Havens æbler

Haven har omkring 20 forskellige sorter æbletræer såsom Holsteiner Cox, Gråsten, Philippa, Guldborg, Discovery, Rød Aroma, både spiseæbler og madæbler.

Havens æbletræer har mange funktioner. Først og fremmest en pryd i sig selv, træet som sådan, blomstringen i maj, frugternes farver i sensommeren og efteråret. Flere af træerne har fået selskab af roser eller klematis, det giver træet en ekstra blomstring, pladsen i en lille have forsøget anvendt optimalt.

Da haven ikke er så stor beskæres alle træerne så de ikke bliver for store. Hvis de ikke beskæres ville haven blive en stor skyggehave, det er ikke min drøm.

Nogle af træerne er placeret og beskæres så de danner parasoller og giver behagelig skygge på varme sommerdage.

Andre træer holdes som espalier og er placeret, hvor der er brug for at de danner rum.

Beskæringen forsøges altid gjort så frugtsætningen optimeres. frugtsporebeskæring foretages i august måned. Ønskes nyvækst beskæres sent på vinteren, ønskes begrænset nyvækst eller frugtsporer anbefales at beskære i sensommeren.