Fra øst mod vest

Kigget her er fra øst mod vest. Det er kigget fra vestterrassen mod vest ud i haverummet. Det første billede er fra de første år, hvor træer og buske ikke var så groede til. Her fornemmer man, den grundform haverummet har. Grundformen i designet har ikke ændret sig, græsplænen har stadig nogenlunde samme form som dengang, som ses på de to næste billeder.

Cirkler tiltaler mig, jeg er ikke så meget til rette linjer. Haverummet blev derfor designet med udgangspunkt i cirkler. Tre cirkler, der danner tre haverum med siddepladser. Cirklerne blev placeret på græsplænen i yderkanterne, forbundet med gange, der er formet ved at bedene strækker sig ud i græsplænen i halvcirkler. Det er disse gange man ser i kigget fra øst mod vest ud i haverummet.

Den ene cirkelrunde siddeplads Rosenrondellen blev placeret i det sydvestligste hjørne. Den runde siddeplads ved det gule bed i det nordvestligste hjørne og den tredje runde siddeplads ved mosrosen, blev placeret i det nordøstligste hjørne.

Da jeg anlagde grundformen med udgangspunkt i cirkler, var min tanke at haverummet skulle have en form, hvor alle bede og haverum med siddepladser ikke kan ses på en gang, når man ser ud i haverummet fra vestterrassen og huset. Man skulle gerne blive nysgerrig efter at gå ud i haverummet.

Cirklerne med siddepladserne er ikke synlige fra kigget ud mod haverummet, man ser begyndelsen på gangene, der leder ind til cirklerne. Dette kig mod noget, der begynder, som man ikke kan se slutningen på, gør at man bliver nysgerrig efter at gå ud i haven på opdagelse.

Gangene bliver smallere jo længere væk de ligger fra vestterrassen, dette trick snyder øjet til at tro at afstanden er længere end den er. Haven kommer til at synes større end den er. Et godt trick at bruge i en lille have.

Billederne ovenfor er nogle år gamle. Man ser tydeligt grundformen. Billederne er fra maj måned, hvor æbletræerne blomstrer smukt og dejligt. Jeg har sørget for at bedene indeholder serværdige ting hele året. Stadig under hensyntagen til at bedene i sig selv er serværdige, uanset hvilken vinkel man ser dem fra.

Græsplænens stramme struktur er kontrast til bedenes beplantning. En form der er synlig hele året. I bedene er der plads til træer, buske, stauder, forårsløg, et- og toårige sommerblomster. I bedene lader jeg frodigheden, som jeg holder så meget af, få afløb.

Kigget ud i haverummet fra vestterrassen er også kigget vi har fra stuen. Det var derfor vigtigt for mig at få en struktur, der var seværdig alle årets 365 dage også indefra fra huset. Jeg synes det er lykkedes meget godt, synes jeg har fundet en god kombination af at kunne se meget og alligevel ikke det hele. Kigget fra stuen er smukt og giver også én lyst til at gå ud på opdagelse i haverummet uanset årstiden.

Når vi når til løvspring i maj, er det ikke muligt at overskue hele haven på en gang, her tvinges man ud i haven, hvis man vil se mere.

Smukt er der i juni, når underbeplantningen af de lave geranier blomstrer. Cirkelformerne træder endnu mere tydeligt frem.

Kigget ud i haven giver hele året mulighed for at følge årstidernes gang. Haveåret starter med erantis og vintergækker, der er sat ikke for langt fra huset.

Påskeklokker er for de flestes vedkommende plantet i bedene tættest på huset, så man indefra fornemmer årstiden. Jeg går ofte ture i haven også om vinteren. Om vinteren er der også gøremål i haven.

Men det er dog alligevel dejligt, at man ikke altid behøver at gå ud på kedelige, kolde regnvejrsdage, men kan nøjes med at kigge ud fra stuens vinduer og nyde årstidens gang i haverummet. Endnu en vigtig grund til at ikke at sætte høj tæt stedsegrøn beplantning tæt på de af husets vinduer, man ofte kigger ud i haverummet fra.

Sensommer, efterår og vinter er også serværdig i kigget fra øst mod vest ud over haverummet. Jo ældre træer og buske bliver med årene, jo mere og mere træder de i karakter. Det er derfor ikke alene græsplænens kontrast mod bedene, der giver rummet karakter mere.

Træer og buske giver struktur nu også i højden. De er serværdige uanset der er blade på eller ej. Løvfarverne i efteråret er smukke. En vinterdag med snedække så blomstrer hele haven igen. Da vi bor med udsigt mod vest, så kan vi have de smukkeste solnedgange, som gør haverummet endnu smukkere en frostklar vinterdag.

Her er haverummet foreviget i maj, juni og juli måned for nogle år tilbage. Grundformen var også tydelig dengang.

I skrivende stund 2019 er flere af de markante indslag som den mørkbladede parykbusk og den store lavendel kun blevet endnu smukkere.

Æbletræerne er vokset til, de har nu en størrelse, hvor de skal beskæres hvert år, hvis de ikke skal skygge for alle bede og græsplænen. Vi ønsker stadig at kunne finde siddepladser med sol på dage, der ikke er så varme. Vi ønsker stadig at kunne nyde den smukke aftenhimmel en gylden solnedgang giver os. Solnedgangen skal ikke gemmes væk bag høje træer og buske.

Roser er en af mine absolut yndlinge. Jeg holder mest af at roserne plantes, så de indgår i en symbiose med deres omgivelser.

Et smukt syn der møder én i juli måned, når man ser fra øst mod vest ud i haverummet, er den lyserøde klatrerose. Klatrerosen bliver med årene smukkere og smukkere. Klatrerosen står sammen med Holsteiner Cox æbletræet. Æbletræet beskæres i parasolform og rosens lange grene bliver ledt rundt i træet på en måde, så det ser ud til, at æbletræet blomstrer for anden gang.

Jeg ønskede ikke en stedsegrøn have, men et blomstrende paradis. Jeg ønskede et blomstrende og duftende haverum med struktur uden at virke firkantet. Det er lykkedes at få struktur på frodigheden i haven, så beplantningen ikke er kaos, men orden med udgangspunkt i den runde form.