Syren og Jasmin i selskab

Syrener og jasminer var fra starten af et must i min have. Syrener bidrager med farver og dufte i maj måned. Jasmin starter umiddelbart efter og fortsætter ind i juni.

Duft, farver og spiseligt er konstant i mit fokus. Jeg er altid på udkig efter noget, der kan passe ind, altid på inspektion i haven på alle tider af året. Det mest fascinerende ved havedyrkning, er at man aldrig bliver færdig med haven og heller aldrig bliver færdigudlært.

Jeg kan glædes over små spirer, der titter frem i januar. Jeg kan glædes over knopper på buske umiddelbart efter løvfald, der vidner om, at foråret ligger lige om hjørnet og en ny sæson meget snart står på spring.

Som årene går og haven mere og mere materialiserer sig, er vinteren blevet kortere og kortere i overført betydning. Der er noget at glædes over hver eneste dag, hver eneste dag noget at se frem til. Efterhånden kommer meget af sig selv. Men heldigvis er der stadig noget jeg kan gøre.

Det letteste ville være at plante alt man ønsker sig i en lang række af bede uden ide og form. På denne måde vil man let kunne passe alt der gror, uden at man behøver at lære særligt meget om, hvordan de forskellige planter fungerer sammen.

Jeg ønsker ingen botanisk opstillet have. Min have skal være bede og rum, hvor øjet tilfredsstilles ved at planterne gror i en smuk sammenhørighed. Smuk er et subjektivt begreb, hos mig er det ensbetydende med en stil, der nok minder mest om den engelske cottagehave.

Her er overdådighed ikke et fyord, nærmere et must. Blomster og farver hele året. I princippet har jeg svært ved at sætte et prædikat på min måde at beplante en have på. Den er vist bare min egen, jeg blander flere stilarter og synes det hele går op i en højere enhed.

Jo mere jeg satte mig ind i emnet, jo tydeligere blev det, at der findes et hav af forskellige syrensorter. De første buske, der fandt vej til haven, var almindelig syren, Syren Vulgaris.

Jeg lagde mærke til, når jeg passerede haver og hegn, at der få steder var syrener, som blomstrede et par uger senere end den almindelige syren.

De havde også en anden blomstringsform. Nogle med meget oprette smalle blomster og andre med hængende blomster og tilmed i andre farvevariationer. Dog ligger alle syrener i skalaen fra hvid over lyserød til lilla.

Flere af dem har fundet vej til haven, så her er både Preston-syren og Ungarske syrener. At de tilmed dufter helt fantastisk og ofte meget kraftigere end almindelig syren, er da bare en ekstra bonus.

Jeg holder utroligt meget af almindelig syren, især dem, hvis blomstring ikke foregår med kun en farve, men changerer fra mørke til lysere farver. Deres blomstring er markante farvebidragere til haven i maj.

En af de første jeg plantede i haven var Syringa Vulgaris Beauty of Moscow. Den er utrolig smuk. En syrenblomst består af en samling af små blomster, som ikke alle springer ud på samme tid.

Knopperne starter på Beauty of Moscow med at være i en mellemting mellem gammelrosa og støvet lyslilla. Efterhånden som blomsterne bliver ældre lysner de og slutter med at være helt hvide. Dette farvespil er smukkest i de dage, hvor der er en god blanding af uudsprungne og udsprungne knopper.

Syrenerne er spredt over hele haven. Nogle er sat ved hækken ud mod vejen, andre plantet forskellige steder i bedene. Stor glæde har vi af dem, der er plantet i indgangspartiet lige indenfor hækken. Duft og farver møder os og gæster på vej ind i haven, – en dejlig måde at blive budt velkommen på.

Haven har nok omkring 20 syrenbuske, haven dufter skønt i de uger syrenerne blomstrer. En dag i maj hørte jeg et par naboer, der gik forbi. Moren stoppede op og sagde henført til datteren “åh hvor dufter her skønt, her dufter af syrener og hvor er de smukke”.

Det var på det tidspunkt, hvor Preston-syrenerne var i fuld blomst. Der står et par store buske ved hækken ud mod vejen. Mit havehjerte fyldtes med glæde, tænk at andre også glæder sig over mit havenørderi.

Syrener blomstrer jo ikke hele sommeren. I en lille have må man være kreativ, hvis man vil have dufte, farver og spiseligt hele året. Pladsen må derfor udnyttes optimalt.

Derfor har jeg ved de fleste syrener plantet klatreplanter. Kaprifolie, Roser, Klematis og sommerblomster som ærteblomster er gode selskabsplanter til syrenerne.

Klematis som tåler tilbageskæring eller bare ikke bliver så voldsomme at de kommer til at overgro og tage livet af syrenbusken er gode selskabsplanter. Jeg planter dem, der blomstrer efter syrenblomstringen. Syrenerne er så smukke i sig selv, når de blomstrer, at jeg ikke finder det nødvendigt at de skal have supplement.

En anden vigtig bidrager med duft og smukke blomster, som dog alle er i hvide farver, er jasmin. Hvid er en farve, jeg ikke vil have alt for meget af i haven. Jasminerne er en undtagelse. Jeg vil ikke undvære deres vidunderlige dufte i juni.

Men ellers opsøger jeg som udgangspunkt ikke farven hvid. Jeg får rigeligt med hvidt i haven, i slutningen af april når spireahækken blomstrer intensivt, efter min mening faktisk stinker (jeg holder den derfor meget lav, så mindskes “duften” da noget). Rigeligt med hvidt i maj når blomme-, æble- og kirsebær blomstrer. Så når jasminerne har takket af i juni, har jeg fået styret min lyst til hvidt. Ingen regler uden undtagelser. En undtagelse er, at jeg på det seneste forsøger at finde gode hvide stauder til bedene i Hulen. Bedene her ligger i skyggen, hvor hvid er smuk og lyser op.

Jasmin findes ligesom syrener også i flere varianter. Jeg har en del forskellige. Her er både varianter med enkelte og fyldte blomster. De er smukke hver og en.

Jasminer skal man købe i blomst. Man skal dufte til dem, før man køber en busk med hjem. Mange dufter slet ikke og nogen dufter bare ikke godt. Så vil du være sikker på, at du kan lide duften, så stik snuden i dem, før du køber.

Da vi flyttede ind i huset og haven i 1989, bestod haven kun af en stor græsplæne og hæk. De første år så bedene ikke ud af noget særligt, det var vist kun mig, der i mine drømme kunne forestille mig, hvad det hele skulle blive til.

Jasminerne flyttede hurtigt ind og startede deres liv i haven, som små buske. Men nu hvor de fleste har mange år på bagen, fylder de godt og indhylder haven i deres skønne duft i juni måned. Danner smukke rammer og baggrunde for havens bede. Grønne baggrunde efter deres blomstringen.

Den smukkeste og mest velduftende efter min smag er Belle Etoile. Belle Etoile er enkeltblomstrende, men har et smukt center med en lille krans af mørkpink. Det er derfor ikke kun duften, der er attråværdig, men så sandelig også blomstringen.

De første år fik buskene bare lov til at vokse sig til. Men de seneste år, tynder jeg ud i dem, ved klippe nogle af de gamle grene af ved basis. På denne vis forynges busken og holdes pænt grøn både i bund og top.

En smuk fyldt og meget velduftende jasmin er plantet i indgangspartiet. Den står lige dér, hvor hegnet og bedet møder hinanden. Vi går derfor tæt forbi den, hver gang vi skal til og fra huset.

Man kan ikke plante alt lige dér, hvor vi passerer hver dag i indgangspartiet. Men jasminen er en af mine yndlingsbuske og den skulle selvfølgelig have en VIP-plads.

Jasminen har fået følgeskab af en meget smuk kaprifolie. På denne vis blomstrer og dufter pladsen flere gange, der hvor jasminen gror. Kaprifolien blomstrer flere gange hen over sommeren, dufter meget kraftigt og lækkert. Kaprifolien står hvert år med knopper og blomster til frosten tager livet af dem.

Farvespillet i kaprifoliens gyldne orange og pink farver er smuk i solnedgangen.

Jasmin er en smuk hvid baggrund for blomsterne i pæonbedet og flere steder har jasminbuske selskab af roser. En pink rose, jeg er temmelig sikker på er Burbonrosen Zéphirine drouhin er fantastisk selskabsplante til jasminen. Zephirine bliver ikke så kompakt og mingler sig på smukkeste vis ind i busken, de to ser ud til at trives sammen.

Ærteblomster er smukke, farverige og duftende selskabsplanter til både jasmin og syren. Ærteblomster forspires ad flere gange. De første hold startes op i efteråret, det næste tidligt i foråret og et hold mere sen forår. På denne vis har jeg blomster fra tidlig sommer til frosten sætter ind.

Ærteblomsterne plantes for fødderne af buskene, ikke altid det samme sted hvert år. Jorden kan blive træt af ærteblomsterne, så vil jeg plante det samme sted hvert år, må jeg udskifte jorden. Jeg plejer nu bare at blande en god portion kompost i, det har virket indtil nu, ærteblomsterne ser i hvert fald ud til at trives.

Klematis findes i så utroligt mange varianter. Under buskene har jeg plantet adskillige. Jeg har plantet sommer og sensommerblomstrende klematis. Vælger dem, der ikke bliver for voldsomme og tåler nedklipning. Det er ikke meningen, at de skal tage livet af buskene.

De seneste år har jeg fået øjnene op for staudeklematis. De er ikke klatrende planter, de behøver derfor ikke at have noget at klatre op ad. Flere af dem kan dog godt lide at have noget at støtte sig til. Jeg planter dem derfor gerne tæt på buskene. Staudeklematis blomstrer senere på sommeren og bidrager derfor med farver efter syrerne og jasminerne har takket af.