Det ferskenfarvede bed

Det ferskenfarvede bed ligger som en tunge ud i græsplænen. Bedets form er givet af de to cirkler i græsset, der danner siddepladser på hver side af bedet.

Navnet fik det, da jeg havde anlagt cirklerne i haven og besluttede mig for hvilke farveskalaer, der skulle være i de forskellige bede. Tættest på huset ligger pæonbedet i stærke pink, lilla og blå farver. Bedet ud mod vejen er holdt i gule og hvide farver.

Jeg holder meget af de fersken-, abrikos og laksefarvede blomster, og syntes godt disse farver kunne ligge midt imellem pæonbedet og det hvidgule bed. Da græsplænen ligger imellem bedene giver det noget ro til øjet før farverne skifter, når man ser ud over haven som helhed.

Billederne herover er fra bedet i sine første år. Det har været noget af en udfordring at finde planter udelukkende med abrikos-, laks- og ferskenfarvet blomstring. Men det er ved at lykkes og bedet bliver smukkere og smukkere år for år.

I forsommeren lyser lave geranier op både inde i bedet og som kant omkring bedet. I bedet er de små lyserøde pletter søde sammen med de andre blomstrenede stauder. Geranier er ikke i de ønskede farver, men jeg synes de lyserøde små pletter ser godt ud sammen med det ferskenfarvede.

Tulipaner giver farve i foråret. Her er der ingen problemer med at finde farver indenfor den ønskede skala. Dog er ulempen ved tulipanerne at man ofte må lægge nye løg. I min tunge lerjord, er der kun få slags, der overlever vinteren.

Kongelys, verbascum er en plante der er let at få fat på i planteskolerne. Den kan være kortlivet, men klippes den ned umiddelbart efter blomstring, kan man være heldig at den overlever flere sæsoner. Vil man man have flere farver at vælg imellem, kan det betale sig at købe frø og så selv. Det gør jeg med nogle års mellemrum.

En lyserød Brændende Kærlighed på latin Lychnis giver den ønskede laksefarve igennem flere uger. Stauden er let at formere ved deling. Jeg har fået planten i haven ved at så den fra frø.

Staudevalmuernes blomstring er overvældende og smuk. Den skal nydes, når den er der, blomsterne holder kun få dage. Selvom en plante med årene sætter flere knopper, så varer det kun i en uges tid max to.

Digitalis er et must i dette bed. Jeg sår gerne fra frø hvert år. Jeg sår dem i forsommeren. De er som udgangspunkt toårige planter, men de kan snydes til at overleve, ved at klippe dem ned umiddelbart efter blomstring.

Digitalis selvsår sig villigt, hvor der er bar jord. I min have spirer de ofte mellem fliserne på terrasserne. Så kan de bare graves op og flyttes ud, hvor jeg gerne vil have dem.

Sidste i juni er der gang i rosenfesten. Findes der noget skønnere end at sætte sig under Gertrud Jekyll og Leander med en kop kaffe en sen eftermiddag efter arbejde og nyde deres smukke blomster og dufte ? Jeg rejser helst ikke væk fra haven i disse uger.

Gishlande de Feligonde er en moschata rose, der blomstrer flere gange. Blomsterne changerer fra i udspring at være varmt gule til at falme til lysgul og cremehvid.

Ghislande og Leander er smukke sammen og passer så fint ind i farveskalaen i bedet. Leander changerer fra varmt abrikosfarvede knopper, til laksefarvede i udspring og falmer til sart lyserød.

Vil man have duft for alvor, skal man plante kaprifolier. Jeg har en del forskellige i haven. Forskellige både med duft, farve og blomstringstidspunkt. En lun sommeraften i haven kan man næsten blive bedøvet af deres intense dufte.

Flere af dem får lov at klatre i buske og træer, men de fleste er formet som små træer i sig selv. De får noget støtte, da stænglerne ikke er så kraftige og stærke, at de kan bære sig selv.

Stauderne Daglilje, kleopatras nål på latin Eremutus og Stokroser trives alle i bedet sammen med kongelys, Verbascum.

For nylig blev et kvædetræ, som næsten lige fra start hvert år fik noget svamp og aldrig satte frugt, skiftet ud med et lille hjertetræ. Hjertetræ har som navnet angiver hjerteformede blade. Denne variant har bordeauxfarvede blade.

Jeg holder meget af at plante mørkløvede vækster som variation til alt det grønløvede.

Vil man have et nogenlunde let passet bed, skal man holde sig til stauder, buske, forårsløg og træer. Men jeg er de seneste år blevet mere og mere glad for at bruge etårige sommerblomster som supplement til alle de andre smukke sager.

I min have er der ikke meget, der selvsår sig inde i bedene. Der er plantet meget tæt. Så vil jeg være sikker på at sommerblomsterne gror til, så må jeg forspire, potte op og plante ud.

Jeg finder stor inspiration i at læse om og følge dem, som dyrker sommerblomster til buketter. De har styr, på hvornår og hvordan man forspirer hvilke typer af et- og toårige blomster.

Nyt for mig er, at man med fordel kan forspire i sensommeren. Når de sås på denne tid, har de en hel vinter til at danne stort rodnet. De blomstrer ofte før dem man sår i foråret. De bliver tilmed også ofte større og kraftigere planter og blomstrer smukkere.

Flere af dem overlever fint en dansk middelvinter på friland, men jeg lader som oftest nogle potter stå i det uopvarmede drivhus.

Jeg sår nu stadigvæk også i foråret. På denne måde kan man ofte forlænge blomstringen, da dem der er sået i foråret, blomstrer senere.

Bedet rammes ind af en gammel buksbomhæk. Den startede som små uanseelige stiklinger, jeg lavede af en busk, der stod i haven, da vi flyttede ind. Om vinteren står den lave hæk som en smuk stedesgrøn ramme om bedet. Om sommeren er den mere anonym.

Når geranierne blomstrer er den næsten gemt helt væk. Geranierne læner sig nonchalant op ad den lille levende grønne ramme. Skt. Hansurternes mørke blade titter smukt op igennem alt det lyserøde og grønne.

Når geranierne er afblomstret bliver de temmelig ranglede. Jeg klipper dem derfor helt ned til jorden. I løbet af få uger skyder de med nye grønne skud og blade, som står smukt resten af sommeren til frost.

Ofte kommer der en mindre genblomstring, som er smuk sammen med skt. hansurterne som på det tidspunkt er ret langt fremme med blomsterknopperne.

Omkring bedet har jeg plantet forskellige skt. Hansurter. Her er kun dem med mørke blade i forskellige varianter. Selvom jeg andre steder i haven har den mere almindelige med gråblå blade.

Skt. Hansurt er let at formere både ved blad- og stængelstiklinger, kan også meget let deles. Er en hårdfør og sejlivet plante, der tåler ret meget tørke. Trives i almindelig havejord, men har en tendens til at blive lidt ranglet, hvis sommeren er meget regnfuld.

Ofte kan det betale sig at klippe den ned til halv højde sent i foråret / tidlig forsommer, – det som englænderne kalder Chelsea-chop, kan man med fordel anvende på planten her.