Hulen

Mod nord bag ved cirklerne ved det gule bed og mosrosen, er der et 4 meter bredt bælte ind mod hækken, hvor jeg ret tidligt drømte om at her skulle være en siddeplads i en skovlund. En siddeplads til meget varme sommerdage.

En skovlund der giver mulighed for at dyrke stauder og klatreplanter, som holder af skygge, en skygge som jeg ikke har andre steder i haven, og derfor mulighed for at udvide mit sortiment af beplantning. Med det krav at de indgår i en helhed af blomstring og frodighed, uden at designet kommer til at minde om en botanisk have.

Da vi flyttede ind i 1989 bestod haven kun af græsplæne, hæk, terrasse og nogle få grantræer. Grantræerne blev hurtigt fældet, de var alt for store og nogle kedelige nogen af slagsen. Pladsen i haven skulle bruges bedre.

Hvis jeg ville have et haverum a la en skovlund, måtte jeg selv igang med at designe og plante til.

Jeg plantede forskellige træer og buske, der med tiden skulle danne både hæk og skygge ud mod haven og solen mod syd.

Billedet herover er fra de første år med cirklerne i haven. Vi har i dag også andre siddepladser, der giver skygge på varme dage. Skyggerne dér er mere flimrende, ikke så mørke og har ikke skygge i så mange timer ad gangen. Hulen, som jeg har kaldt dette haverum, er det bedste sted at sidde, når der er meget varmt, her er skygge fra morgen til aften på de lange sommerdage.

Hulen er den kommet til at hedde, fordi beplantningen efterhånden er groet godt til, man sidder her ugeneret og godt gemt væk for naboer og forbipasserendes blikke.

Kender man ikke stierne dertil, opdager man ikke dette haverum. Hulen gemmer sig bag cirklen ved mosrosen og syrenerne. Man kommer derind ad en lille stenbelagt sti mellem kirsebærtræet og den overdækkede terrasse.

Man går forbi den overdækkede terrasse og følger den flisebelagte sti langs med hækken over til en lille rund terrasse, det er her haverummet hulen ligger.

Hulen er også belagt med fliser af samme slags, som vi har på terrassen og flisegange i øvrigt. Fliser som blev tilovers efter udbygning af huset i år 2000. Fliserne er lagt i cirkelform, så designet matcher det runde haverum.

Jeg holder af en frodig have med dufte og farver hele året. Frodigheden har godt af faste rammer. De faste rammer i form af buksbomhækkene, giver struktur til frodigheden, er grønne og smukke at se på hele vinteren.

Her som flere andre steder i haven, danner stiklinger fra en gammel buksbom en fin stedsegrøn hæk rundt om hulens terrasse. Den stedsegrønne ramme fortsætter langs kanten på det ene bed langs stien ind til hulen. Den lave hæk er ved at være groet til, klipning af top og sider er så småt i gang.

Man kan også komme til hulen ad en lille sti for enden af cirklen ved det gule bed. Man skal vide stien er der, ellers opdager man den ikke. Hyggeligt at man kan skabe hemmelige steder selv i en lille have.

Når løvet ikke er på træerne træder stier, buksbomkanterne og haverummet tydeligere frem.

Der er dejligt at være her i hulen på varme sommerdage. Skyggerne kommer fra flere æbletræer, et blommetræ og et kirsebærtræ.

Mellem frugttræerne er der plantet forskellige syrener. Hulen er derfor endnu et haverum med meget at byde på mange måneder om året, her er dufte og farver mange dage om året..

Fra august måned og frem kan man plukke velsmagende og sprøde æbler direkte fra træerne. Her er blandt andet Cox Orange, Signe Tillisch, Filippa og Rød Aroma.

Frugttræerne er velvoksne nu. Også her i skovlunden beskærer jeg træerne kraftigt. Afhængig af træernes placering beskæres de enten som espalier eller som parasoller. Beskæringen tager også hensyn til frugtsætningen, så de kan yde optimalt på mindst mulig plads. Beskæringen pågår også fordi frugttræerne står relativt tæt, foruden at de uden beskæring ville skygge både for naboens have og hækken mod nord.

På begge sider af stien over til hulen er der anlagt bede. De første år før træer og buske voksede til, var her megen sol. Men nu hvor bevoksningen er groet til, er det blevet muligt at etablere den skovbund, jeg ønskede mig.

Jeg vil gerne at dette haverum også indeholder oplevelser med dufte og farver omkring siddepladsen, og helst så mange dage om året som overhovedet muligt.

En vellugtende kaprifolie får lov at bruge det gamle blommetræ som støtte. Kaprifolien er livskraftigt og skal beskæres med års mellemrum, så den ikke overgror blommetræet. Blommetræet står lige i udkanten af hulens runde rum. Da kaprifolien holdes i en lav kompakt form, bidrager den derfor også til at skabe hulestemning i form af en lille hæk, tilmed velduftende hæk, der skærmer af mod ind- og udsyn.

I det ene hjørne af siddepladsen er sat en gammel whiskytønde. Som regel planter jeg forspirede ærteblomster og sætter nogle georgineknolde i forsommeren. Da her er en del skygge, er blomstringen ikke overvældende, men bidrager alligevel med dufte og farver i lang tid i sommerhalvåret.

Herover et kig langs stien til hulen og bedene langs stien. Her vokser flere tuer af geranier. Hvis de klippes ned efter blomstringen, giver de ikke kun farver i maj/juni men også en lille efterblomstring i august/september.

Bedene ligger i skygge det meste af dagen, derfor blomstrer geranierne her senere end de andre, der står ude i bedene omkring cirklerne, hvor der er mere sol. Plant de samme arter stauder forskellige steder i haven under forskellige vækstbetingelser med hensyn til sol/skygge, er endnu et godt trick, hvis man vil forlænge blomstringen.

Andre stauder som Katost og Torskemund trives i bedene, begge er selvsåede planter, jeg nyder meget når stauder og andre yndigheder selvsår sig. De plejer at indfinde sig, hvor man mindst venter det, oftest på et sted hvor de trives.

De seneste havesæsoner har jeg i forsommeren udplantet forskellige sommerblomster, jeg selv har forspiret tidligere på året. Gulerodsblomster Daucus Carota er en af mine yndlinge. De er lette planter at have med at gøre. Sorten ‘Dara’ med de mørkbordeaux blomster er min foretrukne sort. Dog er de hvide kærkomne her i den mere skyggefulde del af haven.

Gulerodsblomster er ofte meget villige til at selvså, bliver man træt af det hiver man dem op eller flytter dem til andre steder i haven, hvor man synes de passer bedre ind. Flytning skal dog foretages inden de bliver for store, da de har pælerødder, der skal med i hel form, hvis de skal overleve flytningen. Gulerodsblomster er en af de hårdføre etårige sommerblomster, som med fordel kan forspires i sensommeren til overvintring i uopvarmet drivhus eller plantes ud i efteråret.

Vi bor relativt højt og ret forblæst, ubeskyttet for vinde fra alle sider. Nordenvinden er dog den, jeg først ønskede at skabe læ i haven for. Da vi bor i et parcelhuskvarter, gælder der regler for hvor høje hække mod naboen må blive.

Jeg måtte derfor ty til en plan hvor jeg mellem frugttræerne langs hækken mod nord plantede hasselnøddebuske et stykke fra skel, hvor de godt må blive af en vis højde.

Buskene er store nu og giver godt med læ både til os, haven og frugttræerne. Men de skal derfor også beskæres med jævne mellemrum. Det afskårne smider jeg bestemt ikke ud. Jeg er dybt inspireret af den engelske havestil, hvor man genanvender afklippet materiale til mange forskellige formål i haven både til pryd og nytte. Gamle grene og ris af hasselnød er meget dekorative som støtte for klatrende planter og stauder som har det med at vælte.

Grenene sorteres og gemmes. De store stokke, anvendes til kraftige klatreplanter som ærter, bønner og ærteblomster (englænderne har ord for alt omkring havedyrkning for eksempel så kaldes disse grene for Beansticks). Tyndere grene af en hvis længe, som stadig er bøjelige, anvendes som støtte for stauder og georginer. Toppen af de store tykke grene klippes af og anvendes som ris. Disse hasselris er fantastiske til at stikke ned i jorden og danne støtte for klatreplanterne indtil de selv finder vej op ad de større grene og stokke.

I læhegnet er en del forskellige sorter af hasselnød. Smukke med deres forskellige vækstformer og udseende af nødder. Friske hasselnødder af egen avl er en delikatesse. Sammen med friske æbler, bliver det ikke meget bedre. Det er tilmed en fryd for øjet at sidde i skyggen og nyde synet af buske, der bugner af nødder og træer, der har sat mange æbler.

Sommeren 2019 var et godt nøddeår, vi har aldrig før høstet så mange nødder, og det kun af 7 buske. Her er buske med røde nødder og røde blade, her er kæmpenødder, små runde buttede nødder, lange og smalle nødder. Nøddebuskene bidrager med farver i mange måneder om året og med spiselige nødder i sensommeren og efteråret.

Skovbunden består af stauder, der trives i skygge eller delvis skygge. Katost, Torskemund, Pileurt, Høstanemone og Dagliljer er nogle af yndighederne, der bidrager med farver mange måneder om året. Skyggen gør også at blomstringen ikke aftager lige så hurtigt, som hos de planter, der står i fuld sol på meget varme dage.

Jeg ønskede mig jo en skovlund med en smuk beplantning i bunden. Og mulighed for at dyrke andre salgs stauder end i resten af haven, hvor der er mere lyst.

Umiddelbart er jeg ikke så meget til rhododendron og azaleaer, jeg synes deres blomstring varer for kort. Men da nogle få af dem dufter fantastisk, har jeg fundet plads til et lille surbundsbed i udkanten af bedet langs med stien ind til hulen. Denne del af bedet egner sig fint til denne type planter, da de står i skygge det meste af dagen. Skyggen er dog ikke dyb, hvilket de ser ud til at trives rigtigt godt med. Da min havejord er tung lerjord, har jeg måttet tilføje surbundsjord, som med års mellemrum må suppleres.

Sæsonen i surbundsbedet starter i marts/april med trifolium, hvor både blomster og blade er serværdige. De efterfølges af de duftende azalea og rhododendron. De smukke nærmest orkidelignende Tudseliljer runder sæsonen af i oktober og november.

Hvide farver er jeg som udgangspunkt ikke så vild med, jeg arbejder ikke med staudebede alene i hvide farver. Men har erfaret at i skovbunden, er det smukt og afvekslende at plante forskellige planter med grøn/hvidt/ lysegult løv. De hvide farver lys op i de mørke partier og så er det lige pludselig en kærkommen sag, når Judaspenge eller den velduftende natviol selvsår sig og blomstrer i forsommeren med deres hvide farver. Lys og duft en lun forsommeraften, det kan da godt bruges.

En hvidrandet Hyldeblomst, som står tæt på og mellem to æbletræer klippes jævnligt tilbage, da den ellers ville blive for stor. Beskæringen skæmmer ikke busken, den bliver tæt og kompakt og ønsket om at have en hvidbroget sag til at lyse op imellem alt det grønne indfries til fulde. Frugtsætningen på æbletræerne har første prioritet, derfor må hylden også holdes som lav busk.

Bunddækkende stauder med smukt løv er blandt andet en gulrandet Hosta, en brogetbladet Lamium, der blomstrer med lyserøde smukke blomster i lang tid samt Kærmindesøster, Brunnera ‘Jack Frost’, alle giver farver der lyser op i bunden af bedet.

En have behøver man aldrig blive færdig med at designe. Faktisk er det det, der fascinerer mig, det jeg trives utroligt godt med, hele tiden at kunne få øje på steder i haven, hvor dufte, farver og spiseligt kan intensiveres.

Haverummet hulen er derfor også stadig under udvikling. De seneste tilføjelser er flere klematis med varierende blomsterfarver og blomstringstidspunkter. Plantet tæt på syrenerne, drømmen er at de bidrager med farver i de perioder, hvor syrenerne kun står med grønne blade. Men de skal også holdes nede så de ikke kvæler syrernen. Jeg glæder mig til, der kommer endnu flere farver, dufte og spiseligt omkring Hulens siddeplads.