Cotswold 2018

Turen til Cotswold blev planlagt året før. Tidspunktet skulle være når roserne blomstrer. Denne tur var min første længere tur til England og på egen hånd. Cotswold har i mange år stået højt på min ønskeliste. Planen var fra starten at leje en cykel i nærområdet og bevæge mig rundt på denne vis. Det skulle vise sig, at det var godt, jeg var fuldt udrustet til mange kilometers vandring. Lejecyklen var en nitte, – men det er en helt anden historie.

Når jeg holder ferie, vil jeg gerne både bevæge mig fysisk og blive inspireret til dyrkning af min egen have. Inspirationen får jeg både fra naturen, byer og haver. Jeg rejser helst til klimazoner, der matcher den danske.

Cotswold i England opfylder alle mine ønsker. Her er mange smukke afmærkede vandreruter, hvor mange af dem går lige forbi eller tæt på mange af de store serværdige haver og parker.

Overnatning var booket hjemmefra. Jeg ville bo godt. Det skulle være på et B&B afsides beliggende med en smuk have, lækker mad, god seng at sove i. Centralt beliggende i det nordlige Cotswold ligger Aylworth Manor, som er et privat drevet B&B med en meget gæstfri værtsfamilie. Morgenmaden er udsøgt, hjemmelavet og man sidder i den smukke stue med kig til the Lady of the House’s smukke have.

Aylworth manor ligger ca. 7 km’s vandretur gennem smuk bakket natur fra Bourton on the water. En smuk by i sig selv, men fyldt med turister midt på dagen. Jeg nød en gåtur en tidlig fredelig morgenstund på dagen, hvor jeg forlod området. Landstedet Aylworth gemmer sig nede i bunden af en bakkedal, man skimter lige skorstene på det første billede.

Ruterne var planlagt hjemmefra. Udgangspunktet var at jeg jo som sagt skulle cykle, men denne plan måtte tilpasses mål som var mere indenfor gåafstand. Heldigvis havde jeg hjemmefra en plan B.

Rundt regnet har jeg alle dage vandret omkring 30 KM hver dag. Jeg havde købt engelske OS-vandrekort i hardcopy med rettighed til at anvende online kort med GPS. En investering jeg havde stor fornøjelse af og har brugt flere gange sidenhen. GPS og mobiltelefon med OS-appen, gør det muligt at finde vej selv ad små stier gennem marker og skove, hvor man ser en afvigelse på få meter.

Jeg havde set nogle få billeder af haven på Aylworth Manor på boooking.com, men havde ikke forventet, jeg kunne finde så meget inspiration alene der, hvor jeg havde valgt at overnatte.

The lady of the house fortalte mig på en rundtur i hendes have, at hun har en gartner der hjælper hende. Jeg burde komme igen om foråret, når træpæonerne blomstrer. En efter hendes mening havens stolthed. Træpæoner så gamle og store som små træer.

Her er smukke store staudebede, med blomstring i mange måneder. En kæmpe rosenhæk langs den gamle tennisbane med historiske roser, klematis og kaprifolier.

Et stor krydderurtebed, som tilmed er smukt at se på med store gamle krydderurtebuske. Noget af det jeg beundrer meget og gerne vil tage med hjem til min egen have, er englændernes blik og sans for at bruge løv, løv i forskellige farver og sammensætninger, som gør et bed serværdigt i mange måneder og ikke kun få dage under stauders blomstring.

Det var en fornøjelse at bruge tid på haven i Aylworth. Jeg blev fyldt med ideer til planter og måde at sammensætte planter på. Vildt imponeret over hvor stor pæonvalmuer kan blive.

Den smukke blomstring på gavlen er en klatreroser, som de desværre ikke kunne huske navnet på. En smuk sag med mørke pink knopper falmende til meget sart lyserød ved udspring.

Som sagt så bevægede jeg mig til fods gennem landskabet. Dette var min første ferie med lange vandreture alene. Den ro det giver i sindet at gå fra sted til sted, gjorde mig godt. Det var rart med de mentale pauser mellem al den megen inspiration.

Man møder ikke mange mennesker på sin vej, naturen er underskøn og det er let at finde vej. Vandreturene er de fleste steder godt afmærket og mange ruter har navne. At finde vej var ingen belastning nærmer aflastning.

4 dage med lange vandreture hver dag, gav ro i sindet, som jeg tror kan sammenlignes med det, andre søger, når de vælger at gå Caminoen i Spanien. Er man til blomster og natur, kan jeg varmt anbefale vandreture i Cotswolds.

Hjemmefra var min plan jo at cykle rundt. Men da transporten måtte ændres til at vandre, måtte planerne ændres noget. Jeg ville ikke bruge tid på utallige bus- og togture, og tog nogle af de store steder, som lå længst væk ud af planen. Jeg ville jo gerne være fysisk aktiv og stederne skulle kunne nås på en dagsvandring på max 30 km.

En jeg ikke ville undvære og som så ud til at ligge i en afstand, der ville gøre det muligt at nå på en éndagsvandretur, var Snowshill Manor. En vandretur på ca. 15 km ud og og det samme hjem. Det var min første tur med brugen af de engelske OS-kort og måtte sande at bakkerne i Cotswolds er bakker, og man går ikke så langt, som man gør herhjemme i det flade Danmark.

Turen var en lang smuk tur gennem natur, finde vej imellem de smukke gamle sandstenshuse, yndige landsbyer. Ukendte landsbyer, som er serværdige i sig selv.

Når jeg rejser er mine mål ikke kun de store kendte steder. Der er mange muligheder for at blive inspireret blot ved et kig ind over havelågen. I England er det sjældent, man forskanser sig bag kedelige ligusterhække. Søger man inspiration til egen have, er der rigeligt at hente, blot ved at gå tur i en engelsk by med gamle haver.

Her er gamle stenmure akkompagneret af roser og kaprifolier. Mange haver giver udefra et lille hint om at her bor havemennesker. Haverne er sikkert endnu mere inspirerende, hvis man kommer ind bag mure og om bag husene. Mange haver er mulige at besøge på åben-have-dage i det engelske haveselskabs regi RHS (Royal Horticultural Society, hvilket jer har været medlem af gennem mange år). Jeg havde på turen her dog ikke lagt ind at besøge haver i dette regi. Der var ingen åbne haver i nærområdet, på det tidspunkt jeg var dér.

Det jeg holder af ved at studere private haver, er at det som ofte, er muligt at bruge inspirationen i sin egen have. De stort anlagte parker og haver ved de store slotte og RHS-gardens har mange gartnere ansat, det skal man huske, hvis man vil gøre dem kunsten efter.

Jeg var glad for at vandreturen til og fra Snowshill Manor var en meget inspirerende tur i sig selv. Jeg blev lidt skuffet over havens stand. Min værtsfamilie fortalte at haven har været smukkere. Der sker ofte det, når skaberen af haven ikke er der mere eller i det mindste har givet stafetten videre, at haven mister sin sjæl.

Det er selvfølgelig prisværdigt at RHS for at bevare gamle kulturskatte som mange af de gamle engelske haver er, køber dem op. RHS ønsker at bevare haverne og parkerne med den grundide, skaberen lagde i den. Men en have bliver smukkest, hvis den er under udvikling, at der er en sjæl, der følger med i hvad, der kan gøres for at skabe et endnu smukkere billede.

Uanset Snowshill har set sine bedre dage, så var der alligevel masser af inspiration at hente. Når jeg skriver ovenstående så er det i forhold til den engelske standard for havedyrkning som sådan. Set i forhold til, hvad vi kan opleve her hjemme i Danmark, så er Snowshill en smuk og inspirerende have og bestemt værd at køre efter.

Se blot den smukke Penstemon ved fontænen, og husfreden der får lov at smykke muren bagerst.

De næste to dage før turen gik mod Moreton og besøg på Hidcote og Kifsgate, vandrede jeg rundt til de forskellige smukke byer i nærheden; Stow-on-the-Wold, Upper-Slaughter, Lower-Slaughter. Begge dage med omveje. Det blev til dage, hvor jeg var ude hele dagen. Godt rustet efter en solid og lækker english breakfast i den smukke spisestue på Aylworth Manor. Et måltid mad på en hyggelig engelsk pub til frokost og en sandwich med i rygsækken til aftensmad på Aylworth.

Turene bød på mange inspirerende kig over og gennem havelåger, både på store herresteder og små hyggelige haver.

Vandreturene var så alsidige, fra at gennemtrave marker, afsides skove og hegn, til lige pludselig at skulle finde vej ad smalle stier mellem private haver. Overalt møder man de smukke sten. Og så mange steder med en utrolig klædelig beplantning.

Så megen inspiration og tilmed gratis. Smukke gamle frugtespalierer op af de stengrå vægge. Forhaver med stedsegrøn beplantning, nogle mere overvældende end andre. Men så fantasifuldt og inspirerende.

Roser var som sagt hovedmålet for turen, og de var overalt. Englænderne holder dem ikke kun for sig selv i lukkede haver, de lader dem vælde ud over mure og hegn, til stor pryd og nydelse for forbipasserende. Det må vi gøre noget mere herhjemme, man fyldes med velvære og glæde ved de skønne syn.

Mange af de små landsbyer i Cotswolds ligger placeret i dale mellem bakker. Ankommer man til fods og følger de offentligt anlagte vandreruter, får man at se, hvor smukt de ligger placeret og så yndefuldt passer ind i landskabet.

Da man på turene også kommer tæt på og ofte krydser private haver og gårdspladser, får man så utroligt meget andet at se, end det man ser, når man kører i bil. At vandre giver ro til at fordybe sig og ro til at få øje på små detaljer, som ellers ikke ville blive opdaget.

At komme forbi et så smukt anlagt staudebed, der er placeret ude ved vejen. Staudebede vi normalt kun ser herhjemme, når vi kommer ind bag vore høje hække. Smukt når forhaver ikke kun består af grus, sten og stedsegrønt. Lad farverne springe ud og gøre os glade og fornøjede.

I samme åndedrag så betages jeg også af kreativiteten, hvad angår stedsegrøn beplantning og formning, samt variationen i det stedsegrønne løv, som englænderne mestrer til fulde. Jeg er ikke sikker på at alle vore huse herhjemme vil se lige så smukke ud, men derovre ser det godt ud. Stort set enhver have har formklippede stedsegrønne sager plantet ind i mere eller mindre massivt omfang.

At komme forbi gadehjørner som disse her, er da lige til at falde i svime over.

Syn som disse her møder dig på dine vandreture i Cotswolds, jeg lader billederne tale for sig selv.

En samling krukker ved en bogbutik, overdådig beplantning på en stenvæg, roser en masse. Det var et blomsterhimmerige.

Timian der får lov at vokse i sprækker omkring terrasser.

Hvem skulle tro at sporebaldrian er så hårdfør og nøjsom at den trives i sprækkerne og på toppen af en mur, der må blive varm og tør om sommeren.

Tror det er en slags kaprifolie, jeg har ikke set den på billede nr 3 før. Jeg kunne godt finde en god plads til den i min have. Spottet ved en have, hvor den vældede ud over den lave havemur.

Roser var selvfølgelig mit håb at få at se af mange slags og mange måder at bruge dem på. Jeg blev ikke skuffet.

Men også andet var nyt og inspirerende. Busken her med de skønne blå blomster, var der rigtigt mange steder. Jeg har i skrivende stund endnu ikke fundet ud af hvad den hedder, men det kommer nok en dag. Den ville være smuk i søbedet i min egen have.

Den mørkbladede hyld Black Lace er ved at finde indpas i mange haver i Danmark. Jeg vil tro, det er Claus Dalby, der har sat gang i den store efterspørgsel, ved at fortælle om den og inspirere os med så mange smukke billeder fra England. Jeg har den også selv. Men det var alligevel en fornøjelse at se, hvor meget englænderne bruger den og måden de bruger den på.

Black Lace er en smuk variant af den grønbladede mere almindeligt sete hyld både i haver og den vilde natur. Den mørkbladede kan sagtens bruges som busk i staudebede, man holder den nede ved jævnlig klipning. Dog hvis man vil have blomster, må man ikke klippe alle grene helt i bund. Husk den blomstrer på skud fra året før.

Jeg har ikke før oplevet at møde en smuk og omfangsrig forædlet klatrerose i et vildt hegn. Det smukke uventede syn mødte mig en af dagene, noget der lige fik mig til at glemme de efterhånden ret ømme fødder.

De etårige ærteblomster har jeg været forelsket i længe både på grund af farverne men allermest på grund af deres vidunderlige dufte. Jeg har ikke villet have de flerårige ind i min lille have, de dufter jo ikke.

Men man har et standpunkt til man tager et nyt. Efter at have mødt denne dejlighed i adskillige haver i Cotswold, har jeg de seneste år sået flere varianter af den. Håber jeg ad åre kan glæde mig over et lignende syn.

Flere steder så jeg gulbladede stedsegrønne buske. Ideen har jeg taget med mig hjem til det gule bed. Jeg skal bare lige finde en form, som passer ind i min måde at plante på. Men da mit gule bed er under kraftigt bevågenhed, da det trænger til en renovering, så må jeg kunne finde plads til en version af denne skønne sag.

En ikke særlig ny version af måden at bruge buksbom på, men minder mig om at jeg gerne vil lave noget lignende med nogle af mine egne gamle små stiklinger, der let kunne formes til noget lignende. Uanset jeg hylder overdådighed, så har jeg efterhånden erfaret at overdådighed godt kan blive smukkere ved at have noget roligt omkring eller i blandt sig.

Hanging baskets er vist endda noget man kan konkurrere i hvis man er englænder. Englændernes traditioner omkring havedyrkning er utallige. Og en af dem er de konkurrerer i at være den bedste til f.eks. næsten alt indenfor havedyrkning, blandt andet at kunne dyrke de største stikkelsbær.

Stedesgrøn taks formet i en baghave sammen med lavendel klippet helt tæt så buskene blomstrer meget intenst. Var et finde i baghaven til hotellet jeg boede på i Moreton-in-Marsh. Her var anlagt et smukt parterrebed.

De smukke små landsbyer i nærområdet til Aylworth Manor har mange små bække og vandløb. Også her er der en inspirerende frodighed. Bakkestjerne og vandmynte er nogle af dem.

Efter flere dage med vandring fra sted til sted gik turen fra Aylworth Manor med bus til Moreton in Marsh, hvor jeg overnattede på et smukt og dejligt gammelt hotel. Herfra ville det være let at komme retur til Gatwick lufthavn med tog.

Hvis jeg skulle nå at se både Hidcote og Kifsgate på én og samme dag, forkælede jeg mig selv at blive kørt dertil med taxa. Turen tilbage til hotellet foregik dog til fods.

Hidcotes vartegn er den store gran midt i haven og de høje søjler af formklippede buksbom og taks. Granen ser man næsten overalt, hvor man går i haven.

Midt i juni måned blomstrer geranierne i store partier i staudebedene. Riddersporerne er pragteksemplarer. Uanset om de er i blomst eller på knopstadie er de smukke startelige stauder med dekorative spir blandt stauder og roser. De fik lov til at blive set og ikke gemt blandt andre høje stauder.

En smuk gul rose og gul kaprifolie i selskab. Lige min stil. Check ideen er taget med hjem til det gule bed. Jeg har den gule klatrerose i bedet allerede. Den gule kaprifolie, har jeg omme bag huset mellem to af højbedene. Jeg må se at få lavet stiklinger af den og plante dem ud under rosen. Lade kaprifolien mingle sig lidt med rosen, men ellers lade den få fodfæste i æbletræet, der står ved siden af.

Vand var der også, nøkkeroser på vej til at spring ud. Glad for jeg har en sø i min egen have, omend ikke så stor.

Selv køkkenhaven var en pryd. Jeg lægger meget mærke til hvad og hvordan de planter urterne. Og som altid er jeg stor fan af deres måde at lave støtteforanstaltninger på, hasselgrene og kæppe i alle størrelser.

Jeg bliver ikke kun inspireret af blomsterform og farver. Bladformer og farver, kan også give ideer til, hvad der kunne passe i mine egne bede.

Nogle gange er det også smukke belægninger der fanger mit øje. Det er virkelig en fornøjelse og stor nydelse at se på en belægning, der er udført med omhu og sans for detalje og kombination med beplantning. Det behøver ikke være dyrt indkøbte sten og fliser, det kan være marksten der er samlet gennem tid, sorteret og anvendt i former, der ser godt ud sammen.

Et nærbillede fra det aflange røde bed på Hidcote. På dagen jeg var der, fik man ikke lov til at komme ind på plænen, som deler bedet i to. Gartnerne var i gang med at renovere bedet. Alligevel var det muligt at få taget nogle billeder. jeg måtte have minder med hjem om, hvordan man på bare et lille stykke jord, kan have en så varierende beplantning med både grønne og mørkløvede stauder.

Et andet bed var smukt med kongelys i en pink variant jeg ikke havde set før. Yndefuldt sammen med små lyserøde geranieblomster.

Jeg finder stor fornøjelse i at betragte, hvad der sår sig selv og trives blandt fliser og sten. Fascineres af livskraften bag et lille frø, der kan ende med at blive en smuk plante kun med adgang til en smule jord, ofte et meget tørt og solrigt sted. Se lige her hvor mange små lækre krydderurter, der har helt sikkert har fundet vej selv, de stod mellem fliserne i køkkenhaven på Hidcote.

Det minder mig om at man skal prøve at huske, at mange stauder er livskraftige planter, som man ikke altid behøver at være så forsigtig med.

Endnu et pragteksemplar af den flerårige ærteblomst i en smuk pink variant med mørk midte.

En busk jeg ofte støtte på med lilla blomster, også en af dem jeg gerne vil have i haven. En eller anden dag finder jeg nok også ud af, hvad det er for en og får den plantet ind i min egen have.

Hidcote var en meget inspirerende oplevelse, her var tilmed en lille planteskole. 3 penstemon fandt vej til rygsækken. Det gav mange muntre kommentarer på min vej videre denne dag.

Turens sidste højdepunkt var Kifsgate. Og hvilket højdepunkt. Ofte på rejser kan man til sidste blive så mættet af indtryk, at man ikke kan rumme mere nyt, ikke formår at se, hvad der er omkring én.

Efter Hidcote var jeg ved at nå det stadie. 5 meget intensive dage med alle antennerne ude. Men at træde ind i haverummet på Kifsgate, så var der stadig plads til at blive imponeret, tage imod indtrykkene og blive inspireret.

Her var så mange store linjer, små detaljer, farver og former at jeg kunne have brugt mere end de to timer, jeg havde tid til den dag. Var glad for at jeg havde set Hidcote først. Kifsgate er ifølge min smag langt den smukkeste have af de to.

På Kifsgate fornemmer man at skaberne af haven stadig er tilstede, holder øje, tilføjer, ændrer og udvikler. Det er tredje generation, der tager vare på haven i dag.

Haven er inddelt i mange rum, hver med sit tema og farveholdninger.

Et af rummene har gult som tema. Jeg er ellers normalt ikke til gult. I min have er kun et mindre bed tildelt denne farve. Men her fik jeg ideer en masse. Bladformer og farver, der akkompagnerer de gule blomster og løv.

Grøn, næsten sort og lilla er smukke farver sammen, hvilken treenighed og tilmed smukke bladformer.

Hostaer er smukke og i mange varianter. På Kifsgate var også et haverum med disse anvendelige og livskraftige stauder.

Småhjerte der har selvsået sig, mindede mig om, at jeg jo så gerne vil have den i haven. Det er ikke rigtigt lykkedes endnu i nævneværdig grad. Måske jeg skulle lade være med at forkæle dem så meget.

På Kifsgate er der roser i hobetal. Flere store bede er dedikeret til roser. Nyd dem uden ord.

Roser plantes ikke kun alene. De får selskab og selskab af de mest smukkeste stauder. Stjerneskærm, staudeklematis og martagonliljer i skønne røde og pink farver indgik i en overdådighed, man skal lede længe efter.

En af de ideer, jeg husker bedst og allerede er gået i gang med i min egen have, er at holde kaprifolier i en lav højde, klippe dem jævnligt, så de holdes som en lille rund busk.

Det giver en intensiv og overdådig blomstring, når man holder den i en lav højde. En lille blomstrende og tilmed utroligt velduftende busk blandt roser og stauder.

Jeg tager stiklinger af de gamle kaprifolier, jeg har i min egen have og med årene håber jeg, de vil blive lige så smukke indslag i min have som på Kifsgate.

Endnu et smukt haverum på Kifsgate. Et haverum dedikeret til de blå og hvide farver. Jeg har aldrig rigtigt været til tidsler. Den almindelige russiske mandstro, er den vi normalt ser i haver i Danmark. Den holder jeg bestemt ikke af.

Men de mere dekorative, som den man ser på billedet her, som ikke er så høje, hvor hovederne passer rigtigt fint sammen med bl.a. de smalle klokker man også ser på billedet, de må godt blive faste beboere i min have.

Turen tilbage til Moreton-in-Marsh foregik til fods. Vejen tilbage gik igennem Chipping Campden. En by der er berømt for sine haver med formklippede hække af stedsegrønne planter som buksbom, hebe, taks. Meget overvældende at se den ene have efter den anden omgivet af disse hække klippet i alle mulige mere eller mindre skønne former og figurer. Min have skal ikke omgives af sådanne bombastiske hække, men man kan jo godt bruge ideen i det små.

En uges tid med så mange indtryk fylder stadig mit havehjerte her flere år senere med stor glæde. Jeg er stadig dybt inspireret og arbejder stadig på at udvikle min egen have og implementere nogle af de mange smukke ideer, jeg oplevede på min vej gennem det Cotswoldske landskab. Jeg vender meget gerne tilbage og vil faktisk meget gerne opleve området senere på sommeren.