Buksbom

De første buksbom, og måden jeg anvender dem på, møder dig allerede i indgangspartiet til haven. Buksbomkuglerne træder tydeligst frem om vinteren. Om sommeren er de mere anonyme, men en smuk baggrund for bedenes blomstring.

Alle buksbomplanter i min have stammer fra to store planter, der stod ved siden af terrassedøren, da vi flyttede ind i 1989. Noget af det første jeg gjorde var at klippe dem ned. Jeg nænnede ikke at smide afklippet væk, rev de nederste grene af afklippet, stak alle afklip direkte i jorden, året efter havde de alle slået rod.

At formå selv at lave stiklinger af buksbom, som er dyre planter i indkøb, var en af mine første store succesoplevelser med havedyrkning. Siden hen er mange stiklinger startet på denne vis. Nogle er anvendt som lave hække ved nogle af havens bede, andre er formet som kugler, der er plantet rundt omkring i haven.

Buksbom er skønne stedsegrønne strukturer og faste indslag i vinterhaven. Om sommeren gør de ikke meget væsen af sig, ud over at danne ramme og grønne baggrunde for de mange farver i bedene.

Jeg har altid været fascineret af at finde en god kombination af frodighed og struktur.

Den franske pottage med en frodig blomstrende køkkenhave indenfor rammer af buksbom eller det engelske parterre med forskellige mønstre af stedsegrønne lave buske heriblandt buksbom er smukke indslag i en have.

Begge typer beplantninger har stedsegrønne rammer, der er dekorative smukke indslag i en vinterhave. Jeg ville gerne have noget af dette.

Udfordringen er at finde plads til det i en lille have, når jeg nu er så vildt glad for frodighed og farver samt dufte og spiselige sager og ikke vil undvære nogen af delene. En af løsningerne blev at plante stiklinger af buksbom langs med køkkenhavens højbede.

At lave sine buksbomplanter selv er en investering, der har taget tid at blive smuk. Men sådan er det med meget i en have, tålmodighed må der til, medmindre man har råd til at købe det hele færdiglavet.

“Bunden” blev lagt i min have de år, jeg valgte at være hjemme hos vore døtre, da de var små. Økonomien var stram, “nød lærte nøgen kvinde at spinde”, jeg lærte at være tålmodig og lave mange af mine planter selv. Jeg lærte at være tålmodighed ved at drømme om, hvad det kunne blive til, – hvor smukt det ville blive om mange år.

De lave hække rammer højbendene ind på smukkeste vis. Og giver mig det jeg ønskede mig, stramme rammer omkring al frodigheden.

Kreativiteten med hensyn til at finde på at plante mange forskellige slags grøntsager og urter i højbedene og i jordstykkerne imellem er stor. Det er derfor rart at noget er stabilt og uforanderligt.

Uforanderligt hvis jeg vel at mærke undgår sygdomme i buksbomplanterne Det er lykkedes indtil videre. Jeg tog ret hurtigt den beslutning, ikke at lade nye planter flytte ind, af frygt for at disse bringer svampe og utøj med sig.

Buksbomkugler er spredt ud over bedene i haven, uden at de fylder det hele. Der er masser af plads til anden beplantning omkring, jeg holder jo som sagt meget af farver og frodighed.

Her er billeder fra pæonbedet. Et billede fra foråret før løvspring og det til højre er fra efteråret, hvor løvet næsten er faldet af træer og buske.

Buksbomkuglerne er dekorative og smukke at se på hele vinteren, og det er her at man rigtigt kan se dem.

Pæonbedet set i foråret under tulipanernes, æbletræernes og syrenernes blomstring. Buksbomkuglerne er lysegrønne, der er nye skud på vej.

Det midterste billede er fra midsommer, hvor klatreroserne blomstrer smukt i yderkanten af bedet. Kuglerne er nu blevet mere mørkegrønne og er dekorative sammen med de mørkerøde næsten sorte blade på hasselbusken og er fine grønne rammer for geranierne, der er mere løse i væksten.

I sensommeren er buksbom smuk også sammen med Skt. Hansurterne. Igen er buksbomkuglerne et smukt modspil og supplement til Skt. Hansurternes lysegrønne og pink farver og anderledes struktur.

Jeg bliver mere og mere glad og taknemmelig for at jeg for mange år siden satte stiklinger rundt om det ferskenfarvede bed. Stiklingerne så ikke ud af meget dengang. I mine tanker var de dog en stedsegrøn lav hæk, der smukt indrammede bedet. Det ferskenfarvede bed har fået sin grønne faste ramme, og jeg kan lege med farverne indenfor den, uden at det forstyrrer øjet alt for meget i forhold til de øvrige farver i haven.

Buksbomhækken er kontrast til al frodigheden og frodigheden bliver endnu mere synlig og smuk. I juni måned når de lave lyserøde geranier blomstrer, er hækken næsten usynlig.

Rammen om bedet træder tydeligt frem i vinterhalvåret, her ser man tydeligst at jeg har forsøgt at lave en association til den franske pottage og engelske parterre.

De mørkegrønne blade på buksbomhækken gør de mørke farver på Skt. Hansurtens blade endnu mere tydelig og smuk.