukker jeg af i løbet af vinteren. Lige nu hvor jeg sidder og skriver her i december måned, kan jeg fra kontoret betragte busken. Der er masser af umodne figner, så store som valnødder. De skal plukkes af før foråret. Der er også små nye knopper, som allerede er dannet, de vil blive til første hold til modning næste sommer, dem plukker jeg selvfølgelig ikke af.