Søbedet

Søbedet har jeg kaldt dette bed, fordi midt i bedet ligger en sø. I udkanten af bedet ind mod midten af haven er plantet et æbletræ og et blommetræ. Mod syd ud mod indgangspartiet og mod øst ud mod Vestterrassen er plantet forskellige prydbuske og træer med forskellig blomstringstid og varierende løvfarver.

Søbedet ligger placeret i den nordøstlige del af Cirklerne.

Her som i de fleste bede i haven, forsøger jeg at finde en kombination af planter, der giver farver og dufte stort set hele året. Det er store krav at stille et bed, som ikke er så stort. Med en kombinationen af buske, træer, stauder, et- og toårige samt forårsløg kan det lade sig gøre at have dufte og farver og tilmed noget spiseligt hele året. Vintermånederne er selvfølgelig sparsomme, men her er dufte og farver på trods af vejrliget.

Jeg planter ikke stauder i min have i store grupper, jeg holder af det grøftekantslignende præg. Det kræver noget mere pasning og pleje af bedet, end hvis man planter i store grupper. Man skal kende sine stauder godt og vide, hvornår de enkelte planter skal deles/flyttes/reduceres, så stærke planter ikke overtager sine mindre stærke naboers plads.

Farveskalaen på blomsterne er som udgangspunkt i de kølige nuancer af lyserød, pink og rød med stænk af hvid, blå og lilla.

Tag med på tur i Søbedet. Vi starter i januar. I januar/februar afhængig af hvor meget frost vinteren byder på, starter de tidlige forårsløg som krokus, erantis og vintergækker havesæsonen.

I skrivende stund starten af februar 2021, har vi haft frost i nogle uger nu. Frosten er gået godt i jorden, vi har et tyndt snedække. Forårsvæksterne står og putter sig derude. Lige nu er der ikke udsigt til lunere vejr. Så i år forventer jeg ikke at se vintergækker, erantis og krokus før til marts.

Så snart foråret tager fat for alvor som regel i marts og april grønnes bunden i bedet. De botaniske tulipaner er de første tulipaner, der sætter farve på bedet. Jeg har sat løg som blomstrer i hvide/gule farver, de lyse farver gør det muligt at se blomsterne på lang afstand.

De første påskeklokkers, Helleborus orientalis, knopper titter frem i milde vintre allerede i januar måned. Får vi frost lægger stænglerne sig. Stænglerne rejser sig på dage, hvor frosten slipper sit tag og de smukke dekorative blomster giver farve til bedet. Påskeklokker er nemme planter. Her i bedet er de sat i kanten, hvor de blomstrer til hen i april / maj måned.

De senere år er de begyndt at selvså sig, dejligt at få flere planter på denne nemme måde. De er let at flytte til andre steder i haven. Der er altid plads til en Påskeklokke mere.

Efter afblomstring er planternes stjerneformede grønne blade yderst dekorative. Påskeklokkerne er smukke i forkanten af bedet, hvor de dækker over visnende forårsvækster. Bladene er grønne hele vinteren, men husk at klippe dem af, før de nye knopper er på vej op af jorden. Bladene kan overføre svamp til nye skud og forårsage at planten i værste fald dør.

I det sydøstlige hjørne af Søbedet plantede jeg for mange år siden et Oktoberkirsebær, Prunus subhirtella autumnalis rosea. Glæden ved dette træ bliver større år for år. Allerede først i december starter den blomstringen så småt.

Mange knopper står klar hele vinteren til at springe ud på dage, hvor vejret er nogle få plusgrader. Oktoberkirsebærtræet fortsætter blomstringen hele vinteren, holder pause ved streng frost, for til sidste at springe ud i fuldt flor sidst i marts / først i april.

Grenene er meget nemme at drive til fuld blomstring indendørs allerede før jul. Træet er blevet så gammelt og trænger hvert år til en beskæring. En beskæring både for at forynge det, men også for at kronen ikke skal blive alt for tæt. Træet står på sydsiden af Søbedet. Hvis det får lov at blive for tæt, bliver skyggen under træet for mørk. For mørk til de stauder, der trives i en mere vandrerende lys skygge.

Et par uger før jul beskærer jeg træet. I princippet bør jeg ikke beskære stenfrugter på det tidspunkt, men da jeg højst tilfører træet et enkelt eller få små sår, så er det gået godt indtil videre. De smukke blomstrende grene er blevet en tradition at pryde julebordet med.

I marts måned er der ikke mange stauder der blomstrer. Har vi et mildt forår er en af de trofaste Lungeurt, pulmonaria officinalis. Lungeurt fås i mange varianter med blomsterfarver fra hvid over lyserød og pink til blålige nuancer. En stor attraktion er de smukke grønne blade, hvor de for de fleste varianter er dekoreret med hvide pletter.

Lungeurt trives bedst, hvor den om sommeren ikke står i fuld sol og tørke, den holder af hel eller delvis skygge. Her i Søbedet er de plantet i kanten mod nord ud mod græsplænen, her får de sol i foråret, hvor de starter blomstringen tidligt og nyder den kølige skygge fra de større planter om sommeren.

Lungeurt har godt af en nedklipning efter afblomstring. Hvis man lader nogle blomsterstande sidde og sætte frø, selvsår lungeurt sig meget gerne og du får på denne vis nye gratis planter, der er lette at flytte til andre steder i haven. Lungeurt kan sagtens deles og på denne vis får ud også let nye planter.

I april dukker de smukke Vibeæg, Fritilaria melagris op af jorden. Meget smukke særprægede blomster, ikke så mærkeligt at de på engelsk kaldes “Snakes head”. De første mange år skævede jeg forgæves efter de smukke forårsløg. Først de senere år er det lykkedes at de dukker op efter at være lagt i jorden i efteråret.

Jeg er sikker på, den umage jeg har gjort mig de seneste år med at blande vor tunge lerjord op med masser af kompost, hver gang jeg har renoveret bedet eller dele deraf, giver pote nu. Jorden er blevet mere luftig, planternes rødder kan bedre ånde og gror bedre. Jorden er heller ikke mere så klæg om vinteren som tidligere. Lerjord er bestemt godt for langt de fleste planter. Lerjord er næringsrig. Men da vi bor på de gamle lergrave i Nivå, så er jorden meget tung og skal derfor tilføres kompost jævnligt, for at være dyrkningsværdig.

I kanten af Søbedet mod nord ud mod græsplænen har jeg plantet Kugleprimula, Primula denticulata. Så dekorative med deres kugler af klare farver i lille og pink. Planterne har godt af at blive delt og dermed forynget med få års mellemrum. Jeg gør det umiddelbart efter blomstring. Så har de tid til at etablere sig og gøre klar til næste års blomstring.

Vårfladbælg er en lathyrus, ikke at forveksle med de duftende og klatrende etårige ærteblomster, Lathyrus odoratus. Vårfladbælg hedder på latinsk Lathyrus vernus og blomstrer om foråret. Den starter sin blomstring lige før tulipanerne tager fat.

Jeg har en gammel plante stående i et hjørne af bedet og håber den snart er så stor at jeg kan dele den og fordele de nye planter ud over bedet. Løvet visner væk efter blomstring, man skal derfor passe på man ikke kommer til at fjerne planten, hvis man senere på sommeren renoverer bedet.

I efteråret 2019 lagde jeg mange tulipanløg, heldigvis viste det sig i foråret 2020 at hverken mosegrise eller mus havde opdaget dem. Foråret 2020 blev en farvefest i bedet. Jeg har valgt at sætte tulipanløg, der gerne skulle komme igen. I skrivende stund februar 2021 er de naturligvis endnu ikke dukket op af jorden endnu, jeg er så spændt på, om de giver fest i bedet også i foråret 2021. Hvis ikke så må der suppleres med nye løg til efteråret.

Langt de færreste tulipanløg overlever fra år til år, det kan derfor blive en bekostelig affære, hvis man vil have tulipanfest hvert år, hvis man ikke lige vælger de få, der kan tåle den danske vinter.

De tidligste tulipaner starter blomstringen sidst i april, her kan frosten stadig dukke uventet op, hvor de lægger sig ned og man tror de er gået til. Man skal dog ikke bekymre sig, de rejser sig igen når frosten er væk. Typisk har vi ikke døgnfrost i april, og dermed varmes planterne op i løbet af dagen af solens stråler. De overlever derfor nogle få graders frost nogle timer sidst på natten.

Tulipaner findes i et utal af farver og nuancer. Skalaen i Søbedet holdes i pink, bourdeaux og mørklilla. Nogle af ynglingene er Queen of Night og Negrita. Går man grundigt til værks i sin søgning, kan man finde skønne farver af Darwin og Triumph tulipanerne, som skulle være dem der klarer vor fugtige kolde vintre bedst.

I udkanten af Søbedet mod vest står en gammel mørkbladet Troldhassel. Uanset bladfarven er Troldhassel, Corylus avellana utrolig dekorativ om vinteren med sine smukke krogede grene.

Varianterne med de mørke blade er dog endnu mere dekorative. Især lige før bladene springer fuldt ud, når de små knopper åbner sig med de mørke nærmest sorte blade. Passer så utroligt smukt til underbeplantningen af de mørke og pink tulipaner.

Den mørke farver falmer senere på sommeren, men står stadig med et mere mørkt skær end den grønbladede Troldhassel.

Tulipanerne er smukke hver for sig, men mange sammen er de en fest. Et bed med masser af tulipaner er synligt på lang afstand. Lover at sommeren er på vej med mange blomster og farver på vej i bedet.

Tulipanerne er så smukke sammen med alt det lysegrønne løv fra sommerens stauder, toårige og sommerblomster. Smukke sammen med andre forårsløg her Spansk Skilla på vej til blomstring først i maj.

Sidst i april, først i maj er der mange farver i bedet. Ud over tulipanerne er stauder og toårige begyndt at sætte sit præg. Bellis Strawberries and Cream er lave små planter, der egner sig til forkanten i et bed. Bellis lyser op i kanten af bedet og kan ses på lang afstand. Passer så godt smukt sammen med de øvrige planter i bedet.

Bellis Strawberries and Cream er planter af frø jeg har købt hjem fra England. Jeg køber gerne mine frø derovre fra, de har et langt større udvalg end her i Danmark. De blev forspiret i sommeren 2019 og udplantet i bedet i efteråret.

Bellis skulle være toårige, jeg bemærkede dog grønne rossetter i efteråret 2020 og er naturligvis spændt på om de samme planter kommer igen. Der står dog nye små forspirede planter klar i det uopvarmede Drivhus til udplantning i foråret, når frosten er gået af jorden.

Bellis ser vi normalt kun i en hvid med gul midte. Yndigheden her er kommet for at blive i haven. Den er så utrolig smuk og varieret i sin blomstring.

Den enkelte blomst er i udspring mørk pink med gul midte og falmer til sart lyserød. I starten som en mørk pink ring for at slutte af som en rund fyldt lyserød blomst.

Tilmed er der mange blomster på samme plante på samme tid på forskellig udspringsstadie, hvilket gør skuet endnu smukkere.

Sibirisk Vinterportulak, Claytonia sibirica er en etårig spiselig plante. Spirer i efteråret, står med en grøn roset vinteren over. Blomsterne springer ud i foråret, hvor den blomstrer i flere uger, for til sidst at visne væk. Denne yndighed selvsår sig meget flittigt, uden at være en plage. De små planter er nemme at flytte. Jeg anvender den ligesom Forglemmigej, både som en kantplante, men jeg lader den også så sig eller planter små ud mellem lavere stauder og vækster inde i staudebedet.

Bølgekronet Storkenæb, Geranium phaeum er en af de første geranier til at springe ud i bedet. Planten på billederne har sået sig selv i kanten af bedet. Jeg holder meget af planter der selvsår sig. Det er en dejlig nem og billig måde at få flere planter til bedene på. Har de sået sig et ubelejligt sted flytter jeg dem bare.

Denne geranium blomstrer i flere uger og er utrolig smuk især i modlys. Billederne her er fra morgenens kølige morgenlys, i aftenens modlys stråler farverne mere i varme toner.

I bedet er der også forårsløg og mange forskellige af slagsen. En af dem der blomstrer samtidig med tulipanerne er Spansk Skilla, Scilla campanulata. Den kan fås både i blå, lyserød og hvid. I Søbedet er de fleste blå. Den blå farve spiller godt sammen med farveskalaen på tulipanerne.

Spansk Skilla sår villigt sig selv i min have og løgene deler sig / sætte små sideløg som i løbet af få år bliver til nye smukke blomstrende løg.

Sidst i april og i maj måned sætter æbletræerne deres tydelige præg på havens udtryk. Æbletræerne beskæres årligt for at holde dem lave og med få frugtbærende korte sideskud. Læs mere om pasning og pleje i artiklen Æbleparasollerne.

I kanten af Søbedet er plantet et Gråsten æbletræ, i bedet her holdes træet i en espalierform. Formålet er at tilføre bedet noget blomstrende, duftende og spiseligt i højden, som er smukt at se på samt ikke giver alt for megen skygge og ikke bliver alt for højt.

Søbedet nyder godt af at have en baggrund i højden af træer med både grønne og mørkerøde samt nærmest sorte blade. De er smukke i al slags vejr. men billederne her er fra en dag, hvor tunge regnskyer hang over himlen. Den grå farve var en smuk baggrund og de smukke mørke farver blev meget tydelige.

Træet til venstre er et Prydæbletræ, Malus som er en af de første træer der er plantet i haven. Desværre har jeg ikke gemt navnet på den. Men der findes flere smukke prydæbletræer med mørkerøde blade og smuk mørk pink blomstring. Træet her sætter frugt. Men disse er meget små, jeg har endnu ikke anvendt dem i køkkenet, så indtil nu er det fuglene der har nydt godt af de små frugter i efteråret og tidlig vinter.

Til højre står en gammel Blodblomme, Prunus cerasifera. Blodblomme holder sine mørke farver hele sæsonen. Tidligt i foråret før løvspring, springer de små lyserøde blomster ud, som nogle af de første i haven. Grene af blodblomme er nemme at få til at springe ud indendørs sidst på vinteren.

Søbedet er synligt fra flere af havens siddepladser, her er kig til bedet fra Vestterrassen og siddepladsen ved Mosrosen.

I yderkanten af Søbedet, der vender mod øst er plantet forskellige små buske og træer. Her er to buske med mørke blade en Blærespirea og en Parykbusk.

Blærespireaen, Physocarpus opulifolius ‘Diabolo’ får lov at vokse i vifteform med sine oprette grene, udtyndes med års mellemrum, hvor de ældste grene klippes af. Både for at forynge den, men også for at begrænse væksten. Haven er ikke så stor, så vil jeg mange buske og træer, skal jeg være over dem med saksen.

Parykbusken, Cotinus coggygria ‘Royal Purple’ klipper jeg hvert år et par gange i løbet af vækstsæsonen, jeg ønsker at holde den i en rund form. Jeg beskærer den fordi den ellers vil blive for stor og skygge for meget. Jeg beskærer den i en rund form, fordi jeg synes det er en smuk variation til andre buske der får lov at gro naturligt i en vifteformet vækst.

Som kontrast til de to buske med mørke blade er plantet Koreakornel, Cornus kousa ‘Satomi’, det er busken med de lyserøde blomster på billedet. En busk der ikke gør så megen væsen af sig ud over blomstring og bærsætning. Blomstringen er til gengæld utrolig smuk og længerevarende. Vokser ikke så hurtigt og egner sig derfor godt til en lille eller mindre have.

Koreakornel ‘Satomi’ følger jeg nøje i de uger hvor blomstringen varer. De starter med at være limegrønne for ændre sig til pink.

Koreakornel blomstrer i flere uger. Starter før løvspring og fortsætter sammen med udspringet af de grønne blade.

Her er Koreakornel ‘Satomi’ i fuldt udspring. Blomstringen er meget kompakt og giver virkelig udkanten af bedet karakter i flere uger. Smuk sammen med Kvæsurt, Sangguisorba ‘Pink Tanna’ der svæver over bedet på sine lange stængler med de smukke pink aflange blomster, smuk kontrast tl ‘Satoomis’ kompakte blomstring.

I udkanten af bedet mod nordøst gror også en Klokkeblomst, Weigela. En variant med mørke pink blomster. Desværre en af dem jeg ikke husker navnet på. Sammen med en opstammet Duftsnebollebusk, Vibernum carlchephalum har jeg for mange år siden plantet en Kaprifolie, Lonicera caprifolium. Jeg beskærer kaprifolien kraftigt hvert år, hvilket har gjort at blomstringen er meget kompakt. Den skønne duft spreder sig vidt omkring i haven og man lægger ekstra meget mærke til den når man træder ind i haverummet Cirklerne. Duftsnebollen spreder også dufte i haven, hvilket den gør sidst i april først i maj måned.

Blomsterne fra kaprifolie er ikke kun dejlige på grund af duften, blomsterne er også utroligt smukke og særprægede. Smuk kontrast til de mørke mere kompakte tragtformede blomster på Klokkebusken. De mørke blade på billede tre er blade af Parykbusken.

Slangeurt, Bistorta officinialis vil jeg ikke undvære i bedet her. Giver så fine farver til bedet og er smuk fra tidlig udspring til afblomstring. Spirene er smuk kontrast til tulipanernes kompakte mere runde blomster. Den enkelte blomst holder i flere uger. Men det er en plante man skal holde øje med. Den kan brede sig kraftigt, hvor den holder af at gro. Den skal holdes i kort snor for ikke at overgro sine naboer. Jeg holder øje med den, men naboerne er ikke så sarte og klejne i væksten, så indtil nu går samspillet fint.

Slangeurtens smukke lyserøde spir kan ses på lang afstand og gør bedet seværdigt også længere fra.

Slangeurt blomstrer samtidig med Akelejerne, Stjerneskærm, Forglemmigej. Pryder bedet i maj og starten af juni måned.

At komponere et smukt bed indebær at tænke planter med blomstrende spir og runde former ind. Her på billederne af Søbedet ses ud over Slangeurt også Geranier, Natviol og Stjerneskærm.

At beskue Søbedets farver og det smukke grønne løv fra liggestolen i skyggen af Æbleparasollerne en lun dag i maj og juni er en stor tilfredsstillelse. Det er lykkedes at få bedet til at ligne en grøftekant, det flimrende billede med afstemte farver er berigende og beroligende på samme tid. Billedet forandrer sig gennem havesæsonen og over årene. Det kræver tid og pasning, men en gang imellem skal man stoppe op og sætte sig og nyde synet, slappe af og nyde værket.

Søbedet kan betragtes fra flere vinkler, her kig fra Det gule Bed mod øst mod Vestterrassen. Søbedets runde kant ses tydeligt. Søbedet er en cirkelform der rækker ud i græsplænen. Masser af tulipaner i bedet ses på afstand sent i april og maj måned.

Som årene går og stauderne bliver kraftigere tilføjer Jakobsstiger og Geranier bedet et svævende grøftekantsagtigt skær med masser af små runde blomster.

De mindre blomster skal man tættere på for at se tydeligt. En af dem der skal nydes tættere på er lyserøde Jakobsstiger, Polemonium carneum ‘Apricot Delight’. Abrikos vil jeg nu ikke kalde farven, jeg synes den er lyserød. Lyserød i udspring og at falme til næsten hvid. Jakobsstigerne blomstrer i flere uger.

Jakobsstiger sammen med tulipaner og Spansk Skilla. I min have tilplanter jeg staudebedene med små grupper af de samme stauder. Jeg holder af at få bedet til at ligne en grøftekant, det må godt se lidt vildt ud.

Et staudebed, hvor man planter de samme stauder i store grupper er lettere at passe, det er lettere at se til at kraftige naboer ikke overgror hinanden. Man kan sagtens få et smukt bed, bare med et andet udtryk, med de samme stauder plantet i store grupper.

Syrener, Syringa vulgaris giver farve og dufte til haven og bedet i maj måned. Syrener er nogle af de første buske jeg plantede i haven. De er ved at have nogle år på bagen nu og blomstringen de seneste år har været utroligt overdådig og smuk. Samtidig med tulipanerne, Forglemmigej og Slangeurt, er der masser af farve i bedet i maj.

Den helt almindelige hvide Syren, Syringa vulgaris ‘Mme Lemoine’ står i udkanten af Søbedet mod syd. Duften kan nydes, når man kommer til haven ad Indgangspartiet. Syrenen lyser op allerede i sit lysende limegrønne knopstadie.

Bjergknopurt, Centaurea montana, er med i Søbedet og plantet flere steder. Knopurten har utroligt smukke blomster. Hver enkelt blomst er et kunstværk i sig selv lige fra udspring til afblomstring.

Bjergknopurt ses tydeligt i bedet i maj og juni måned både tæt på og på afstand. Insekterne elsker også blomsterne. Nektaren er let at komme til i de åbne blomster.

Ud over at jeg nyder havens mangfoldighed så er sidegevinsten, at her er mange insekter. Mange insekter der også bidrager med bestøvning af havens blomster og øger sandsynligheden for at planterne sætter spiredygtige frø. Planterne lader frø falde til jorden eller svæve med vinden, falder til jorden og sår sig villigt mange steder i haven. Når jeg at samle frøene før de forlader planten, har jeg mulighed for forspire planter på mere kontrolleret vis, og på denne måde få mange nye gratis planter til havens bede.

Bjergknopurtens blå farver changerer afhængig af, om det er morgenens kolde eller eftermiddagens / aftenens varme lys.

Kig til Æbleparasollerne og Det gule Bed mod vest gennem Bjergknopurtens smukke blå blomster.

Forglemmigej, Myosotis er så smukke som de mingler sig mellem alt det grønne og er en smuk flimrende blå bund for de mere kompakte mørke tulipanblomster

Forglemmigej er en smuk toårig plante, der hvor den trives selvsår sig flittigt. Jeg giver den lov til så sig i bedet og jeg planter gerne i efteråret nye planter ind fra andre steder i haven, hvor de har selvsået sig.

Tulipaner og Forglemmigej præger Søbedet i maj måned. Jeg holder dagligt øje med, hvad der sker i bedet. Bedet er meget grønt og farverigt i maj måned. Mange stauder står med grønne rosetter og gør klar til den videre farvefest. Påskeklokkerne har takket af, deres løv står nu som markante grønne stjerner i kanten af bedet. Ser man godt efter aner man rosens kobberfarvede blade. Det lover godt for sommerens dufte og farver.

Forglemmigej blomstrer i flere uger. De små blomster vil jeg ikke undvære, de er så smukke sammen med de mere kompakte blomster af Tulipaner, Akelejer og Stjerneskærm.

Stjerneskærm, Astrantia major hører ofte med, når jeg designer bede. En utrolig nem staude. Selvsår sig også gerne, nyder godt af at blive delt med nogle års mellemrum. Begge måder giver flere planter og mulighed for at øge bedets skønhed.

Stjerneskærm blomstrer længe. Efter endt blomstring i slutningen af juni, klipper jeg planterne helt i bund. Planterne skyder grønne skud på ny. Bedet efterlades en smule tomt efter nedklipning. Som regel giver nedklipningen planten fornyet energi og den bidrager med endnu en blomstring i sensommeren.

Nedklipningen gør det muligt for mig at se den bare jord omkring stauderne, og mulighed for at plante forspirede sommerblomster ind i bedet, som kan bidrage med farver senere på sæsonen.

Stjerneskærm starter blomstringen i juni måned. Varianterne jeg har i bedet er lyserøde. De fåes i mange nuancer fra hvid over lyserød til mørkerøde. Mørke farver ville være usynlige i bedet her. De lyserøde små runde blomster lyser op. Smukke som kontraster til Slangeurtens spir. Stjerneskærm er også smukke naboer til roser. Kan plantes relativt tæt på roserne, da Stjerneskærm ikke er aggressive planter.

Stjerneskærmene i bedet er planter der har selvsået sig andre steder i haven og planter delt af gamle planter. De krydser sig gerne, jeg kender derfor ikke sortsnavnet på planterne i Søbedet.

Stjerneskærmene her starter deres blomstring sidste i maj og fortsætter til sidst i juni. Den enkelte blomst i sig selv er så smuk lige fra udspring til fuld blomstring. Jeg bliver aldrig træt af at betragte Stjerneskærms blomster tæt på.

Længere tilbage i bedet står andre varianter af Stjerneskærm, her en mørkere udgave. Læg mærke til de markante aftegninger, blomsterne på billedet er taget i det tidlige udspring. Tulipanerne er ved at takke af. I det kølige forår 2020, stod tulipanerne længe og jeg nåede synet af tulipaner og stjerneskærm på samme tid.

Akelejer, Aquilegia vulgaris i bedet i maj sammen med tulipaner. Akelejer har jeg mange af i haven. Nogle år køber jeg nye planter, andre år sår jeg planter selv af frø købt hjem fra England. Akelejer er som regel ikke længelevende stauder, men da de sår sig villigt, hvor de trives, har jeg ofte planter jeg kan grave op og tilføre bedet nye, når gamle planter har takket af.

I efteråret 2019 blev bedet renoveret og tilføjet Akelejer jeg havde gravet op andre steder i haven. Det viste sig at langt de fleste var lyserøde. Da Søbedet holdes i kølige farver, passer de lyserøde akelejer fint ind i bedets farveskala. Efter endt blomstring klipper jeg de Akelejer ned, som jeg ikke ønsker skal selvså sig. Nedklipningen som ofte sker i slutningen af juni måned, forynger planten, den skyder med nye grønne skud og man kan være heldig at den blomstrer endnu en gang senere på sommeren.

Geranier, Geranium fås i mange farver lige fra hvid over lyserøde til lilla og blå. Fås i mange sorter. De lyserøde er af sorten Geranium oxinianum. Planterne bliver en halv meter høje og fylder godt i bedet uden at være påtrængende. Geranier er også en staude, der gerne krydser sig og selvsår sig, jeg kender ikke navnet på de lyserøde, da det opgravede planter fra andre steder i haven, hvor de har sået sig selv.

I udkanten af bedet inde under Æbleparasollerne har en blå geranie selvsået sig. Det får den lov til. Min plan er over årene at få tilføjet geranier i andre farver også. Bedet vil have godt af lidt kontrast til alt det lyserøde i juni måned.

Jeg forsøger jo at skabe bede med dufte, farver og spiseligt så mange dage, uger og måneder om året, som det kan lade sig gøre. En af de planter der bidrager med dufte og farver i flere uger er Natviol, Hesperis matronalis. Duften er lidt sødlig vaniljeagtig og som navnet siger, dufter den kraftigst om aftenen og natten.

Natviol fås i hvide, lyserøde og lilla farver. Da de gerne krydser sig og selvsår sig flittigt, opstår der let nye varianter af en blanding af de oprindelige farver, man har plantet.

Trives Natviol bliver den en stor plante og sætter sit tydelige præg på Søbedet i maj, juni og nogle gange helt ind i juli måned.

Natviol er af natur en toårig plante, men klipper man den ned ved afslutningen af blomstringen, før den for alvor sætter frø, kan man få planten til at overleve endda flere sæsoner. Nogle af mine planter er flere år gamle. Jeg lader altid en enkelt stængel på hver plante sætte frø.

Natviol er smuk både i den lyserøde og den hvide variant. Bare en enkelt blomst lyser op i bedet og kan ses på lang afstand.

Duft spreder den også rigeligt, som kan nydes både tæt på og på afstand.

Kornvalmue, Papaver rhoeas er en etårig sommerblomst, som har fundet indpas i Søbedet. Blomsterne her er varianter af planter sået af frø af sorten ‘Mother of Pearl’. Planterne forspirede jeg i det tidlige forår 2020, hvor de i maj måned blev plantet ud. De enkelte blomster holder ikke så længe, planterne sætter til gengæld mange nye knopper, så man har glæde af i flere uger.

En del af planterne fik lov at sætte frø, nogle blev spredt i bedet med håbet om at de vil så sig selv og andre frø blev gemt.

Nogle frø er blevet forspiret i efteråret 2020 og står i skrivende stund i det uopvarmede Drivhus, som små planter, der venter på lunere vejr og omplatning, for i senere på foråret at blive plantet ud.

Andre frø er gemt til forspiring i foråret, til senere udplantning med håbet om at forlænge blomstringen af i disse skønheder, som jeg bestemt ikke kan få nok af. Da de krydser sig kan jeg ikke være helet sikker på farverne, men håbet er at de holder sig i nærheden af farveskalaen på billedet.

Frøstjerner, Thalictrium er stauder, der bidrager med blomstring og farver i højden i Søbedet. Planterne på billedet her er Akelejfrøstjerne, Thalictrium aquilegifolium. Blomstrer i maj og juni måned og er så dekorativ med sine særprægede klaser af stjerneformede blomster.

Staudevalmuer, Papaver orientalis har været i haven i årevis. Når de først får godt fat, er de ikke sådan at fjerne med deres tykke pælerødder. De er derfor stauder, der også klarer sig konkurrencen med andre stærke stauder. Jeg har nogle gamle planter stående bagerst i Søbedet, hvor de kommer igen år for år på trods af at de står tæt sammen med Høstanemoner, som også er meget livskraftige planter.

Der står nogle få planter bagerst i bedet, som ved blomstringen sidst i maj måned ses tydeligt, også på afstand.

Ved endt blomstring klippes de helt ned til jorden både blomsterstængler med frøstandene og bladene. Ellers vil især bladene lægge sig hen over andre stauder, skygge for sine naboer og se meget kedeligt og visne ud.

I forkanten af Søbedet står også en enkelt plante. Jeg har sat den i forkanten, da jeg gerne vil nyde dens blomstring på tæt hold.

Staudevalmuers blomster er store og meget smukke fra udspring til fuldt flor. De skal nydes mens blomstringen står på, da blomstringen ikke strækker sig over flere uger, snarere få dage.

Selvom de ikke blomstrer i så lang tid, vil jeg ikke undvære oplevelsen fra disse skønheder. Planter man flere slags med forskellig blomstringstid, kan man forlænge blomstringen noget.

I juni måned starter de første roser i haven at blomstre. Et smukt syn en lun junidag her med kig fra Gerbe Rose i Holsteiner Cox Æbletræet til Søbedet. Det flimrende skær i Søbedet er fra de små runde blomster af Stjerneskærm og Geranier.

De toårige Klokkeblomster, Campanula medium er nemme planter at få til at spire. Selvsår sig gerne og er lette at tage frø af. Smukke og meget synlige i bedet. Lyser op med deres store klokkeformede blomster. Blomstringen strækker sig over uger. De starter blomstringen nederst på stænglen for til sidst at afslutte festen med blomster i toppen.

Klokkeblomsterne i varianten Canterberry Bell blev forspiret i sensommeren 2019 og plantet ud i bedet i efteråret. I Søbedet blev de høje kraftige planter, som egner sig fint til at blive sat længere ind i bedet næste gang jeg planter denne type plante.

Blåhat, Knautia macedonia er en høj staude, der sætter stjerneformede blomster, der svæver over de lavere stauder. Jeg har designet Søbedet med mange forskellige typer af planter, de enkelte planter er smukke i sig selv, plantet punktvis flere steder i bedet. Jeg holder af at mine bede ser lidt vilde og grøftkantsagtige ud med afstemte farver.

Kongelys, Verbascum ‘southern charm’ er yndig med sine gammelrosa farvede spir. Godt for bedet med spir sammen med runde blomster. Den hvide blomst er den etårige Kornblomst.

Søbedet er efterhånden ret tæt beplantet. Jeg forspirer sommerblomster også helt almindelige sommerblomster som den etårige Kornblomst, Centaurea cyanus. Sommerblomsterne pottes et par gange, før de plantes ud i bedet. Sommerblomster giver farve til bedet fra juni til frostens komme. Sommerblomsterne er et godt supplement til stauderne.

Austinrosen Munstead Wood i Søbedet. Jeg holder utroligt meget af roser. Synes de er smukkest, hvis de plantes ind i staudebedet.

Roserne er plantet i Søbedet mellem stauderne, hvor stauderne dækker for de bare grene nederst. De smukke mørkerøde rosenblomster svæver smukt over bedet.

Rosen Munstead Wood i Søbedet blomstrer første gang i starten af juli. Afblomstrede hoveder klippes af ned til førstkommende bladhjørne. Det provokerer rosen til at sætte nye knopper. Helt hen i oktober måned sætter den stadig nye knopper, som matcher smukt med høstfarverne på Benveds blade og SanktHansurtens pink blomster.

Jeg synes roser er smukkest hvis de har selskab og planter gerne stauder og sommerblomster omkring dem. Her i Søbedet har de blandt andet selskab af Kvæsurt, Sanguisorba ‘pink tanna’. På billederne her er Kvæsurten farver falmet, men frøstandende står i lang tid og er utroligt dekorative sammen med de store mørke rosenblomster.

Rosen Munsted Wood ses på lang afstand og lyser op i bedet første gange sidst i juni / først i juli måned. Den lyserøde rose er klatrerosen Gerbe Rose, der har fået lov til at bruge Holsteiner Cox æbletræet som klatrestativ. Englænderne planter gerne klatreroser sammen med æbletræer. Det giver dufte og farver i mange uger om året på sparsom plads.

Rosen Munstead Wood kan jeg varmt anbefale, efter min mening en af de bedste røde Austinroser, da stænglerne er så stærke, at de bærer blomsterne smukt, uden at de nikker for meget.

Rosen Munstead Wood er smuk i udspring men bestemt også smuk i knopstadiet og lige før udspring. Denne rose har en utrolig lækker frisk frugtagtig duft. Jeg nyder både synet og duften af den dagligt.

Ud over at staudernes blomstring akkompagnerer roserne, så dækker staudernes løv også for rosernes ofte bare ben. Man skal dog i de første år medens rosen etablerer sig, se til at stauderne ikke skygger for meget og ej heller gror ind omkring jorden, hvor rødderne er ved at etablere sig. Efter nogle år er rosen ikke så sart. Min erfaring er, er det en sund rose, så holder den af selskabet fra de omkringstående stauder. Hvilket passer mig fint da jeg holder af roser og ikke bryder mig om bar jord.

Søbedet sidst i juni måned. Her er farver fra Stjerneskærm, Rosen Munstead Wood, Slangeurt, Geranier, i kanten Bellis. Og grønne farver fra staudernes varierede løvstrukturer. De stjerneformede blade yderst i kanten er bladene fra påskeklokkerne.

I forkanten af bedet har jeg plantet forskellige mørkepink/magenta roser. Munstead Wood har jeg allered omtalt. Men i Søbedet bor også Leonardo da vinci, Big Purple og austinrosen William Shakespeare. De har ligesom så mange andre planter i min have været nogle år undervejs om at tage fat. Men de seneste år er de blevet til smukke buske, der giver en fin blomstring til bedet.

Bagerst i Søbedet står Høstanemoner, Anemone hupehensis. Høstanemonerne blomstrer i juli måned. Er store stærke stauder. Når de først får fat, kan de let kvæle deres naboer. De er derfor plantet bagerst i bedet. Da de blomstrer rigt og længe og med hoveder højt over bedet, ses de på lang afstand.

Spir må der til. En af dem jeg holder meget af er Fingerbøl, Digitalis. Da Søbedet er tilplantet ret tæt, så skal jeg, hvis jeg vil være sikker på at få disse blomster til at lykkes, forspire planterne og plante dem ud i bedet i efteråret, når de har fået et godt rodnet og vil kunne klare sig blandt de andre planter.

Fingerbøl er toårige planter, men man kan være heldig at snyde dem til at overleve til året efter, ved at klippe dem ned efter endt blomstring. Fingerbøl blomstrer i maj og juni. De smukke høje spir ses på lang afstand og er utroligt smukke sammen med de runde blomster på den mørke Blærespirea.

Et velkomponeret staudebed indeholder både runde former og spir, her sværer spir af Sommerfuglebusk, Budleja over de smukke blomster af en lyserød Mjødurt, Filipendula.

At plante buske ind i staudebede giver mulighed for en varieret blomstring, dufte og blomster som svæver over bedet. Sommerfuglebusk starter blomstringen i juli måned og fortsætter til ud i efteråret, hvis man klipper de afblomstrede hoveder af. Hvert forår klippes busken tilbage til en højde på en 30-40 cm. Det forynger busken, og gør også at busken ikke bliver alt for høj. Jeg vil gerne at blomstringen fortsætter i højden umiddelbart over stauderne.

I Søbedet bor også Daglilje, Hemerocallis, der blomstrer, når de andre forsommerstauder har takket af. Dagliljer er smukke stabile stauder, der spreder sig langsomt. Løvet er dekorativt, ligner en kraftig græstue. Her i Søbedet har jeg valgt Dagliljer i mørkerøde farver, der passer godt ind i farveskalen. Dagliljerne i Søbedet er ikke så gamle. Jeg glæder mig til at planterne bliver så store, at de sætter mange blomster og giver masser af farve i juli måned.

Den etårige sommerblomst Høgeskæg er relativ ny beboer i min have. Jeg har med succes forspiret den ad flere gange. Første gang i efteråret og så nogle gange i løbet af foråret. De små spirer pottes op og får lov at få et godt rodnet, hvorefter de plantes ud i Søbedet i forkanten af bedet.

Høgeskæg bliver en 30-40 cm høj og sætter mange blomster op ad den enkelte stængel.

Første udplantning af sommerblomster foregår umiddelbart efter at tulipanerne har takket af. Tulipanerne står i mellemrummene mellem den øvrige beplantning, det efterlader huller, hvor der er plads til at plante sommerblomster ud.

Anden udplantning af sommerblomster sker når forsommerstauderne har takket af. Forsommerstauderne klippes helt i bund i slutningen af juni. Det efterlader bar jord omkring planterne, hvor det er let at se, hvor der er ledig plads til sommerblomster. Sommerblomsterne får lys i nogle uger inden staudernes løv er vokset op igen. Sommerblomsterne får på denne vis mulighed for at etablere sig godt før de gamle stauders løv lukker for lys i bunden af bedet igen.

En anden fordel ved nedklipningen er at bedet resten af sommeren ser grønt og friskt ud i stedet for brunt og kedeligt, med visne planter, der lægger sig ud over den øvrige beplantning.

En af mine yndlingssommerblomster er Mamelukærme, Lavatera trimestris ‘Pink Blush’. Jeg har med succes samlet frø af denne sommerblomst gennem flere år. Forspirer dem i det tidlige forår og et par gange mere med nogle ugers mellemrum. Det giver mulighed for udplantning af planter på forskelligt stadie og dermed forlænge blomstringen. Mamelukærme er en meget romantisk lyserød blomst, der er utrolig smuk sammen med roser og de øvrige blomster i Søbedet.

Søbedet indeholder mange forskellige blomstrende planter, beplantningen forsøges efterlignet en grøftekant. Beplantningen er derfor ikke i store grupper af de samme planter, men de samme planter er spredt ud over bedet.

Der er i blomstringen tænkt i både spir og runde former, store og små skærme. Planter der blomstrer lavt og planter med blomstring i højden over bedet.

En af de smukke skærmblomster der blomstrer højt over bedet er Gulerodsblomst, Daucus Carota ‘Dara’. Gulerodsblomst er en toårig plante, som tager noget tid at etablere sig. Jeg forspirer i efteråret og igen i foråret. Med lidt held kan det lykkes at de efterårssåede planter giver blomstring allerede først år.

Hvide skærmblomster er smukke, men endnu smukkere er Gulerodsblomst ‘Dara’ med sine bourdeauxfarvede skærme. Stænglerne kan sagtens blive en meter og nogle gange endda halvanden meter høje. En enkelt plante kan sætte flere stængler, og hver stængel sætter flere blomster. Blomstringen strækker sig over flere uger, hvor der både er nye knopper og frøstande på samme tid.

Jeg lader nogle af blomsterne sætte frø og sprede sig i bedet. Men jeg køber som ofte nye frø hvert år, da man ikke kan være sikker på at næste generation blomstrer med de samme smukke mørke blomster.

Gulerodsblomst ‘Dara’ er smuk i Søbedet sammen med rosernes mere kompakte blomster og de små spir af Kvæsurt ‘Pink Tanna’.

Den enkelte skærm af Gulerodsblomst er meget smuk tæt på, bruges af mange blomsterdekoratører i buketter. Jeg nænner ikke at plukke dem fra Søbedet, de blomstrer længe og skal blive i bedet og være med til at gøre synet af bedet interessant og smukt.

En relativ ny beboer i Søbedet er Japansk Iris, Iris Ensata ‘Pink Lady’. Jeg glæder mig til at de tre planter vokser sig store og bidrager bagerst i bedet med mange smukke lyserøde blomster.

Haveklinte, Lychnis coronaria såede jeg for nogle år siden. Den er toårig, men har sået sig villigt i bedet lige siden. Denne variant med den varierede blomstring fra hvid til lyserød svæver smukt over bedet bagerst.

Det er sensommer og SanktHansurt, Sedum telephium er i fuld blomstring SanktHansurt er en meget nem plante. Trives stort set alle steder, spreder sig ikke voldsomt, men vokser sig stille og roligt kraftigere år for år. Er let at dele og stiklingeformere. SanktHansurt blomstrer i sensommeren og fortsætter til langt ud i efteråret. SanktHansurten er sat spredt i bedet og giver masser af farve til bedet i sensommeren.

SanktHansurten står det meste af sommeren med grønne dekorative knopper. I august måned begynder de små enkelte knopper at lukke sig op for i løbet af nogle uger at være fuldt udsprungne og give kompakte mørkpink farve til bedet. Spiller smukt sammen med Benveds høstfarver og pinke frøkapsler i efteråret.

SanktHansurt er en af de sensommerblomstrende stauder, som man med fordel kan klippe ned i maj måned, når væksten er godt i gang. Ikke helt ned til jorden, men klippe den så stænglerne stadig er en 10-15 cm lange. Især når den står her i en relativt fugtig og næringsrig jord. Det blev jeg mindet om i sommeren 2020, hvor jeg ikke havde fået klippet dem ned i maj. Planterne blev lange og ranglede og lagde sig ud over de andre planter. Fordelen ved nedklipningen er også at planten sætter flere stængler, som giver flere blomster.

SanktHansurt titter tidligt frem i foråret med sine kødfulde bladstængler. Blade og stængler er på den almindelige SanktHansurt blågrønne. De senere år er det blevet lettere at få fat i planter med mørke nærmest sorte blade. I Søbedet er de nye planter med mørke blade sat i forkanten af bedet, de skal live have lov til at gro godt til, før de kan klare sig inde midt i bedet.

Farver alene gør ingen fest i bedet, spir må der også til. Kertepileurt, Persicaria amplexicaulis i både mørkerøde og lyserøde farver er plantet i udkanten af bedet. Kertepileurt er stærke planter, de skal indskrænkes jævnligt med få års mellemrum, hvis de ikke skal indtage hele bedet.

Det er dog et luksusproblem, da giver mulighed for at forære de opgravede planter væk eller flytte dem til andre bede i haven, der trænger til et farvemæssigt løft i sensommeren og efteråret.

Den magentafarvede Kattehale, Lythrum salicaria bliver ret høj, her hos mig trives den både ude i bedet og har selvsået sig flere steder bl.a. mellem fliserne på terrassen. Jeg holder meget af nemme stauder, Kattehale er en af dem og tilmed blomstrer den i flere måneder.

En gang Stolt Kavaler, altid Stolt Kavaler. Stolt Kavaler, Cosmos findes i så utroligt mange varianter fra hvid til mørk pink. Fyldet og enkeltblomstrende. Jeg holder meget af de enkelt blomstrende. De er smukke sammen med roser. Den hvide på billedet med de pink kanter er Daydream.

Stolt Kavaler er en etårig sommerblomst, halvhårdfør, hvilket vil sige at den ikke overlever en efterårssåning med efterfølgende dansk vinterkulde. Jeg forspirer den derfor i det tidlige forår. De små spirer pottes op og pottes ofte en gang mere inden de plantes ud i bedet. Stolt Kavaler tager flere uger, før den er klar til udplantning, man skal derfor ikke venter for længe med forspiringen.

Stolt Kavaler fylder ikke meget ved jorden, det gør den til gengæld i højden. Trives planten bliver den gerne en halvanden meter høj. Sætter utroligt mange blomster. Den kan være lidt sen om at komme igang med blomstringen, men fortsætter til gengæld til frosten tager livet af den.

For at sikre at blomstringen fortsætter er det ligesom med de fleste etårige sommerblomster, nip de afblomstrede hoveder af, så provokeres planten til at sætte nye blomster. Formålet med en etårig plantes liv er at blomstre og sætte frø. Man kan derfor narre den til at forlænge blomstringen ved at nippe hovederne af.

Sensommeren er gået og efteråret har gjort sit indtog. Æblerne er ved at modnes, der er efterårsfarver i Søbedet. Men blomstringen er ikke ovre endnu. Benveds løv har indtaget høstfarver, SanktHansurten blomstrer stadig og Stolt Kavaler er først lige rigtigt begyndt.

Løvet på mange af stauderne gulnes, men de mørke farver på Blærespirea i baggrunden stadig holder stand. Det er en fugtig morgen i september, her dufter og syner af efterår.

Men efteråret er ikke kedeligt i Søbedet. De smukke høstfarver på Benved, Euonymus europæus ‘Red Cascade’ ses på lang afstand. Busken er plantet mellem stauderne og bidrager med sine smukke farver over bedet i sensommeren og efteråret.

Bladenes smukke høstfarver er en attraktion i sig selv hos Benved. Men de særprægede frøstande er bestemt også værd at plante busken for. Frøstandene og farvene holder i flere uger.

Benved er nogle år gammel efterhånden. Står lidt grøn anonym i bedet fra forår til frøstandende lukker sig op i det tidlige efterår. Jo ældre busken bliver jo flere frøstande, i efteråret 2020 hang store tunge klaser af de dekorative frø fra grenene i flere uger.

Nyd synet af Benved i Søbedet i efteråret. Da Søbedet er placeret, så det også kan ses fra stuen, kan de smukke efterårsfarver også nydes indefra huset.

Kombinationen af Benved, Sankthansurt og Rosen Munstead Wood er efter min mening meget vellykket. Alle tre planter trives i bedet og synet bliver smukkere år for år.

Bagers i Søbedet er for nogle år siden plantet Stormhat, Aconitum carmacichaelii ‘Cloud’. Nogle planter jeg faldt over på et plantemarked i Haveselskabet i Søborg i efteråret. Jeg glæder mig til, planterne bliver kraftige og rigtigt tager fat. Men allerede nu kan man godt ane den effekt de vil give, se billede tre længst væk til højre.

Når planterne får nogle år mere på bagen, kan de deles, og de smukke hvid/blå blomster skal give farve til en større del af bedet bagerst. Stormhat blomstrer til langt hen i oktober endda november måned med.

Perlebusk, Exochorda Racemosa ‘Blushing Pearl’, blomstrer med hvide blomster i maj. Men det er de lyserøde bær, der er årsagen til at busken er sat i Søbedet. Så sent som i januar, sad der stadig lyserøde bær på busken.

Vinteren er kommet, det er december og januar. Mistelten som gror på et prydæble træ i den vestlige del af Søbedet, får sin årlige beskæring ved juletid, hvor afklippet bliver brugt i julens dekorationer. De lyserøde bær på Perlebusken trodser stadig frost og kulde. Medens knopper på en lille Kejserbusk allerede står klar med knopper, der springer ud når frosten slipper sit tag. Et nyt haveår kan snart begynde i Søbedet.

Vinter i Søbedet og først nu er søen for alvor synlig. Havesæsonen er gået på hæld for i år. Søen, som er årsag til at bedet har fået sit navn Søbedet, træder tydeligt frem.

At jeg etablerede en sø i haven, var ønsket om at kunne plante en aflægger af min afdøde morfars Nøkkerose (vi plejer at kalde dem Åkande, men de hedder faktisk Nøkkeroser). Søen blev anlagt for mange år siden. Jeg fik aldrig dengang kanten til at fungere rigtigt, forsøgte også med et sumpområde uden held.

Først da jeg for et par år siden udskiftede folien, lykkedes det mig nogenlunde at få lagt nogle sten og holde kanten og folien i en højde, der gjorde det muligt at få kanten til at blive nogenlunde seværdig. Der er stadig noget plastik at spotte, men heldigvis så dækker sommerens vækster hurtigt for det grimme sorte. Jeg har plantet nogle stauder tæt på kanten, som med årene vil lægge sig ud over kanten og skærme for det sorte plastic.

Vand i haven giver liv i haven. Mange fugle kommer til søen hele året for at drikke og bade. Insekter sværmer tit over søen. Og så har vi fået faste beboere – tre grønne frøer. De er hyggelige væsener, jeg ofte møder hoppende rundt i bedene, hvor jeg mindst venter det. Frøerne hjælper med at spise sneglene i haven. De ynder at sætte sig i solen og ser ud til at nyde, når solens stråler har varmet stenene langs kanten op.

Søbedet er en daglig glæde hele året rundt. Men et staudebed er ikke statisk, hvis det skal være smukt år for år. Med års mellemrum, bliver man nødt til at renovere bedet; plante om, dele planter, måske tilføje nyt, tage andet ud, som ikke fungerer.

Læs med herunder, hvordan Søbedet i efteråret 2019 blev renoveret.

RENOVERING AF ET STAUDEBED

Forkanten af Søbedet undergik i efterået 2019 en større renovering. En smuk mørkelilla magnolie, der stod lidt for meget i skyggen af hasselbusken og blommetræet flyttede længere ud i solen.

Bedet blev tømt for alle stauder og forårsløg. Alt blev lagt ud på et stort stykke plastik, da det meste skulle genplantes. Lagt på plastik for at undgå alt for meget jord og rødder fra det opgravede oveni græsplænen.

Det er en rigtig god ide at lægge et par brædder ud i bedet, medens man graver i det. På denne måde fordeler man trykket fra fødderne og man undgår at trampe jorden hårdt sammen. En metode der er rigtig vigtig her på min tunge lerjord, der ellers hurtigt bliver klæg og uigennemtrængelig, hvor planternes rødder får svært ved at etablere sig.

Inden jeg plantede bedet til, lagde jeg trædesten ud i bedet. De havde ikke været der før. Jeg har lært at det er en god investering af lægge et par sten strategiske steder i bedene, på denne vis, træder man det samme sted hver gang og man træder ikke planter i stykker.

Først blev de nye dagliljer og og de øvrige opgravede stauder bl.a. Akelelejerne, Slangeurt, SanktHansurt og geranierne genplantet i bedet placeret tættest på søen

Dernæst blev forspirede toårige bla. fingerbøl plantet ud. Påskeklokkerne blev sat i yderkanten af bedet. Lave toårige vækster såsom forglemmigej blev også plantet ud. De selvsår sig mange steder i haven og gerne i kanterne af græsplænen, hvorfra jeg henter mange ud til bedene.