Højbedene

Huset ligger placeret 3 meter fra hækken mod øst og syd. Langsiden af huset er mod øst. Haverummene her er derfor meget smalle. Her er sol det meste af dagen, især på sydsiden. Hækkene holdes forholdsvis lave, så mest mulig lys kan finde vej til bedene her. Her er i dag placeret højbede af robust sibirisk lærketræ i gedigent design. Placeringen ses tydeligst efter løvfald, hvor den øvrige frodighed ikke er så stor.

Mellem højbedene er plantet forskellige frugttræer. Et gammel æbletræ og en svedskeblomme bliver holdt i kort snor, de må ikke skygge for meget og beskæres derfor hvert år. Varmekrævende frugter som ferskner, abrikosmandel, figen og morbær trives godt her i det intime rum med læ fra huset.

Ret tidligt fik jeg lyst til ud over at dyrke blomster og prydbuske også at dyrke spiselige ting. Jeg ville have køkkenhave. Ønskede ikke at placere den på vestsiden af huset, hvor jeg havde andre planer. Det var oplagt at dedikere de to smalle bede her til køkkenhave. I disse bede må der kun være spiselige ting. Det var lettere at lokalisere de spiselige sager, når de skulle findes her, end hvis de var placeret rundt omkring i staudebede.

Hermed ikke sagt at spiselige planter ikke kan være en pryd i staudebede. Helt bestemt har mange spiselige afgrøder stor prydværdi og værd at have med i bedplaner for staudebede. Men vil man være sikker på ikke at tage fejl, især i det tidlige forår, hvor det er en styr nydelse at plukke små grønne skud og blade til salatskålen, så placer dem i afgrænsede bede. Derfor valgte jeg at dedikere bedene her mod syd og øst til spiselige afgrøder.

De første år dyrkede jeg direkte i jorden. Den store udfordring i min have er at her er tung lerjord, som gør det svært for planternes rødder at finde vej. Jeg lærte at succesraten for udbyttet steg, hvis jeg hvert år tilførte kompost. Højden på bedene steg år for år, det blev sværere at holde jorden udenfor stierne.

Jeg sømmede gamle terrassebrædder sammen til lave højbede. Der kom lidt struktur på bedene. Erfarede at det både var en rar arbejdshøjde og lettere at holde styr på, at man ikke trådte ind i bedene. Bedene kom højere op og hækkene skyggede ikke så meget for bedene mere.

Terrassebrædderne holdt ikke evigt. Efter en 5-7 års tid begyndte de at rådne op. Jeg var blevet så glad for at dyrke i højbede, at jeg ikke ville undvære dem. Besluttede mig for at udskifte til mere holdbare rammer. Kravet var at de også skulle være pæne at se på. Valget faldt på nogle gedigne nogen af slagsen af sibirisk lærketræ. Successiv udskiftning blev foretaget over en en årrække, da de ikke var helt billige. Tilbage står kun en gammel plastiksag, hvor blåbærbuskene gror, den står til udskiftning indenfor nærmeste fremtid.

Højbedene er alle 90 cm i bredden og 150 cm i dybden. Størrelsen gør det let at nå ind i bedene uden at skulle træde ind i dem. De er placeret med den korte side langs med stien. Med en afstand på 40 cm mellem rammerne er det muligt at nå bedene fra tre sider. Mod øst er de 50 cm høje og mod syd 80 cm.

Jeg holder af frodighed. Overdådighed, har jeg lært fra mit store haveidol Claus Dalby, ikke er et fyord. Jeg holder heller ikke af bar jord. Jeg sår og planter derfor mange ting i min have. Rammerne på højbedene tilfører frodigheden faste rammer og struktur for både blomster og grøntsager af spiselig karakter.

De franske potage køkkenhaver og de engelske buksbom parterrer har jeg altid beundret. De indeholder både struktur og frodighed. Jeg ville ikke ofre bedene på den anden side af huset til fordel for en pottage eller buksbom parterre. Men jeg kunne skabe en smule af denne stemning ved langs kanten på bedene her mod syd og øst at plante en lav buksbomhæk.

Buksbom er relativt dyre planter, heldigvis var jeg lykkedes med at lave levedygtige og meget grovillige stiklinger af to gamle buksbom, der stod i haven da vi flyttede ind. Hvert år de første år, når jeg klippede disse planter, nænnede jeg ikke at smide dem ud, men stak dem i noget stenet jord øst for huset, hvor de stod i skygge det meste af dagen.

Disse stiklinger blev med årene flyttet og plantet langs med bedene mod syd og øst. I dag er det blevet til smukke lave hække, der rammer højbedene og bedene imellem dem ind på smukkeste vis.

Langs husmuren blev der for år tilbage plantet gyldenlak af forspirede planter af frø fra England. Lækre farver, der er anderledes end de sædvanlige, man normalt kan finde på planteskolerne i Danmark. Disse planter selvsår sig flittigt og har fundet vej til den anden side af flisegangen. Langsomt har de fået lov at overtage kanten langs højbedene mod øst. Gyldenlak kan klippes ligesom lavendler. Hos mig lever de ikke kun som et- / toårige vækster.

Selvom man dyrker i højbede er det nødvendigt med sædskifte. Jeg har udarbejdet tre oversigter til styring af sædskiftet. Den første er en generel liste, der viser hvilken plantefamilie, de enkelte vækster hører til. Den anden oversigt er en skitse over placeringen af højbedene, hvor de har fået et nummer. Den tredje oversigt viser, hvad jeg har sået og plantet ud i bedene år for år.

Vil man nærme sig en form for selvforsyning, kan det svare sig at dyrke de helt almindelige urter såsom purløg, persille, dild, koriander og forskellige salater. De er lette urter at dyrke og man får mulighed for at spare mange penge på dyrt indkøbt og ofte importeret grønt. Det kan lade sig gøre uden de store anstrengelser en stor del af året.

Derudover har jeg haft stor succes med at dyrke stangbønner, tomater og hestebønner, ærter og forskellige kåltyper. Jeg går meget ind for at dyrke frøfaste sorter, køber gerne frø hos Camilla Plum og andre seriøse økologiske frøavlere.

Jo tomater kan godt trives udenfor. Etårige planter som nok skal gro og blive grønne hen over sommeren. Og langt de fleste somre når de både at blomstre og modne lækre tomater. Jeg dyrker tomater både udenfor og inde i drivhus.