Sussex og Kent 2019

Vandretur med besøg på Pahsley Manor, Great Dixter og Sissinghurst.

I påsken 2019 gik turen til Sussex og Kent, en vandretur, hvor jeg havde den store glæde at alle mine tre voksne døtre var med. Vi havde i løbet af vinteren snakket om en mor-døtre-tur, i påsken kunne vi alle finde ledige dage samtidig, kryds i kalenderen blev sat til 14.-18. april 2019.

Jeg foreslog en vandretur i England til “mors univers”, det vil sige en vandretur krydret med én stor haverelateret serværdighed hver dag. Frisk luft og motion, små og store oplevelser undervejs i de små byer, i landskaberne og i de store haver. Jeg var så heldig og priviligeret at de sagde ja tak.

Ruten med indlagte overnatninger på hyggelige engelske pubs og overnatning på B&B ved Sissinghurst Farm Castle blev lagt hjemmefra. Det var ikke meningen at vi skulle bruge tid på at finde ruter og overnatning undervejs. Vi skulle have tid til bare at nyde omgivelserne og hinandens selskab.

14/4-19 Efter en flyvetur fra CPH til Gatwick syd for London, ankom vi med toget til Stonegate Station sen eftermiddag. Første stykke til fods skulle gå til overnatningsstedet på Bell in Ticehurst.

Inspiration til min havedyrkning får jeg ikke kun fra at besøge haver og læse bøger. Når rejsen foregår til fods, er der rig lejlighed til at få øje på de “små ting” i omgivelserne undervejs. At betragte naturens egen måde at “designe” beplantningen er meget lærerig.

De store og kendte offentligt tilgængelige haver og parker er som regel spækket med inspiration, men at betragte hvordan man på private ejendomme indretter sig, kan være mindst ligeså inspirerende og mange gange er her mere overkommelige indslag for de af os, der ikke har gartnere ansat til at passe haven.

Ofte er det muligt at få nogle kig ind over hækken eller få øje på forhaver, der er flot anlagt med smuk og blomstrende beplantning, måske er det bare måden hække er indrettet på. Se nu blot styltehækken af espalierede træer over den massive hæk, hvor man i foråret tydeligt ser strukturen i espalieret.

Da datoerne var sat på forhånd, måtte udvalget af haver der skulle besøges, sættes efter disse datoer, det skulle være serværdige haver medio april. Det måtte blive noget med forårsløg og tidligt blomstrende buske, staudebede forventede jeg ikke ville være på deres højeste lige dér.

Jeg har mit eget googlemaps kort, hvorpå jeg har plottet mange serværdige haver ind, sammenholdt med de engelske OSkort (vandrekort), kunne jeg se det ville være muligt at nå Pahsley Manor, Great Dixter og Sissinghurst på dagsvandringer, der ikke blev for strappeserende. En rute med disse tre store haver, én for hver dag og et nyt overnatningssted hver dag blev lagt. Ruter hvor vi kunne følge nogle af de største og kendteste vandreruter i dette område i England.

Efter en god nats søvn i Ticehurst og et godt og nærende english breakfast gik turen til Pahsley Manor Garden til fods. Overalt i skove og i udkanten af disse mødte det smukke syn af de engelske Blue Bells os, mange steder i smuk og yndig symbiose med anemoner. Englænderne har ord for alt indenfor havedyrkning selv stadiet for Blue Bells udspring er nummeret og navngivet. Vi var der kort tid før de var i fuldt udspring, men fantastisk flot var det alligevel.

Jeg valgte at vi først skulle se Pahsley Manor, dernæst Great Dixter og til sidst Sissinghurst, med en forventning om at Sissinghurst havde mest at byde på, mit ønske var ikke at det skulle blive sværere og sværere at blive imponeret.

Pahsley Manor blev udvalgt fordi vort besøg faldt tæt på tiden for deres berømte tulipanfestival. Dog viste det sig at de ikke havde åbent lige netop den dag, jeg havde forestillet mig vi skulle besøge haven. Jeg tillod mig at skrive en pæn anmodning om det var muligt vi måtte besøge haven alligevel, det fik vi meget venligt lov til.

Det var en stor oplevelse at få lov til at opleve dette sted, hvor vi var de eneste i hele parken ud over gartnerne. På de store kendte steder kan noget af fornøjelsen og helhedsindtrykket blive lidt mudret, hvis man nærmest går i kø med andre besøgende.

Mange af tulipanerne var udsprungne eller lige ved det. Foråret havde været lidt varmere end vanligt, jeg fik fortalt at personalet faktisk havde været lidt bekymrede for om de ville være afblomstret til tulipanfestivalen, der var planlagt til start ugen efter vort besøg. Det var vores held at det havde været så lunt. Man kunne derfor sagtens fornemme det smukke syn, det ville blive til i ugerne der kom. Farverne var tydelige for en stor dels vedkommende. Umiddelbart var det mit indtryk at de plantede de samme farver i store grupper og ikke så meget blandede farver. Smukt var det alligevel da tulipanerne spillede smukt sammen med mange buske, hvis løv var lige på spring.

Mange bede på Pahsley har roser, smukt var det med rosernes løvspring som akkompagnement til tulipanernes blomster.

Pahsley er mere end en stor park og tulipanerne er heller ikke eneste attraktion i parken. Et større haverum var formelt indrettet med små hække af buksbom, hvor mange mange roser var på vej. Gamle frugttræer som overstandere enten som parasoller, buer eller espalier, var flotte strukturelle elementer til stor inspiration og nydelse.

Jeg kan ikke stå for blåregn. Blåregn stod med store knopper flere steder i parken, ikke mindst var hele den ene side af slottet indhyldet i blåregn. Jeg kan levende forestille mig hvor smukt og duftende der må være i maj.

Englænderne forstår at udnytte dyrkningsarealerne til fulde og gøre en ellers kedelig mur til en smuk og serværdig sag. Rosen der er bundet ind til muren, må være helt bedårende og måske også meget duftende senere på sommeren. Rosen var plantet bag muren og dens grene ledt hen over og ned ad solsiden på muren.

Vi havde en længere vandretur foran os og måtte afsted fra Pahsley efter et par timer. Da havde vi også set, hvad der var at komme efter. Vandreturen gik gennem det engelske smukke sprøde forårslandskab. Efter at vi havde køligt vejr søndag aften, hvor vi ankom, steg temperaturen til en meget behageligt vandreturstemperatur, solen varmede fra en skyfri himmel midt på dagen en små 15 grader og ingen vind.

Stor var min overraskelse, da vi mødte blomstrende kameliabuske overalt, hvor vi kom frem. I haver vi kunne smugkigge ind over hækken på, men så sandelig mange mange steder udenfor haverne ved siden af stierne vi fulgte. Klimaet her er lidt mildere end hjemme hos os i Danmark, men jeg vil nu gerne forsøge med en kamelia et passende sted i haven, et sted der er lidt beskyttet, jeg ønsker ikke en der skal dyrkes i potte til overvintring frostfrit. Det skulle vist være muligt at finde en hårdfør en af slagsen.

De engelske vandreruter går gennem marker og enge, gennem skove og små landsbyer. Vi nød i fulde drag det smukke forårsvejr vi blev benådet med og smukt var det at passere gennem de sprøde lysegrønne egetræsskove. Der er nu noget smukt ved egetræer, fremfor bøgetræer, egetræerne med deres krogede grene – men måske er det bare fordi vi har så mange bøgetræer i Danmark, at man synes det usædvanlige er smukkere.

Overnatningsstedet White Dog Inn blev nået hen på eftermiddagen. En typisk engelsk landevejskro med pub og restaurant, meget hyggelig, rent og pænt. Aftensmaden kan varmt anbefales, de har et godt køkken.

At vi var i england var vi ikke i tvivl om, her går man op i at beplantningen omkring bygningen er indbydende og fin.

Med en god nats søvn efter en lang dag ude i det fri med masser af indtryk, frisk luft og motion, føltes det som om vi havde været væk i lang tid. Et godt solidt morgenmåltid og vi var klar til en ny dag med nye oplevelser.

Nogle gange bruger jeg det, der fanger mit øje på min vej, i min egen have andre gange er det blot nydelse og et syn, der måske inspirerer til at gøre noget lignende bare på en anden måde. Vortemælken plantet i kummen langs med vejen, var et markant og smukt indslag på muren, der adskilte forhaven med bænkene fra vejen. Minder mig om at vi bruger vortemælk alt for lidt herhjemme.

Efter morgenmaden på White Dog Inn var det på med rygsækkene igen og turen gik igen til fods ud over markerne. Jeg havde valgt White Dog Inn, som overnatningssted, da den ikke lå langt fra Great Dixter. En kort vandretur på små 5 km så var vi fremme og tilmed lige til åbningstid. En lille sti væk fra hovedruten ledte os til haven, – vi måtte dog have GPS’en til hjælp, her var ingen skilte.

Vandreruterne i England er noget landbruget og private haver støtter op om. Ruterne går derfor ofte midt igennem marker med afgrøder i stedet for langs kanten. Rapsen var i fuldt udspring, da vi var der – selvom gult ikke lige er min yndlingsfarve, så var det smukt at vandre igennem det gule tæppe.

Great Dixter blev nået efter tidsplanen. Vi havde et par timer til at se hele haven. Vi kunne have brugt meget mere. Jeg kommer meget gerne igen meget snart, vil meget gerne se haven både sommer og efterår. Beplantningen minder en del om min egen måde at plante haven til på. En god blanding af formelle stedsegrønne strukturer og farverige områder med stauder og forårsløg. De forskellige planter blandes på en smuk måde, der umiddelbart ser meget naturligt og uformelt ud, men som helt bestemt ikke er tilfældigt.

I haven på Great Dixter var kameliaerne i fuldt udspring, hvor er de smukke, endnu en gang mindet om at jeg må forsøge med én i min egen have.

Lyserøde kirsebærblomster lyste smukt op og kontrast til de mange hvide blomster på frugttræerne.

Frugttræernes blomstring var godt på vej, men det var stadig muligt at se stammer og grenes smukke struktur. Jeg er dybt fascineret af og bruger det meget i min egen have, at beskære frugttræerne på en måde så de danner smukke kompakte strukturer sammen med havens øvrige mere løse beplantning.

Her var en del meget smukke eksempler på espalierede æbletræer op ad smukke stenmure, gamle espalierede pæretræer der er anvendt som hække der adskiller forskellige haverum.

Stauder der selvsår sig får på Great Dixter lov til at stå i sprækkerne på trapper og mure. Lige min stil, da jeg holder meget af at rette linjer blødes op af planter, der bidrager med grønt og farver.

Krukkesamlingen i det ene haverum holdt i blåt og gult med indslag af hvidt og orange var meget smuk. Her var mange bede med tulipaner og gyldenlak i smuk symbiose, en klassiker i engelske haver, og noget vi kunne gøre endnu mere af herhjemme. Køber man frø hjem fra England, er det muligt at få gyldenlak i mange flere farver end de orange og gule vi normalt ser her i Danmark.

Hvidblommmerne stod i kæmpetuer i det åbne landskab udenfor haven. Endnu en forårsblomstrende sag vi kunne bruge meget mere.

Great Dixter har så meget at byde på, her var allerede utrolig mange smukke planter i fuld blomstring, men så meget mere kunne spottes rundt omkring, der lovede godt for en hel sommers og efterårs farvepragt. Mandshøje træpæoner, noget større end min lille derhjemme. Mindede mig om at jeg glæder mig over at have plantet træponer i min egen have. En staude/halvbusk man kan få glæde af i mange år og som kun bliver smukkere med tiden.

Mange træer som endnu ikke var i blomst var alligevel smukke med gamle stammer der er en pryd i sig selv. Her var så mange forårsløg af alle mulige slags. Tulipanerne var mindst lige så smukke her som på Pahsley Manor, jeg synes faktisk at det var smukkere her på Great Dixter, jeg holder mest af at linjerne for bedenes beplantning ikke er for stramme, og det er de ikke her. En form for cottagestyle-beplantning der forsøger at efterligne naturens måde at sammensætte blomstrende planter på. Medmindre det er meget stærke og invasive planter der udkonkurrerer alt ved siden af sig, så ser man i naturen at forskellige vækster gror sammen i smuk symbiose.

Englænderne gør noget ud af deres forhaver og bare der er et lille stykke med jord, overlades intet til tilfældighederne. De anvender mange forskellige stedsegrønne buske med forskelligt farvet løv, nogle gange formklippet andre gange mere løse i væksten. Meget opløftende at se på, når gult og hvidt løv lyser op imellem alt det grønne.

Afgang fra Dixter, lidt vemodigt, men med et snarligt gensyn i tankerne, var det på med rygsækkene igen. Turen til fods blev delt i to, et lille stykke gåtur fra Great Dixter til bussen med afgang til stop ved High Weald Trail, en kendt vandrerute, der faktisk går rimeligt tæt forbi flere seværdigheder undervejs, men vi skulle nå Sissinghurst Castle Farm sen eftermiddag og turen var ikke helt kort. Så her er der rig mulighed for at dele turen i flere etaper med flere overnatninger undervejs, så dagsvandringerne ikke bliver så lange. Det må blive en anden gang.

High Weald Trail bød på mange smukke landskabskik ud over skove og bølgende landskaber. Ankomsten til fods til Sissinghurst var fantastisk, enge med fårehold og store gamle egetræer. Man kan ikke gøre de samme formater i en lille have, men linjer og strukturer kan godt omsættes til mindre målestok. Vandreture i det åbne landskab kan også være inspirerende til egen have.

Vi skulle overnatte på Sissinghurts Castle Farm. Castle Farm er en af de gamle bygninger i tilknytning til Sissinghurst, som er indrettet til B&B. Holdt i gammel velholdt fornem stil, store værelser, gode senge, og med kig til det berømte tårn og “planteskolen” på Sissinghurst, vi var ikke i tvivl om hvor vi var.

Vi blev budt velkommen med afternoon tea i stuen med kik til haven udenfor. Det så ud til at farmens egen have også var serværdig. Tilfældet ville at vi fik selskab af en af de tilsynsførende fra RHS, en ældre dame som kunne fortælle mangt og meget om skaberen af Sissinghurst Vita Sackville-West, vi fik både de kulørter fortællinger og de mere objektive.

Sissinghurst er ejet af RHS, Royal Horticultural Society, det engelske haveselskab. Efter min vurdering mister haven noget af sin gnist, når man har den holdning at haven skal blive ved at se ud som da skaberene skabte den, haven består jo af levende vækster, der udvikler sig og blive gamle med tiden, hvor det vil være på sin plads at tilpasse beplantningen til disse eller helt lave om på indretningen.

Great Dixter har efter min vurdering meget mere sjæl, Great Dixter er ikke ejet af RHS, men føres videre af Fergus Garrett, som arbejdede sammen med Christopher Loyd i mange år, han er nu direktør for fonden der ejer Great Dixter, han viderefører Christophers have, men tilpasser også indretningen og beplantningen til nutiden, hvilket er helt i Christophers ånd.

17/4 en diset morgenstund med kig fra soveværelset på Castle Farm til Sissinghurst, det var da noget at vågne op til. Vejret lovede godt, vi skulle få lunt, solrigt og vindstille vejr.

Morgenmaden var udsøgt og frembragt af lokale råvarer, serveret i en smuk gammel stue. Her var kik til haven udenfor. Sissinghurst åbnede først kl 11, så vi havde lejlighed til at slappe af efter morgenmaden.

Kaffen blev taget med ud i haven, en meget åben have med kik til den smukke skov for enden af engen, skoven som stod med sin sprøde lysegrønne farve.

Haven skråner ned mod engen. Man har for mange år siden villet udligne noget af hældningen og har derfor nederst anlagt en mur i græsset. Foran muren er et meget smukt tilplantet bed, et bed man ikke ser når man sidder øverst i haven. Man skal gå ned i haven med retning mod skoven, først på den anden side af muren, ser man bedet. Her var mange slags vortemælk i gule og limegrønne farver.

Ovenfor muren var der mange forskellige buske med forskellige slags løvfarver, der stod smukt sammen med de limegrønne farver på vortemælk. En smuk mørklyserød magnolie passede godt sammen med en mørkerød berberis. Beplantningen var udsøgt og meget inspirerende.

Det er muligt at komme op i tårnet på Sissinghurst, herfra er der langstrakte kig til landskaberne omkring og ikke mindst mulighed for at få et visuelt live-overblik over parken og havernes indretning. Herfra ser man tydeligt de markante strukturer fra stedsegrønne formklippede taks og buksbom, der afgrænser der forskellige haverum. Nogle er høje hække, der danner rolige grønne baggrunde for havens bede samtidig med at man i de forskellige bede kan lege med farver uden at øjet liver forvirret af et alt for broget billede.

Haven har træer, men ikke flere end at der stadig kommer masser af lys ind til havens bede. Her er både høje og lave træer og buske. Et stykke udenfor prydbedene ligger en stor køkkenhave.

Et haverum med hasselbuske som overstandere har i bunden forårsløg og tidligt blomstrende lave stauder. En smuk måde at skabe en skovhave midt i en ellers meget formel have.

Her var masser af forårsvækster i blomst mange gyldenlak og primula.

Den hvide have er det mest berømte haverum på Sissinghurst, der har inspireret tusindvis af haverum verden over. Her i foråret er man også tro mod de hvide farver, men haverummet er først på sit højeste senere på sommeren. Kun hvidt kan blive for ferskt, det er godt at blande med andre farver, her havde man valgt at bruge koldt gule gyldenlak, meget raffineret.

Midt i den hvide have står den berømte rosenpergola, en flot detalje der sagtens kan gøres efter hjemme. Let at forestille sig, hvor dejligt det er at sidde her i rosernes skygge en lun sommerdag med blomsterne og duftene tæt på.

Strukturen er ret stram med jernstativerne som støttestativer for roserne, en mere uformel struktur kan skabes ved at lade træer f.eks. æbletræer danne støtte for roserne i stedet for.

En stor gammel rosenbusk blomstrede meget tidligt – i form af en tidligtblomstrende klematis der har fået lov til at indtage rosen. Vil man gøre dem kunsten efter, skal man kontrollere klematisens vækst ved årlig klipning efter blomstring. At lade klematis blomstre og mingle sig med roser er en god ide til mindre haver, hvor man gerne vil spare plads.

Også her på Sissinghurst var både magnolie og kamelia i fuld blomstring. Store smukke gamle buske med en overdådig blomstring.

Englænderne har tradition for at binde rosengrene i vandret stilling. At binde grenene ned til vandret provokerer busken til at skyde blomsterknopper langs hele grenen i stedet for kun i toppen. Her er brugt gamle hasselkæppe som støtte. Hasselkæppe er smukke at bruge som støtter for havens vækster. De falder smukt ind sammen med den øvrige beplantning og stjæler ikke billedet fra væksterne, de danner støtte for.

Her er billeder af forskellige måder hasselgrene kan anvendes. Store gamle kæppe stukket lodret i jorden i klynger af tre giver støtte til klatreroser. Lange lidt tyndere hasselgrene var stukket i jorden, hvor de dannede buer, hvortil lavere roses grene, var bundet til.

Hasselkæppe bruges også som støtte i køkkenhaven. Endnu en god måde at genanvende havens hasselgrene på. Her er toppen af hasselgrene anvendt og flettet ind i hinanden. En metode der også kan anvendes til stauder som pæoner og riddersporer, sætter man den blot ikke så højt.

At binde køkkenhavens frugtbuske til stativer så de holdes i espalierform, gør let at plukke frugten, der kommer lys til al frugt på busken, sparer plads og er tilmed et smukt indslag i køkkenhaven.

Turens sidste vandretur gik fra Sissinghurst mod Star Eagle Hotel. Endnu en dag gennem det smukke engelske landskab. To vækster som jeg forbinder meget med England, – de engelske Bluebells og Hestebønner mødte vi mange gange på vor vej. Smukke herregårde med store parker, vi ofte kunne få smugkik til på vor vej.

Forårsvækster i massevis – , nogle små yndige lyserøde/-lilla blomster jeg i skrivende stund endnu ikke har fundet navnet på..

Tid til et hvil skulle der også til, inden de sidste kilometer blev tilbagelagt. Endnu en dag hvor vi havde vejret med os.

Star Eagle Hotel endnu et heldigt valg af overnatningssted, endnu en gang mødes man af venligt personale, gode senge, god mad, og mere haveinspiration.

Inden afgang til Gatwick lufthavn nød vi et godt morgenmåltid, der var dækket op til os indenfor, men solen skinnede, det var blevet meget lunt, vi spottede havemøblerne i gårdhaven, flyttede måltidet udenfor.

En dejlig påsketur til England, fyldt med haveinspiration, mange kilometers vandring i godt selskab med mine skønne døtre, der fik et lille indblik i “mors-univers”. Her er vi så Louise nærmest kameraet, dernæst jeg og så Mie og Katrine.